Atuagagdliutit - 11.01.1994, Page 2

Nr. 2-1994

GRØNLANDSPOSTEN
Lars Emil-ip inuutissarsiortut
namminersortut puigorpai
Isumasioqatigiiffissaq uatsinnut attaveqamiamissinnut ajomartorsiutinut aaqqiiniamermut
atorsiuk, sulisitsisut taama kajumissaanpput
NUUK(KB) - Nunatsinni
inuutissqarsiortut politike-
rillu kiisalu aqutsisoqarfiup
akunnerminni attaveqarni-
arnerat ajalusoorujussuar-
simavoq. Tamanna Kalaallit
Nunaanni sulitsisut siulit-
taasuata aamma Kalaallit
Nunaanni akunnittarfiutil-
lit neriniartarfiutillillu siu-
littaasuata isumaqatigiissu-
tigaat. Taakku marluullutik
naalakkersuisunut siulit-
taasup Lars Emil Johan-
sen-ip isumasioqatigiivini
inissarititaasut kinguller-
saat piumagaluarpaat, isu-
masioqatigiinnilu taakku-
nani ilaatigut qallunaat
inuussutissarsiortui nuima-
nerit Namminersomerullu-
tillu Oqartussani atorfillit
nuimanerit issiasussaapput.
- Isumaqarpunga taman-
na piumasarisariaqårlutigu.
Paasisinnaasakka malillugu
atatsimiititaliami tassani
isummat nutaat pilersinne-
qartut erngerlutik piviusun-
ngortinneqarsinnaassap-
put. Imatullu eqqarsariaa-
seq »Isiginnaaginnaritsi -
qulaaniit aqukkumaarpa-
gut«, sivisuumik Kalaallit
Nunaani qitiutillugu atorsi-
mavarput. Pitsaasumilli
inerneqarneq ajorpoq, suli-
sitsisut siulittaasuat Qaqor-
tumeersoq Erik Nørskov
isumaqarpoq.
- Inuussutissarsiortut tu-
ngaanniit arlaleriarluta
atorfillit saaffigisarsimaga-
luarpagut annertunerusu-
mik suleqatigiinnissaq
anguniarlugu, tassani eq-
qarsaatigisimavarput isu-
masioqatigiinnut assigusu-
mik pilersitsinissaq, taa-
maammallu neriuppugut
Lars Emil Johansen-ip issia-
vissaq kingulleq eqqarsaati-
gisimassagaa, Erik Nørskov
oqarpoq.
Kalaallit ilisimasaat
Aammattaaq akunnittarfiu-
tillit neriniartarfiutillillu si-
ulittaasuat Sisimiuneersoq
Jørgen Lings taamatut isu-
ginnaaginnaritsi - qulaaniit
aqukkumaarpagut«, sivi-
suumik Kalaallit Nunaani
qitiutillugu atorsimavarput.
Pitsaasumilli inerneqarneq
ajorpoq, sulisitsisut siulit-
taasuat Qaqortumeersoq
Erik Nørskov isumaqarpoq.
- Mentaliteten »I kigger på -
vi kører ned oven fra « har vi
kendt længe nok i Grønland,
mener Erik Nørskov, for-
mand for Grønlands Ar-
bejdsgiverforening. (Ass./
Foto: Knud Josefsen)
maqarpoq.
- Attaveqarfissanik nas-
saassarsiorneq pilersaarusi-
ornerlu politikerit kisimiil-
lutik isumagisariaqanngi-
laat, naggataagullu uatsin-
nut miloriutiinnarlugu. Ka-
laallit Nunaanni inuussutis-
sarsiortut namminersortut
pissutsinik ilisimasaqartut
ataatsimiititaliassami tassa-
niittoqarnissaa amigaataa-
voq, isumaqarpungalu taa-
matut suliniuteqartoqaler-
nera aammalu inuussutis-
sarsiutinik ineriartortitsi-
nissamut suleqatigiissitali-
orneq Namminersornerul-
lutik Oqartussat sinnerlugit
suliniartartussamik piler-
sitsineq nalinginnaavallaa-
lersoq, saniatigullu nammi-
nersortut puiguinnarlugit,
Jørgen Lings oqarpoq.
Jørgen Lings-ip nassue-
rutigaa politikerit qitiusu-
millu aqutsisoqarfiup ami-
gartumikk attaveqarfigine-
qarnerannut inuussutissar-
siortut namminersortut
namminneerlutik pisooqa-
taasut, isumaqarlunilu taa-
matut inuussutissarsiorne-
rup tatisimaneqarneranik
tamanna pissuteqartoq.
- Kiisalu ataatsimiititalia-
mut tassunga ilaatinneqan-
ngitsuussagutta ernumas-
sutigaara takomariaqarner-
mi ajornartorsiutit allatut
iluseqarlutik ajomartorsiu-
tinngoqqikkumaartut: Poli-
tikerit pilersaarutinik
annertuunik aallartitseriar-
lutik puigortarpaat inuus-
sutissarsiortut tusarniaaffi-
gissallugit taamatut sulia-
qarnissaminnut piareersi-
manersut. Takornariaqar-
nerup iluani umiarsuit, tim-
misartut akunnittarfiillu
amigarput. Suliassaqarfinni
taakkunani tamani sullissi-
sinnaaneq naammanngilaq,
tamatumunngalu ilaatigut
ilinniarsimasut amigaatigi-
neqarneri peqqutaaqataa-
voq. Tamattumalu saniati-
gut Kalaallit Nunaannut
takomariarnissaq anner-
tuumik ussassaarutigine-
qartarpoq, taamaammallu
ukiuni tulliuttuni ajornar-
torsiutit uatsinnut annertu-
seriaqqittussaapput.
Kalaallit sanaavi
Erik Nørskov-ip ilaatigut
inuussutissarsiortut kalaal-
lit, politikerit aqutsisoqarfi-
ullu suleqatigiinnerusaria-
qarnerat pillugu oqaaseqar-
nermini Nuna Plast aamma
Qaqorsaasiorfik ilanngup-
pai, suliffeqarfiillu taakku
marluusut sivikitsumik am-
masinnarlutik akiliisarner-
minnik unitsitsisimapput.
- Taakku suliniutinut su-
leqatigiilluamissap amigaa-
tigineqarnera pissutigalugu
ajalusoortartunut assersuu-
- Naatsorsuutigaaralu qa-
nittumi tamaanimiuusugut
pilersaarutiminik oqalut-
tuukkumaaraatigut, KA-
NUKOKA-mi siulittaasoq
Edvard Møller oqarpoq.
- Jeg regner med, at Lars
Emil Johansen snarest ori-
enterer os herhjemme om si-
ne planer, siger formanden
for KANUKOKA, Edvard
Møller. (Ass./Fo to: Knud Jo-
sefsen)
Lars Emil glemmer privat
erhvervsliv i tænketank
Brug tanken til at løse kommunikationsproblemerne med os, opfordrer
arbejdsgivere
NUUK(KB) - Der er en al-
vorlig brist i kontakten mel-
lem det hjemlige erhvervsliv
og politikerne samt admini-
strationen. Det er forman-
den for Grønlands Arbejds-
giverforening og formanden
for Centralforeningen af
Hoteller og Restauranter i
Grønland enige om. Begge
lægger billet ind på den sid-
ste plads i landsstyrefor-
mand Lars Emil Johansens
nye tænketank for erhvervs-
udvikling, der blandt andre
samler en række fremtræ-
dende danske erhvervsfolk
og topembedsmænd fra
hjemmestyrets forvaltning.
- Jeg mener, det må være
et krav, vi kommer med. Det
lyder som et forum, hvorfra
nye ideer hurtigt kan køres
ud i livet. Og mentaliteten »I
kigger på - vi kører ned oven
fra«, har vi kendt længe nok
i Grønland fra centralt hold.
Uden godt resultat, mener
formanden for arbejdsgiver-
ne, Erik Nørskov, Qaqortoq.
- Fra erhvervslivets side
har vi flere gange haft følere
ude til embedsmænd om et
tættere samarbejde, en art
tænketank, så jeg håber det
er os, Lars Emil Johansen
har i tankerne med henblik
på den sidste plads,. siger
han.
Grønlandsk knowhow
Formand for hotel- og re-
staurationsbranchen, Jør-
gen Lings, Sisimiut, er af
samme opfattelse.
- Det er ikke kun politi-
kerne, der skal skabe kon-
takter og lægge planer for
siden at trække noget ned
over hovedet på os. Jeg sav-
ner knowhow fra det private
erhvervsliv i Grønland i det-
te forum og synes iøvrigt,
det er karakteristisk for bå-
de dette initiativ og det nye
erhvervsudviklingsselskab,
at de store hjemmestyreeje-
de virksomheder repræsen-
teres, mens man overser de
private, mener han.
Jørgen Lings erkender, at
de private erhvervsdrivende
selv må påtage sig en del af
skylden for den manglende
kommunikation med politi-
kere og centraladministra-
tion og mener det skyldes, at
branchen er hårdt presset.
- Det jeg er bange for kan
ske, hvis vi ikke kommer
med i det nye forum, er, at
problemerne inden for turis-
men gentager sig på andre
områder: Politikerne sætter
en storstilet plan i værk men
glemmer at høre branchen,
om den rent faktisk er gea-
ret til det. Inden for turis-
men resulterer det i mang-
lende båd-, fly- og hotelka-
pacitet. Et utilstrækkeligt
serviceniveau på alle områ-
der, der blandt andet skyl-
des manglende uddannelse.
Samtidig med at man fra
centralt hold går ud og mar-
kedsfører Grønland som tu-
ristmål i en grad, så proble-
merne vil vokse os endnu
mere over hovedet de kom-
mende år.
Køb grønlandsk
Erik Nørskov inddrager
blandt andre virksomheder-
ne Nuna Plast og sæbefa-
brikken Qaqorsaasiofik, der
begge er gået i betalings-
standsning efter kort tid, i
sin argumentation for, at
grønlandsk erhvervsliv, po-
litikere og administration
nødvendigvis må samarbej-
de bedre.
- Det er eksempler på pro-
jekter, der ikke er ført or-
dentligt ud i livet på grund
af main giende samarbejde.
Vi fastholder, at der er man-
ge arbejdspladser i hjem-
meindustri. Men for eksem-
pel er det endnu ikke lykke-
des os at finde opbakning fra
centralt hold til en »Køb
grønlandsk-kampagne«,
som kunne støtte os, siger
han.
Begge ser iøvrigt positivt
på et organ som den ny tæn-
ketank, der inddrager idé-
magere udefra og måske kan
skaffe nye investeringer til
landet.
Samme synsvinkel anlæg-
ger formand for S.I.K., Jess
Berthelsen:
- Det er ikke helt klart for
mig, hvad Lars Emil Johan-
sen konkret vil bruge dette
forum til. Men der er jo no-
gen af deltagerne, der har en
del penge, og det er da vel-
komment. Men taler vi vari-
ge arbejdspladser på kortere
sigt, tror jeg mere på det lo-
kale erhvervsudviklingssel-
skab. Her er folk med kend-
skab til grønlandske for-
hold, og det er vigtigere for
os at være med der.
Formand for kommuner-
nes sammenslutning, KA-
NUKOKA, er endnu én af
dem, der er studset over, at
der ikke er et mere lokalt
islæt i det nye forum, som
landsstyreformanden også
forventer skal drøfte organi-
sering af store samfunds-
mæssige opgaver og være
hvad han kalder et værn
mod vidensmæssig indavl.
- Det undrer os, at grup-
pen er sammensat uden fle-
re lokale medlemmer. Jeg
regner med, at han snarest
orienterer os herhjemme om
sine planer. Før ønsker jeg
ikke at udtale mig nærmere,
siger Edvard Møller.
Akunnittarfiutillit neriniar-
tarnutillillu siulittaasuat
Jørgen Lings: - Takornari-
artitsineq pillugu pilersaa-
rut qularnartoqarpoq.
Inuussutissarsiortut kalaal-
lit, politikerit aqutsisoqar-
fillu suleqatigiinnerusaria-
qarput.
Formand for hotel- og re-
staurationsbranchen, Jør-
gen Lings: - Turismeplanen
skræmmer. Vi må have et
tættere samarbejde mellem
grønlandsk erhvervsliv, po-
litikere og administration.
(Ass./Foto: Arkivfoto)
tissaalluarput. Nunatsinni
tunisassiornikkut suliffis-
sarpassuit pilersissinnaallu-
tigit aalajangersimajuarpu-
gut. Kisiannih assersuutitut
taaneqarsinnaavoq kalaallit
sanaavinik pisinissamut us-
sassaarinitsinni qitiusumik
aqutsisoqarfimmiit taper-
sersuilluarsinnaasunik nas-
saarniarnitsinni iluatsitsisi-
mannginnatta, Erik Nør-
skov oqarpoq.
Kisiannih marluullutik
isumasioqatigiinnik pilersit-
sisoqarnissaa tapersersor-
paat, taamaaliornikkummi
isumassarsiorfiusinnaasut
avataaneersut immaqalu
nunatta aningaasarsiorne-
ranut periarfissat nutaat pi-
lersinneqarsinnaammata.
Taamatuttaaq S.I.K.-p si-
ulittaasua Jess Berthelsen
isumaqarpoq:
- Lars Emil Johansen taa-
matut ataatsimiititaliamik
pilersitsiniarnermini sunar-
piaq eqqarsaatigineraa paa-
silluanngilara. Kisiannih
ilaasortaasussat ilaat ani-
ngaasaateqangaatsiarput,
taamaammallu tikiluaqqu-
saahuassahutik. Kisiannih
piffissami qaninnerusumi
suliffissat ataavartut eqqar-
saatigissagaanni nunatsinni
inuussutissarsiutinik ineri-
artortitsisussat upperineru-
sinnaavakka. Tamaaniip-
pummi inuit Kalaallit Nu-
naanni pissutsinik ilisima-
sallit, taakkununngalu pe-
qataanissarput pingaarne-
ruvoq.
Kalaallit Nunaanni kom-
munit kattuffianni, KANU-
KOKA-mi, siuhttaasup suli
eqqumiigaa ataatsimiititali-
ami nutaami tassani sooq
nunatsinneersunik amerla-
nerusunik ilaatitsisoqarni-
annginnersoq, naalakkersu-
isunummi siuhttaasup aam-
mattaaq naatsorsuutigaa
ataatsimiititaliami tassani
inuiaqatigiinni suhassat
annertuut oqalhsigineqar-
tartussaasut, aammalu
oqarneratut kingornusse-
qattaaginnarnissamut iller-
suutaasussaasoq.
- Eqqumiigaarput ataatsi-
miititaliami tassani ilaasor-
taasut amerlanerusunik nu-
nats inneersoqannginnerat.
Naatsorsuutigaaralu qanit-
tumi tamaanimiuusugut pi-
lersaarutiminik oqaluttuuk-
kumaaraatigut. Tamanna
pitinnagu erseqqinnerusu-
mik oqaaseqarnissara kis-
saatiginngilara, Edvard
Møller oqarpoq.