Atuagagdliutit - 18.11.1993, Síða 8

s
Nr. 108 • 1993
7^ft?c<.<2£&ci£&e&/c<.£yiZr
GRØNLANDSPOSTEN
Lykkelig slutning på eftersøgning
da den eftersøgte selv ringede hjem
Da påhængsmotoren faldt i vandet måtte han ro fra øen Uummannaq, der ligger sydligere en
Hundeø til Kitsissut, også kaldet Kookøeme
til en lille vig, hvor vandet
var fuldkommen roligt, og
jeg kunne hvile. Jeg var me-
get tørstig, fordi jeg kun
havde is at tygge på, og det
eneste jeg spiste den dag var
en kråse fra en edderfugl og
dens lever.
- Jeg sov ikke den nat. Da
det lysnede om morgenen
var det næsten vindstille og
jeg begyndte at ro mod den
nedlagte radiostation. Jeg
kom dertil ved 10 tiden og
opholdt mig der resten af da-
gen i en af de gamle bygnin-
ger.
Så helikopteren
- Den dag var der en svag
brise fra syd og sigtbarhe-
den var god. Da jeg kom i
land ved radiostationen stil-
lede jeg sejlet op af huset og
lagde en stor orange bøje lidt
over stranden så det kunne
ses fra luften.
- Ved middagstid såjeg he-
likopteren der fløj over en
anden ø med radiomaster.
Det viste sig også at den ver
på eftersøgning efter mig.
Adam Poulsen rev be-
trækket af en gammel sofa
som han ville vinke med når
helikopteren viste sig igen.
Han så den da også igen ef-
ter et stykke tid, men stadig
var den for langt væk.
- Senere mente jeg, at jeg
så to kuttere og jeg tændte
et bål af en gammel lænestol
som jeg overhældte med
benzin. Det viste sig desvær-
re at være to isfjelde, men på
næsten på samme tidspunkt
kom der et fly, vistnok et mi-
litærfly, som fløj lidt syd for
den ø jeg var på. Den obser-
verede ikke bålet, fortæller
Adam Poulsen.
Havde ikke sovet endnu
På dette tidspunkt havde
Adam Poulsen endnu ikke
sovet, og da der ikke viste sig
hverken både eller flere heli-
koptere lagde han sig til at
sove. Han havde ikke spist
siden den første nat, så han
flåede en lom vie og spiste
noget af brystkødet, men
han var stadig meget tør-
stig, fordi han kun havde is
at tygge på.
Han lagde sig på et bord i
en bygning der formodentlig
har været brugt som værk-
sted og faldt udmattet i søvn
med det samme.
- Jeg sov ellers meget godt
men vågnede om aftenen
ved en masse larm fra et
mindre hus der ligger i nær-
heden. Det lød akkurat som
om flere mennesker var i
færd med at snedkerere. Der
var hamren og brædder der
blev slået mod hinanden, så-
dan lød det. Det kan kun ha-
ve været spøgelser fortæller
Adam Poulsen og ler.
- De troede nok, de kunne
gøre mig bange, men det lyk-
kedes ikke. Larmen holdt op
omkring ved midnat og jeg
faldt i søvn igen.
- Jeg tog noget at spise
igen der ved sekstiden om
morgenen, hvor jeg tog lidt
mere brystkød, det værste
var min tørst. Jeg bar mine
forskellige ting ned til jollen
og roede i retning af den høje
mast på en af de andre øer.
Husene var låst
- Alle husene var låst, men
der var et skilt ved et af dø-
rene, hvor man oplyste at
der var en telefon i nærhe-
den. Jeg så godt nok en kas-
se, men fattede ikke mistan-
ke til, at der kunne være en
telefon i den. Så jeg smadre-
de en rude og kom ind den
vej.
- Der var ikke færre end
fire telefoner i huset, og jeg
ringede først til politiet og
derefter til min familie i
Nuuk.
- Da jeg kiggede ud af vin-
duet, fik jeg øje på to mænd
ikke langt fra huset, det vi-
ste sig at være Nikolaj Hein-
rich og en anden, der havde
været på eftersøgning efter
mig. Vi sejlede politikutte-
ren »Sisak« i møde slutter
en bevæget Adam Poulsen
sin beretning.
Annoraakorsuaq qernertoq tingerlaasiareriarlugu ipullunga Kitsissut tungaanut aallar-
punga unnukkullu qulingiluanut qeqertaaqqamut tulallunga.
Jeg lavede et sejl af en gammel sort anoraq og roede til Kook-øerne, hvor jeg nåede til en
lille ø ved nitiden om aftenen.(Ass./Foto: Knud José fsen).
NUUK(PM) - Onsdag den
10. november tog den 61 åri-
ge Adam Poulsen afsted fra
Nuuk omkring middagstid
med sin 16 fods jolle for at
skyde lomvier. Han regnede
med at være tilbage ved 16
tiden. Men han kom først
hjem to dage efter, i god be-
hold, efter at han selv havde
ringet fra en bygning på en
af Kook-øeme.
- Jeg har heldigvis ingen
forfrysninger, men lidt va-
bler ved tommelfingrene
fordi jeg måtte ro så langt.
Den første nat overnattede
jeg under åben himmel, men
frøs ikke fordi jeg var så godt
pakket ind i mange lag tøj,
fortæller Adam Poulsen AG.
Han var meget glad for, at
det ikke var vejret var roligt
og i disse dage, og at det end-
nu ikke var blevet så koldt.
- Fra Nuuk sejlede jeg
først mod Ikaarissat og skød
to lomvier der, men da der
var for meget is sejlede jeg
videre mod sydvest. Jeg sej-
lede langs Illutalissuaq samt
Uummannaq, og ved Qisut-
tuut skød jeg 2 lom vier og 11
edderfugle. Der var en del
bølger, så jeg vendte om og
begyndte at sejle mod aord.
Nær ved øen Uummannaq
så jeg en del lom vier, og lave-
de en lidt skap drejning. Til
min forfærdelse kunne jeg
mærke, at min påhængsmo-
tor gled i vandet.
Måtte slæbe sin motor
- Jeg havde ikke lagt mærke
til, at skruerne der fastgjor-
de motoren til jollen var ble-
vet løse. Det må være sket i
forbindelse med, at nogen
prøvede at stjæle jollen i be-
gyndelsen af oktober må-
ned. Nu har jeg altid haft
fastgjort motoren til jollen
med kæde så det bevirkede
at den ikke sank.
- Det skete omkring kl.
15.00 om eftermiddagen, og
jeg prøvede at hale på-
hængsmotoren op ved hjalp
af reb, men kunne ikke forr-
di den var for tung for en
enkelt mand. Det viste sig
også, at kæden ikke mere
sad ordentlig fast , og den
kun hang i rebene.
- Det begyndte at blæse
ganske svag fra Ameralik og
det var på vej mod lavvande.
Der lå heldigvis en gammel
regnvejrsanoraq i jollen, så
den blev lavet om til et sejl.
Så var det ellers bare om at
komme i gang med at ro ti)
Kitsissut. Det gik meget
langsomt, fordi jeg slæbte på
påhængsmotoren.
- Det var en fordel, at der
var en svag brise fra Amera-
lik. Langt om længe kom jeg
til en af de virkelig små øer i
Kitsissut. Blæsten drejede
til nord og der kom noget
sne. Der var en del dønnin-
ger, hvor jeg lå, ogjollen blev
skyllet op på øen på et tids-
punkt, men det lykkedes at
komme i vandet igen ved af
de større efterfølgende døn-
ninger. Der var det lykkedes
mig, at skære rebene til mo-
toren over så den faldt i van-
det, og jeg var fri for at slæbe
mere rundt på den.
Halvfyldt med vand
- Jollen blev halvfyldt med
vand da den lå og stødte op
mod klippen, så det var om
at komme i gang med den
store øse. Jeg var utrolig
træt på det tidspunkt og an-
krede, men rebet var for
kort kunne ikke nå bunden,
så jeg begyndte at ro igen
efter at have hvilet lidt. Jeg
roede med kurs mod de store
master på en nordlige ø.
Heldigvis blev det vindstille.
Adam Poulsen fortæller
til AG at, han nåede et af de
østligste øer omkring 11-ti-
den om aftenen, og da var
vandet begyndt at stige.
- Langt om længe kom jeg
Adam Poulsen: Appanniarlunga aallarpunga pingasunngornikkut novemberip qulingani
ullup qeqqanut ualikkut sisamanut uterniarlunga.
Adam Poulsen: Jeg tog afsted fra Nuuk den 10 november ved tolvtiden og regnede med at
komme tilbage ved lire-tiden om eftermiddagen. (Ass./Fo to: Knud José fsen).