Atuagagdliutit - 12.04.1994, Blaðsíða 5

Nr. 27 • 1994
.5
GRØNLANDSPOSTEN
INUlAQATlGimUT AVIISI
1861-imi tunngavilemeqartoq
Partiilersuulluni polltikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
NaqftetlefUfsoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Industrivej 43,
Postbox 39,3900 Nuuk,
Tlf.: 210 83 Fax: 2 54 83
Slufersuleut
Bestyrelse
An<alo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Juaaka Lyberth
Hans Anthon Lynge
Jens Carsten Nielsen
Egon Sørensen
Silvana Mage Nielsen
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører),
Jørgen Olsen
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16.
Aaqqissuisuuneqarfik:
Chefredaktion:
Aaqqlssufsoqarffk
Redaktion
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Ludvig Siegstad
Aleqa Kleinschmidt (nuts.Aolk)
Larseeraq Nielsen (nuts./tolk)
Knud Josefsen (ass./fot.)
flanngutasstortortaavut
Korrespondenter
Nanortallk: Klaus Jakobsen,
Qaqortoq: Lars Lundblad,
Narsaq: Johan Egede,
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller,
Sisimiut Manasse Berthelsen,
Sivdlex
Kangaatslaq: Lone Madsen,
Aasiaat Oluf Ostemann,
Qasigiannguit Søren Lange,
QeqertarsuaqiHans Peter Grønvold
Upemavlk: Samuel II Mørch,
Knud II Kristiansen,
Qaanaaq: Søren Rasmussen,
Tasiilaq: Simon Jørgensen,
tttoqqormiit Jens Napaattoq,
Annoncet
Annoncer________________
Laila Bagge Hansen
(annoncechef).
Tlf. (009 299) 2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: KI.09-12 og 13-16.
(Danmark: Kl. 13-16 og 17-20).
Svend Aage Svalberg
Tlf. (009-299) 2 50 46
Fax. (009-299) 2 50 47
Ullut tunniussiffissaq kingulleq:
Mariun. aviisimut: Talliman. nal. 10.
Sisiman. aviisimut: Ataasin. nal. 10.
Sidste Indleveringsfrist tor.
Tirsdagsavisen: Fredag kl. 10.
Torsdagsavisen: Mandag kl. 10.
Pisartagaqprneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekty
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement m/p.w. kr. 857,
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70.
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Sullarlnnlttut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.),
Miki Larsen (Grafik),
Naqiterneqarfia
m..........
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.)
Martha Labansen (adm.)
Kujataata naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nlaaik
Reklame
Silvana Maqe Nielsen
Lis Stender
Box 929.3900 Nuuk
Fax 2 31 47
Nunatta pissarititaanik atuineq
All.: Augusta Salling
Isumaqartungaana aalisakkanik, kommunimi alla-
minngaanneersunut, erliguussisameq annertusi-
artorusaarunartoq pimoorullugu unitsinniartaria-
qalersoq, isumaqaramami kalaaliusugut kommu-
nit sorlermeeraluarutta nunatta pissarititai assi-
giimmik pigigigut.
Aalisakkat assersuutigilakka
Soorunami aalisagaqarluartillugu tunitsiviillu
ulikkaarsimaartillugit tunisisinnaatitaallutik sal-
liutinneqassammata kommunimit aalisarfigisa-
meersut atuuttarpoq tamannalu ajorineqameq
ajorpoq.
Aalisagakilliortilluguli aamma killilersuineq pi-
sariaqalersillugu tassa tamanna tamanut assigiim-
mik aalisartunut nunatsinneersunut atuutsittari-
aqarpoq imaanngitsoq nammineq kommunep aali-
sartortaanut killilersuineq atuuutsinnagu aalisar-
tunulli kommunep avataaneersunut kisiat atortil-
lugu, taama iliorsinnaaneq aalisartut akornanni
nuanninngitsumik pisoqartitsisarpoq.
Aalisakkat ikiliartunnginnissaat anguniarlugu
killilersuiariaqalemeq pisariaqartarpoq, killilersu-
inerli annerusumik minnerusumilluunniit kom-
munimi suminngaanneersuuneq tunngavigalugu
assigiinngitsinneqartariaqanngilluinnarpoq.
Tamatta nalunngilarput soorlu kommunimi aa-
lisakkanik killilersuisoqalissagaluarpat aalisakkat
ikiliartunnginnissaat anguniarlugu tassa piffimmi
aalisartuusartut amerlanertigut tamangajalluin-
narmik kommunimi pineqartumi angerlarsimaffe-
qartartut. Taava sumik isumaqassava aalisartar-
tunik 10 procentit kisiisa immikkut killersimaarin-
ninnissaq anguniarlugu aaliangersaaffigisima-
gaanni 90 procentillu qangatut allannguutitaqan-
ngitsumik aalisarnerat ingerlatiinnarlugu.
Isumaqarluinnarpunga tamatsinnut kalaallinut
inuiaqatigiinnut peqqinnarnerpaassasoq assigiim-
mik pineqassagutta nunatta pissarititaanik atui-
nitsinnut atatillugu.
Vort lands
Af Augusta Salling
Nu må det være på tide at stoppe den tendens, der
breder sig mere og mere - nemlig at forsøge at
udelukke fiskere fra »fremmede« kommuner fra at
fiske i »vores egen kommune«.
Efter min helt oprigtige mening er Grønlands
ressourcer fælles for os alle, og ingen kommune
kan kræve en ejendomsret over de fisk, der lever i
havet omkring vort land.
Selvfølgelig kan der opstå situationer, hvor der
må ske en vis opdeling blandt fiskere. For eksem-
pel, når der er rigtig mange fisk, og fabrikken ikke
kan følge med. Så er man nødt til at indføre be-
grænsninger, således at de fiskere, der er hjemme-
hørende i kommunen eller har en fast aftale med
fabrikken, må prioriteres til at fortsætte indhand-
lingen. Og det plejer der heller ikke at være proble-
mer i.
Men når der er for få fisk, eller der af én eller
anden grund indføres en begrænsning for at be-
skytte og bevare fiskemængden, må denne be-
grænsning gælde alle fiskere i landet, uanset hjem-
kommune. Naturligvis bør det i en sådan situation
ikke kunne bestemmes, at de hjemmehørende fi-
skere kan fiske, som de plejer, mens fiskere fra
andre kommuner skal have speciel tilladelse. En
sådan forskelsbehandling kan få meget ubehageli-
ge eftervirkninger for forholdet mellem fiskerne.
Jeg forstår godt, at det ind imellem er nødvendigt
ressourcer
at begræsne fiskeriet, når vi skal bibeholde landets
ressourcer i havet, men jeg forstår ikke, hvorfor
flere og flere forsøger at udelukke andre end deres
egne borgere fra fiskeri.
Jeg forstår heller ikke, hvordan en nødvendig
begrænsning i fiskeriet i et vist område kan få den
ønskede effekt, når kommunens egne fiskere, som
jo normalt udgører cirka 90 procent af de fiskere,
der fisker i et givet område, fortsætter fiskeriet, og
kun de 10 procent, som kommer udefra, forsøges
udelukket fra fiskeri.
Efter min inderste overbevisning er det sundest
for befolkningen - og vort demokrati, at alle landets
borgere er fælles om vore til tider sparsomme res-
sourcer.