Atuagagdliutit - 12.04.1994, Blaðsíða 10

Danmarkimi inuit pisinnaatitaaffiipillugit Allattoqarffup isumaa naapertorlugu pinngorti- Det danske Center for Menneskerettigheder mener, at alverdens stater synes at vende det
taq illersorniarneqaleraangat naalagaaffiit pissusiviusunik isiginngitsuusaarisarput, naak blinde øje til de menneskerettighedskrænkelser, som de oprindelige folk er genstand for, når
taamaliornermi nunap inoqqaavisa pisinnaatitaaffii unioqqutinneqaraluartut. (Toqqorsi- miljøet skal beskyttes. (Arkivfoto: Louise-Inger Kordon)
vimmit asseq: Louise-Inger Kordon)
PROKLAMA
Alle og enhver der har noget at fordre i boet efter
pensionist Hedvig Birte Marie Eva Geisler, cpr.nr.
290114-1714 i Nuussuutaa, Uummannaq kom-
mune, boende Enok Kristiansen-ip aqq. 8 A, 3952
Ilulissat, der afgik ved døden den 26. juni 1993
indkaldes herved til med 6 måneders varsel at
anmelde og bevisliggøre sit krav overfor kredsret-
ten i Ilulissat, Box 100,3952 Ilulissat, der har taget
boet under offentligt skiftebehandling.
Med samme varsel indkaldes afdødes arvinger.
Proklamet er præklusivt for kreditorer.
UPERNAVIK KREDSRET
den 28. marts 1994.
PROKLAMA
Alle og enhver der har noget at fordre i boet efter
pensionist, tidligere fisker Mikkel Johan Dines
Hans Reimer, cpr.nr. 070319-2679 i Ilulissat kom-
muniat, boende Plejeafdelingen på sygehuset,
3952 Ilulissat, der afgik ved døden den 11. okto-
ber 1992 indkaldes herved til med 6 måneders
varsel at anmelde og bevisliggøre sit krav overfor
kredsretten i Ilulissat, Box 100, 3952 Ilulissat, der
har taget boet under offentligt skiftebehandling.
Med samme varsel indkaldes afdødes arvinger.
Proklamet er præklusivt for kreditorer.
ILULISSAT KREDSRET
den 28. marts 1994.
Verden vender det blinde øje til
Lederen af Det danske Center for Menneskerettigheder, Morten Kjærum mener,
at staterne i alt for mange år har hørt på miljøorganisationer
Af Nqja Poulsen
Det danske Center for Men-
neskerrettigheder har i tæt
samarbejde med Grønlands
Hjemmestyre udgivet en
bog, der giver en juridisk
analyse på sælfangsten. Bo-
gen, der er skrevet af en ca-
nadisk jurist, Elaine Ward,
giver dokumenteret bevis
på, at inuits rettigheder til
at udnytte havpattedyrene,
bliver krænket, når miljøak-
tivesterne kæmper deres
sag for at stoppe fangst og
en bæredygtig udnyttelse af
havets ressourcer.
Også retten til at sælge
produkter fra fangst til det
internationale marked bli-
ver analyseret i denne bog.
Og Det danske Center for
Menneskerrettigheder giver
sin fulde støtte til dette pro-
jekt og siger, at staterne sy-
nes at vender det blinde øje
til de menneskerretigheds-
krænkelser, som de oprinde-
lige folk er genstand for, når
miljøet skal beskyttes.
- Denne sag er så alvorlig,
og udviklingsperspektivet er
også så alvorligt, at vi i Det
danske Center for Menne-
skerrettigheder synes, at det
vil vi forsvare. Vi vil gerne
bruge energi på at prøve at
tage fat om de problemmer,
der vedrører Grønland og
Danmark i denne sag. Det er
også vigtigt, at vi ikke kun
ser menneskerettighederne
krænket i væmmelige dikta-
torstater i Latinamerika.
Det er faktisk også noget,
der berører os, og som vi bli-
ver nødt til at tage højde for,
siger Morten Kjærum, lede-
ren af Det danske Center for
Menneskerrettigheder.
Konvertioner skal
overholdes
Morten Kjærum siger, at
miljøorganisationerne har
ydet et prisværdigt arbejde
med deres kampagner og
lobbyvirksomhed, når miljø-
et skal beskyttes. Han stiller
sig heller ikke som en fjende
overfor for miljø- og dyre-
værnsorganisationer, men
ønsker, at aktivisterne skal
forstå, at effekten af disse
kampagner rammer et folk
og truer deres eksistens.
- Selvfølgelig er det vigtigt
med miljøorganisationerne.
Vi skal allesammen sikre
miljøet, så godt vi kan. Men
der er altså nogle steder,
hvor vi bliver nødt til at ju-
stere det i forhold til de men-
nesker, der bor i miljøet. Der
kan jo være en hel verden
derude, som i nogle konven-
tioner allerede er enige om,
at effekten på EF-direktivet
om sælskindsbegrænsning
er dårligt udfra moralske og
etiske normer. Når effekten
er, at børn ikke kan få en
ordenlig opvækst - socielt,
kulturelt og økonomisk - ja,
så er det en krænkelse af
menneskerretighederne. Og
det har man skrevet under
på i en konvention.
Morten Kjærum gør op-
mærksom på, at enhver stat
har forpligtelse til at beskyt-
te enhver form for diskrimi-
nation, og har også en for-
pligtelse til at stoppe enhver
form for propaganda, som
udøves af aktivister.
Nyt perspektiv
Morten I^jærum, er ikke
tvivl om, at det er på tide at
se tingene i et nyt perspek-
tiv. Et perspektiv, som i høj
grad skal tage udgangs-
punkt i menneskerrettighe-
der.
- Nu er vi kommet ind i en
periode, hvor organisationer
og stater finder ud af, at
menneskerrettighederne
skal tages alvorligt i forhol-
det mellem stater og oprin-
delige folkeslag. Og der er
her, hvor menneskerrettig-
heder nu begynder at kræve
sin plads. Det er netop for at
vise staterne, at der er no-
get, de har overset, at vi har
fået bogen skrevet, siger
Morten Kjærum.
Efter Morten Kjærums
mening er der med Elaine
Wards nye bog kommet ek-
stra og relativt tungvejende
argumenter, når det grøn-
landske fangersamfund skal
ud og argumentere for sig
selv.
- Det man også bør under-
søge nærmere, er, om der er
mulighed for at indgive kla-
ge til FN, måske indenfor
Den Europæiske Menne-
skerrettigheds Domstol.
Denne bog besvarer ikke alle
spørgsmål, men jeg håber, at
der er nogle andre der vil ar-
bejde videre med det. Det er
jo klart, at der er noget, der
skal undersøges.
Elaine Wards nye bog fo-
reslår blandt andet, at man
på nationalt plan eksempel-
vis laver et konfliktråd. Det-
te råd skal bearbejde for-
skellige problemstillinger
indenfor miljø, mennesker-
rettigheder, handel og ud-
vikling.
- Nu har vi gennem Elaine
Wards rapport samlet nogle
dokumenter. Og nu skal vi
til at starte på den næste fa-
se, hvor vi skal prøve at
komme frem til, hvor de
operationelle muligheder er.
Bogen skal ud og arbejde, så
jeg håber, at rigtig mange vil
arbejde med den og se nogle
muligheder, som har været
overset, siger Morten Kjæ-
rum.