Atuagagdliutit - 01.07.1993, Blaðsíða 15

NR. 68 1993
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
15
Kommentar til
»Vaskeægte Grønlænder«
Af: J. Wæver Johansen,
Stud.scient.pol.
Som dobbeltsproget medlem af den omtalte »bastart-
generation« vil jeg hermed gerne udtrykke min per-
sonlig mening, om artiklen i AG nr. 58, 24. mig.
Artiklen begynder veloplagt,
forfatteren stiller nogle gode
spørgsmål, og kommer med
rimelige konklusioner. Jeg
tror, blandt andet, at vi er
mange som er enige med for-
fatteren i, at den offentlige
debat i Grønland desværre
er »fattig på nuancer«. Men
med denne konklusion sker
der en forandring. Artiklen
bliver provokerende, for
derefter til tider at blive di-
rekte usmagelig og ensidig.
Her tænker jeg, først og
fremmest på udtrykket »ba-
start-generation«, som man
iøvrigt har stavet forkert
(»Bastard« staves med et
»d«, ikke et »t«). Jeg tror vi
allesammen er klar over
hvilke associationer ordet
»bastard« giver os. Under
alle omstændigheder så er
det i hvert fald ikke ment
nogen positiv måde, hvilket
forfatteren iøvrigt har øn-
sket at fremhæve ved at
sætte ordet i anførelsestegn.
Ordet »bastard« burde være
undgået, da det er fuldstæn-
dig usmagelig og uaccepta-
belt.
Endvidere mener jeg at
forfatteren er på afveje med
sin opfattelse af at vi, som
har forældre med forskellige
kulturelle båggrund, fra
barnsben har lært at hvis vi
ikke kunne tale grønlandsk
så kunne vi ikke deltage i
den offentlige debat. Denne
konklusion, syntes jeg, viser
at forfatteren taler om. et
emne som han/hun simpelt-
hen ikke har kendskab til.
Jeg tror nærmere, at vores
generation fra barnsben har
lært, at Grønland er et de-
mokratisk samfund som har
to officielle sprog (jævnfør
Lov nr. 577 af 29. november
1978 om Grønlands Hjem-
mestyre, paragraf 9 stk. 2.),
og at man uanset hvilket
sprog man taler, selvfølgelig
kan deltage i den offentlige
debat.
Med hensyn til forfatte-
rens »ængstelse« for at vi
(»bastard-generationen«)
vil ende som »underdogs« i
vort eget land, så kan jeg for-
sikre ham/hende at sådan
bliver det ikke. Den af for-
fatteren så fint udnævnte
»kultur-elite«, er ligesom
andre »eliter« midlertidig og
selvdestruktiv, fra top til
bund. Jeg skal her ikke kom-
me med eksempler herpå, da
det ikke er nævneværdigt at
tale om emner som vi allere-
de er informeret om, længe
leve kamikposten.
Misissueqqaarnerit
Grønlands Forundersøgelser
pissarsiorput
Økonomichefimik
Nuummi Kalaallit Nunaanni Misissueqqaarnerni naatsorsuuserisutut aningaa-
saqarnikkullu pisortatut suiisussamik pissarsiortoqarpoq.
Atorfik inuttaqanngilaq pissutigalugu suliassat aallartittut Danmarkimiit Kalaallit
Nunaannut nuunneqartussaammata.
Suliassat:
o Aningaasaqarnikkut naatsorsuuse-
rinikkullu atuuffinnik Danmarkimiit
Kalaallit Nunaannut angerlaassineq
• Aningaasaqarnikkut aqutseriaatsi-
mik nutaamik ikkussuineq malitta-
rinninnerlu.
• Naatsorsuuserivimmi qullersatut
suliaqarneq.
• Aningaasanik inatsimmi tapiissutis-
siorneq missingersuusiornerlu kii-
salu missingersuusianik malittarin-
ninneq suliffeqarfiup immikkoortor-
tai suleqatigalugit.
• Naatsorsuusiorneq.
Piginnaassuseqarfiit:
• Aningaasaqarnikkut naatsorsuuse-
rinikkullu ilinniagaqarsimaneq -
imaasinnaalluni ingeniøritut teknik-
kikkulluunniit tunuliaqutaqarneq.
• Siulersuisutut atorfiup assigisaanik
misilittagaqarneq.
• Concorde XALimik ilisimasaqarneq
iluaqutaassaaq.
Akissarsiaqarneq atorfinitsitaanerlu
pissapput Kalaallit Nunaanni Naalak-
kersuisut pineqartullu atorfiata atuut-
tup peqatigiiffia isumaqatigalugit.
Sulisutut illussaqartitsisinnaavugut
(ilaqutariit annertussusiat naapertor-
lugu), qularnaveeqqat, illumut akiliut
il.il. illit akilissallugit.
Pigisanik poortuineq nuussinerlu ua-
gut akilissavarput illit ilaquttavillu an-
galanersi akilissavarputtaaq. Kiisalu
ukiumoortumik feriarluni angalaner-
mut tapiissuteqartassalluta ukiulluun-
niit aappaat tamaasa feriarnissannut
akiliuttassallutit. - isumaqatigiissut
apeqqutaatillugu - ilinnut ilaquttannul-
lu.
Sulilerfissaq 1. september 1993 - isu-
maqatigiissuteqarnikkulluunniit.
Erseqqinnerusumik paasiniaasoqar-
sinnaavoq saaffigalugu personale-
chef G. B. Høst tlf. 009-299 2 44 66
imalt. fax nr. 009 299 2 4411.
Qinnuteqaat kingusinnerpaamik uatsinniitussaq 16. juli 1993 nassiuteqqu-
neqarpoq uunga:
MISISSUEQQAARNERIT
Grønlands Forundersøgelser
Rosenvængets Allé 16
2100 København 0
Fax nr. 35 43 08 30
MISISSUEQQAARNERIT/Grønlands Forundersøgelser suliffeqarfiuvoq Namminersorne-
rullutik Oqartussat ataanni inissisimasoq, misissueqqaarnernik, nunap assiliornerinik,
illunik nalunaarsuinernik aatsitassarsiornermilu siunnersuinermik suliaqarfiusoq. Suliffe-
qarfik 32-nik sulisoqarpoq, ukiumullu 30 mio. koruunit missaanni kaaviiaartittarlugit.
Jeg syntes ynkværdigt at
forfatteren mener, at der er
mange danskere som er endt
i en »underdog«-rolle her på
Grønland. Jeg tror nærmere
at der er tale om enkelte til-
fælde, hvor vi har tale om
personer som enten ikke har
fået slukket deres »magt-
tørst«, eller som muligvis
har et mindreværdskom-
pleks.
Ifølge forfatteren så har
»kultur-eliten« endvidere
inddelt den grønlandske be-
folkning, i henholdsvis »rig-
tige« og »forkerte« grønlæn-
dere. Da der, efter min me-
ning, ikke eksisterer »for-
kerte« grønlændere, vil det
sige at alle grønlændere er
»rigtige«. Enhver »rigtig«
grønlænder, som er kompe-
tent og kvalificeret kan upå-
nægtelig være en at grøn-
lunds kommende beslut-
ningstagere. Og dette er så-
dan, uanset hvad visse mi-
noriteter mener.
Da forfatteren tydeligvis
har svært ved at finde en
passende definition, for
hvad det vil sige at være
grønlænder, vil jeg her slut-
te af med mit bud derpå. En-
hver person som føler sig
hjemme på Grønland; har
juridisk gyldigt borgerskab;
og som føler sig kompetent
til at kunne gavne det grøn-
landske samfund, skal til
enhver tid være velkommen
til at kalde sig selv, for en
»Vaskeægte Grønlænder«.
Sisimiut Kommuniani ulluunerani paaqqin-
nittarfinni perorsaasutut atorfiit arlallit
inuttassarsiorneqarput.
Meeqqerivik »SISI« perorsaiasumik
pissarsiorpoq
Meeqqerivik meeqqanut 85-inut inissaqar-
poq, immikkoortunut tallimanut agguataa-
gaallutik. Pingaartipparput perorsaasun-
ngortussap piumassuseqarluarnissaa siu-
nertaqarluarnissaalu, meeqqanut, anga-
joqqaanut suleqatiminullu suleqataalluar-
nermigut avatangiisinik ineriartortitseqa-
taalluarnissaa.
Paasissutissat annertunerusut paasiniar-
neqarsinnaapput pisortaasumut telefon
14I93-imut sianerluni.
Paaqqinnittarfik »NAJA/ALEQA«
ukioqatigiiaanngitsunik meeraatilik
perorsaasunik pingasunik pissarsior-
poq
Immikkoortoqarfimmi pisortat marluk
amigaatigaagut aappaa tullersortaassaaq,
pingajuallu perorsaasuussalluni.
Paaqqinnittarfik meeqqanut 54-inut inissa-
qarpoq, meeraaqqanut init marluupput
meeraaqqerivittaanilu init marluk. Kissaa-
tigaarput perorsaasunngortussat, qanittu-
mik nuannersumik ataqatigiissumillu me-
eqqanut, angajoqqaanut suleqatiminnullu
suleqatiginnilluarnissaat.
Paasissutissat annertunerusut paasiniar-
neqarsinnaapput pisortamut telefon
142 93-imut sianerluni.
Meeraaqqerivik »NUKA« perorsaa-
sunik marlunnik pissarsiorpoq
Meeraaqqerivik meeraaqqanut 62-inut
inissaqarpoq, tallimanut immikkoortiti-
gaasunut. Kissaatigaarput perorsaasunn-
gortussat piumassuseqarluassasut suliniu-
teqallaqqissuussasullu, meeraaqqanik O-
imiit 3-nut ukiulinnik paaqqinninnermik
misilittagallit. Aammattaaq pingaarteqaar-
put suleqatiginnilluarsinnaassasut qiima-
suullutillu.
Paasissutissat annertunerusut paasiniar-
neqarsinnaapput pisortamut telefon
1406l-imut sianerluni.
Assigiinngitsunik ukiulinnut paaq-
qinnittarfik »NAALU« perorsaasu-
mik pissarsiorpoq
»NAALU« meeqqanut 48-nut inissaqar-
poq, ukiui assigiinngitsunut sisamanut ag-
guataarsimallutik. Kissaatigaarput peror-
saasunngortussap akisussaassuseqarner-
mik piumassuseqarnermillu misigisima-
suunissaa, taamatullu qiimalluartuunissaa.
Paasissutissat piniarneqarsinnaapput pi-
sortamut saaffiginninnikkut oqarasuaat
I 45 53 sianerfigalugu.
saasumik pissarsiorpoq
Fritidshjemme meeqqanut 66-inut inissa-
qarpoq, ingerlatsisullu assigiinngitsunut
aggugaallutik, aammalu immikkoortut ta-
marmik immikkut ataatsimik perorsaasu-
tut akisussaaffilikkamik inuttaqartiterlutik.
Kissaatigaarput perorsaasunngortussaq
piumassuseqarluartuussasoq suliniuteqal-
laqqissuussasorlu taamatullu suleqatikku-
minartuussasoq.
Paasissutissat annertunerusut paasiniar-
neqarsinnaapput pisortamut telefon
I 5I 60-imut sianerluni.
Perorsaasumik 30 tiimini sulisartus-
samik børnehavemut ullup affaa am-
masartussatut naatsorsuussaasu-
mut
Børnehave 1.8.93 ammarneqartussaavoq
taannalu fritidshjemmimut »NAASOQ«-
mut atatinneqartussaavoq, tassani sulisuu-
sut suleqatigineqartussaapput.
Ullaakkut nal 07.00-mit ullup-qeqqata tun-
gaanut ammasartussaavoq, naatsorsuun-
neqarlunilu meeqqanut 20-nut inissaqas-
sasoq taakkulu pingasunit arfinilinnut ikio-
qassapput. Kissaatigaarput misilittagalim-
mik perorsaasutullu akisussaaffimmik ilisi-
maarinnilluartumik inuttaliinissaq.
Paasissutissat allat pisortamut saaffiginnin-
nikkut pissarsiarineqarsinnaapput telf.
151 60-mut sianerluni.
Ataatsimut paasissutissat
Kalaallit Nunaanni paaqqinnittarfiit Isin-
naap Kaajallaasitaani kap. 3-mi siunertari-
neqartut malillugit.
Paaqqinnittarfiutitsinni kalaallisut qallu-
naatullu oqaasilinnik meeraateqaratta, ar-
lariinnik oqaasillit piumaneqarnerussap-
put.
Aningaasarsiat atorfininnermilu atugassa-
rititaasut Kalaallit Nunaanni Naalakersui-
sut aamma PIP-p SIK-llu isumaqatigiissu-
taat malillugit atortinneqassapput.
Qinnuteqartunut avataaneersunut inissa-
qartitsisoqarsinnaavoq, malittarisassat
atuuttuusut malillugit nuunnermi qularna-
veeqqusiinermik/ ineqarnermut kiassar-
nermullu akiliisoqartassalluni.
Qinnuteqaat siornatigut suliffigisimasanik
ilinniarsimanermullu paasissutissartallit
soraarummeernermullu uppernarsaatit
sulisitsisumillu oqaaseqaatit ilanngullugit
Sisimiut Kommuniata sulisoqarnermut
akissarsialerinermullu allaffianut kingusin-
nerpaamik tunniunneqareersimassapput
kingusinnerpaamik 30. juli 1993.
SISIMIUT KOMMUNE
Postbox 1014.3911 Sisimiut