Atuagagdliutit - 11.01.1994, Side 7

Nr. 2 • 1994
GRØNLANDSPOSTEN
Iliimiartitaaneq sakkutut
All; Samuel Sandgreen, København
Civiløkonom Tønnes O. K.
Berthelsen Kaka Cand.
merc.-imi atuarnermini
naggataarutaasumik soraa-
rummeerutissani maanna
suliaraa - naatsorsuutigaalu
ukiumi nutaami naammas-
sissalluni. Ilinniartitaaneq
pillugu oqaloqatigiganni
ilaatigut ima oqarpoq:
Ilinniartitaanerup tu-
ngaatigut ullumikkut naa-
lakkersuisut siunertaqan-
ngitsumikk ingerlatsipput.
Ullumikkutut pissutsit itsil-
lugit nunatla nammineer-
nerulernissaanut avammul-
lu unammillersinnaanerup
annertusarnissaanut ilinni-
artitaaneq sakkussatua-
raarput. Nunat imminnut
unammillerqatigiinnermin-
ni, avammut sakkugisin-
naasaat sisamaapput, tas-
saasut:
- nunap pisuussutai, tun-
niussinnaasai
- aningaasat
- teknologi/atorturissaa-
rutit kiisalu
- ilinniarsimasunik innut-
taqarneq
Maannakkut nunap pi-
suussutaani taamaallaat aa-
lisakkat avammut nioqquti-
gaagut. Taakkunanngalu
aningaasat iluanaarutigine-
qartartut killilerujussuullu-
tik, kilisaatit kaaviijaartin-
niarneri, reje-killiortitsineq,
nunarsuarmilu aningaasat
nalingisa nikerarnerat ilaa-
tigut pissutaallutik. Imaap-
poq sinneqartoorpianngin-
natta avammut unammil-
lernitsinni ineriartortitsi-
nissatsinnut sakkussatsin-
nik killilerneqarpugut.
Teknologi-mik/atortoris-
saarutinik pigisaqarnerput
killeqarpoq. Ineriartortitsi-
sinnaanngilagut atortoris-
saarutinik kalaallinik
annertunerusumik atorto-
rissaarutinik ilinniarsima-
sunik amigaateqarnerput
pissutaalluni.
Kalaallinik annertuneru-
sumik ilinniarsimasunik
killilinnik peqaratta økono-
mit, inatsisilerituut, nakor-
sat ilaalu ilanngullugit tiki-
sittariaqartarpagut nunatta
ingerlatinneqarneranut iki-
ortissatut. Taakku inuiaqa-
tigiit akissaqartitsinerat
sipporujussuarlugu akiler-
tarpagut tamatumalu ki-
ngunerisarpaa ukiut tamaa-
sa qallunaat naalagaaffian-
niik aningaasarpassuarnik
tapiiffigineqartariaqartar-
nerput.
Ilinniartitaanermi siu-
nertap tunngavigisariaqar-
paa Nunatta nammineerne-
rulernissaanut aammalu
avammut unammillersin-
naanerup annertusarnis-
saanut, atornissaa. Tassami
pissutsit ullumikkut itsil-
luugit kalaallit annertune-
rusumik ilinniartinnissaat
nammineernerulernissat-
sinnut sakkussatuaraarput.
Suna tunngavigalugu
ilinniartut tapersersorne-
qassappat.
Ilinniartut anigaasarsiaat
pillugit oqallinnermi imatut
oqartoqartarpoq: Qallunaat
ilinniartut taama aningaa-
sarsiaqartut, soormi kalaal-
lit ilinniartut taama ani-
ngaasarsiaqassappat. Taa-
matut eqqarsartarneq qi-
mattariaqarparput. Tassa-
mi Qallunaat Nunaanni ilin-
niarsimasunik annertune-
rusumik amigaateqartoqan-
ngilaq, illuatungaagulli nu-
natsinni kalaallit ilinniarsi-
masut amigaatigeqaagut.
Taamatut oqartoqaraangat
taava tulliullugu eqqaane-
qartarpoq Justitsministeri-
ap tamanna akuerisinnaan-
ngilaa, tassami tamatta
Grundlovip iluaniikkatta
akuerineqarsinnaanngilaq
naalagaaiTeqatigiinnermi
taama annertutigisumik as-
sigiinngisitsineq.
Tikisitat kalaallit inuia-
qatigiit akissaqartitsinerat
sipporlugu aningaasarsia-
qarput, pisariaqartitat pis-
sarsiarisinnaasat annertun-
ngippata akit piumasarine-
qartut malillugit akilertari-
aqarmata. Kalaallinik ilin-
niarsimasunik pisariaqar-
titsineq taama annertutigi-
tillugu aamma inuiaqatigiit
kalaallit ilinniartut ilinniar-
neranni aningaasarsiaati-
gut tapersersortariaqar-
paat, tassami kalaallinut si-
unissaq qularnaannerusoq
anguniarlugu taakkunun-
nga aningaasartuuteqarma-
ta.
Sipaamiarneq ingerlaan-
nassappat naalakkersuisut
imminnut aperisariaqarput,
sorpiaanuku ilinniarsima-
sut pisariaqartikkigut. Nu-
natta pisariaqartippai ka-
laallit kalaallisut oqalussin-
naasut ilaatigut utoqqarnik
oqaatsinik aporfeqaratik
oqaloqatiginnissinnaasut,
tassaappullu taakku salliu-
titassat sipaarniarneq
ingerlatiinnarneqassappat.
Uddannelsespolitik:
- middel til øget
uafhængighed og selvstyre
Civiløkonom Tønnes O. K. Berthelsen »Kaka« tager sin
afsluttende kandidateksamen i år
Samuel Sandgreen, Køben-
havn - Da jeg talte med Tøn-
nes O. K. Berthelsen om
Grønlands Hjemmestyres
uddannelsespolitik, sagde
han blandt andet:
- Jeg mener, at Hjemme-
styret famler i blinde på ud-
dannelsesområdet. Hvis
Grønland skal øge sin kon-
kurrenceevne og komme af-
hængigheden til livs er ud-
dannelsen af flere grønlæn-
dere, det eneste middel eller
værktøj til at komme målet
nærmere.
- Hvis et land vil øge sin
selvstændighed og forbedre
sin konkurrenceevne, er der
fire strategiske variabler:
- ressourcer
- kapital
- teknologi
- uddannelse/viden
- Den eneste ressource,
der eksporteres i dag er fis-
keriressourcer. Det afkast
fiskeprodukterne skaber er
meget begrænset, dels på
grund af problemerne med
at drive trawlerne, de sidste
par års svingende rejeres-
sourcer og valutakursernes
svingninger. Resultatet er,
at det begrænsede overskud
i fiskerieksporten er en
hæmning for at etablere er-
hvervssektoren.
- Vi har begrænse tekno-
logi. Grønlands muligheder
for at udvikle teknologier er
begrænsede, da vi endnu ik-
ke har tilstrækkeligt med
(højere) teknologi uddannet
grønlandsk arbejdskraft.
Grønland har kun få loka-
le akademikere, derfor er vi
nødsaget til at tilkalde øko-
nomer, jurister, læger og an-
dre til løsningen af de dagli-
ge arbejdsopgaver - dette
skaber igen afhængighed af
milliard-tilskud fra den dan-
ske stat.
- Uddannelsespolitikken
skal derfor være et middel
til at reducere Grønlands af-
hængighed af tilkaldt ar-
bejdskraft og milliard-til-
skudene. Den skal således
være et værktøj til at øge
Grønlands selvstændighed
og konkuurenceevne.
Argumenter
- Den gængse talemåde ved-
rørende de grønlandske stu-
derende er: Så mget får de
danske studerende, hvorfor
skal de grønlandkse stude-
rende så have så meget me-
get mere. Vi må væk fra den
forvrængede indfaldsvinkel.
I Danmark har man ikke
synderligt mangel på uddan-
net arbejdskraft, hvorimod
vi i Grønland har stor efter-
spørgsel efter uddannet
grønlandsk arbejdkraft -
modargument - Justitsmini-
steriet kan ikke acceptere så
store forskelle mellem stu-
derende, da vi alle er under
den danske grundlov.
- Der har været store løn-
forskelle mellem grønlæn-
dere og tilkaldte. Vi har af-
lønnet dem langt udover,
hvad vi har råd tU i henhold
til teorien om udbud og ef-
terspørgsel. Fremfor grund-
loven må markedsmekanis-
merne også gælde for de
grønlandske studerende,
når behovet for højere ud-
dannede grønlændere er så
stort, som det er idag.
Fortsat besparelser
- Hvis besparelserne skal
fortsætte på uddannelses-
området, må de grønlandske
politikere spørge sig selv,
hvilke højere uddannede
Grønland har brug for. Vort
land har brug for grønlæn-
dere, der kan tale det grøn-
landske sprog, således at de
uddannede kan tale med de
ældre uden sproglig barrie-
rer. De grønlandsksprogede
studerende må prioriteres,
hvis Hjemmestyret vil fort-
sætte sine besparelser på
uddannelsesområdet, i kraft
af en differenteret uddan-
nelsesløn.
Royal Greenland A/S
Timisassiomermi
sulisussarsiorpoq
Tunisassiomermut immikkoortortaqar-
fimmi, Nuummi qitiusumik allaffimmi
inissisimasumut, piaartumik sulilertussa-
mik tamatigoortumik, suliffeqarfimmi nu-
nani assigiinngitsorpaalunni ingerlatsiviu-
sumi, atorfimmul pissanganartunik sulia-
qarfiusumut inuttassarsiuivoq.
Suleqatitaassatsinnut sullassat soqu-
tiginaateqaqisut inakku ingerlatas-
saapput:
— siomatigut tunisassiarineqarsimann-
gilsunik tunisassiomermut ilitsersuu-
siomeq
— tunisassiomermut ilitsersuutit piore-
ersut nutartemissaat
— pisiniartartut uninngasuutillu nalu-
naarsomeqamerisa pisunut malin-
naatinneri.
Naatsorsuutigaarput qiimuteqartoq
piukkunnartoq ilaatigut inakkunatl
gut pikkorUTeqassasoq:
— EDB-mik ilisimaarinninneq
— suleqatikkuminartuuneq
— piumassusilik ulapaamermillu sun-
giussisimaneq
— marluinnik oqaaseqartuullaqunar-
poq.
Qinnuteqartunit marluinnik (kalaallisut
qallunaatullu) oqaasillit salliutinneqas-
sapput.
Atorfinitsitaaneq akissarsiaqartitaanerlu
qinnuteqartup soqutigisaqaqatigiinnut
ilaaasortaaffigisaanut isumaqatigiissutit
sukulluunniit atuuttuusut malillugit im-
mikkulluunniit isumaqatigiissuteqameq
tunngavigalugu aaqqiivigineqassapput.
Illussiisoqarsinnaassaaq, Namminersor-
nerullutik Oqartussat Kallaallit Nunaanni
najugassiani najugaqamermut akiliutigi-
tittagaat atuuttuusut malillugit akiliute-
qaataasartussamik.
Atorfimmut tunngasut pillugit erseqqin-
nerusumik paasissutissat pissarsiarine-
qarsinnaapput tunisassiomermi pisortaq
Jesper Filtenborg, oqarasuaat (009 299)
2 44 22, lokal 263-i atorlugu attaveqarfigi-
neratigut.
Soqutiginnikkuit allakkatigut qinnuteqaa-
tit, sumik ilinniagaqarsimanermut sumilu
suliffeqarsimanermut paasissutissanik il-
lillu pillutit saaffigineqarsinnaasunut in-
nersuussutinik ilallugu, 23. januar 1994
nallertinnagu, uunga nassiunneqareersi-
masssaaq:
ROYAL GREENLAND, Tunisassiorfik
Postboks 270.3900 Nuuk
Att.: Produktionschef Jesper Filtenborg.
t&m
bl ArrUIN I McN I I vj I Ht HvJYAL UAlMlort bUUn I
Royal Greenland
AKTIESELSKAB
REG.NR 184991
Royal Greenland A/S inuit 3.000-it missaanniitlut, kalaallit nioqqutissiaannik pitsassuamik aalisamer-
mik, lunisassiomermik nunarsuarmilu tunilsivinnul tuniniaanermik suliallit, sulisorai. Suliffeqarfissuaq
ullumikkut arfineq-pingasunik kilisaataateqarpoq, nutaalianik 16-nik Kalaallit Nunaanni tunisassiorfiu-
teqartuni kiisatu Danmarkimi mariunnik tunisassiorfiuteqarluni alaatsimillu eqaluleritnuteqartuni aam-
malu Tuluit Nunaanni, Tysklandimi, Frankrigimi, USA-mi Japanimi Ilaliamilu immikkoortortaqarfeqar-
luni.