Atuagagdliutit - 11.01.1994, Side 14

GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 2 • 1994
Akileraartarnermut, aalisarnernuit, erfalasoqarnermut inatsisit, namminerooq erfalasutta
atorneqalernera »ilagiit ilaannit« mamiagineqarsimammat, Nuummi ilagiit sinniisaasa
ilisinerni Dannebrog siunissami amusalerniarpaat. Taama inatsisit ataasiakkaarluta piu-
masarsuutigisinnaanngilagut, Josef Motzfeldt ilaatigut allappoq. (Ass./foto: Louise-Inger
Lyberth)
Angiveligt fordi »ikke alle har væet enige med ombytningen« af Dannebrog med vort eget
flag, vil menighedsrepræsentationen i Nuuk ofr fremtiden altså flage ofTicielt med Danne-
brog ved begravelser, skriver Josef Motzfeldt blandt andet i sit debatindlæg.
Erfalasoqarnermut inatsisaatsuni
Norden for flaglov og ret!
Af Josef Motzfeldt, medlem af »Erfalasorput«
Sidste nummer af AG i 1993
indeholdt blandt andre en
»Meddelelse til menigheden
i Nuuk« underskrevet Gud-
run Chemnitz på vegne af
menighedsrepræsentatio-
nen.
Under denne tilsynela-
dende ganske harmløse
overskrift viser der sig en
forbløffende filosoferen over
hvordan en folkevalgt me-
nighedsrepræsentation kan
tage et lands lovgivning i sin
egen hånd og forvalte denne
efter eget forgodtbefinden-
de.
»..da man har syntes, at
en fane med kors er bedre
egnet til at hejse i en kirke-
gård, har man med vilje
brugt Dannebrog indtil vice-
biskoppen -nu biskoppen-
gav ordre...« og så videre,
står der blandt andet at læ-
se.
Hvor naiv kan man tillade
sig at være under dække af
menighedsrepræsentatio-
nen, var min første tanke.
Giv kejseren hvad kejserens
er...
Dannebrogsfolket, som
knytter en god historie til
deres nationale kendemær-
kes tilblivelse, er ikke fattige
på ord, for ikke at sige på
talemåder: »Skæg for sig og
snot for sig«, kan være pas-
sende kommentar til det
omtalte indlæg.
For hvad et menneske, el-
ler for den sags skyld et folk,
har af trosopfattelse har ik-
ke den mindste med deres
nationalitet at gøre. Således
er der intet grundlag for at
sidestille et nationalt kende-
mærke med et religiøst sym-
bol eller omvendt! Det er et
udtryk for manglende re-
spekt for en nation, at et an-
det folk officielt stempler
denne nations flag for at væ-
re »bedre egnet« i en kirke-
gård.
Skattelov, fiskerilov, flag-
lov...
Angiveligt fordi »ikke alle
har været enige med ombyt-
ningen« af Dannebrog med
vort eget flag, vil menig-
hedsrepræsentationen i
Nuuk for fremtiden altså
flage officielt med Danne-
brog ved begravelser.
Vil det sige, at en kommu-
nalbestyrelse uden den
mindste dårlige samvittig-
hed kan give sin egen for-
tolkning af skatteloven, der-
som den er uenig med lands-
tingets skattelovgivning?
For i folketingets »lov om
et særligt grønlandsk flag«,
lov nr. 222 af 6. juni 1985 i
paragraf 3 står at læse føl-
gende: »Rigsmyndighederne
anvender Dannebrog i
Grønland. Stk. 2. Private
kan på land anvende Danne-
brog.« Solen eller korset.
»Et er søkort at forstå et
andet et skib at føre«. Sym-
boler, mærker, logoer, em-
blemer med mere er ikke
valgt tilfældigt. Nu om dage
vedtages love, bekendtgørel-
ser, cirkulærer og vedtægter
for brug af disse. På denne
måde ønsker man naturlig-
vis at beskytte symbolerne
for »private« fortolkninger
af gud og hver mand.
Eksempelvis har vi her-
hjemme »landstingslov om
Grønlands flag« af den 11.
juni 1985, hvori der blandt
andet står at læse i paragraf
3: »Ingen må håne flaget,
hverken i ord eller gerning.«
Mange vil korse sig..
Så, kære menighedsre-
præsentationsmedlemmer i
Nuuk. I har ikke behøvet at
vente »indtil vicebiskoppen
-nu biskoppen- gav ordre«.
Bild os ikke ind at korset er
bedre egenet til det ene eller
det andet end solen!
Korset er et ældgammelt
symbol på mangt og meget.
Mange vil nok korse sig, hvis
de vidste, hvad korset som
symbol har været brugt til
igennem menneskehedens
historie.
Aningaasat pillugit atuartitsineq meeqqat
atuamanni eqqunneqartariaqarpoq
All: Ado Rasmussen, Qaqortoq
luinnartutut isigisariaqan-
All.: Josef Motzfeldt, »Erfalasorput«-mi ilaasortaq
Uagut kalaallit ukiut tuu-
sintit atorsimanngilavut
aningaasanik sammisaqar-
luta. Ilaanarsimanngilagut.
Europamiunut naleqqiullu-
ta ukiualunnguit atorpavut
taakku aningaasatigut ilisi-
masaat anguniaraluarlugit.
Tamanna eqqarsaatersuuti-
gisariaqalerparput.
Aningaasat ulluinnarni
inuunitsinni pinngitsoorata
atortussaanngorsimavavut,
taamaammallu taakku tu-
ngaatigut ilisimasavut suk-
kanerusumik aaqqissuus-
saasumillu ineriartortinne-
qar tariaqarsimagaluarpu t.
Maannakkutut ingerlaneq
naammagisimaaginnarlugu
ingerlaniassaagutta, taava
ukiorpassuit ingerlassapput
europamiunik aningaasanik
ilisimasalinnik sulisussarsi-
ortuarluta.
Tamanna ulluinnarni
atugarilissanngikkutsigu
nutaarluinnarmik eqqar-
sartariaqalerpugut. Inuit
nalinginnaasut aningaasati-
gut ilisimasamikkut europa-
miut qanillattussagunikkit
atuartitaanikkut ilinniarti-
taanikkullu tamanna pisari-
aqarpoq. Ajunngilaq kalaal-
lit ataasiakkaat ilinniarner-
mikkut aningaasanik paasi-
simasartuujussappata, sulili
ajunnginnerussaaq kalaa-
linnguaq kinaluunniit ani-
ngaasanik paasinninnermik
aqutsiniarnermillu ilisima-
saqarnerulissagaluarpat.
Tamanna anguniarlugu
allaat meeqqat atuarfianni
aallartittariaqarpugut. Atu-
artitsissut (fagi) aningaasa-
nut tunngasoq pinngitsuu-
gassaanngitsutut atuartit-
sissutigineqartussatut eq-
quttariaqalerpoq. Imaas-
sanngilaq aningaaserivinni
assiginngisaannilu sulisut
kisimik aningaasanik qaatu-
simasaqassasut; kinaluun-
niit aningaasanik atuisoq
ilisimasassanik annertune-
rusunik inuiaqatigiinnit pis-
sarsisinneqartariaqarpoq.
Aningaaserivinni assigi-
saannilu sulisut immikkut
ilisimasaat soorunami ilua-
qutiginiassavavut, uanili pi-
neqartoq tassaavoq kalaa-
linnguit kikkulluunniit ani-
ngaasanik ilisimasaqalerne-
rulernissaata anguniarne-
qarnissaat.
Meeqqat atuarfianni fage-
qarpoq ilaatigut pisariaqar-
ngikkaluanik, imaluunniit
atuartuuneq tamaat naallu-
gu atuuttariaqanngikkalu-
artunik. Taagugaqarsinnaa-
galuarpunga, tamannalu
ilinniartitsisorpassuit pisor-
tallu qulliunerusut, anga-
joqqaallumi, ilisimasaqarfi-
gereermassuk matumani
qaangeqqaarallarlara.
Naammalerujussuaqaaq
qallunaat aningaasanik
oqalliseqartillugit uagut ka-
laallit nalinginnaasut paasi-
saqarpiarata tusarnaartuu-
ginnarnissarput. Kinguaa-
riit inuusunnerusut isuma-
qalersissanngilavut ani-
ngaasat tunissutaannaasut
uatsinnut soqutiginanngit-
sut ilikkarneqassappatalu
kingullerpaatillugit ilikka-
gassat. Uagut inuiannguit
amerlagisassaanngitsut ani-
ngaasatigut qaammaasa-
qarneq annerusoq tunaarta-
rinngikkutsigut nunarsuar-
mioqatitsinnut ammaaniar-
nitsinni allamiunik ikortis-
sarsiuinnarsinnaanngila-
gut. Ukiut nalliupput eqqar-
saatinik nutaanik nuioraaf-
fissat.
1993-imi AG saqqummertoq
kingulleq ilaatigut imaqar-
poq »Nuummi ilagiinnut na-
lunaarut«-mik, Nuummi
ilagiit sinnerlugit Gudrun
Chemnitzimit atsiorneqar-
simasumik.
Qulequtaq taama pasi-
nanngitsigigaluarluni tu-
pinnartumik imaqarpoq, qa-
noq ilagiit sinniisaasa nu-
nap inatsisaannik piuma-
sarsorsinnaasorinerannik.
»..iliveqarfimmullu naleq-
qunnerummat erfalasoq
Dannebrog sanningasorta-
qarmat atorneqartuarsima-
galuarpoq, vicebiskoppip
maanna biskoppiulersup
peqqusinera tikillugu..«,
soorlu ilaatigut allaaersisa-
mi atuarneqarsinnaasoq.
Ilagiit sinniisaannut qini-
gaasimaneq taalutsiullugu
qanoq piumasaarsortigiso-
qarsinnaava, atuaqqaarak-
ku eqqarsarpunga. Kaasari
tunisiuk kaasarip pissaa-
nik..
Danskit Dannebrogimik
erfalasullit, inuiattut katin-
ngammik pilersimanera pil-
lugu nuannivimmik oqalut-
tuaateqaannanngillat, aam-
maliuku piumalleriarlutik
oqariataallaqqissut. Soorlu
torinngivissumik oqartoqa-
raangat oqariartaaseqartut
»umiit immikkut kakkik im-
mikkut«. Taakku marluk
immikkoorlutik ajunngillat,
kattunneqaraangamilli sus-
saanngilluinnarput. Taanna
allaaersisamut pineqartu-
mut oqaasertaliunneqarlu-
arsinnaavoq.
Inuimmi ataasiakkaarlu-
tikk imaluunniimmi inuiaat
qanoq upperisaqarnerat
inuiattut kikkuunerannut
attuumassuteqanngilaq,
taamaattumillu inuiattut
ilisarnaat upperisarsioqati-
giittullu ilisarnaat immin-
nut naligiissinneqarsin-
naanngillat! Inuiaqatigiin-
nut allanut mamianartuli-
orneruvoq, inuiaat pineqar-
tut erfalasuat allaaserisami
qinikkanit »iliveqarfimmut
naleqqunnerunerarneqar-
mat«.
Akileraartarnermut, aali-
sarnermut, erfalasoqarner-
mut inatsisit, namminerooq
erfalasutta atorneqalernera
»ilagiit ilaannit« mamiagi-
neqarsimammat, Nuummi
ilagiit sinniisaasa ilisinerni
Dannebrog siunissami amu-
salerniarpaat.
Taama inatsisit ataasiak-
kaarluta piumasarsuutigi-
sinnaanngilagut. Taamaak-
kaluarpammi assersuutiga-
lugu kommunit ataasiak-
kaat piumamik akileraarsit-
sisinnaassagaluarput, inat-
sisartut akileraartarnermut
inatsisiliaat isumaqatigin-
ngikkunikku.
Folketingip kalaallit erfa-
lasorput pillugu inatsisili-
aanni 222-mik normoqartu-
mi 1985-imi junip arfer-
nganni atuutilersumi para-
graf 3 ima allassimavoq:
»danskit pisortaasa Dan-
nebrog Kalaallit-Nunaanni
atussavaat. Stk 2. inuinnaat
nunami Dannebrog atorsin-
naavaat.« Seqineq sanni-
ngasorluunniit.
Ilisarnaatit assigiinngit-
sut nalaatsornerinnakkut
pilersinneqameq ajorput.
Ullutsinnimi inatsisiliuun-
neqarlutik, maleruagassi-
uunneqarlutik, kaajallaasi-
taliuunneqarlutik najoqqu-
tassiuunneqartarput. Taa-
maasiornikkut inuit ataasi-
akkaarluta piumasaannar-
mik isummersuinissarput
pinaveersimatinneqartar-
poq.
Soorlumi uagut erfalasor-
put pillugu inatsisartut in-
atsisiliorsimapput. inatsisil-
lu taassuma 1985-imi junip
aqqarnganneersup para-
graiffiisa pingajuanni ima al-
lassimavoq:
»Erfalasorput kimilluun-
niit oqaatsitigut iliuutsiti-
gulluunniit asissorneqas-
sanngilaq.«
Taamaattumik asasakka
Nuummi ilagiit sinniisaat.
»Maanna biskoppiulersup
peqqu sinissaa« -luunniit
utaqqisimasariaqanngilarsi.
Erfalasorput pillugu inatsi-
seqarpugut. Aamma sanni-
ngasup seqerngulluunniit
ilisarnaatitut sunut naleq-
qunnerusiorinninnersi up-
pertitsiniutigissallugu pis-
sutissaqarsorinanngilasi.
Sanningasoq assigiinngit-
sorpassuarnut ilisarnaati-
tut qangarsuarnisaavoq,
misissorlualaarussiullu qu-
larinngilara uattuulli tupi-
gutsalaanngitsoortarnavi-
anngilasi, tassali sanninga-
sup ilisarnaatitut atorne-
qarneri assigiinngitsut
amerlangaarmata.
SELV EN
lille annonce
BLIVER LÆST I
ATUAGAGDLIUTIT
GRONLANDSI’OSTEN