Atuagagdliutit - 11.01.1994, Blaðsíða 10

70
Nr. 2 • 1994
GRØNLANDSPOSTEN
Ethvert år får i tilbageblik-
ket sit eget præg. Lidt for-
skelligt for enhver af os. Så-
dan er det også med 1993.
En blanding af stort og
småt, af glæder og sorger, af
skuffelser eller af forhåb-
ninger som gik i opfyldelse.
Der er oplevelser, som er
helt vore egne, andre vi kan
dele med mange. Men nogle
er fælles for os alle. De begi-
venheder, der angår vort
land og vort samfund.
I det forløbne år har Dan-
mark skullet tage stilling til
spørgsmålet om tilslutnin-
gen til den Europæiske
Union. Ved folkeafstemnin-
gen i maj, blev svaret et ja,
og siden den første novem-
ber i år taler vi ikke mere om
EF, men om EU. Hvad nu?
Betyder det mere Union
mindre Danmark? Eller me-
re Danmark i Europa?
Det er en sag som, når alt
kommer til alt, er op til os
allesammen her i Danmark.
Det er vanskeligt at gå ind i
en større sammenhæng,
hvis man ikke ved, hvorfra
man selv kommer. Eller ta-
ge imod det fremmede, hvis
man ikke ved, hvem man
selv er.
Hvem er jeg da? Hvem er
vi? Hvorfor føler man stolt-
hed, når man ser en reklame
med et kendt dansk firma-
navn i det fremmede? Hvor-
for er der noget varmt og
fortroligt ved et typisk
dansk navn på -sen i en
fremmed telefonbog? Hvor-
for synes vi, at alene Danne-
brog smiler blandt alver-
dens andre pæne flag? Fordi
jeg er dansk, vil de fleste vel
sige.
Det svar er ægte nok. Men
den umiddelbare følelse, den
udefinerbare fornemmelse
er et alt for skrøbeligt
grundlag, hvis vi skal kunne
klare os i en større sammen-
hæng. Nu er det ikke længe-
re tilstrækkeligt at sige, her
har jeg hjemme, her har jeg
rod. Nu må vi også begynde
at spørge hvorfor? Og hvor-
dan?
Vi behøver ikke at være
ængstelige for det nye vi mø-
der, når vi har vore rødder i
behold. Det vil ikke gå os
som et stykke hugget suk-
ker, der opløses i varmt
vand. Tværtimod skal vi
undgå at kapsle os ind i en
afvisende skal, der kan lam-
me og kvæle os. Når vi er
bevidste om vore rødder, vir-
ker det fremmede hverken
så farligt eller så truende, og
vi vil opleve, at meget af det
slet ikke er så anderledes. Vi
vil få øje på nuancerne både
i deres og vort og gang på
gang nikke genkendende,
fordi vi har mere til fælles,
end vi troede.
Men vi skal pleje vore rød-
der, blandt andet ved det vi
giver videre til vore børn og
vore unge. Ved at give dem
en rig og god arv i form af et
sprog, det danske, som de
kender og kan bruge smi-
digt. Ved at gøre dem fortro-
lige med vores historie så de
ikke ukritisk tør være stolte
af deres baggrund. Dan-
marks fortid har altid været
en del af et større hele - af
Europas historie, af Ver-
denshistorien. For sådan
ligger vort land på Verdens-
kortet. En dynge af sten og
grus, som istiden gnubbede
ud af de skandinaviske fjelde
og lagde fra sig her, mellem
Østersø og Vesterhav. Deter
herfra vor verden går.
Både sprog og historie er
nøglen til vore livsholdnin-
ger. Til vort menneskesyn
og vore vaner. På dem har vi
opbygget vort samfund, bå-
de bevidst og ubevidst. De er
rammerne om vor tilværel-
se. Kender vi ikke dem og
deres baggrund, kan vi hel-
ler ikke tage kritisk stilling
til dem for at fastholde dem,
eller for om fornødent at
bryde ud eller bryde om.
Alt det har værdi for os,
og det vil vi gerne give videre
til vore børn. Lige så natur-
ligt må det være, at vi giver
det videre også til de indbyg-
gere, der er kommet hertil
udefra. Deres baggrund væ-
re sig aldrig så forskellig. De
vil huske eller har fået for-
talt om helt andre landska-
ber andre skikke og et gan-
ske andet vejrlig, men deres
hverdagsbilleder består nu
af det samme som vore. Af
biler og busser og gader i
regnvejr. Den friske blæst
fra vandet, en grøn mark, og
skovene bagved. Ordene og
sproget vil give tingene navn
og gøre billederne forståeli-
ge. De vil blive fortrolige
med vort samfund og leve
sig ind i tilværelsen i Dan-
mark. Da de også kan føle:
Her fik vi rod.
Ved nytårstid ser vi tilba-
ge på året, der gik. Men også
forgangne år dukker op i
erindringen. Det er næsten
en vane, at fortiden melder
sig i spring: 10 år, 25, 50,100
år. Vi husker. Lad os fejre.
Vi mindes endnu. Lad os al-
drig glemme.
Standser vi ved 50, min-
des vi endnu besættelsesti-
den under anden verdens-
krig. 1943. Netop det år
rummer to væsentlige begi-
venheder. Den 29. august
1943 brød Danmark endelig
med samarbejdspolitikken,
og i oktober samme år lykke-
des det at hjælpe størstede-
len af de danske jøder til
Sverige. Det blev et vende-
punkt. Fra nu afkom krigen
til at præge hverdagen på en
anden måde. Tilværelsen
blev farligere, men vi fik re-
ne linier. Det føltes som en
lettelse, fortæller alle, som
kan huske den tid.
Når man tænker tilbage
på disse begivenheder, gri-
bes man af en vis undren.
Hvordan gik det egentlig til,
at så mange herhjemme
med ét kunne reagere så rig-
tigt og så frygtløst. Gøre
hvad der skulle gøres uden
vaklen uden tøven? Kunne
vi igen reagere sådan, eller
har mere end en menneske-
alders fredelige tilværelse
fjernt fra alle farer kvalt de
gode egenskaber i vellev-
ned? Nej, vil jeg hævde.
Det viser sig blandt andet,
når både yngre og ældre
melder sig til FN-tjeneste og
til humanitært arbejde, der
hvor det brænder på. De
vakler ikke. De går roligt og
uforknyt til opgaverne og
løser dem, så vi alle kan væ-
re stolte af dem. Til dem og
deres pårørende går min hil-
sen og mine ønsker om et
godt nytår.
Det fredsbevarende arbej-
de er forbundet med risiko,
det skal vi ikke glemme, og
det har allerede krævet ofre.
Mine tanker og nytårsøn-
sker går til hver enkelt, som
skæbnen har ramt, og som
nu må møde tilværelsen på
helt andre vilkår.
I aften går mine tanker
også nordpå. Jeg ønsker et
godt nytår for alle på Fær-
øerne. For landsstyre og lag-
ting, og for hvert enkelt
hjem. Færøerne har haft
endnu et svært år. Måtte
1994 bringe lysning og for-
nyede kræfter til at stå van-
skelighederne igennem.
Godt nytår ønsker jeg og-
så for det grønlandske sam-
fund. For det grønlandske
hjemmestyre, og for alle i
Grønland, i Menneskenes
Land, som i disse år oplever
en ny bevidsthed om sine
rødder og sin historie.
Mange danske har i tidens
løb bosat sig i det fremmede.
Gang på gang oplever min
familie og jeg beviser på de-
res trofasthed mod alt
dansk, hvad enten de er ude
for en kortere tid, eller de
har valgt at slå sig ned for
bestandig. Også til dem og
til de danske syd for græn-
sen går min nytårshilsen.
Nytårsaften. Det er for
Maniitsup Kommuniaa-
ni innuttaasut tamaasa
ainerissamili ikinngutit,
suleqatit, suliffeqarfiillu
attavigisartakkagut ta-
maasa qamannga pisu-
mik ukiumi qaangiuttu-
mi suleqatigisimaneri-
nut qujallunga ukiortaa-
mi ajunnginnerpaamik
kissaallugit kommunal-
bestyrelsi sinnerlugu pil-
luaqqungaarpakka.
Kingumut qivialaassa-
gaanni Maniitsup Kom-
muniani sinerissami al-
lamisuulli kommunalbe-
styrelsi nutaaq sulilersi-
mavoq, suliallu pingaar-
tut ilagilluinarpaat kom-
munalbestyrelsip nu-
taanngitsup suliaanik
nangitsinerulluni aam-
malu anguniakkat nu-
taat sulissutiginissaat.
KNI qullersaqarfiini
allanngortiterinermut
atatillugu Maniitsup
Kommunia iluatsitsisu-
nut ilaalluinnarsimavoq,
soorlu KNI Service qul-
lersaqarfia illoqarfitsin-
nut aammalu kommunip
allaffissuata ilaanut at-
tartulernera aningaasa-
qarniarnikkut iluaquti-
gileqalugu.
Maniitsup Kommunia-
ta Namminersornerusu-
nut bankinullu akiitsui
1992/93-ip nikinnerati-
gut 34 millioner sinner-
lugit amerlatigisut mas-
sakkut ukiup nikinnera-
ni 14 millioner koruunit
sinnerlugit appariartin-
neqarput 20 millioner
koruuninik akiitsut sin-
neqalerlutik, tamanna
takussutissaavoq ani-
ngaasaqarniarnitta su-
kangasumik ingerlatsi-
nerup kingunerisaanik
længst blevet mørkt. Nu sid-
der vi ud over hele landet og
er så småt ved at komme i
stemning for at fejre årsskif-
tet. De første raketter høres
i gaderne. I aften vil vi være
glade og slå os løs, når vi nu
bare passer på, så vi ikke går
over gevind. Men lad os ikke
glemme, at der i aften nok er
mange, som synes, der er
meget lidt eller slet intet at
fejre. Dem der er ramt af
sygdom eller personlig sorg.
Dem for hvem tilværelsen er
gået helt i kludder, og som
føler sig til overs. Dem, der
er sket uret, og som føler sig
som ofre. Mennesker i alle
aldre med vidt forskellig
baggrund. De trænger ikke
blot til hjælp, de trænger til
fornyet livsmod. Det er no-
get vi alle kan være med til
at give i stort eller småt. For
livsmod har vi alle god brug
for.
Så vender vi på ny et blad.
Der står 1994 på det. Vi vil
være ved godt mod og møde
det nye år med fortrøstning.
Godt mod ønsker jeg alle og
godt nytår.
Gud bevare Danmark.
ukiut tulliuttut qaama-
nerusumik ornikkivut.
Utoqqaat illuat aam-
malu Atuarfik Kilaase-
raq iluarsartariaqalersi-
maqisut nutarterlugit
ingerlanneqarput atui-
sunut pitsannguallaa-
taaqisumik kinguneqar-
tussamik. Royal Green-
landip qullersaqarfia
ukiarmili isumaqatigini-
arneqarsimavoq Maniit-
sumi aalisakkanik sulif-
fissuaq nutarterlugu Ja-
panimiunut raajanik tu-
nisassiornissaq anguni-
arlugu, tassungalu ata-
tillugu meeqqerivimmik
pilersitsinissaq sulissuti-
gineqartoq akuuffigaar-
put, pissangallutalu
utaqqivarput Royal
Greenlandip bestyrelsia
januarip qiteqqunnerata
missaani apeqqummut
tassunga isummiussinis-
saa.
Ukioq 1994 aallarner-
lugu arfininngornermi
unnukkut M/S Disko
Maniitsumut angerlarsi-
maffeqalerpoq, ullorlu
taanna eqqorlugu pisor-
tatigoortumik malun-
nartinniarneqarpoq nu-
annersumik.
Ukiumi nutaami angu-
niakkat ilagilluinarpaat
neriuutigilluinnarlugulu
Namminersornerusunut
Oqartussat Maniitsup
Kommunianut angallan-
nerup pitsaanerusumik
aaqqiiniarneq paasillugu
timmisartunut mittarfe-
qalernissarput isummer-
figiumaaraat.
Ukiumi nutaami ajun-
nginnerpaamik kissaal-
lusi inuulluaqqusivunga.
J
Ved dekret af den 4. januar 1994 er
Anpartsselskabet af 10. juni 1986, Nuuk,
reg. nr. ApS 108.173
Taget under konkursbehandling efter en begæ-
ring, modtaget den 17. december 1993.
Selskabet har hjemsted i Nuuk kommune, og
selskabets/-skyldnerens adresse er:
Aqqusinerssuaq 3
Postboks 289
3900 Nuuk
Som midlertideg bestyrer af boet er antaget:
Advokat Niels Hansen Daimn
Postboks 1046, 3900 Nuuk
Der indkaldes til skiftesamling til valg af bostyre,
eventuel slutning i medfør af konkurslovens §
143,
torsdag, den 10. februar 1994, kl. 09.30.
Skiftesamlingen afholdes i Grønlands Landsret,
retssal 3, Tjalfevej 1, 3900 Nuuk.
GRØNLANDS LANDSRET
den'5. januar 1994.
( \
Ukiortaami
pilluaqqussut
Borgmester Siverth
Heilmann-imit, Maniitsoq