Atuagagdliutit - 01.07.1993, Blaðsíða 3

NR. 68 1993
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
3
ZINK-ILIORFISSUAQ?
NUUMMI zinkiliorfissarsuaq qulamarun-
naarsimasimagaluaqaaq.
Ila pilerinaraluaq. Isok Lakemi Candap is-
sittortaaniittumi zinkiliorfik ammameqar-
poq. Zinkissaq taanna Nuuk saaqqutitsiarlu-
gu europaliaanneqartassaaq. Utoqqarmiut
Kangerluarsunnguanni innaallagissiorfiup in-
naallagissiorsinnaassusia annertusilaaginna-
raanni suliareriaannatsiarsuaq.
SOORLU pilerinaraluaqisoq, kalaallillumi ca-
nadamiullu aatsitassarsiorqatigiiffiata Plati-
novap isuma taammaattoq saqqummiumma-
guli pilerinartorujussuartut isikkoqartuarsi-
mavoq.
Kalaallit namminersorlutik inuussutissar-
siortut qilanaartorujussuupput. Ukiut arlalis-
suanngortut aningaasakilliornerup taartissat-
siarsua.
Sulisitsiut Peqatigiiffiata zinkiliorfissamik
sanaartoqataanissaminut kalaallit suliffiisa
peqataanissaat upperilluinnarpaa.
Namminersortorpassuit zinkiliorfeqaler-
nissaa qularinngivippaat, politikerinillumi
akerlilersomeqaratik.
Qilanaarput. Zinkiliorfissaq suliffippassu-
amik pilersitsitsussaavoq. Kalaallit Nunaata
aningaasaqameranut annaassisuusinnaavoq.
Nuummili ukiorpassuit ingerlanerini piisaar-
toqarsimanngikkaluartoq piisaalersitsisin-
naalluni.
Tamarmik qilanaarput. Isumaqavippugullu
piviusunngussasoq.
TAKORLUUKKAT upperilluinnaraanni pi-
viusunngorsinnaasarunarput. Qularutis-
saannngilarlu ukiorpassuanngortuni takorlo-
ortarsimasatta piviusunngortinneqamissaan-
nik pisariaqartitsisugut. Takorluugaqarluni
nuannivittaraluarpormi, piviusut puigulaarlu-
git.
Kisianni takorluukkat piviusorlu avissaar-
tissimasinnaanngikkaanni ulorianartoqarsin-
naavoq - taamaattumillu zinkiliorfiliortoqar-
nissaa aamma ilimanaateqanngitsutut ippoq.
Atami silattulaariarta!
SANAARTUGASSARSUUP suliarineqarnis-
saani suliffissarpassuamik pilersitsinerup sa-
niatigut susoqassava. Immaqaluunniimmi
takorluugarariniagarput piviusunngornavi-
anngilaq.
ZINKILIASSAP Kitsissut kitaatilaannguarlu-
git ingerlanneqartamissaa eqqarsaatigalugu
maani suliassangortinneqassappat inuiaqati-
giinnut aningaasarpassuamik naleqartussaa-
voq. Kalaallit Nunaat kisimi pinnani. Ilamigo-
oq nunat tamalaat akomanni aningaasaliisar-
tunit milliarderpassuamik atomiartariaqas-
saagut - naafferartumik akilersorlugillu emi-
aannik akileragassatsinnik. Aningaasartuutit
taamaattut suliffinnik 350-nik pilersitsiner-
mut atatillugu oqimaaqatigiissaameqartaria-
qarput, akileraarutitigut isertitanut naleq-
quppat? Suliffiit taakku akikitsuuppat, ima-
luunniit akisunaassavagut?
ILUMUT suliffissarpassuamik pilersitsiso-
qarsinnaanersoq oqaluuserineqarsinnaavoq
GFI-mulluunniit sulisussanik naammattunik
pissarsisinnaannginneq illuatungiliukkaanni.
AG-lli Platinovami siulersuisumik Robert A.
Gannicottimik oqaloqateqamera atuaraanni
tamatuma nukinginnanngissusia paasineqar-
sinnaavoq. Kinami oqarpa zinkissamik assar-
tuisoqassasoq Nuuk sarsutilaannguarlugu.
Isok Lake-mi piiaavissaq ukioq ataaseq
kinguartoorallarpoq canadami oqartussat
akuersissutitaat pisariaqartut suliluunniit
tunniunneqarsimanngimmata, immaqalugo-
oq suli utaqqisariaqassallutik - akuersissap-
pata.
ILA suli nalunartoqaqaaq. Robert A. Gannott
ilumoorpoq oqarami zinkimik tunisisinnaasu-
nik allanik ujarlemissamik oqarami. Canadap
issittortaani allanik zinkissaqarfeqarpoq, Pe-
ary Landimi zinkissaqarfimmik Platinova
nassaarsimavoq, Irlandilu aamma zinkissa-
qarfeqarluni. Ila kisianni taamaakkaluarpal-
luunniit Europap tungaanut assartuinermi
Nuup qiterpasissumiinnera soorluuna illusi-
laartoq.
Soorluuna takorluugaq aanngartinnaveer-
saameqartoq.
Kisianni allanik periarfissaqarpoq. Aamma
takorluugarput ajunngivippoq. Takorluuk-
katta piviusunngortinneqamissaanut tunnga-
viit ilaasa kinguartinneqarnerat qulamaku-
luttuunerallu uniffigiinnameqarsinnaanngil-
lat.
NUUMMI zinkiliorfiliortaqassanngikkallar-
poq. Ajornartorsiutigut suli aaqqinneqarsin-
naassanngikkallarput. Zinkiliorfissuarmik
qanorluunnit takorluuitigigaluarutta suli
utaqqisariaqarpugut. Utaqqiuartariaqarpu-
gut, utaqqinitsinnilu neriuinnamiarta akit
nunarsuarmi tamarmi akigitinneqartut suli
qaffariartussasut. Massakkummi aatsaat taa-
ma akikitsigigamik.
ZINK-DRØMMEN
IDEEN om et zink-raffinaderi i Nuuk har bidt
sig så fast, at mange ikke mere siger »hvis«
zink-raffinaderiet kommer men »når« det
kommer.
Ideen virker også utrolig overbevisende.
En kæmpe zink-mine åbner ved Isok Lake i
arktisk Canada, og zinken skal sejles lige
forbi Nuuk på vej over til Europa. Det er
næsten indlysende, at en forarbejdning på
vejen er det mest praktiske, og når blot vand-
kraftværket i Buksefjorden bliver udvidet, så
er der masser af den nødvendige elektricitet.
DET VIRKER som en fremragende ide, og
lige siden det grønlandsk-canadiske minesel-
skab Platinova lancerede den i september
sidste år, er den blevet mere og mere accep-
teret.
Det grønlandske erhvervsliv glæder sig
utroligt. Det er lige, hvad der mangler efter
flere års krise.
Grønlands Arbejdsgiverforening er gået i
zink-tank for at sikre sig, at mest muligt af
selve anlægsarbejdet kan laves af grønlands-
ke firmaer.
Mange erhvervsdrivende tror fuldt og fast
på, at raffinaderiet kommer, og politikerne
modsiger dem ikke.
De glæder sig også. Zink-raffinaderiet løs-
er en masse beskæftigelsesproblemer, og
det skaber produktion. Nationalt er det en
saltvandsindsprøjtning, der kan redde hele
Grønlands økonomi. Lokalt i Nuuk kan det
skabe en velstand og vækst, som byen ikke
har oplevet i flere år.
Alle glæder sig. Så meget, at mange tager
det for givet, at det bliver til noget.
MÅSKE er det rigtigt, at hvis man tror til-
strækkelig meget på sine drømme, så går de
i opfyldelse. Sådan er det i eventyrene, og der
er ingen tvivl om, at efter mange års krise og
den ene plage efter den anden, så har vi brug
for et eventyr, der indfrier vore drømme. Det
kan da også i sig selv være vældig oplivende
at have dejlige drømme, så vi en tid glemmer
alle vore trælse problemer i den kedelige
virkelighed.
Men hvis man ikke skiller drøm og virke-
lighed, så kan man også blive offer for et
farligt dagdrømmeri, og ser man på kends-
gerningerne, så er der - desværre - intet, der
tyder på, at zink-raffinaderiet er andet end en
drøm, der ikke går i opfyldelse.
Beklager, men prøv lige at vågn et øjeblik!
UD OVER at vi vil elske at få en kæmpe
anlægsopgave, mange arbejdspladser og en
produktiv virksomhed, så er der ingen
kendsgerninger, der gør det sandsynligt, at
drømmen går i opfyldelse. Tværtimod,
kendsgerningerne peger nærmere i retning
af, at den allerede er bristet.
SELVOM zinken skulle sejle lige forbi Cook
Øeme, og selvom udenlandske investorer vil
bygge selve raffinaderiet, så kræver ideen
kæmpe investeringer af det grønlandske
samfund. Ikke blot skal Grønland - ifølge ide-
en - finde en lille milliard kroner til udbyg-
ning af vandkraftværket i Buksefjorden, pen-
ge, der skal lånes internationalt, forrentes og
afdrages. Raffinaderiet skal også have strøm-
men til en international markedspris, og det
vil betyde et årligt tilskud fra det grønlandske
samfund. Disse udgifter skal så afvejes mod,
at Grønland får 350 arbejdspladser, nye skat-
teindtægter og del i zinkens værditilvækst.
Bliver det dyre eller billige arbejdspladser?
MAN KAN altid diskutere, om prisen er for
høj, ligesom man kan diskutere, om der vir-
kelig er den fornødne arbejdsvillige arbejds-
kraft, når Godthåb Fiskeindustri ikke en
gang kan få folk nok til at arbejde med fiske-
eksport. Men læser man AG’s interview med
formanden for Platinovas bestyrelse, Robert
A. Gannicott, så bliver man klar over, at det
slet ikke haster med disse diskussioner. Det
er nemlig alt andet end sikkert, at der over-
hovedet kommer zink sejlende forbi Nuuk.
Isok Lake-minen er foreløbig forzinket et
år, fordi der end ikke er givet de nødvendige
tilladelser af de canadiske myndigheder, og
meget tyder på, at det kan trække i langdrag.
Der er altså slet ikke nogen mine, og ingen
ved, hvornår den kommer - hvis den nogen-
sinde kommer.
HELE udgangspunktet for ideen og drøm-
men er altså mere end usikkert. Robert A.
Gannicott har naturligvis ret i, at nu får man
så bedre tid til at finde alternative leverancer
af zink. Der er andre zinkminer i arktisk
Canada, Platinova har fundet zink i Peary
Land, Irland har zink. Javel, men hverken
Peary Land eller Irland passer ind i ideen
med, at Nuuk ligger centralt på transportve-
jen til markedet i Europa, og indtil nu var det
netop åbningen af Isok Lake-minen, der
skabte den nødvendige mængde zink til at
gøre et raffinaderi i Nuuk rentabelt.
Det virker som om drømmen er bristet og
man nu forsøger at finde ny næring til den.
Det behøver ikke betyde, at der ikke fin-
des alternativer. Det betyder heller ikke, at
ideen behøver være dårlig. Men det må være
fornuftigt at slå lidt koldt vand i blodet, når de
afgørende forudsætninger for at drømmen
kunne gå i opfyldelse er udsat og usikre.
FORELØBIG bliver det i hvert fald ikke vir-
kelighed med et zink-raffinaderi i Nuuk. Fo-
reløbig får vi ikke løst vore problemer på den
måde. Uanset hvor meget vi drømmer om et
zink-raffinaderi, så er det eneste, vi foreløbig
har fået, mere tid. Den kan vi så bruge til at
drømme videre i, finde nye løsninger eller
blot håbe på, at zink-priserne på verdensmar-
kedet stiger. For netop nu er de helt i bund.
Der er masser af zink. Bare ikke ved Nuuk.