Atuagagdliutit - 01.07.1993, Blaðsíða 7

Kommentar til udflytningsplaner
Af: Johan Lund Olsen, Landstingsmedlem og formand for IA
Det er klart og ganske for-
ståeligt, at en del borgere
der p.t. er ansat i hjemme-
styret med sæde i Nuuk, er
bekymrede for deres fremtid
hvad angår den øvrige fami-
lie og de eventuelle kanarie-
fugle, hunde og katte som de
har valgt at bosætte sig med
i Nuuk, når talen går på de
udflytningsplaner som
lyemmestyreadminis tratio-
nen nu har kastet ud i debat-
ten og de decentraliserings-
tanker der følger heraf.
Udflytningsplanerne vil
jo, hvis de bliver ført ud i
livet indebære, at såvel hele
familien som de eventuelt
husdyr der er med familien,
skal til at bryde op og vælge
imellem, om de fortsat øn-
sker at bo i Nuuk eller ind-
vilge i, at flytte enten ud på
kysten/til Grønland eller ta-
ge beslutningen om at vende
tilbage til deres udgangs-
punkt; Danmark.
De udflytningsplaner der
nu af idégruppe i Hjemme-
styrets centraladministra-
tion er kastet ud i debatten,
inbærer rent konkret at ca.
160 hjemmestyrearbejds-
pladser skal decentraliseres,
hvilket til sammen med an-
dre arbejdspladser der hjem-
tages fra Danmark til Grøn-
land samt de jobs man på-
regner at oprette, vil give ek-
stra ca. 225 arbejdspladser
til fordeling på kysten.
Det grønlandske hjemme-
styre er efter, at vi nu har
fået overtaget sundhedsom-
rådet fra den danske stat pr.
1 januar 1992, henset til de
forudsætninger som hjem-
mestyreloven blev vedtaget
på, fuldt ud udbygget og vi
mangler derfor stort set kun
de områder, som hjemme-
styreloven ikke har taget
højde for kan overdrages det
grønlandske hjemmestyre:
Udenrigs- og sikkerhedsom-
rådet, hele Justitsområdet
(retsvæsen, politiet og kri-
minalforsorgen) og dele af
det samlede råstofområde.
Siden at hjemmestyret
blev indført for 14 år siden
har vi derfor været vidne til,
at centraladministrationen
mere eller mindre uantastet
har fået lov til at vokse sig
stor med hovedsæde i Nuuk,
hvilket jo naturligt har bety-
det et voksende indbygger-
tal i Nuuk til glæde for kom-
munen og de lokalpolitikere
der er i kommunalbestyrel-
sen, der jo derved har fået
flere skattekroner at rutte
med, men desværre også
fået de negative sider, der
følger af centraliseringen at
slås med: voksende bolignød
for den fastboende og ind-
fødte befolkning og en vok-
sende ledighed, for især de
grønlandsfødte indbyggere i
Nuuk. At unge uden bolig
nu er begyndt at sove i trap-
peopgangene i Nuuk og di-
verse andre steder, dag ud
og dag ind, er længere ikke
noget særsyn, som man også
må forholde sig til fra de an-
svarlige side, det vil sige lo-
kalpolitisk som landspoli-
tisk sét.
Som tilskuer til den cen-
tralistiske tankegang der
har præget udviklingen hér i
Grønland siden hjemmesty-
rets indførelse, er det derfor
efter min mening ganske
kærkomment, at vi nu langt
om længe begynder, at tæn-
ke på resten af Grønland
uden for Nuuk og de kom-
muner og yderdistrikter
rundt omkring, der igennem
de senere år er ved at blive
agterudsejlet i centralis-
mens hellige navn.
Det er et faktum at ca.
43.000 af den i Grønland bo-
siddende befolkning er bosat
uden for Nuuk. Det er også
et faktum, at denne del af
befolkningen har krav på
udvikling. Det kan der ikke
være noget odiøst i og er mo-
joritetsbefolkningens legiti-
me ret. Det er også et fak-
tum, at Nuuk’s befolkning -
de hér i landet fødte som de
fødte uden for Grønland,
kun udgør ca 1/5 af det sam-
lede indbyggertal i Grøn-
land.
Det har imidlertid til dato,
set ude fra kysten stadig væ-
ret et faktum, at denne del
af befolkningene har været
forfordelt hvad angår de go-
der som samfundsudviklin-
gen har medført med sig i
efterkrigstiden, mens at den
resterende del af befolknin-
gen ude på kysten og rundt
omkring i kommunerne som
i bygderne, som nævnt er
sakket agterud hvad udvik-
lingen angår.
I den igangværende valg-
periode for landets øverste
politiske organ; Landstin-
get, har man imidlertid læst
skriften på væggen med
hensyn til den skævdelte ud-
vikling, hvor centralismen
har taget overhånd. I
1960’erne medførte centra-
lismen en affolkning af byg-
derne, kulminerende med
lukningen af et hel bysam-
fund i Qullissat i 1972. I
1980’erne skete der en op-
premsning i urbaniseringen
og afvandringen fra periferi
til centrum, men dog ikke
nok, eftersom den hastige
samfundsudvikling uvæger-
ligt medførte, at samfundets
totale investeringsmidler
blev mere og mere allokeret
over i Nuuk’s byudvikling
og nogle ganske lå andre by-
er rundt på vestkysten.
Vi har til dato derfor også
kunnet se, at den kommu-
nale økonomi udover
Nuuk’s økonomi, som en na-
turlig følge heraf er blevet
forværret, alt imens åt
hjemmestyrets finanser år
for år, gennem de senere år
er blvet bedre og bedre og
hjemmestyrets kreditvær-
dighed, i modsætning til
kommunernes, er blevet be-
tragteligt bedre. Med om-
struktureringen og aktiesel-
skabsdannelserne af KNI
har Landstinget derfor også
set sig nødsaget til, at se på
de andre bysamfund i Grøn-
land udover Nuuk. Men det
er ikke nok med at placere
nogle af hovedkontorerne
ud, eftersom omstrukture-
ringen og aktieselskabsdan-
nelsen ligesom med Royal
Greenland indærer, at disse
skal køres forretningsmæs-
sigt og på almindelige mar-
kedsmæssige vilkår.
Vi har jo til dato set, at
Royal Greenland tvunget af
konkurrencemæssige hen-
syn, har måttet fyre og af-
skedige en stor del af sin
medarbejderskare for at kla-
re den tiltagende konkuren-
ce ude fra. Indførelse af ny
teknologi, som den man er
ved at afprøve på rejefabrik-
ken i Qasigiannguit, betyder
også, at Royal Greenland ik-
ke indfører denne teknologi,
betyder det igen tabte valu-
taindtægter til landet, da
man må regne med at andre
fiskeproducenter ude i ver-
den vil have indført denne
arbejdskraftbesparende nye
teknologi og så videre. Net-
op derfor er det også vigtigt,
at vi som folkevalgte kræ-
ver, som betingelse for ind-
førelse af en teknologi af den
art, at den samfundsejede
virksomhed opretter andre
arbejdspladser til erstatning
for de mistede og ved ny-
tænkning og produktudvik-
ling derved sikrer fortsat be-
skæftigelse de steder de ope-
rerer.
Selvom Landstinget har
besluttet, at KNI-omstruk-
tureringen ikke skal koste
arbejdspladser, så må vi lige-
som med den situation som
Royal Greenland er inde i,
nok regne med at det samle-
de KNI, grundet ude fra
kommende faktorer vil skul-
le honorere et større effekti-
vitetskrav, større omkost-
ningsbevidsthed samt øget
konkurrenceevne. Dette vil i
sidste ende kunne betyde
færre medarbejdere og der-
med færre skattekroner til
kommunerne hvor KNI ope-
rerer. Netop derfor er der
grund til bekymring over
hele linien.
Men fremfor at de hjem-
mestyreansatte og disses ka-
nariefugle, katte etc. i
Nuuk, bistået af lokalpoliti-
kerne bekymrer sig om de-
res fremtid som følge af ud-
flytningsplaneme, så mener
jeg helt absolut, at de kom-
muner der befinder sig nord,
øst og syd for Nuuk desto
mere har noget at bekymre
sig om i de kommende år.
Det gælder nemlig den kom-
munale økonomi i en tid,
hvor stort set samtlige kom-
muner har ondt i økonomi-
en og hvor det drejer sig om
periferiens og majoritetens
legitime krav på såvel en er-
hversmæssige som økono-
misk udvikling, i lighed med
det vi har set i Nuuk.
Nuuk kommune vil jo som
det ser ud idag, kunne på-
regne et Zinkraffinaderi
med ca. 350 nye arbejds-
pladser, udover den vand-
kraft de får pr. 1 oktober i år
samt yderligere arbejdsplad-
ser, når råstofforvaltningen
overflyttes og derudover
mulighed for flere, når even-
tuelt ansvaret for hele Ju-
stitsvæsenet ad åre overdra-
ges til det grønlandske
hjemmestyre, sådan som
den danske Justitsminister
forleden tilbød det via pres-
sen. Herudover er Nuuk jo
også allerede tilgodeset i
form af fornyelsen af atlant-
fragtbesejlingen, hvor byen
som bekendt blev den eneste
centrale havn i Grønland
med de udviklingsmulighe-
der dette afstedkommer.
Nuuk kommune og lokalpo-
litikerne har derfor efter
min mening ikke det mind-
ste at være bekymrede over.
Det vi skal bekymre os om
- det er i grunden den situa-
tion, at vi nu efter 14 års
hjemmestyre, skal sige til os
selv, at tiden nu er inde til,
at også hjemmestyret og
dennes institutioner nåir
helt ud til befolkningen på
kysten, således at resten af
befolkningen føler at de har
fået hjemmestyret tæt på
sig. Dette fordrer derfor og-
så, at Nuuk’s lokalpolitikere
også bekymrer sig om resten
af Grønland, fordi resten af
befolkningen i Grønland
netop er bekymrede for de-
res fremtid.
Flertallet af den grøn-
landske befolkning har efter
min mening et naturligt
krav på udvikling fremfor
stilstand og skal bibringes
en følelse af, at hjemmesty-
ret også er til for dem, ved en
realisering af de udflyt-
ningsplaner og decentralise-
ringstanker der nu, langt
om længe har nået de bone-
de gulve i hjemmestyrets
korridorer og gange.
Det er derfor også tvin-
gende nødvendigt, at Lands-
tingets og Nuuk kommunal-
bestyrelses omsorg for
Grønland, udstrækkes til
resten af kysten mod nord,
syd og mod øst. Vi har alle
denne forpligtelse, som vi ik-
ke må overse.
UJARASSIORIT1993
UJARASSIORIT 1989-imi
aallartinnerminiit ujaqqanik
4.500-t sinnerlugit nassitissi-
mavoq. Ikittuinnaat Nuup cq-
qaaniit nassiunneqarsimapput.
Nuup eqqaa pissanganartumik
ujaqqatigut oqaluttuassarta-
qaipoq aatsitassaqarfeqarsin-
naallunilu. Nuup eqqaaniit
nassiunneqartut ikikkaluartut
arlallit aningaasartalinnik
akissarsisinneqarsimapput.
Nuup eqqaanit UJARASSIO-
RIT-mut nassiunneqarsimasut
takutippaat Nuup eqqaani
aatsitassaqarfmnik nassaarto-
qarsinnaasoq ukuniimga aku-
linnik: platin, nikkel, krom,
kanngussak, zink, wolfram
aamma kuulti.
Nunap assingani takuneqar-
sinnaapput qaarsut pisoqaa-
sut innermik anitsisartut uja-
raanik sioqqanillu ldviorarsi-
masunik sananeqaatillit, aa-
tsitassanik qulaani taaneqar-
tunik nassaarfioratarsinnaa-
sut. UJARASSIORIT-mit nas-
ssaarineqarsimasut aatsitas-
sanik akoqamemsut ullorissa-
mik nalunaarsimapput. UJA-
RASSIORIT 1993-imi inger-
laqqippoq. Peqataanikkut nu-
taanik paasissutissiisinnaavu-
tit aatsitassaqarfimmik nas-
saamermik kinguneqarsinnaa-
sumik. Nassaatit Nuummi
Nuaaoil-ip allafflaaut,
Iaipektarbakkca 11,
tunniussinnaavatit. Aamma
allakkerivikkut nassiussisin-
naavutit.
Nassaarfiit pissanganamerit
1993-imi 1994-imilu alakkar-
temeqassamaarput.
UJARASSIORIT 1993
Siden UJARASSIORIT star-
tede i 1989 er der blevet ind-
sendt flere end 4.500 sten-
prøver fra hele Grønland.
Kun få prøver er indsendt fra
Nuuk området. Nuuk området
har en spændende geologi
med mulighed for malmfore-
komster.
Blandt de få indsendte prøver
fra Nuuk er der gjort flere
spændende mineralfund, hvor-
til der er uddelt flere penge-
præmier.
UJARASSIORIT prøver fra
Nuuk-området viser, at der i
området er mulighed for at
finde forekomster af platin,
nikkel, krom, kobber, zink,
wolfram ojg guld. På kortet
er der indtegnet områder med
bjergarter bestående af æld-
gamle lag af vulkanske bjerg-
arter og sedimenter, hvori
nogle af ovennævnte fore-
komster typisk vil kunne fin-
des. Områder markeret med
stjerner markerer, hvor UJA-
RASSIORIT prøver med for-
højet indhold af metaller tidli-
gere er blevet fundet.
UJARASSIORIT fortsætter i
1993. Deltag i mineraljagten.
Din deltagelse kan give nye
oplysninger der fører til fun-
det af en ny mine. Du kan af-
levere dine stenprøver hos
la^ridaMkn 11, Nnk.
Du kan også sende dine sten-
prøver gennem pakkeposthu-
set i Nuuk. I 1993 og 1994
følges der op på de bedste
fund i Nuuk området.
WWolfram
Au.: Guld/Kuulti
Nuup eqqaa • Nuuk området
Pt.: Platin
NU Nikkel
Cr.: Krom
Cu.: Kobber/Kanngussak
Zn.: Zink