Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 18.11.1993, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 18.11.1993, Blaðsíða 8
s Nr. 108 • 1993 7^ft?c<.<2£&ci£&e&/c<.£yiZr GRØNLANDSPOSTEN Lykkelig slutning på eftersøgning da den eftersøgte selv ringede hjem Da påhængsmotoren faldt i vandet måtte han ro fra øen Uummannaq, der ligger sydligere en Hundeø til Kitsissut, også kaldet Kookøeme til en lille vig, hvor vandet var fuldkommen roligt, og jeg kunne hvile. Jeg var me- get tørstig, fordi jeg kun havde is at tygge på, og det eneste jeg spiste den dag var en kråse fra en edderfugl og dens lever. - Jeg sov ikke den nat. Da det lysnede om morgenen var det næsten vindstille og jeg begyndte at ro mod den nedlagte radiostation. Jeg kom dertil ved 10 tiden og opholdt mig der resten af da- gen i en af de gamle bygnin- ger. Så helikopteren - Den dag var der en svag brise fra syd og sigtbarhe- den var god. Da jeg kom i land ved radiostationen stil- lede jeg sejlet op af huset og lagde en stor orange bøje lidt over stranden så det kunne ses fra luften. - Ved middagstid såjeg he- likopteren der fløj over en anden ø med radiomaster. Det viste sig også at den ver på eftersøgning efter mig. Adam Poulsen rev be- trækket af en gammel sofa som han ville vinke med når helikopteren viste sig igen. Han så den da også igen ef- ter et stykke tid, men stadig var den for langt væk. - Senere mente jeg, at jeg så to kuttere og jeg tændte et bål af en gammel lænestol som jeg overhældte med benzin. Det viste sig desvær- re at være to isfjelde, men på næsten på samme tidspunkt kom der et fly, vistnok et mi- litærfly, som fløj lidt syd for den ø jeg var på. Den obser- verede ikke bålet, fortæller Adam Poulsen. Havde ikke sovet endnu På dette tidspunkt havde Adam Poulsen endnu ikke sovet, og da der ikke viste sig hverken både eller flere heli- koptere lagde han sig til at sove. Han havde ikke spist siden den første nat, så han flåede en lom vie og spiste noget af brystkødet, men han var stadig meget tør- stig, fordi han kun havde is at tygge på. Han lagde sig på et bord i en bygning der formodentlig har været brugt som værk- sted og faldt udmattet i søvn med det samme. - Jeg sov ellers meget godt men vågnede om aftenen ved en masse larm fra et mindre hus der ligger i nær- heden. Det lød akkurat som om flere mennesker var i færd med at snedkerere. Der var hamren og brædder der blev slået mod hinanden, så- dan lød det. Det kan kun ha- ve været spøgelser fortæller Adam Poulsen og ler. - De troede nok, de kunne gøre mig bange, men det lyk- kedes ikke. Larmen holdt op omkring ved midnat og jeg faldt i søvn igen. - Jeg tog noget at spise igen der ved sekstiden om morgenen, hvor jeg tog lidt mere brystkød, det værste var min tørst. Jeg bar mine forskellige ting ned til jollen og roede i retning af den høje mast på en af de andre øer. Husene var låst - Alle husene var låst, men der var et skilt ved et af dø- rene, hvor man oplyste at der var en telefon i nærhe- den. Jeg så godt nok en kas- se, men fattede ikke mistan- ke til, at der kunne være en telefon i den. Så jeg smadre- de en rude og kom ind den vej. - Der var ikke færre end fire telefoner i huset, og jeg ringede først til politiet og derefter til min familie i Nuuk. - Da jeg kiggede ud af vin- duet, fik jeg øje på to mænd ikke langt fra huset, det vi- ste sig at være Nikolaj Hein- rich og en anden, der havde været på eftersøgning efter mig. Vi sejlede politikutte- ren »Sisak« i møde slutter en bevæget Adam Poulsen sin beretning. Annoraakorsuaq qernertoq tingerlaasiareriarlugu ipullunga Kitsissut tungaanut aallar- punga unnukkullu qulingiluanut qeqertaaqqamut tulallunga. Jeg lavede et sejl af en gammel sort anoraq og roede til Kook-øerne, hvor jeg nåede til en lille ø ved nitiden om aftenen.(Ass./Foto: Knud José fsen). NUUK(PM) - Onsdag den 10. november tog den 61 åri- ge Adam Poulsen afsted fra Nuuk omkring middagstid med sin 16 fods jolle for at skyde lomvier. Han regnede med at være tilbage ved 16 tiden. Men han kom først hjem to dage efter, i god be- hold, efter at han selv havde ringet fra en bygning på en af Kook-øeme. - Jeg har heldigvis ingen forfrysninger, men lidt va- bler ved tommelfingrene fordi jeg måtte ro så langt. Den første nat overnattede jeg under åben himmel, men frøs ikke fordi jeg var så godt pakket ind i mange lag tøj, fortæller Adam Poulsen AG. Han var meget glad for, at det ikke var vejret var roligt og i disse dage, og at det end- nu ikke var blevet så koldt. - Fra Nuuk sejlede jeg først mod Ikaarissat og skød to lomvier der, men da der var for meget is sejlede jeg videre mod sydvest. Jeg sej- lede langs Illutalissuaq samt Uummannaq, og ved Qisut- tuut skød jeg 2 lom vier og 11 edderfugle. Der var en del bølger, så jeg vendte om og begyndte at sejle mod aord. Nær ved øen Uummannaq så jeg en del lom vier, og lave- de en lidt skap drejning. Til min forfærdelse kunne jeg mærke, at min påhængsmo- tor gled i vandet. Måtte slæbe sin motor - Jeg havde ikke lagt mærke til, at skruerne der fastgjor- de motoren til jollen var ble- vet løse. Det må være sket i forbindelse med, at nogen prøvede at stjæle jollen i be- gyndelsen af oktober må- ned. Nu har jeg altid haft fastgjort motoren til jollen med kæde så det bevirkede at den ikke sank. - Det skete omkring kl. 15.00 om eftermiddagen, og jeg prøvede at hale på- hængsmotoren op ved hjalp af reb, men kunne ikke forr- di den var for tung for en enkelt mand. Det viste sig også, at kæden ikke mere sad ordentlig fast , og den kun hang i rebene. - Det begyndte at blæse ganske svag fra Ameralik og det var på vej mod lavvande. Der lå heldigvis en gammel regnvejrsanoraq i jollen, så den blev lavet om til et sejl. Så var det ellers bare om at komme i gang med at ro ti) Kitsissut. Det gik meget langsomt, fordi jeg slæbte på påhængsmotoren. - Det var en fordel, at der var en svag brise fra Amera- lik. Langt om længe kom jeg til en af de virkelig små øer i Kitsissut. Blæsten drejede til nord og der kom noget sne. Der var en del dønnin- ger, hvor jeg lå, ogjollen blev skyllet op på øen på et tids- punkt, men det lykkedes at komme i vandet igen ved af de større efterfølgende døn- ninger. Der var det lykkedes mig, at skære rebene til mo- toren over så den faldt i van- det, og jeg var fri for at slæbe mere rundt på den. Halvfyldt med vand - Jollen blev halvfyldt med vand da den lå og stødte op mod klippen, så det var om at komme i gang med den store øse. Jeg var utrolig træt på det tidspunkt og an- krede, men rebet var for kort kunne ikke nå bunden, så jeg begyndte at ro igen efter at have hvilet lidt. Jeg roede med kurs mod de store master på en nordlige ø. Heldigvis blev det vindstille. Adam Poulsen fortæller til AG at, han nåede et af de østligste øer omkring 11-ti- den om aftenen, og da var vandet begyndt at stige. - Langt om længe kom jeg Adam Poulsen: Appanniarlunga aallarpunga pingasunngornikkut novemberip qulingani ullup qeqqanut ualikkut sisamanut uterniarlunga. Adam Poulsen: Jeg tog afsted fra Nuuk den 10 november ved tolvtiden og regnede med at komme tilbage ved lire-tiden om eftermiddagen. (Ass./Fo to: Knud José fsen).

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.