Atuagagdliutit - 10.08.1993, Blaðsíða 12

12
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 79 1993
Kalaallisut oqarusuttunut
Kalaallisut oqalunniutit nutaat oqqarluttunut uteriitsunut
ilinniutigissallugit periarfissat ilagaat
NUUK(KB) - Pisiniarfiit
immunnik, punnernik iffia-
nillu ussassaarusiillutik al-
lagartaliisimagaangata. Pi-
siniartitsisoq pisiniarfimmi
nerriviusap tunuaniittoq
ilittulli qallunaatut oqallo-
ritsigippat. Aammalu inup-
passuit nukingerlutik ul-
laakkorsiutisiniartut siule-
riiaaraangata. Taava oqa-
lunniutit taskinnit amusin-
narlugu qupperlugu pisin-
naasannguit tam aat atorlu-
gu punnersiniarlutit im-
mussiniarlutilluunniit ka-
laallisut oqarniaruit uteriis-
simassaqaatit. Imaassin-
naavoq pisiniartunit nikor-
faqatinit tamanit ilisarine-
qartalersutit. Ajornerus-
saarlu ilisimasakitsorsuar-
tut pisuutinneqartaleruit.
Qallunaajulluni punner-
mik immummillu pisinia-
raanni qallunaatut oqarnis-
saq øjornannginneralaar-
suuvoq. Taamaalilluni arfi-
ninngornerup ullaavani il-
laatigineqanngikkaluarluni
pisiassat taakkorpiaat
angerlaanneqarsinnaapput.
Aammalu nassuerutigisari-
aqarpoq Kalaallit Nunaan-
nit aallaraanni tikinnermiit
kalaalinngornerusiman-
nginneq.
Kisiannili ajornanngin-
nersiuiinnartanngikkaanni
aammalu Kalaallit Nunaan-
niinnermi kalaallisut ilinni-
alaarusukkaanni ikiortaa-
sinnaasumik pissarsisoqar-
sinnaavoq. Kalaallisut oqa-
lunniutit qallunaatut tulut-
tullu saqqummeqqammer-
put. Atuakkamik atuisoq pi-
siniartussaq quiassuamiar-
nagu atuakkiortup Birgitte
Hertling-ip atuagaq 64-nik
kalaallit oqaasiinik nalu-
nanngitsunnguanik saq-
qummersitsisimavoq.
Kukkunanl oqarneq
Atuakkami tassani oqaatsit
oqariaatsillu nalunanngit-
sunnguit atorneqarput,
oqaatsillu taakku ukunani
atorneqarsinnaapput: Pisi-
niarfinni, Kalaaliaqqami pi-
siniarnermi, sukkuussaner-
luni aperiniaraanni, qimus-
sernermi, angalanermi ima-
luunniit kaffisoriartoqqu-
saanermi. Atuakkami qup-
pernermi kin gu liermi ka-
laallit oqaasiisa grammatik-
kiat sananeqaataallu anni-
kitsunnguamik nassuiarne-
qarput - aammalu tassani
nassuiarneqarluni sooq ka-
laallit oqaasii europamiut
oqaasiinit oqinnerunngin-
nersut.
Atuakkat sananeqaataa
nalunanngitsuarannguu-
voq, tassami qallunaat oqaa-
sii ammukaartumi siullermi
allassimapput, kalaallit
oqaasii tullermi kiisalu am-
mukaartumi kingu liermi
qallunaat oqariartaasiat
malillugu taaneqartarnera
atorneqarluni. Aammattaaq
oqaatsinik takornartaagalu-
artunik nuannersumik atui-
sinnaaneq paasineqartus-
saavoq: Assersuutigalugu
ajornanngivissumik kukku-
GRØNLANDSK
parlør
nut paasissutissiisoqartar-
poq: Soolu kaffisoriartoqqu-
saanermi qanoq pissusUer-
sornissaq, angall'anermut
tunngasut aammalu ilaati-
gut nakorsiarnermut tun-
ngasut.
Oqalunniutit qallunaa-
tuunngorlugit tuluttuun-
ngorlugillu saqqummmer-
sinneqarput, taakkulu tuni-
neqarnissaat qularnaate-
qanngilaq, tassami inuppas-
suit nunamut allamukartar-
put oqaatsit sumiiffimmi
tassani qanoq atomeqarner-
sut misissuifliginiarlugit.
Aammattaaq atuakkap
taassuma qallunaat ukior-
passuarni nammineq oqaat-
sitik atorlugit oqalussima-
sut immaqa pisinissaannut
kajungertilersinnaavai, tas-
sa qallunaat massakkumut
ilikkarsimasaminnit anner-
tunerusumik ilinniarusut-
tut.
Iffiorfimmi pisiniartut
uteriitsut naammattoorni-
assallugit sivisunerusumik
utaqqisinnaagaluarpunga.
Birgitte Hertling:
Grønlandsk Parlør
Forlaget Atuakkiorflk 1993
64 sider, 98 kroner.
I Grønland bruges kun de grønlandske tal til
og med 12. Dette skyldes, at man i fordums tid
benyttede et talsystem efter menneskets fingre
og tæer, hvorefter 20 hed „inuk naallugu" - et
helt menneske. Således hed 79 „fire hele men-
nesker minus én". Tænk selv, hvad 1993 så
ville hedde. I dag benyttes kun de grønlandske
tal til og med 12. Herefter bruges de danske tal
med et tilføjet -i (tretteni), hvis ikke det findes i
forvejen (tyvi).
neqanngivissumillu oqarto-
qarsinnaavoq »kumoorn«,
allaat kalaallisuumulluun-
niit nooriataarsimaneq ma-
lugineqartussaanani.
Immikkoortuni assigiin-
ngitsuni aallamiutitut siul-
lermeerluni takornarissa-
Skal De til Sisimiut
Så se her
Særtilbud til rejsende, som sætter pris på pri-
vatliv.
Lejlighed eller værelser-fuldt udstyret med
møbler, sengetøj, TV og om ønsket telefon og
bil. - Udlejes for den periode du har brug for.
Afhentning ved skib eller fly. Indhent tilbud.
F.eks.
Lækker ny lejlighed - ca. 80 m2. Fuldt møbleret
med dejlig stue - soveværelse, værelse, bade-
værelse, køkken, TV og vaskemaskine.
Eller stort enkeltværelse, som ovenfor.
De medbringer kun personlige effekter.
4fiol*r Entreprise als
BOX 200 - JOORUAQQAP AQQ 15B - 3911 SISIMIUT
TELEFON 1 45 85
Førstehjælp
i grønlandsk
Ny grønlandsk parlør er en chance for de standhaftige til
at lære sproget
NUUK(KB) - Når skilte i
forretningen reklamerer
med mælk, smør og tre-
kornsbrød. Når ekspedien-
ten bag disken taler pære-
dansk, ligesom en selv. Og
når køen bliver længere og
længere af folk, der har lovet
at være hurtigt hjemme med
morgenbrød. Så kræver det
en vis standhaftighed at hi-
ve en parlør op ad tasken for
at udtale »punneq« og »im-
muk« efter bedste evne. I
bedste fald med det resultat,
at man fremover er et kendt
ansigt blandt de øvrige kun-
der. I værste fald, at man
beskyldes for at være igno-
rant.
Som dansker er det ulige
meget lettere at bede om en
pakke smør og en liter
mælk. Være sikker på, at
man kommer hjem med det
rigtige uden at blive grinet
af en lørdag morgen. Og er-
kende, at man næppe kan
mere grønlandsk når man
rejser, end da man kom.
Men er man en af dem,
der ikke falder for den nem-
meste løsning og gerne vil
lære lidt af sproget under
opholdet i Grønland, er der
ny hjælp at hente. En grøn-
landsk parlør er netop ud-
kommet på dansk og en-
gelsk. Uden at foregøgle kø-
beren, at man efter et studie
af bogens 64 sider har lært
sproget, tilbyder forfatte-
ren, adjunkt Birgitte Hert-
ling, læseren et let, oversku-
eligt indblik i det grønlands-
ke sprog.
Fejlfrit »kumoorn«
Her er ord og vendinger til
brug i dagligdagen: I forret-
ningen, ved indkøb påbræd-
tet, når man skal spørge om
vej, på hundeslædeturen,
rejsen eller til kaffemik. Ba-
gest findes et lille afsnit om
grammatikken og opbygnin-
gen af ord - og dermed en del
af forklaringen på, hvorfor
grønlandsk ikke er så ligetil
for europæere.
En overskuelig opbygning
af bogen med det danske ord
Læg mærke til, at man på grønlandsk ikke skel-1
ner mellem mormor-farmor eller bror-søster og I
fætter-kusine, men derimod tneget strengt i
søskenderækken.
Familiebetegnelser
mor anaana
far ataata
bedstemor aanaa
bedstefar aataa
oldemor aanaqqii
oldefar^^^^^^ —i.itaaaii^
i første spalte, det grøn-
landske i andet og lydskrift,
tilpasset dansk udtale, i
tredje spalte, gør den umid-
delbart anvendelig. Og man
kan glæde sig over lyspunk-
terne ved det ellers meget
fremmede sprog: For ek-
sempel at man uden stort
besvær kan hilse »kumo-
orn« (godmorgen) så fejlfrit,
at det end ikke bemærkes,
man er slået over i grøn-
landsk.
Som indledning til de for-
skellige afsnit findes lidt in-
formationer til første-
gangs-turisten: Om hvor-
dan man opfører sig ved kaf-
femik uden at falde igen-
nem, om transportforhold
og lægeservice blandt andet.
Parløren - både den dan-
ske og engelske udgave -
skal nok finde sine købere,
fordi det for de fleste hører
med til en udlandsrejse at
interessere sig for det sprog,
der tales på stedet. Måske
kan denne udgivelse også
friste danskere, der i årevis
har klaret sig med moders-
målet, til at gøre et forsøg på
at lære lidt mere grønlandsk
end de har samlet op under-
vejs.
Jeg venter gerne lidt læn-
gere på de standhaftige, der
går på med krum hals i køen
hos bageren.
Birgitte Hertling:
Grønlandsk Parlør
Forlaget Atuakkiorfik 1993
64 sider, 98 kroner.