Atuagagdliutit - 23.12.1993, Blaðsíða 8

s
Nr. 118- 1993
4X.CV&CI&0&/CC É/i?
GRØNLANDSPOSTEN
En dejlig
blandet jul
Marianne og Aqissiaq Møller har taget det bedste fra hver
deres bamdomsjul og lavet deres egen jul
Almindelig jul
- Men juleaften holder vi
som mange andre, fortæller
Marianne videre. Efter kir-
kegang tager vi hjem og øn-
sker hinanden god jul og så
spiser vi middag sammen og
får mandelgave. Hvis der er
små børn til stede, så snyder
vi og lægger mandlen hos
dem. Der skal ikke være no-
gen, der bliver kede af det.
- Derefter danser vi om ju-
letræet, og så bliver der delt
gaver ud.
- Vi har den tradition, at
Juleevangeliet skal læses op
på skift hvert år. Jeg hu-
sker, da Else skulle læse det
op første gang. Hun var så
nervøs og hun øvede og øve-
de sig. Vi har talt om, at Abel
NUUK(LRH) - I 29 år har
Aqissiaq og Marianne holdt
jul sammen. Den første i
Danmark, hvor de mødtes
og blev gift, men siden er det
blevet til jul mange forskelli-
ge steder både i Danmark og
i Grønland, men de sidste 12
år har de boet og holdt jul i
et af de ældste huse i den
gamle bydel af Nuuk.
- Vi holder ikke en tradi-
tionel danskjul eller en tra-
ditionel grønlandsk jul. Vi
blander dem, siger Aqissiaq.
- Ja, vi tager det bedste fra
begge jul, slår Marianne
fast.
- Jeg er meget glad for at
stå tidligt op om morgenen,
også i højtidsdagene, for det
er jeg opdraget til som kate-
ketbarn, siger Aqissiaq. -
Det er en grønlandsk tradi-
tion, som jeg har beholdt.
- Vi har pyntet op den 23.,
men vi får ikke gaver den 24
om morgenen.
- Nej, siger Marianne, - vo-
res jul starter lillejuleaftens
dag om eftermiddagen med,
at vi allesammen går i kirke.
- Børnene er med til at
pynte juletræet den 23. Det
skal de være med til, synes
jeg, siger Marianne.
Specielt juletræ
- Ja, så holder vi en alminde-
lig jul, hvor familien er til
stede. Da vi flyttede til Nuuk
i 1975, holdt vi den første jul
sammen med Mariannes
forældre og mine forældre
kom også. Det var den første
jul vi holdt sammen med vo-
res forældre samlet. Jeg for-
lod mine forældre som 14-
årig i 1953, og det blev så
første gang efter jeg forlod
dem, at jeg holdt jul sammen
med dem igen, mindes Aqis-
siaq.
- Det var en stor begiven-
hed, synes jeg. Hele familien
var samlet. Vi har meget
stor respekt for, at familier
skal være samlet. Ved denne
lejlighed fik jeg et lille jule-
træ tilbage fra mine foræl-
dre. Det var min første jule-
gave i 1934 - endnu inden jeg
havde nået at fylde år. Jule-
træet blev skaffet hertil fra
USA.
- Det lille juletræ fulgte
mig i hele min barndom
rundt i hele Grønland. Først
i Maniitsoq, og den blev
tændt på kirketagene i Tus-
saaq, nord for Upernavik,
den har været i Itilleq, i Ne-
riunaq i Godthåbsljorden, i
Napasoq, i Avigaat ved Paa-
miut, tilbage til Maniitsoq,
da mine forældre flyttede
dertil i 1970 og er nu kom-
met tilbage til mig som gave
fra mine forældre.
- Da jeg ikke længere
holdt jul med mine forældre
tændte de juletræet og
tænkte på mig i julen. Og jeg
regner med, at jeg vil give
dette lille juletræ videre til
mine børn, når den tid kom-
mer.
- Ullaakkut makiaartarnera nuannareqaara, aamma nal-
liuttuni, taamatummi ejoqinngorniarnitla nalaaniperorsa-
gaavugut. Makiaartarneq kalaallit ileqqoraat sulilu taanna
ileqqoraara, Aqigssiaq Møller oqarpoq.
* Jeg er meget glad for at stå tidligt op om morgenen, også
i højtidsdagene, for det er jeg opdraget til som kateketbarn.
Det er en grønlandsk tradition, som jeg har beholdt, siger
Aqissiaq Møller. (Ass./Foto: Knud Josefsen)
- Unnukkut tunissutisisarneq ilitsoqqussaraara, ippugu-
suutiginngilarali meeqqat allat ullaakkut tunissutisisarne-
rat. Tamannali USA-miikkami misigisimavara. Taqqavani
juullisiortarneq allaaneroqaaq. Nerigasuartoqartarpoq,
naalagiartarput kiisalu tunissutisisoqartarluni. Maanijuul-
lisiortarnerput nuannareqaara, Aqigssia Marianne Møller-
llu paniat Else oqarpoq.
- Jeg kender jo ikke noget andet end at få gaver om aftenen,
og det har ikke generet mig, at andre børn fik deres om
morgenen. Men jeg prøvede det, da jeg var i USA. Det var
helt anderledes. Man spiste hurtigt, gik i kirke og så Hk man
gaver. Det var ikke det samme. Jeg kan godt lide at gøre det
på den måde, som vi gør det herhjemme, siger Aqissiaq og
Marianne Møllers datter Else. (Ass./Foto: Knud Josefsen)
- Qeerlutoortulerpugut? Ajoqaaq, pizzatorusunnerugaluar-
pugut!
- Øv, skal vi have andesteg? Vi vil meget hellere ha’pizza!
på 10 år skal læse det op i år.
- Hvis der er børn til stede,
som tror på julemanden, så
kommer der også en jule-
mand.
AG: - Hvad får i dagen til
at gå med, før I skal i kirke.
- Ja, Aqissiaq står tidligt
op og driller os andre, griner
Marianne.
- Nej, jeg har familie her
og dem tager jeg ud og besø-
ger. For da jeg var barn star-
tede vi klokken 5-6 om mor-
genen.
- Vi andre forbereder os og
laver mad. Jeg laver også
selv rødkål, for det dufter så
godt af jul, siger Marianne.
Dagen efter
Else, Aqissiaq og Mariannes
store datter, som går på GU,
er til stede under intervie-
wet. Hvad synes hun om ik-
ke at få gaver om morgenen,
spurgte vi hende:
- Jeg kender jo ikke noget
andet end at få gaver om af-
tenen, så det har jeg aldrig
synes var mærkeligt. Men
jeg prøvede det, da jeg var i
USA. Det var helt anderle-
des. Man spiste hurtigt, gik i
kirke og så fik man gaver.
Det var ikke det samme. Jeg
kan godt lide at gøre det på
den måde, som vi gør det
herhjemme.
- Dagen efter får vi grøn-
langkål. Jeg er fra Lolland,
og min mor ordner grøn-
langkål til mig og sender op
til os og så skal det laves,
som man gør på Lolland, si-
ger Marianne. - Vi får en lille
julefrokost helt for os selv
den 25. Om morgenen går
Aqissiaq i kirke med de æl-
dre tidligt om morgenen.
- Jeg har haft den tradi-
tion, at jeg hentede den æl-
dre del af min familie og kør-
te dem i kirke og bagefter
kommer vi her og får kaffe.
- Derefter har vi en jule-
frokost for os selv og om af-
tenen har vi nogle venner
med børn på besøg. Og tradi-
tionen er, at vi skal lege. Det
er helt forbudt at snakke al-
vorligt eller diskutere.
- Men det skal foregå med
børnene, slår Marianne fast.
2. juledag
- 2. juledag går vi så i byen
hos nogle venner med vores
børn. Så holder vi en lang
julefrokost med grønlands-
ke specialiteter, konen kom-
mer fra Bornholm, så der er
også bornholmske speciali-
teter. Og den dag, da skal vi
synge.
- Ja, det er både julesal-
mer og rigtige viser, som
passer til en julefrokost,
bryder Aqissiaq ind. - Det
varer fra klokken 12 til ud på
natten. Det er hyggeligt, vi
glemmer alt.
- Og så spiller vi badmin-
ton, nogle gange er mænde-
ne ude for at spille fodbold.
Når de kommer tilbage leger
vi videre, griner Marianne.
- Ja, vi forsøger at holde
en jul for hele familien, siger
Aqissiaq. - Og børnene er
meget vigtige i den sammen-
hæng. Det er første gang vi
ikke skal holde jul med vores
søn Jørgen og vores datter
Karina kommer heller ikke.
Jørgen holder jul i Danmark
og Karina bliver i Los Ange-
les. Så det bliver anderledes
i år.
- Allatuullijuulliararsioqatigiittarpugut, Marianne nangip-
poq. Naalagiareeraangatta angerlartarpugut immitsinnullu
juullimi pdluaqqulluta taava nereqatigiittarpugut mandel-
gave-sisarlutalu. Meeqqanik minnernik ilaqarsimagaangat-
ta taakkuapuugutaannut mandel-iilisarpavut. Tamarmim-
mi nuannaartariaqarput, Marianne Møller oqarpoq.
- Juleaften holder vi som mange andre, fortæller Marianne
videre. Efter kirkegang tager vi hjem og ønsker hinanden
god jul også spiser vi middag sammen og får mandelgave.
Hvis der er små børn til stede, så snyder vi og lægger mand-
len hos dem. Der skal ikke være nogen, der bliver kede af
det, siger Marianne Møller. (Ass./Foto: Knud Josefsen)