Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 30.12.1993, Blaðsíða 9

Atuagagdliutit - 30.12.1993, Blaðsíða 9
Nr. 119-1993 9 GRØNLANDSPOSTEN Ukiortaaq allatoortoq Avannaani ukiortaaq immikkut iUuinnartumik nalliussineqartarpoq, inatsisartut siulittaasuat Bendt Frederiksen oqaluttuarpoq NUUK(LRH) - Meeraagalla- ra ukiortaaq maani nallius- sineqartarneranit - ullumik- kuttaarlu nalliussineqartar- neranit - allaanerulluinnar- tumik nalliussisarparput. Assersuutigalugu meeraa- gallarama qummoroortaati- nik takunngisaannarpugut naneruutillu qaqutigoor- tuuppuut, inatsisartut siu- littaasuat Bendt Frederik- sen, arlaleriarluni Nuussu- armi juullisiorlunilu ukior- taarsiortarsimasoq oqalut- tuarpoq. Puiguikkiussima- vaa qanoq nuannertigisoq kaffinik, sukkunik paarnar- suarnillu 15 gram-inik aggu- agarsisarnertik. Qanoq pu- laaqattaalluni kaffisoriar- tarneq orpiliassallu avale- qutissaanik katersisarnitik. - Meeraaninniit ukiortaa- mut atatillugu eqqaamasar- pakka immitsinnut pulaa- qattaalluta kaffisoriaqat- taartarnivut imaluunniit nerisassanik nalliuttunut toqqorsimasanik nerrittar- nivut. - Ukiutoqqami decembe- rip 31-anni nalunaaqqutaq ualikkut tallimanut naalagi- artarpugut, tamatumalu ki- ngorna illut naaserarlugit eqqartarpugut. - Illut silataanni aallaam- mik igittoqartarpoq, iseraa- ngattalu arlaannik tunisit- tarpugut. Aatsaalli ukiutoq- qami. Tassa ataasiarluta tu- paallassimaqaagut piniar- toq Qaarusulimmeersoq Nuussuarmut tikimmat qi- tornartaarsimasullu sila- taanni igilluni. Tamanna nalinginnaasuusimanngi- laq. Aammami isorartooru- jussuarmut angalasimavoq pilluaqqusiartorluni, taan- nalu ukiorpassuarni inger- lappaa. Nuannemerpaaq Nuannernersaasarpoq mee- rartaarsimasut imaluunniit utertuutitaarsimasut igiffi- galugit. Utertuutitaartutut pineqartarput qitornamin- nik annaasaqariarlutik meerartaaqqissimasut. Angerlarsimaffinni tamak- kunani nuannaarneq anner- tunerusarpoq. - Tunissutissaqarluartar- put. Soorlu kamiit, taskit imaluunniit pitsaasut allat. - Ilisimalluanngilara sooq illunut eqqartoqartarner- soq. Immaqa illut eqqaan- niittut ajortut peersikku- mallugit. - Qummoroortartut tak- kummata unnuap qeqqanut qummoroortartoqartaler- poq, pulaaqattaartarpugul- lu ukiortaami pilluaqqusiar- torluta. - Taamanikkullu nali- nginnaasorujussuuvoq mi- taarneq. Pitsaanerpaasar- porlu ilisarnarunnaavilluni atisalersorsimagaanni. Ila- qutariit asasaminnik annaa- saqarsimasut ornigarneqar- luartarput. Mitaarfigalu- gimmi qiimmassarniartar- pavut. Ilaat neqaannanga- jaallutik kinguaassiuutitik timmissat amiinik assiaqut- siinnarlugit takkuttarput, allallu ilisarsaajunnaavillu- tik atisalersortarput. Ullu- mikkut suli tamanna atu- gaavoq, maaniinnitsinnilu maqaasilaartarparput, Bendt Frederiksen oqarpoq. - Mitaarnermut atatillugu aamma tunissuteqartoqar- tarpoq. Ikinngut assersuuti- galugu piniutinik, qimmiaq- qamik allamilluunniit ami- gaateqarpat tunissutissaq piareersimasarpoq mitaar- luni iseqinammat. Namminiunngitsoq Bendt Frederiksen nammi- neq mitaarneq ajorpoq. Eq- qaamavaa ataasissoriarluni mitaartarsimalluni. - 1975-imi ikinngutikka decemberip 15-anni anaa- naarussimasut mitaarfi- gaakka. Nanigigakkit qiim- massarusullugit. Ilisarin- ngitsoorpaannga aatsaallu kingunerujussua paasivaat uangaasoq. Tunissutisinis- sara nakerivallaanngilara, Bendt oqarpoq nangillunilu: - 1970-ikkut ingerlane- ranni atisalersorsimavunga juumoora mitaarfiginiarlu- gu nuannaartikkumallugu. Tunissutisingaaramalu peq- qusiileqisimaqaanga, taa- manikkullu oqarpunga mi- taaqqinngisaannarniarlu- nga. Peqqusiileqinarpallaa- qimmat. Taamaakkaluartoq Bendt Frederiksen-ip nunaqarfin- nguamini ukiutoqarsiortar- nitik maqaasivai. - Pingaar- tumik unnuap qeqqasioqati- giittarneq maqaasivarput. Nunaqarflmmiut tamarmik katersuuttarput. Misigisaq nuannerluinnartarpoq ataatsimoorluni ukiortaar- siorneq. Aammalu atugari- sorujussuusimavarput sila- tangiaaneq. Qujanartumik maani arlalinnik ilaqutaqar- pugut, taamaammat silata- ngiaaneq suli misigisarpar- put. Misigisat allaanerit Bendt Frederiksen nulialu ukiorpassuarni Sanninga- soq Tungujortumut ilaasor- taasimapput imigassartun- ngisaannarlutillu. Angerlar- simaffmnili allani taamaat- toqartarpoq. - Mitaarnermi assigiin- ngitsunik misigisassaqar- nartarpoq. Ukiut arlaanni nuliara ikinngutaalu mitaa- rusulerput pulaaqattaarni- arlutik. Angerlarami oqa- luttuarpoq angutit paasut takusimallugit, nipangiutis- sanagulugooq ikinngutigiik- kamik, Bendt Frederiksen illarluni oqaluttuarpoq. - Aap, Nuussuarmi ukior- taarsiorneq maqaasivarput, pingaartumillu meeqqatta tassani najugaqarnermut nuannaarutigisimaqaat. Nuannerluinnarsima- vorlu. Qaammat novemberi- mi kaperlalertarpoq, immit- sinnullu qiimmassarniartu- artarsimavugut, immitsin- nut nukittorsarluta. Ki- ngorna juulli ukiortaarlu tassaalersimapput taarne- rata nalaani qiimmassaatit ilagisaat. - Meeraagallarama maanngaanniit aamma ullumikkornit allaanerulluinnartumik ukiutoqarsiortarpugut. Assersuu- tigalugu qummoroortartunik takunngisaannarpugut, na- neruutillu qaqutigoortuupput, taama oqaluttuarpoq inatsi- sartut siulittaasuat Bendt Frederiksen, ukiuni arlalinni Nuussuarmi juullisiorlunilu ukiutoqarsiortarsimasoq. -1 min barndom fejrede vi nytåret helt anderledes, end man gør her - ogiøvrigt end man gør i dag. Da jeg var barn, så vi aldrig raktetter for eksempel, og sterinlys var en sjælden- hed, fortæller landsstingsformand Bendt Frederiksen, som har fejret flere jul og nytår i Nuussuaq. (Ass./Foto: Knud Josefsen) Et anderledes nytår - Meeraaninnit ukiortaamut atatillugu eqqaamasara tassaa- voq immitsinnut pulaaqattaartarnerput kaflisoriarluta imaluunniit nerisassanik nalliuttunut toqqorsimasatsinnik nerrikkiarluta, Bendt Frederiksen oqarpoq. - Det jeg husker fra min barndom i forbindelse med nytåret er, at vi gik på besøg hos hinanden for at få kaffe eller for at spise hos hinanden af det forråd vi havde gemt til tider, som skulle fejret, siger Bendt Frederiksen. (Ass./Foto: Knud Jo- sefsen) Nytåret i Nordgrønland fejres helt specielt, fortæller landstingsformand Bendt Frederiksen NUUK(LRH) - I min barn- dom fejrede vi nytåret helt anderledes, end man gør her - og iøvrigt end man gør i dag. Da jeg var barn, så vi aldrig raktetter for eksem- pel, og sterinlys var en sjæl- denhed, fortæller lands- stingsformand Bendt Frede- riksen, som har fejret flere jul og nytår i Nuussuaq. Han mindes det hyggelige ved at få tildelt 15 gram kaf- fe, sukker og figner. Hvor- dan man gik til kaffemik hos hinanden og samlede grene til juletræet. - Det jeg husker fra min barndom i forbindelse med nytåret er, at vi gik på besøg hos hinanden for at få kaffe eller for at spise hos hinan- den af det forråd vi havde gemt til tider, som skulle fej- ret. - Klokken fem om efter- middagen den 31. december gik vi i kirke, og derefter gik man fra hus til hus for at skyde nytåret ind. - Man skød med rifler udenfor husene, og når man kom ind fik man en gave. Men aldrig før den 31. Det vil sige, vi var meget forbav- sede, da en fanger fra Qaa- rusulik engang kom til Nuussuaq for at skyde foran huset, hvor der var kommet et nyt barn til. Det var ikke normalt. Men han havde og- så kørt langt for at ønske til- lykke, og det fortsatte han med i mange år. Specielt godt Det var specielt godt at kom- me og skyde af foran huse, hvor der var nyfødte eller hvor et barn var kommet til- bage. Det vil sige, at et tidli- gere barn var død og et an- det kommet til. I disse hjem var der ekstra glæde. - Der blev givet mange ga- ver. For eksempel kamik- ker, tasker eller andre rare ting. - Jeg har ikke rigtig nogen forklaring på, hvorfor man skød rifler af foran husene. Måske for at fjerne de dårli- ge ting, der var rundt om husene. - Da raketter blev indført blev de skudt af klokken 12 ellers gik vi rundt og sagde tillykke til hinanden. - Det var også meget al- mindeligt i den tid at man klædte sig ud. Og det var kun en succes, hvis man ik- ke kunne genkendes. Vi brugte meget at komme på besøg hos familier, som hav- de mistet deres kære. For ved at klæde os ud for dem, så forsøgte vi at opmuntre dem. Nogen kom næsten uden tøj med kun et stykke fugletæppe over kønsorga- nerne, andre havde klædt sig til ukendelighed. Det bruges stadig i dag, og vi savner det lidt her, siger Bendt Frederiksen. -1 forbindelse med at klæ- de sig ud bliver der også gi- vet gaver. Hvis en ven for eksempel mangler fang- stredskaber, en hundevalp eller andet han mangler, så har man det parart til ham, hvis han skulle komme for- bi. Vil ikke selv Bendt Frederiksen klæder sig ikke ud. Han husker at have gjort nogle enkelte gang. -11975 klædte jeg mig ud for at besøge nogle venner, som havde mistet deres mo- der den 15. december. Jeg synes det var så synd for dem, så jeg ville gerne op- muntre dem. Og ingen kun- ne genkende mig, og det var først langt senere, at de fandt ud af, at det var mig. Jeg bryder mig ikke om at få gaver, forklarer Bendt og fortsætter: - For i 1970-erne havde jeg klædt mig ud for at gå over til min jordemoder, for at gøre hende glad. Men jeg gik derfra med så mange ting, så jeg blev helt flov, og dengang sagde jeg, at det ville jeg al- drig gøre igen. Det var for flovt. Alligevel indrømmer Bendt Frederiksen, at han savner sine nytårsaftner i den hile bygd. - Specielt savner vi mid- nat den 31. Vi var alle samlet i bygden. Det er en dejlig fø- lelse at være sammen om at komme ind i det nye år. Og så brugte vi meget at synge ved dørene. Vi har heldigvis en del familie her, så det op- lever vi endnu. Oplever andre ting Bendt Frederiksen og hans hustru har i mange år været medlemmer af Blå Kors og rører aldrig spiritus. Men det gjorde man i andre hjem. - Man kan opleve forskel- lige ting, når man klæder sig ud. Min hustru og hendes veninde ønskede et år at klæde sig ud og gå på besøg. Hun kom hjem og fortalte, at hun havde set nogle mænd, som var oppe at slås og hele tiden kaldte de hin- anden for venner, griner Bendt Frederiksen. - Jo, vi savner nytåret i Nuussuaq og specielt vores børn er glade for den tid vi boede der. - Det var en dejlig tid. Mørketiden kommer i no- vember måned, og vi gjorde meget for at muntre hinan- den op, give hinanden nye kræfter. Senere er julen og nytåret jo blevet en del af den opmuntring man træn- ger til i den mørke tid.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.