Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 26.05.1993, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 26.05.1993, Blaðsíða 8
FN Bosniami tatisaavoq Eqqissinissamut pilersaarut nutaaq qularineqarpoq BEOGRAD(RB) - Jugoslavi- marluk oqarput »taakkuna- amiut serberillu pisortaasa ni pineqartuni FN nakkutil- Serbiap Bosnia-Hercegovi- liisuliinissaa pisariaqann- nallu killeqarfiisa akornan- gitsoq«. ni FNip nakkutilliitinneqar- nissaa itigartitsissutigaat, Akuliunnermut aap siunertarineqarluni nunani Nunat EFimut ilaasortaa- tamaneersut nutaamik pe- sut innuttaasa isumaqati- riuseqarlutik jugoslavia- giissutigaat Bosniami sor- miut imminnut sorsuunne- suunneq unitsinniarlugu rat unitsinniaraluarniarlu- EF akuliuttariaqartoq. Spi- s'1- .mi suleqatigiinnermi nuna- Aamma USAp, Ruslandip nut allanut illersornissak- nunallu europap kitaaneer- kullu politikki annerpnamik sut akunnerup naanerani qinersisartut akomanni ta- periusissaq kingullerpaaq persersorneqarnerpaasoq suliarisaat kroatiamiut pi- EF-kommissionip isuma- sortaasa qularaat. siuisitsineranit erserpoq. Inussiarniillisaarnerit EFimi innuttaasut akor- taakku erserput russit aal- nanni 55 procentit missaa- lartitaata Vitakj Tjurkinip, niittut siusinnerusukkut Jugoslaviap sinnerata præ- Jugoslaviaasimasumut aku- sidentia Dobrica Cosic, ser- liunnissaq kissaatigaat, 28 berillu bosniamiittut pisor- procentiinnaalli sakkutuu- taat Radovan Karadzic, FN lersornissamut akerliullu- Serbiap Bosniallu killeqar- tik. fiisa akornanni FN nakku- Danmarkimi, Tysklandi- tilliisuleeqqullugu oqaluun- mi Grækenlandimilu amer- maraluarlugit itigarmat. lanerussuteqartut isuma- Serberit pisortaat taakku qarput EF akerleriinnermut Ulluni kingullerni serberit sakkutuuinut akiuunnermi sak- kutooq bosniamiu toqqorniarluni arpappoq. En bosnisk soldat løber i dækning under de seneste dages kampe med serbiske styrker. (Foto: Polfoto). tassunga ilannguttaria- qanngikkaluartoq. Danmark nunani kisiar- taavoq qinersisartut amer- lanerpaat ataatsimoortu- mik illersornissakkut silli- maniarnissakkullu politike- qamissamut akerliusoqar- fiusoq. »Kitaata nangaanera« Københavnimi tusagassior- tut ataatsimiitinneqarne- ranni Ungarnip minister- præsidentiata Bosnia-Her- cegovinami innuttaasut sor- suunnerat pillugu apeq- qummi Kitaata nangaanera isornartorsiorpaa. Peqatigalugu mianersoq- qussutigaa Kitaata aalajaas- susia ajortumeerneqarsin- naasoq EF pallittaalisaliuin- narpat nunat europap kan- gianiittut suleqatiginissaat siuarsamagu. - Siusinnerusukkut sak- kutooqamikkut assiaqussu- aq saviminiusoq iluaqutiga- lugu killeqarfiit nakkutigil- luarneqarsinnaasimapput. AningaasarsiornikkuUi ino- oqatigiinnikkullu atukkati- gut assiaqutip saviminiusup inuiaqatigiit aallararnerat sakkortuumik annertusiler- sinnaavaa qjomerpaassap- pallu sillimaniarnissap tun- gaatigut ulorianartoqarsin- naalluni, Antall oqarpoq. Bosnia-Hercegovinami inuiaqatigiit sorsuunneran- nut nunat kitaamiut tunu- arsimaarnersuat pillugu sakkortuumik isornartor- siorpai. - Kitaani nangaaneq peq- qutaaqataavoq ajornartor- siornerujussuup sivitsorsar- neqarneranut. 1991imi aa- saaneranili maannamut aa- lajangerneqarsimasut 10 procentiinik iliuuseqarsi- magaluarunik taava akerle- riinneq qaangiutereersi- massagaluarpoq, inuillu hundredetusintilikkuutaat inuunerat sipaarneqarsi- massagaluarluni, oqarpoq. FN i klemme i Bosnien Skepsis overfor ny fredsplan BEOGRAD(RB) - Jugoslavi- ske og serbiske ledere har af- vist at lade FN-observatører udstationere i grænseområ- der mellem Serbien og Bos- nien-Hercegovina som led i en ny international strategi for at slutte den jugoslavi- ske borgerkrig. Også kroatiske ledere ud- trykte skepsis over for det seneste udspil, som blev ud- arbejdet i weekenden mel- lem USA, Rusland og en række vesteuropæiske lan- de. De afvisende holdninger kom til udtryk, da det mis- lykkedes den russiske ud- sending, Vitaly Tjurkin, at overtale rest-Jugoslaviens præsident, Dobrica Cosic, og de bosniske serberes leder, Radovan Karadzic, til at la- de FN udstationere observa- tører i grænseområdet mel- lem Serbien og Bosnien. De to serbiske ledere sag- de, at »der ikke er brug for FN-observatører i det på- gældende område«. Ja til Indgriben Befolkningerne i EF-lande- ne går ind for, at EF skal gribe ind for at få afsluttet krigen i Bosnien. Udenrigs- og forsvarspolitik er gene- relt den del af af EF-samar- bejdet, som støttes mest hel- hjertet af vælgerne, viser en meningsmåling, som EF- kommissionen har fået fore- taget. Omkring 55 procent af indbyggerne i EF ønsker en intervention i det tidligere Jugoslavien, mens kun 28 procent siger nej til en mili- tær aktion. I Danmark, Tyskland og Grækenland mener et fler- tal i befolkningerne dog, at EF ikke bør gribe militært ind i konflikten. Danmark er det eneste land, hvor et flertal af væl- gerne er modstandere af en fælles forsvars- og sikker- hedspolitik. »Vestens vaghed« Ungarns ministerpræsident har på et pressemøde i Kø- benhavn kritiseret Vestens vaghed i spørgsmålet om borgerkrigen i Bosnien-Her- cegovina. Han advarede samtidig om, at Vestens stabilitet kan blive undergravet, hvis EF bygger en fæstning i stedet for at fremskynde samarbej- det med de østeuropæiske lande. - Det tidligere militære jerntæppe gav sikkerhed for, at grænserne kunne håndhæves. Men et økono- misk og socialt jerntæppe kunne få den sociale udvan- dring til at vokse kraftigt, og i værste fald betyde en sik- kerhedsmæssig risiko, sag- de Antall. Han rettede en skarp kri- tik mod de vestlige landes tøvende holdning til borger- krigen i Bosnien-Hercegovi- na. - Vagheden i Vestens holdning har medvirket til at trække krisen ud. Hvis man i sommeren 1991 havde gjort blot 10 procent af det, man siden har besluttet at gøre, ville konflikten være overstået, og hundredetu- sinder af menneskeliv være sparet, sagde han. Martha Labansen-ip Namminersornerullutik Oqartussani atorlini utertikkusuppaa. Martha Labansen - ønsker sit job i hjemmestyret tilbage. (Ass./Foto: Knud Josefsen). Samarbejdsproblemer ■ eller politisk fyring To landsstyremedlemmer skal i dag i Grønlands Landsret afhøres i sagen om afskedigelsen af socialdirektør Martha Labansen NUUK(KK) - Kan man fyre en af Grønlands Hjemme- styres topchefer, fordi hun på en nordisk konference i Qaqortoq lægger benene op på bordet, så hendes medar- bejdere føler sig flove og ilde berørt? - Kan et landsstyremed- lem fyre sin direktør, fordi de to er politisk aktive in- denfor hvert sit parti? Disse spørgsmål behand- ler Grønlands Landsret i denne uge i en sag mellem tidligere socialdirektør Martha Labansen og Grøn- lands Hjemmestyre. Martha Labansen blev for to år siden tvunget væk fra sin stilling som socialdirek- tør, og for et år siden blev hun afskediget fra hjemme- styret. - Samarbejdsvanskelighe- der, lyder begrundelsen fra hjemmestyret. - En klar politisk fyring, siger Martha Labansen. Jobbet tilbage Det er Den grønlandske Tje- nestemandsforening, som på Martha Labansens vegne har rejst sagen mod Grøn- lands Hjemmestyre. Tjenestemandsforening- en har hyret advokaterne Per Walsøe og Mogens Kro- man. I starten tog Per Wal- søe sig af sagen, men han er netop blevet udpeget til hø- jesteretsdommer. Derfor har Mogens Kroman påta- get sig at afslutte sagen. Mogens Kroman er ikke ukendt med denne form for sager. Han vandt den erstat- ningssag, som tidligere skat- tedirektør Ole Sinkbæk an- lagde mod hjemmestyret, da hans vicedirektør Kaare Ha- gemann sammen med to an- dre daværende topembeds- mænd Jakob Janussen og Emil Abeisen faldt ham i ryggen. Sinkbæk blev fyret, Kåre Hagemann fik jobbet som skattedirektør, ... og hejmmestyrets tabte sagen med fynd og klem. Mogens Kroman har også med stor talent kørt sager for en ræk- ke grønlandske kommunal- direktører, som uberettiget er blevet fyret af derfes borgmestre. Martha Labansens på- stand i landsretten er, at hun har været genstand for en klar politisk fyring og derfor skal genansættes i Grønlands Hjemmestyre. Kan det ikke lade sig gøre, vil hun kræve tre års løn, i alt 1,8 millioner kroner. Og tre år er netop den periode, som det nuværende lands- styre med Lars Emil Johan- sen i spidsen havde tilbage, da Martha Labansen blev fy- ret sidste sommer. Grønlands Hjemmestyre, der har hyret advokat Wil- helm Malling til at køre sa- gen i landsretten, finder af- skedigelsen med begrundel- se i samarbejdsvanskelighe- der mellem Martha Laban- sen på den ene side og lands- styremedlemmet for sociale anliggende Henriette Ras- mussen og en del af persona- let i direktoratet på den an- den side for hverken ugyldig eller usaglig. Derfor kræver hjemme- styret at blive frifundet, men kan til nød gå med til at yde Martha Labansen en er- statning på fire måneders løn - eller 156.000 kroner. Ny landsstyremedlem Martha Labansen, 42 år, blev i 1979 ansat i Socialdi- rektoratet. I 1987 blev hun af lands- styremedlem Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit, konstituret direktør, og i 1989 blev hun af landsstyre- medlem Moses Olsen, Siu- mut, udnævnt til direktør i socialdirektoratet. I løbet af sommeren 1990 opstod den såkaldte »Aa- qa«-sag omkring døgninsti- tutionen i Fiskerbyen i Nuuk. En række forhold var så kritisable, at socialdirek- tør Martha Labansen øn- sker at lukke døgninstituio- nen i et halvt år fra 1. okto- ber 1990 til 1. april 1991, så der blev skabt ro til at rette tingene op. Medlem af landstingets Socialudvalg Henriette Ras- mussen, Inuit Ataqatigiit, rejste sagen på landstingets efterårssamling 1990 og krævede en tilbundsgående undersøgelse af forholdene omkring »Aaqa«. Forinden havde den fun- gerende landsstyreformand Jens Lyberth på grund af den voldsomme uro, som be- slutningen om lukningen udløste, trukket beslutnin- gen tilbage. - Overvej din stilling Det er måske i lyset af denne kontrovers mellem lands- tingsmedlem Henriette Ras- mussen og socialdirektør Martha Labansen, at fyrin- gen skal ses. I hvert fald blev Henriette Rasmussen i foråret 1991 udnævnt til landsstyremed- lem for sociale anliggende og

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.