Atuagagdliutit - 11.01.1994, Blaðsíða 11

Nr. 2 • 1994
GRØNLANDSPOSTEN
Kære
medborgere
Landsstyreformand Lars Emil Johansens nytårstale
For eet år siden på denne tid
havde jeg den ære at være
med til at åbne året 1993 i
FN som de oprindelige folks
år.
FN havde selv ønsket, at
netop en repræsentant for
Grønland deltog ved åbnin-
gen af det år i verdenshisto-
rien, hvor vi oprindelige folk
for alvor blev anerkendt
som en enestående del af
verdens kulturarv. Det hav-
de FN, fordi Grønland idag -
både blandt FNs mange
medlemslande og blandt de
oprindelige folk i verden -
anses for et foregangsland.
Vi i Grønland er blevet
kendt ude i verden som det
fornemste eksempel på at
hjemmestyreordninger for
oprindelige folk kan lykkes
på en positiv måde. Det har
vi lov til at være stolte af og
glæde os over i en tid, hvor
verden ellers er præget af
konflikter og ulykker.
Vi har sammen med Dan-
mark skabt et system, hvor
en særlig del af riget får lov
til selv at styre sine egne for-
hold, netop fordi denne del
har en anderledes og sære-
gen kultur.
Desværre er det ikke lyk-
kedes mange andre steder
på jorden. Vi ser idag en ver-
den fuld af uro, netop fordi
lande opløses i konflikter
mellem forskellige kulturer
indenfor de samme grænser.
Vi ser en verden, hvor un-
dertiykte folk må kæmpe
for selv de mest basale men-
neskerettigheder.
Vi ser en verden, hvor de
bedste intentioner om selv-
styre og retfærdige fordelin-
ger af landområder og selv-
bestemmelse knuses af
magtbegær og racisme.
I den verden er vi at beteg-
ne som et lykkeligt folk og
det har 1993 været med til at
vise verden, netop fordi FN
brugte dette år som de op-
rindelige folks år. Det må vi
ikke glemme, når vi i det
daglige kæmper med vores
egne problemer, som kan
være svære nok.
Indenfor vores eget Rigs-
fællesskab har 1993 været et
år, hvor situationen på Fær-
øerne har vist os, hvor vig-
tigt det er, at vi ikke politisk
styrer galt, således at vores
økonomi ødelægger vores
selvstyres muligheder. Situ-
ationen på Færøerne - som
vi alle håber snart løses til
gavn for vore færøske ven-
ner - har vist, at det mere
end nogensinde er nødven-
digt både at styre vores øko-
nomi med hård hånd og
samtidig udvikle nye ind-
tægtsformer, så alt ikke står
og falder med fiskeriet.
For samtidig med, at vi
bliver kendt og anerkendt
ude i verden som et samfund
med fuldt ansvar for vores
egne forhold, forsvinder og-
så muligheden for at råbe på
hjælp fra andre lande, når vi
fejler.
Fra Landsstyrets side har
netop disse forhold været af-
gørende for den politik, vi
har ført gennem de sidste år.
Det har været afgørende for
os, at søge konstant at om-
stille vores samfund på en
måde, så vi både fik begræn-
set vores udgifter og forøget
vores indtægter. Det er den
eneste vej, der fører fremad
i en situation, hvor vores
ressourcer i havet bliver
færre og salgspriserne på
verdensmarkedet falder.
Hvis Grønland skal over-
leve denne situation på en
måde, så både erhvervslivet
og den enkelte borger kan
leve videre på en værdig må-
de, må vi politikere sikre, at
systemet laves om. Vi må
ændre vores system, så de
daglige varer og serviceydel-
ser bliver billigere. Og vi må
søge at finde nye indtægter
til landet.
Derfor satte vi i sin tid
omstruktureringen af KNI
igang. Idag kan vi glæde os
over, at såvel priserne på de
nødvendige dagligvarer som
på serviceydelser er faldet.
Det vi lovede holdt og vi har
holdt løftet om at ingen blev
afskediget på grund af om-
lægningen. Fragtpriserne er
fortsat på vej nedad. Jeg kan
således med glæde konstate-
re, at der per idag er gen-
nemført en yderligere 10
procent sænkning af fragt-
raterne.
Jeg kan ligeledes med
glæde konstatere, at såvel
Royal Greenland som den
private søgående trawlerflå-
de med stor ansvarlighed
har gennemført de omlæg-
ninger, der er nødvendige
for at tilpasse erhvervet de
nye økonomiske realiteter.
Med finansloven for 1994,
som vi tager hul på idag, har
landstinget skabt initiati-
ver, der dels vil sikre en fort-
sat beskæftigelse i fiskein-
dustrien, dels sikre en stør-
relsesmæssig og kvalitets-
mæssig tilpasset trawlerflå-
de. Samtidig har vi indført
nye el-takster i fiskeindu-
strien. Alt dette vil tilsam-
men gøre branchen mere
konkurrencedygtig på inter-
nationalt plan.
Jeg vil i den forbindelse
gerne takke de private og
faglige organisationer, som
alle i det forgangne år har
støttet den positive udvik-
ling omkring samfundets
omkostninger ved at indgå
fornuftige og ansvarlige
overenskomster og aftaler.
Sammen med dem er det
lykkedes at indfri det politi-
ske mål, som har været at
holde vores borgeres leve-
omkostninger på et tåleligt
niveau - på trods af den øko-
nomisk dårligere situation.
Det er den politik, vi vil
fortsætte med i landsstyret.
Vi vil fortsætte med at søge
nye løsninger, så vi fortsat
kan sænke leveomkostnin-
gerne både for borgerne og
for erhvervslivet og dermed
sikre en fortsat høj grad af
beskæftigelse i vore traditio-
nelle virksomheder.
Den metode vi har brugt
og vil blive ved med at bruge
kendetegnes ved et opgør
med tidligere tiders alt for
tunge og dyre planøkonomi-
ske systemer. Vi vil forandre
systemet til en mild form for
markedsøkonomi, som jeg
vil kalde et markedsoriente-
ret system med et menne-
skeligt ansigt og et retfær-
digt socialt sigte. Derfor har
vi også brugt 1993 til at sæt-
te en række nye initiativer
igang.
Vi er nu i fuld gang med at
omlægge vores trafiksy-
stem, så det fremover bliver
mere rentabelt og dermed
ikke belaster vores økonomi
på den måde det gør i dag.
Med planlægningen af syv
nye landingsbaner moderni-
serer vi ikke kun flytrafik-
ken og slipper af med den
dyre helikoptertrafik. Vi får
også skabt beskæftigelse i
landet.
Ved etablering af et cen-
tralt boligselskab opnår vi
en række besparelser inden-
for drift og administration
af boligområdet. Med om-
lægning af en række urenta-
ble fiskefabrikker til mere
specialiserede produktioner
gør vi forbruget af vores be-
grænsede midler aktivt iste-
det for passivt. Ligesådan vil
vi bruge en række af de fa-
briksfaciliteter, vi allerede
har, til nye produktioner in-
denfor madvarer. Herved vil
vi få skabt indtægter, hvor
vi før sendte pengene ud af
landet.
Ved en forøget indsats in-
denfor turismen skaber vi
nye indtægtsformer og ar-
bejdspladser. Ved målrette-
de nye uddannelser som for
eksempel sygeplejeuddan-
nelsen sikrer vi, at vi selv
kan levere arbejdskraft fra
Grønland i stedet for at im-
portere dyr arbejdskraft
udefra.
Ved en forstærket indsats
på råstofområdet vil vi søge
igen at sikre, at der kommer
minedrift til Grønland, så
dette både kan skabe ind-
tægter og arbejdspladser.
Igen i år har det været en
glæde at opleve, at der står
et enigt landsting sammen
omkring disse tiltag.
Det har gennem de sidste
år været en stor oplevelse at
mærke, at når det virkelig
gælder Grønlands situation
i en svær tid, så står politi-
kerne her i landet sammen.
Det gælder både politikerne
i landstinget og tydeligvis
også de mange gamle og nye
politikere i kommunerne og
bygderne.
I den sammenhæng kan vi
i år glæde os over, at vi ved
valgene til kommunalbesty-
relser, bygderåd og menig-
hedsråd i 1993 igen fik en
række gode og ansvarlige
politikere til at varetage de
nære politiske beslutninger
i landet. Det allervigtigste
mål er at få bugt med den
stigende arbejdsløshed, som
vi i Grønland er ramt af på
samme måde som Danmark
og udlandet.
Derfor har vi fra landstin-
get afsat betydelige summer
til 1994 år til bekæmpelse af
arbejdsløsheden. Vi vil sæt-
te arbejde igang overalt,
hvor vi ser mulighederne for
at skabe noget konstruktivt,
som vores borgere kan udfø-
re. Vi har også givet kom-
munerne mulighed for at
bruge de sociale ydelser til at
iværksætte initiativer, der
skaber arbejde istedet for
blot passiv hjælp.
Sidst men ikke mindst
har vi nu etableret et nyt
stort erhvervsudviklingssel-
skab, hvis eneste formål er
at sætte gang i erhvervsud-
viklingen, så der kan skabes
nye arbejdspladser.
Jeg tillægger personligt
dette selskab store forhåb-
ninger. Det er startet med
offentlige penge, men ideen
er, at det skal være et sam-
lingsted for alle gode er-
hvervskræfter i Grønland.
Et selskab som Hjemmesty-
ret, SIK, Arbejdsgiverne,
Royal Greenland, KNI og
helst også andre større pri-
vate firmaer og pengeinsti-
tutter går ind i.
Det er således landssty-
rets håb, at andre end lands-
kassen vil investere i kapi-
taltilskud til dette selskab,
så snart det begynder at vir-
ke i praksis. Indskuddet fra
Grønlands Hjemmestyre,
som jeg håber kan gøres til
en årligt tilbagevendende
begivenhed, vil så kunne be-
tragtes som selskabets risi-
kovillige kapital og de priva-
te investorers indskud vil
kunne anvendes til konsoli-
dering af selskabet.
Etablering af nye arbejds-
pladser i helt nye virksom-
hedsformer er den absolutte
nødvendighed for, at vi i
Grønland kan bevæge os
væk fra stagnationens søvn-
dyssende skyggeside. Det
tjener intet fornuftigt for-
mål vedblivende at forsøge
at presse flere arbejdsplad-
ser ind i de eksisterende
virksomheder. Det vil kun
forringe disse virksomhe-
ders overlevelsesmuligheder
og dermed medvirke til en
forværring af beskæftigel-
sesmulighederne.
Vi har brug for at tænke
nyt og positivt. Vi har brug
for et ikke-offentligt system,
der kan gå ind med risikovil-
lig kapital og hjælpe nye ide-
er og erhvervsmuligheder
frem til en levedygtig posi-
tion, hvor de så kan klare sig
selv. Vi har brug for en grøn-
landsk »fødselshjælper« in-
denfor erhvervslivet, så de
ideer og den virkelyst, I bor-
gere får, kan blive støttet
frem gennem fødslen til et
sundt liv.
Det er ideen med det nye
erhvervsudviklingsselskab.
Det skal være en hjælp til at
knække arbejdsløsheden
her i landet gennem brug af
vore egne kræfter og virke-
liggørelse af vores egne ide-
er.
Tiden er kommet nu, hvor
vi må holde op med at klage
over de fisk, vi ikke har og de
ting vi ikke længere kan og
istedet se fremad mod de
muligheder, vi reelt har.
Som jeg sagde tidligere er vi
et lykkeligt folk, der til for-
skel fra mange andre folk ik-
ke er tvunget til at bruge vo-
res kræfter og ideer på at
kæmpe mod politisk under-
trykkelse, sult og nød.
Vi har muligheden for at
bruge vores energi på at for-
bedre vores egen hjemlige si-
tuation ved at bruge de mu-
ligheder, vi allerede har op-
nået til gavn for os selv og
vores medborgere. Det skal
vi glæde os over og forstå at
udnytte.
Der ligger således store
opgaver foran os i året der
kommer. Vi må alle skærpe
vores indsats for at skabe
Grønland en god og sikker
fremtid. Vi må sætte ind
overalt, hvor der kan skabes
nye muligheder og nye afta-
ler.
I det nye år skal vi have
sikret nye aftaler med Dan-
mark om så vigtige emner
som det fremtidige bloktil-
skud, den nye beflyvnings-
struktur mellem Danmark
og Grønland og overførelsen
af råstofforvaltningen. Vi
skal have sikret en ny aftale
med EF om EFs fiskeri i vo-
re farvande.
Vi skal have etableret en
ny aftale med USA om ad-
gangen af turister til Nord-
grønland via Thulebasen.
Og vi skal have fornyet vo-
res kvoter på hvaler i IWC.
Der bliver arbejde nok både
ude og hjemme.
I den situation kan vi glæ-
de os over den positive hold-
ning, vi konstant møder fra
den danske regering. Det
sidste eksempel herpå er
den aftale, der nu er indgået
med justitsministeren om
samarbejde omkring revi-
sion af hele vort retssystem.
Det giver os den bedste
mulighed for at skabe et nyt
retssystem, der ligesom re-
sten af samfundet ændres,
så det passer til vor tid og
kommer i overensstemmel-
se med de humanitære og
juridiske krav, der stilles
idag.
Fra Landsstyrets side har
vi selv nu gjort klar til at
sikre vores borgeres retsstil-
ling overfor det offentlige
system. Her i det nye år vil
vi komme med forslag til så-
vel en ny forvaltningslov
som forslag til en Ombuds-
mand i Grønland. Begge de-
le har det formål at sikre
borgerne en mere retfærdig
behandling i det offentlige
system.
Jeg vil gerne her sende en
nytårshilsen til hele den
danske regering, med tak
for det tydelige ønske om
samarbejde, vi oplever fra
den i Grønland.
Helt specielt vil jeg sende
en hilsen til Statsminister
Poul Nyrup Rasmussen og
hans forlovede Lone Dyb-
kjær, som Ivalo og jeg havde
fornøjelsen af at ledsage un-
der deres besøg i sommer.
Det var tydeligt at mærke,
hvorledes statsministerens
forståelse for og indleven i
grønlandske forhold steg jo
længere rejsen gik.
Desværre blev turen af-
brudt under tragiske om-
stændigheder forårsaget af
statsministerens datters
død.
Lad mig i den forbindelse
sende min dybeste medfølel-
se til alle, der har mistet
nogle af deres kære i året
der gik. Ethvert år tager no-
get bort fra ens liv, men det
sværeste er dog, når med-
lemmer af ens familie ende-
gyldigt forlader en.
Jeg vil også gerne her sen-
de de varmeste tanker til de
af vore medborgere, der på
grund af sygdom må være
borte fra Grønland i denne
tid. Vi ved jo alle, at netop
tiden omkring jul og nytår
er den sværeste tid at være
borte fra sit land og sin fami-
lie, og vi kan kun sige, at vi
tænker på jer og glæder os
til I kommer hjem.
Endelig vil jeg gerne sen-
de en særlig hilsen til Hen-
des Majestæt Dronning
Margrethe, som vi desværre
ikke fik set i Grønland i det
forgangne år, således som
det ellers var planlagt.
1993 vil gå over i den store
historieskrivning som det
år, hvor Grønland blev et
selvstændigt bispedømme
igen. Det har vi ønsket i
mange år og nu er det lykke-
des at finde en ordning, såle-
des at det er blevet en reali-
tet til stor glæde for såvel
den grønlandske kirke som
alle vi almindelige kirke-
gængere.
Dronningens besøg i for-
bindelse hermed håber vi
finder sted i år, hvor vi så til
gengæld glæder os til at se
hende og hendes familie. Vi
håber, de alle får et godt og
helsebringende år.
Kære medborgere
Verdensåret for de oprinde-
lige folk i 1993 er løbet ud.
Det har på mange måder
været et internationalt år
for Grønland. Vi har selv
været meget aktive i at mar-
kere os udadtil og verdens
øjne har på mange måder
hvilet på os. Det giver os et
stort ansvar.
Sammen med Danmark
har vi skabt et dynamisk
selvstyresystem, som er ene-
stående i verden. Vi har - og-
så sammen med Danmark -
brugt de oprindelige folks år
til at understrege overfor
FN og andre nationer, at
netop selvstyre for oprinde-
lige folk er et gode - både for
folkene selv og for nationen
som helhed.
Dermed har vi påkaldt os
verdens opmærksomhed.
Det ser vi både i det meget
store antal officielle uden-
landske besøg, vi har haft i
1993, og i de mange henven-
delser vi nu modtager fra
hele verden om vores system
og vores evne til at klare det-
te.
Dette vil bestemt ikke bli-
ve mindre i årene der kom-
mer, fordi FN netop har ved-
taget at etablere et ti-år for
de oprindelige folk. Vi har
forlængst overbevist verden
om, at vi har en enestående
kultur og tradition, som er
sprunget af vores særlige
livsvilkår i de arktiske egne.
Nu må vi overbevise ver-
den om, at vi også er istand
til at gå ind i den moderne
tid som moderne medlem-
mer af verdenssamfundet -
uden at sætte denne kultur
overstyr.
Vi fik med vor kultur fe-
stens gave. Lad os samme
bevise, at det ikke betyder
den sanseløse hengiven sig
til ligegyldig spild af tid,
men netop til livsglæde og
livsfornyelse, til støtte af
hinanden og til fælles inspi-
ration.
Den bedste fest holder
man efter en fælles arbejds-
indsats, hvor man sammen
har skabt noget, der er nyt,
spændende og til fortsat
gavn for andre. Det ved vi i
Grønland, fordi vort land er
bygget på fangerkulturen.
Festens gave er størst efter
en vellykket fælles indsats
og fangst, som siden kan de-
les med hele det samfund
man er en del af.
Lad os sammen føre den-
ne tradition ind i det nye år.
Af hele mit hjerte ønsker
jeg jer alle - fra børnebørn til
bedsteforældre - et godt og
lykkebringende år.