Atuagagdliutit - 28.05.1993, Side 6

6
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 60 1993
Portræt af en arbejdsplads
Dagligdagen i Socialdirektoratet rullet op i Grønlands Landsret
PaaqqinniHik ineqarfiusoq »Aaqa« Nuummiittoq - tassannga aallartissimappat?
Døgninstitutionen »Aaqa« i Nuuk - var det her, det hele startede?
NUUK(KK) - Hvordan for-
mer dagligdagen sig på en
middelstor, offentlig ar-
bejdsplads i Nuuk?
Bliver den tone og om-
gangsform, som nogle med-
arbejdere finder hjertelig og
kontant, af kolleger opfattet
som pinlig og sårende?
Er det tegn på ironiske di-
stance eller på rendyrket ra-
cisme, når den grønlandske
chef med et glimt i det skæ-
ve øje kalder den danske
medarbejder for »fremmed-
arbejder«?
Hvordan reagerer den
medarbejder, som mener, at
de gode opgaver og forfrem-
melser altid går til de andre?
Og hvordan reagerer disse
medarbejdere på den mis-
fornøjede og tvære kollega,
som altid går rundt og har
lidt ondt af sig selv?
Er de problemer på ar-
bejdspladsen, som her og nu
virker uoverskuelige eller
helt urimelige, lette at hånd-
tere efter en god nats søvn -
eller et par års forløb.
Grønlands Landsret har i
de tre seneste dage tegnet et
meget grundigt portræt af
en arbejdsplads. På bag-
grund af den erstatnings-
sag, som tidligere socialdi-
rektør Martha Labansen
har anlagt mod Grønlands
Hjemmestyre for uberetti-
get fyrig, har landsretten
gennem en lang række vid-
neforklaringer stykket et
billede af Socialdirektoratet
sammen.
Travlhed
Portrættet af Socialdirekto-
ratet i foråret 1991 tegner et
billede af en arbejdsplads,
hvor der var susende travlt.
Den store pensionsreform
havde betydet mange og
lange tjenesterejser, hvor
personalet på kurser skulle
indformere kommunerne
om reformens konsekvens-
er. Folk var trætte af det
meget rejseri, ikke mindst
folk med familie. Stemnin-
gen var måske lidt flad.
Samtidig havde Socialdi-
rektoratet i Moses Olsen en
politisk ledelse, der ikke
fungerede optimalt. Alle i
centraladministrationen
kendte til Moses Olsens al-
koholproblemer, men ingen
gjorde noget for at hjælpe
politikeren, der faldt med et
brag ved landstingsvalget i
foråret 1991.
Det betød, at flere opgaver
end normalt blev læsset
over på direktoratets ledel-
se, som bestod af socialdi-
rektør Martha Labansen, vi-
cedirektør Jens Chr. Frede-
riksen og kontorchef Hanne
Sørensen. Dette trekløver
blev opfattet som et kollek-
tiv, der fungerede godt - bå-
de sammen og overfor opga-
verne i direktoratet.
VI ses Igen
Ved landstingsvalget i forå-
ret 1991 blev der dannet en
koalition mellem Siumut og
Inuit Ataqatigiit med Lars
Emil Johansen, Siumut,
som landsstyreformand - og
Henriette Rasmussen, Inuit
Ataqatigiit, som landsstyre-
medlem for sociale anliggen-
der.
Det vender op og ned på
hverdagen i Socialdirektora-
tet.
Henriette Rasmussen og
Martha Labansen var et
halvt år forinden som hen-
holdsvis medlem af Lands-
tingets Socialudvalg og soci-
aldirektør tørnet sammen i
en sag om døgninstitutionen
»Aaqa« i Nuuk.
Nu står de kvinder igen
overfor hinanden, men den-
ne gang er magtbalancen
forrykket.
Martha Labansen tackler
problemet ved at byde Hen-
riette Rasmussen velkom-
men i Socialdirektoratet
med håbet om en konstruk-
tiv og åben dialog. Henriette
Rasmussen svarer straks
igen ved at bede Martha La-
bansen om »at overveje sin
stilling«.
Med disse to modstriden-
de velkomstmeldinger er
kursen straks sat mod tu-
multer. Og det blev der.
Nye skikke
Henriette Rasmussen gik på
sin første arbejdsdag en run-
de til samtlige 25 medarbej-
dere i Socialdirektoratet for
at hilse på og for at fortælle,
at hendes dør altid var åben
for medarbejderne.
Derved brød hun med tra-
ditioner. Dels var hendes
forgænger Moses Olsen en
meget tillukket chef, og dels
er hjemmestyrets admini-
stration opbygget på en må-
de, så direktøren - og ikke
landsstyremedlemmet - er
den øverste personalechef i
direktoratet.
En lille håndfuld medar-
bejdere, som gennem længe-
re tid havde omsamlet fru-
strationer og utilfredshed,
vejrede morgenluft. Denne
gruppe, som bestod af tre
medarbejdere i direktoratet
og fire på regionalkontore-
ne, kontaktede Henriette
Rasmussen for at fremlæg-
ge deres klager - først hver
for sig og senere som en
gruppe.
En af nøglepersonerne i
denne gruppe var fuldmæg-
tig Gitte Mortensen, som i
en periode fra 1987 til 1989
havde været konstituret vi-
cedirektør, men som efter
Martha Labansens fastan-
sættelse som direktør den 1.
januar 1989 vendte tilbage
til en stilling som fuldmæg-
tig.
Gitte Mortensen følte sig
forbigået og var i det hele
taget ikke tilfreds med tin-
genes tilstand i Socialdirek-
toratet. Hun føler ofte, at
Martha Labansen optrådte
»unødvendigt hårdt og og
sårende« overfor hende.
Gitte Mortensen fører an i
kampen mod Martha La-
bansen, - en kamp som
strakte sig over en længere
periode, idet Gitte Morten-
sen også har været meget
aktiv ved indsamlingen af
materiale mod Martha La-
bansen i den afskedigelse,
som kom et år senere.
Gitte Mortensens position
i Socialdirektoratet er dog
ikke blevet væsenligt for-
bedret, selv om hun leverede
skytset mod Martha Laban-
sen, og i dag er hun på vej ud
af Socialdirektoratet for at
tiltræde en stilling som soci-
alchef i Uummannaq kom-
mune.
Men det er en helt anden
historie.
Privat møde
Ved at gå uden om direktø-
ren og direkte til landsstyre-
medlemmet forbrød medar-
bejderne sig mod de interne
arbejdsgange i hjemmesty-
rets administration.
Medarbejdere, der ønsker
at forelægge en sag for
landsstyremedlemmet, skal
gå gennem direktøren, som
suverænt bestemmer, om
sagen har relevans for den
politiske ledelse eller ej.
Det var både medarbej-
derne og landsstyremedlem-
met meget bevidste om, og
et møde blev derfor holdt
hjemme hos en af de ansat-
te. Ved at give mødet dette
skær af privat sammen-
komst undgik parterne at
involvere direktør Martha
Labansen, der havde perso-
naleledelsen i direktoratet.
Henriette Rasmussen,
som fra første dag var fast
besluttet på at komme af
med Martha Labansen, bad
gruppen af utilfredse med-
arbejdere om at fremsætte
deres klage skriftlig.
Så var der nemlig en sag
på Martha Labansen, som
Henriette Rasmussen kun-
ne arbejde videre med.
Uværdig..
Den 23. maj 1989 skriver
gruppen af de syv utilfredse
medarbejdere et brev til
Henritte Rasmussen, hvor
de indleder:
»I Socialdirektoratet ...
har der blandt de ansatte ...
længe hersket en atmosfære
af tavshed, frygt og frustra-
tioner. Det er vor fælles op-
fattelse, at direktoratet har
udviklet sig til... en uværdig
arbejdsplads.«
Martha Labansen får en
kopi af brevet og orienterer
straks hjemmestyrets direk-
tør Aqigssiaq Møller. Ligele-
des bliver de øvrige medar-
bejdere i Socialdirektoratet
gjort bekendt med deres kol-
legers brev til landsstyre-
medlemmet.
Det førte til et stort perso-
nalemøde den 24. maj, hvor
17 medarbejdere tager af-
stand fra brevet: - Vi kan ik-
ke støtte brevets indhold. Vi
vil ikke tages til indtægt for
den fremførte kritik. Vi har
andre måder at løse proble-
merne på.
Gruppen af syv medlem-
mer står altså isoleret med
deres kritik blandt direkto-
ratets 25 og regionalkonto-
renes 15 medarbejdere.
Men nu har Henriette
Rasmussen altså en sag på
Martha Labansen, og de næ-
ste to måneder bliver brugt
til med alle midler at få sne-
bolden til at rulle.
I splid med sig selv
I landsretten bliver disse sa-
ger meget grundigt belyst.
En lang række medarbej-
dere og politikere bliver af-
hørt for at klarlægge hæn-
delsesforløbet dette forår og
denne sommer i 1991. På
denne måde er der blevet
tegnet et portræt af en ar-
bejdsplads i splid med sig
selv.
Vi har et nyt landsstyre-
medlem, som på afgørende
måde bryder med centralad-
ministrationens regler om
kommandoveje. Vi har en di-
rektør, som føler sig hand-
lingslammet af disse om-
gåeiser. Vi har en medarbej-
derstab, som er splittet. Et
mindretal intrigerer på det
groveste, mens flertallet
vælger blot at passe deres
arbejde, - og der er rigeligt at
tage fat på.
Der bliver tegnet et bille-
de af en arbejdsplads, hvor
der givet ikke har været
særligt rart at være. Selv
kalder Henriette Rasmus-
sen stemningen for »sur«.
Det står klart, at Henriet-
te Rasmussen vil af med
Martha Labansen for en-
hver pris, men hun vælger
at spille med fordækte kort.
Hun giver udtryk for util-
fredshed med sin direktør
på et landsstyremøde, mens
hun overfor Martha Laban-
sen i slutningen af maj siger,
at »hun var imponeret over
det arbejde, som ledelsen
udførte, og at hun havde
fuld tillid til ledelsen.«
Forflyttelsen
I slutningen af juni rejser
Martha Labansen på ferie,
mens Henriette Rasmussen
fortsætter sit arbejde på at
slippe af med sin direktør.
Den 17. juli var Henriette
Rasmussen i samråd, først
med den fungerende hjem-
mestyredirektør Per Hen-
riksen og senere med direk-
tøren i Personaledirektora-
tet Jakob Janussen.
Hendes ærinde var klart:
Hun ville af med sin ledelse,
direktør Martha Labansen,
vicedirektør Jens Chr. Fre-
deriksen og kontorchef han-
ne Sørensen.
Jakob Jabussen bad Hen-
riette Rasmussen om at
klappe hesten. Hjemmesty-
rets egen organisationskon-
sulent var i gang med at be-
lyse forholdene i Socialdi-
rektoratet, men det ville
Henriette Rasmussen ikke
vente på. Martha Labansen
skulle ud nu, og Henriette
Rasmussen bad derfor per-
sonaledirektøren om at un-
dersøge, hvad det koster at
fyre en socialdirektør.
Henriette Rasmussen gik
straks videre til landsstyre-
formand Lars Emil Johan-
sen, som bad hende om at
komme med et oplæg til det
næste landsstyremøde, som
fandt sted den 29. juli i Hans
Egedes Hus.
På dette møde lå der en
redegørelse fra Henriette
Rasmussen til landsstyret.
Henriette Rasmussen
skriver blandt andet: - Med-
arbejdernes væremåde mod
mig som landsstyremedlem
kan ikke accepteres. ... Jeg
skal derfor anmode lands-
styret om at tage stilling til
at fjerne ledelsen i Socialdi-
rektoratet så hurtigt som
muligt.
Landsstyremedlem Emil
Abeisen var fraværende,
mens Ove Rosing Olsen og
Kuupik Kleist var med på
telefonen. Af mødereferatet
fremgår: »Det samlede
landsstyre bakkede i øvrigt
Henriette Rasmussens ind-
stilling op, således at tinge-
ne bringes i orden. Sekreta-
riatet skal være Henriette
Rasmussen behjælpelig med
sagens videre forløb, idet det
er vigtigt, at de formelle reg-
ler overholdes«.
Og sådan endte første ka-
pitel af denne sag om balla-
den i Socialdirektoratet.
Martha Labansen blev
fjernet fra Socialdirektora-
tet og blev i stedet kommit-
teret i sekretariatet, som ud-
lånte hende til Direktoratet
for Sundhed og Miljø.
Ernianut allannguutit
21. maj 1993 aallamerfigalugu
taarsigassarsianut atukkanullu emiaritinneqartut
ukiumut 1,00%-mik
appasinnerusunngortinneqarput.
Peqatigitillugu aningaasanik toqqortaqamermi
emiaritittakkat arlallit 1,00%-mik appaaffigi-
neqarput. Kontulli ilaannut nuutsisamermi
atomeqartartunut emiaritittakkat allannguuteqanngillat.
Emiat allangomeri pillugiterseqqinnerusumik
paasisaqarusukkuit immikoortortaqarfitsinnut
paasiniaasinnaavutit.
Renteændring
Med virkning fra den 21. maj 1993
er renten på udlån og kreditter nedsat
med 1,00% p.a.
Samtidig nedsættes renten på en række
indlånskonti med 1,00% p.a. Renten på
visse transaktionskonti ændres dog ikke.
Yderligere information om renteændringen
kan indhentes i bankens afdelinger.
(§) Nuna Bank