Atuagagdliutit - 30.12.1993, Blaðsíða 9

Nr. 119-1993
9

GRØNLANDSPOSTEN
Ukiortaaq allatoortoq
Avannaani ukiortaaq immikkut iUuinnartumik nalliussineqartarpoq,
inatsisartut siulittaasuat Bendt Frederiksen oqaluttuarpoq
NUUK(LRH) - Meeraagalla-
ra ukiortaaq maani nallius-
sineqartarneranit - ullumik-
kuttaarlu nalliussineqartar-
neranit - allaanerulluinnar-
tumik nalliussisarparput.
Assersuutigalugu meeraa-
gallarama qummoroortaati-
nik takunngisaannarpugut
naneruutillu qaqutigoor-
tuuppuut, inatsisartut siu-
littaasuat Bendt Frederik-
sen, arlaleriarluni Nuussu-
armi juullisiorlunilu ukior-
taarsiortarsimasoq oqalut-
tuarpoq. Puiguikkiussima-
vaa qanoq nuannertigisoq
kaffinik, sukkunik paarnar-
suarnillu 15 gram-inik aggu-
agarsisarnertik. Qanoq pu-
laaqattaalluni kaffisoriar-
tarneq orpiliassallu avale-
qutissaanik katersisarnitik.
- Meeraaninniit ukiortaa-
mut atatillugu eqqaamasar-
pakka immitsinnut pulaa-
qattaalluta kaffisoriaqat-
taartarnivut imaluunniit
nerisassanik nalliuttunut
toqqorsimasanik nerrittar-
nivut.
- Ukiutoqqami decembe-
rip 31-anni nalunaaqqutaq
ualikkut tallimanut naalagi-
artarpugut, tamatumalu ki-
ngorna illut naaserarlugit
eqqartarpugut.
- Illut silataanni aallaam-
mik igittoqartarpoq, iseraa-
ngattalu arlaannik tunisit-
tarpugut. Aatsaalli ukiutoq-
qami. Tassa ataasiarluta tu-
paallassimaqaagut piniar-
toq Qaarusulimmeersoq
Nuussuarmut tikimmat qi-
tornartaarsimasullu sila-
taanni igilluni. Tamanna
nalinginnaasuusimanngi-
laq. Aammami isorartooru-
jussuarmut angalasimavoq
pilluaqqusiartorluni, taan-
nalu ukiorpassuarni inger-
lappaa.
Nuannemerpaaq
Nuannernersaasarpoq mee-
rartaarsimasut imaluunniit
utertuutitaarsimasut igiffi-
galugit. Utertuutitaartutut
pineqartarput qitornamin-
nik annaasaqariarlutik
meerartaaqqissimasut.
Angerlarsimaffinni tamak-
kunani nuannaarneq anner-
tunerusarpoq.
- Tunissutissaqarluartar-
put. Soorlu kamiit, taskit
imaluunniit pitsaasut allat.
- Ilisimalluanngilara sooq
illunut eqqartoqartarner-
soq. Immaqa illut eqqaan-
niittut ajortut peersikku-
mallugit.
- Qummoroortartut tak-
kummata unnuap qeqqanut
qummoroortartoqartaler-
poq, pulaaqattaartarpugul-
lu ukiortaami pilluaqqusiar-
torluta.
- Taamanikkullu nali-
nginnaasorujussuuvoq mi-
taarneq. Pitsaanerpaasar-
porlu ilisarnarunnaavilluni
atisalersorsimagaanni. Ila-
qutariit asasaminnik annaa-
saqarsimasut ornigarneqar-
luartarput. Mitaarfigalu-
gimmi qiimmassarniartar-
pavut. Ilaat neqaannanga-
jaallutik kinguaassiuutitik
timmissat amiinik assiaqut-
siinnarlugit takkuttarput,
allallu ilisarsaajunnaavillu-
tik atisalersortarput. Ullu-
mikkut suli tamanna atu-
gaavoq, maaniinnitsinnilu
maqaasilaartarparput,
Bendt Frederiksen oqarpoq.
- Mitaarnermut atatillugu
aamma tunissuteqartoqar-
tarpoq. Ikinngut assersuuti-
galugu piniutinik, qimmiaq-
qamik allamilluunniit ami-
gaateqarpat tunissutissaq
piareersimasarpoq mitaar-
luni iseqinammat.
Namminiunngitsoq
Bendt Frederiksen nammi-
neq mitaarneq ajorpoq. Eq-
qaamavaa ataasissoriarluni
mitaartarsimalluni.
- 1975-imi ikinngutikka
decemberip 15-anni anaa-
naarussimasut mitaarfi-
gaakka. Nanigigakkit qiim-
massarusullugit. Ilisarin-
ngitsoorpaannga aatsaallu
kingunerujussua paasivaat
uangaasoq. Tunissutisinis-
sara nakerivallaanngilara,
Bendt oqarpoq nangillunilu:
- 1970-ikkut ingerlane-
ranni atisalersorsimavunga
juumoora mitaarfiginiarlu-
gu nuannaartikkumallugu.
Tunissutisingaaramalu peq-
qusiileqisimaqaanga, taa-
manikkullu oqarpunga mi-
taaqqinngisaannarniarlu-
nga. Peqqusiileqinarpallaa-
qimmat.
Taamaakkaluartoq Bendt
Frederiksen-ip nunaqarfin-
nguamini ukiutoqarsiortar-
nitik maqaasivai. - Pingaar-
tumik unnuap qeqqasioqati-
giittarneq maqaasivarput.
Nunaqarflmmiut tamarmik
katersuuttarput. Misigisaq
nuannerluinnartarpoq
ataatsimoorluni ukiortaar-
siorneq. Aammalu atugari-
sorujussuusimavarput sila-
tangiaaneq. Qujanartumik
maani arlalinnik ilaqutaqar-
pugut, taamaammat silata-
ngiaaneq suli misigisarpar-
put.
Misigisat allaanerit
Bendt Frederiksen nulialu
ukiorpassuarni Sanninga-
soq Tungujortumut ilaasor-
taasimapput imigassartun-
ngisaannarlutillu. Angerlar-
simaffmnili allani taamaat-
toqartarpoq.
- Mitaarnermi assigiin-
ngitsunik misigisassaqar-
nartarpoq. Ukiut arlaanni
nuliara ikinngutaalu mitaa-
rusulerput pulaaqattaarni-
arlutik. Angerlarami oqa-
luttuarpoq angutit paasut
takusimallugit, nipangiutis-
sanagulugooq ikinngutigiik-
kamik, Bendt Frederiksen
illarluni oqaluttuarpoq.
- Aap, Nuussuarmi ukior-
taarsiorneq maqaasivarput,
pingaartumillu meeqqatta
tassani najugaqarnermut
nuannaarutigisimaqaat.
Nuannerluinnarsima-
vorlu. Qaammat novemberi-
mi kaperlalertarpoq, immit-
sinnullu qiimmassarniartu-
artarsimavugut, immitsin-
nut nukittorsarluta. Ki-
ngorna juulli ukiortaarlu
tassaalersimapput taarne-
rata nalaani qiimmassaatit
ilagisaat.
- Meeraagallarama maanngaanniit aamma ullumikkornit
allaanerulluinnartumik ukiutoqarsiortarpugut. Assersuu-
tigalugu qummoroortartunik takunngisaannarpugut, na-
neruutillu qaqutigoortuupput, taama oqaluttuarpoq inatsi-
sartut siulittaasuat Bendt Frederiksen, ukiuni arlalinni
Nuussuarmi juullisiorlunilu ukiutoqarsiortarsimasoq.
-1 min barndom fejrede vi nytåret helt anderledes, end man
gør her - ogiøvrigt end man gør i dag. Da jeg var barn, så vi
aldrig raktetter for eksempel, og sterinlys var en sjælden-
hed, fortæller landsstingsformand Bendt Frederiksen, som
har fejret flere jul og nytår i Nuussuaq. (Ass./Foto: Knud
Josefsen)
Et anderledes nytår
- Meeraaninnit ukiortaamut atatillugu eqqaamasara tassaa-
voq immitsinnut pulaaqattaartarnerput kaflisoriarluta
imaluunniit nerisassanik nalliuttunut toqqorsimasatsinnik
nerrikkiarluta, Bendt Frederiksen oqarpoq.
- Det jeg husker fra min barndom i forbindelse med nytåret
er, at vi gik på besøg hos hinanden for at få kaffe eller for at
spise hos hinanden af det forråd vi havde gemt til tider, som
skulle fejret, siger Bendt Frederiksen. (Ass./Foto: Knud Jo-
sefsen)
Nytåret i Nordgrønland fejres helt specielt, fortæller landstingsformand Bendt
Frederiksen
NUUK(LRH) - I min barn-
dom fejrede vi nytåret helt
anderledes, end man gør her
- og iøvrigt end man gør i
dag. Da jeg var barn, så vi
aldrig raktetter for eksem-
pel, og sterinlys var en sjæl-
denhed, fortæller lands-
stingsformand Bendt Frede-
riksen, som har fejret flere
jul og nytår i Nuussuaq.
Han mindes det hyggelige
ved at få tildelt 15 gram kaf-
fe, sukker og figner. Hvor-
dan man gik til kaffemik hos
hinanden og samlede grene
til juletræet.
- Det jeg husker fra min
barndom i forbindelse med
nytåret er, at vi gik på besøg
hos hinanden for at få kaffe
eller for at spise hos hinan-
den af det forråd vi havde
gemt til tider, som skulle fej-
ret.
- Klokken fem om efter-
middagen den 31. december
gik vi i kirke, og derefter gik
man fra hus til hus for at
skyde nytåret ind.
- Man skød med rifler
udenfor husene, og når man
kom ind fik man en gave.
Men aldrig før den 31. Det
vil sige, vi var meget forbav-
sede, da en fanger fra Qaa-
rusulik engang kom til
Nuussuaq for at skyde foran
huset, hvor der var kommet
et nyt barn til. Det var ikke
normalt. Men han havde og-
så kørt langt for at ønske til-
lykke, og det fortsatte han
med i mange år.
Specielt godt
Det var specielt godt at kom-
me og skyde af foran huse,
hvor der var nyfødte eller
hvor et barn var kommet til-
bage. Det vil sige, at et tidli-
gere barn var død og et an-
det kommet til. I disse hjem
var der ekstra glæde.
- Der blev givet mange ga-
ver. For eksempel kamik-
ker, tasker eller andre rare
ting.
- Jeg har ikke rigtig nogen
forklaring på, hvorfor man
skød rifler af foran husene.
Måske for at fjerne de dårli-
ge ting, der var rundt om
husene.
- Da raketter blev indført
blev de skudt af klokken 12
ellers gik vi rundt og sagde
tillykke til hinanden.
- Det var også meget al-
mindeligt i den tid at man
klædte sig ud. Og det var
kun en succes, hvis man ik-
ke kunne genkendes. Vi
brugte meget at komme på
besøg hos familier, som hav-
de mistet deres kære. For
ved at klæde os ud for dem,
så forsøgte vi at opmuntre
dem. Nogen kom næsten
uden tøj med kun et stykke
fugletæppe over kønsorga-
nerne, andre havde klædt
sig til ukendelighed. Det
bruges stadig i dag, og vi
savner det lidt her, siger
Bendt Frederiksen.
-1 forbindelse med at klæ-
de sig ud bliver der også gi-
vet gaver. Hvis en ven for
eksempel mangler fang-
stredskaber, en hundevalp
eller andet han mangler, så
har man det parart til ham,
hvis han skulle komme for-
bi.
Vil ikke selv
Bendt Frederiksen klæder
sig ikke ud. Han husker at
have gjort nogle enkelte
gang.
-11975 klædte jeg mig ud
for at besøge nogle venner,
som havde mistet deres mo-
der den 15. december. Jeg
synes det var så synd for
dem, så jeg ville gerne op-
muntre dem. Og ingen kun-
ne genkende mig, og det var
først langt senere, at de
fandt ud af, at det var mig.
Jeg bryder mig ikke om at få
gaver, forklarer Bendt og
fortsætter:
- For i 1970-erne havde jeg
klædt mig ud for at gå over
til min jordemoder, for at
gøre hende glad. Men jeg gik
derfra med så mange ting, så
jeg blev helt flov, og dengang
sagde jeg, at det ville jeg al-
drig gøre igen. Det var for
flovt.
Alligevel indrømmer
Bendt Frederiksen, at han
savner sine nytårsaftner i
den hile bygd.
- Specielt savner vi mid-
nat den 31. Vi var alle samlet
i bygden. Det er en dejlig fø-
lelse at være sammen om at
komme ind i det nye år. Og
så brugte vi meget at synge
ved dørene. Vi har heldigvis
en del familie her, så det op-
lever vi endnu.
Oplever andre ting
Bendt Frederiksen og hans
hustru har i mange år været
medlemmer af Blå Kors og
rører aldrig spiritus. Men
det gjorde man i andre hjem.
- Man kan opleve forskel-
lige ting, når man klæder sig
ud. Min hustru og hendes
veninde ønskede et år at
klæde sig ud og gå på besøg.
Hun kom hjem og fortalte,
at hun havde set nogle
mænd, som var oppe at slås
og hele tiden kaldte de hin-
anden for venner, griner
Bendt Frederiksen.
- Jo, vi savner nytåret i
Nuussuaq og specielt vores
børn er glade for den tid vi
boede der.
- Det var en dejlig tid.
Mørketiden kommer i no-
vember måned, og vi gjorde
meget for at muntre hinan-
den op, give hinanden nye
kræfter. Senere er julen og
nytåret jo blevet en del af
den opmuntring man træn-
ger til i den mørke tid.