Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 01.07.1993, Blaðsíða 3

Atuagagdliutit - 01.07.1993, Blaðsíða 3
NR. 68 1993 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN 3 ZINK-ILIORFISSUAQ? NUUMMI zinkiliorfissarsuaq qulamarun- naarsimasimagaluaqaaq. Ila pilerinaraluaq. Isok Lakemi Candap is- sittortaaniittumi zinkiliorfik ammameqar- poq. Zinkissaq taanna Nuuk saaqqutitsiarlu- gu europaliaanneqartassaaq. Utoqqarmiut Kangerluarsunnguanni innaallagissiorfiup in- naallagissiorsinnaassusia annertusilaaginna- raanni suliareriaannatsiarsuaq. SOORLU pilerinaraluaqisoq, kalaallillumi ca- nadamiullu aatsitassarsiorqatigiiffiata Plati- novap isuma taammaattoq saqqummiumma- guli pilerinartorujussuartut isikkoqartuarsi- mavoq. Kalaallit namminersorlutik inuussutissar- siortut qilanaartorujussuupput. Ukiut arlalis- suanngortut aningaasakilliornerup taartissat- siarsua. Sulisitsiut Peqatigiiffiata zinkiliorfissamik sanaartoqataanissaminut kalaallit suliffiisa peqataanissaat upperilluinnarpaa. Namminersortorpassuit zinkiliorfeqaler- nissaa qularinngivippaat, politikerinillumi akerlilersomeqaratik. Qilanaarput. Zinkiliorfissaq suliffippassu- amik pilersitsitsussaavoq. Kalaallit Nunaata aningaasaqameranut annaassisuusinnaavoq. Nuummili ukiorpassuit ingerlanerini piisaar- toqarsimanngikkaluartoq piisaalersitsisin- naalluni. Tamarmik qilanaarput. Isumaqavippugullu piviusunngussasoq. TAKORLUUKKAT upperilluinnaraanni pi- viusunngorsinnaasarunarput. Qularutis- saannngilarlu ukiorpassuanngortuni takorlo- ortarsimasatta piviusunngortinneqamissaan- nik pisariaqartitsisugut. Takorluugaqarluni nuannivittaraluarpormi, piviusut puigulaarlu- git. Kisianni takorluukkat piviusorlu avissaar- tissimasinnaanngikkaanni ulorianartoqarsin- naavoq - taamaattumillu zinkiliorfiliortoqar- nissaa aamma ilimanaateqanngitsutut ippoq. Atami silattulaariarta! SANAARTUGASSARSUUP suliarineqarnis- saani suliffissarpassuamik pilersitsinerup sa- niatigut susoqassava. Immaqaluunniimmi takorluugarariniagarput piviusunngornavi- anngilaq. ZINKILIASSAP Kitsissut kitaatilaannguarlu- git ingerlanneqartamissaa eqqarsaatigalugu maani suliassangortinneqassappat inuiaqati- giinnut aningaasarpassuamik naleqartussaa- voq. Kalaallit Nunaat kisimi pinnani. Ilamigo- oq nunat tamalaat akomanni aningaasaliisar- tunit milliarderpassuamik atomiartariaqas- saagut - naafferartumik akilersorlugillu emi- aannik akileragassatsinnik. Aningaasartuutit taamaattut suliffinnik 350-nik pilersitsiner- mut atatillugu oqimaaqatigiissaameqartaria- qarput, akileraarutitigut isertitanut naleq- quppat? Suliffiit taakku akikitsuuppat, ima- luunniit akisunaassavagut? ILUMUT suliffissarpassuamik pilersitsiso- qarsinnaanersoq oqaluuserineqarsinnaavoq GFI-mulluunniit sulisussanik naammattunik pissarsisinnaannginneq illuatungiliukkaanni. AG-lli Platinovami siulersuisumik Robert A. Gannicottimik oqaloqateqamera atuaraanni tamatuma nukinginnanngissusia paasineqar- sinnaavoq. Kinami oqarpa zinkissamik assar- tuisoqassasoq Nuuk sarsutilaannguarlugu. Isok Lake-mi piiaavissaq ukioq ataaseq kinguartoorallarpoq canadami oqartussat akuersissutitaat pisariaqartut suliluunniit tunniunneqarsimanngimmata, immaqalugo- oq suli utaqqisariaqassallutik - akuersissap- pata. ILA suli nalunartoqaqaaq. Robert A. Gannott ilumoorpoq oqarami zinkimik tunisisinnaasu- nik allanik ujarlemissamik oqarami. Canadap issittortaani allanik zinkissaqarfeqarpoq, Pe- ary Landimi zinkissaqarfimmik Platinova nassaarsimavoq, Irlandilu aamma zinkissa- qarfeqarluni. Ila kisianni taamaakkaluarpal- luunniit Europap tungaanut assartuinermi Nuup qiterpasissumiinnera soorluuna illusi- laartoq. Soorluuna takorluugaq aanngartinnaveer- saameqartoq. Kisianni allanik periarfissaqarpoq. Aamma takorluugarput ajunngivippoq. Takorluuk- katta piviusunngortinneqamissaanut tunnga- viit ilaasa kinguartinneqarnerat qulamaku- luttuunerallu uniffigiinnameqarsinnaanngil- lat. NUUMMI zinkiliorfiliortaqassanngikkallar- poq. Ajornartorsiutigut suli aaqqinneqarsin- naassanngikkallarput. Zinkiliorfissuarmik qanorluunnit takorluuitigigaluarutta suli utaqqisariaqarpugut. Utaqqiuartariaqarpu- gut, utaqqinitsinnilu neriuinnamiarta akit nunarsuarmi tamarmi akigitinneqartut suli qaffariartussasut. Massakkummi aatsaat taa- ma akikitsigigamik. ZINK-DRØMMEN IDEEN om et zink-raffinaderi i Nuuk har bidt sig så fast, at mange ikke mere siger »hvis« zink-raffinaderiet kommer men »når« det kommer. Ideen virker også utrolig overbevisende. En kæmpe zink-mine åbner ved Isok Lake i arktisk Canada, og zinken skal sejles lige forbi Nuuk på vej over til Europa. Det er næsten indlysende, at en forarbejdning på vejen er det mest praktiske, og når blot vand- kraftværket i Buksefjorden bliver udvidet, så er der masser af den nødvendige elektricitet. DET VIRKER som en fremragende ide, og lige siden det grønlandsk-canadiske minesel- skab Platinova lancerede den i september sidste år, er den blevet mere og mere accep- teret. Det grønlandske erhvervsliv glæder sig utroligt. Det er lige, hvad der mangler efter flere års krise. Grønlands Arbejdsgiverforening er gået i zink-tank for at sikre sig, at mest muligt af selve anlægsarbejdet kan laves af grønlands- ke firmaer. Mange erhvervsdrivende tror fuldt og fast på, at raffinaderiet kommer, og politikerne modsiger dem ikke. De glæder sig også. Zink-raffinaderiet løs- er en masse beskæftigelsesproblemer, og det skaber produktion. Nationalt er det en saltvandsindsprøjtning, der kan redde hele Grønlands økonomi. Lokalt i Nuuk kan det skabe en velstand og vækst, som byen ikke har oplevet i flere år. Alle glæder sig. Så meget, at mange tager det for givet, at det bliver til noget. MÅSKE er det rigtigt, at hvis man tror til- strækkelig meget på sine drømme, så går de i opfyldelse. Sådan er det i eventyrene, og der er ingen tvivl om, at efter mange års krise og den ene plage efter den anden, så har vi brug for et eventyr, der indfrier vore drømme. Det kan da også i sig selv være vældig oplivende at have dejlige drømme, så vi en tid glemmer alle vore trælse problemer i den kedelige virkelighed. Men hvis man ikke skiller drøm og virke- lighed, så kan man også blive offer for et farligt dagdrømmeri, og ser man på kends- gerningerne, så er der - desværre - intet, der tyder på, at zink-raffinaderiet er andet end en drøm, der ikke går i opfyldelse. Beklager, men prøv lige at vågn et øjeblik! UD OVER at vi vil elske at få en kæmpe anlægsopgave, mange arbejdspladser og en produktiv virksomhed, så er der ingen kendsgerninger, der gør det sandsynligt, at drømmen går i opfyldelse. Tværtimod, kendsgerningerne peger nærmere i retning af, at den allerede er bristet. SELVOM zinken skulle sejle lige forbi Cook Øeme, og selvom udenlandske investorer vil bygge selve raffinaderiet, så kræver ideen kæmpe investeringer af det grønlandske samfund. Ikke blot skal Grønland - ifølge ide- en - finde en lille milliard kroner til udbyg- ning af vandkraftværket i Buksefjorden, pen- ge, der skal lånes internationalt, forrentes og afdrages. Raffinaderiet skal også have strøm- men til en international markedspris, og det vil betyde et årligt tilskud fra det grønlandske samfund. Disse udgifter skal så afvejes mod, at Grønland får 350 arbejdspladser, nye skat- teindtægter og del i zinkens værditilvækst. Bliver det dyre eller billige arbejdspladser? MAN KAN altid diskutere, om prisen er for høj, ligesom man kan diskutere, om der vir- kelig er den fornødne arbejdsvillige arbejds- kraft, når Godthåb Fiskeindustri ikke en gang kan få folk nok til at arbejde med fiske- eksport. Men læser man AG’s interview med formanden for Platinovas bestyrelse, Robert A. Gannicott, så bliver man klar over, at det slet ikke haster med disse diskussioner. Det er nemlig alt andet end sikkert, at der over- hovedet kommer zink sejlende forbi Nuuk. Isok Lake-minen er foreløbig forzinket et år, fordi der end ikke er givet de nødvendige tilladelser af de canadiske myndigheder, og meget tyder på, at det kan trække i langdrag. Der er altså slet ikke nogen mine, og ingen ved, hvornår den kommer - hvis den nogen- sinde kommer. HELE udgangspunktet for ideen og drøm- men er altså mere end usikkert. Robert A. Gannicott har naturligvis ret i, at nu får man så bedre tid til at finde alternative leverancer af zink. Der er andre zinkminer i arktisk Canada, Platinova har fundet zink i Peary Land, Irland har zink. Javel, men hverken Peary Land eller Irland passer ind i ideen med, at Nuuk ligger centralt på transportve- jen til markedet i Europa, og indtil nu var det netop åbningen af Isok Lake-minen, der skabte den nødvendige mængde zink til at gøre et raffinaderi i Nuuk rentabelt. Det virker som om drømmen er bristet og man nu forsøger at finde ny næring til den. Det behøver ikke betyde, at der ikke fin- des alternativer. Det betyder heller ikke, at ideen behøver være dårlig. Men det må være fornuftigt at slå lidt koldt vand i blodet, når de afgørende forudsætninger for at drømmen kunne gå i opfyldelse er udsat og usikre. FORELØBIG bliver det i hvert fald ikke vir- kelighed med et zink-raffinaderi i Nuuk. Fo- reløbig får vi ikke løst vore problemer på den måde. Uanset hvor meget vi drømmer om et zink-raffinaderi, så er det eneste, vi foreløbig har fået, mere tid. Den kan vi så bruge til at drømme videre i, finde nye løsninger eller blot håbe på, at zink-priserne på verdensmar- kedet stiger. For netop nu er de helt i bund. Der er masser af zink. Bare ikke ved Nuuk.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.