Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 12.04.1994, Blaðsíða 7

Atuagagdliutit - 12.04.1994, Blaðsíða 7
Nr. 27 • 1994 GRØNLANDSPOSTEN 7 ■ > 4 1 i f 0' Uummannap Kommuniani ningittakkanik qassutinillu qaleralinniartoqartarpoq. Ningittakkanik pisat pitsaa- nerusarput aammalu qassu- tinit pisanit akisuninngor- lugit tunineqarsinnaaUutik. Hellefiskene i Uummannaq Kommune bliver både fa- nget med langline og med garn. Bedste kvalitet er langlinefiskene, som også betales med en noget højere kilopris end garnfiskene. Hellefiskeboom i Uummannaq Fra fangerkommune til fiskerkommune Af Lone Madsen Traditionelt set har Uum- mannaq været en fanger- kommune, men det billede er begyndt at ændre sig dra- stisk de senere år, hvor hel- lefiskeindhandlingen er ste- get eksplosivt år for år. De sidste fire år er ind- handlingen af hellefisk ste- get markant. Fra 2.500 tons i 1990 td 2.800 i 1991 ta 3.000 tons i 1992 ta 3.900 tons i 1993, og allerede nu i marts 1994 lover fabriksle- der Keld Rasmussen, at også i 1994 bliver der sat rekord: - Vi kommer helt sikkert over 4.000 tons. Allerede i marts måned er vi 330 tons forud for sidste år. - Kommunen svømmer i heUefisk. Helt usædvanligt har vi i år siden 1. februar kørt med to holdsskift på fa- brikken, hvor over 100 men- nesker er ansat, og i praksis er al ledig arbejdskraft igang med at filetere heUefisk. Fra 6 morgen til 10 aften kører aUe fabrikkens egne køretøjer heUefisk ind fra bygderne. Og når det ikke slår ta, og det gør det sjæl- dent, så chartres ledige pri- vate køretøjer i byen. Uummannaq har syv byg- der. I de to nærmeste, Saat- tut og Qaarsut er der kun indhandlingsanlæg, og fi- skene køres ind til byen tU videre bearbejdning. Meget bekvemt er isen i Uumman- naq Kommune så tyk, at man uden problemer kan køre med bd på den. Langline og garnfiskeri HeUefiskene i Uummannaq Kommune bliver både fan- get med langline og med garn. Bedste kvalitet er langUnefiskene, som også betales med en noget højere kdopris end garnfiskene. - Vi indhandler gerne bå- de langlinefisk og garnfisk, men som fabrik er vi natur- ligvis mest interesseret i pri- Jens Ole Jensen, Uummannami aalisartorpassuit/piniartor- passuit ilaat: - Qassutinik aalisartameq akerlerisutoqariga- luarpara, kisianniU in uuniarnissaq tamatumunnga apeqqu- taavoq. Ilaquttannik pilersugaqarpunga aammalu kommu- nalbestyrelse isumaqarpoq qassutinik aalisarneq isuman- naatsuusoq, taamaammallu taamatut aalisartarpunga. Meeqqammi aamma atisaqartariaqarput. Jens Ole Jensen, en af Uummannaqs mange fiskere/fange- re: -1 mange år har jeg været modstander af garnfiskeri, men det er blevet et spørgsmål om overlevelse. Når man har en familie at forsørge og kommunalbestyrelsen har vurde- ret, at det er forsvarligt at fiske med garn, ja så gør jeg det. Børnene skal jo have tøj på kroppen. ma kvalitet, fortæUer Keld Rasmussen. - Det der tæUer blandt kunderne i dag, er nemlig kvalitet, og det er jo dem, der bestemmer. Men vi indhandler alt. Vi kan bruge det hele. Selvom langline-fiskene er bedste kvalitet og kilopri- sen højere, er der alligevel mange, der fisker med garn. Hvorfor det? - Fordi man kan få flere fisk i land med garn end med langline, fortæUer en af Uummannaqs mange fange- re/fiskere Jens Ole Jensen. - Garnfiskene er mindre, kiloprisen er mindre, men der er flere fisk i garnet end på en langUne, så i det store regnstykkie kan det bedst be- tale sig. Garnfiskeri bliver kritise- ret for at »tage det hele med«, og på længere sigt at udrydde bestanden? -1 mange år har jeg fak- tisk også været modstander af garnfiskeri, men det er blevet et spørgsmål om over- levelse. Når man har en fa- miUe at forsørge og kommu- nalbestyrelsen har vurde- ret, at det er forsvarUgt at fiske med garn, ja så gør jeg det. Børnene skal jo have tøj på kroppen, siger Jens Ole Jensen. Begrænset garnfiskeri Om der må fiskes med garn eUer ej er en kommunal be- slutning. I Uummannaq har kommunalbestyrelsen sagt OK for garnfiskeri - dog i be- grænset omfang, forstået på den måde, at i nogle områ- der er kun langUnefiskeri tilladt. Royal Greenland ind- handler som sagt alt: - Vi er interesseret i aUe de fisk, vi kan få. Det er en poU- tisk beslutning, hvordan de skal fanges, forklarer Keld Rasmussen, der med et hur- tigt blik i sine mange stati- stikker kan se, at i 80-erne var 80 procent af de ind- handlede fisk »store«, det vU sige over 3,5 kUo. I dag er billedet vendt. Nu er 65 pro- cent af de indhandlede fisk UNDER 3,5 kUo. Uummannami qaleralittorsuit Kommune piniartoqarfiusinnarluni aalisartoqamnngulersoq All.: Lone Madsen Uummannaq qangaaniiUi piniartoqarfiusimagaluar- poq, kisianniU ukiuni ki- nguUerni annertuumik al- lanngorneqarpoq, ukiut ta- maasa qaleraUit tunisat amerleriangaatsiartalerlu- tik. Ukiuni kinguUerni sisa- mani qaleraUit qaleraUit tu- nineqartartut qafiaria- ngaatsiarput. 1990-imi 2.500 tonsit tunineqarput, 1991-imi 2.800 tonsit tuni- neqarlutik, 1992-imUu 3.000 tonsit tunineqarlutik, 1993-imi 3.900 tonsit tuni- neqarlutik kiisalu 1994-imi martsiuliinnartoq fabrikkip pisortaata Keld Rasmus- sen-ip neriorsuutigaa 1994- imi tunisat qangaaniit amerlaneroqqikkumaartut. - 4.000 tonsit qularnan- ngitsumik qaangertussaa- vagut. Martsi qaammataa- liinnaraa siornamut naleq- qiuUugu 330 tonsinik pisia- qarneruvugut. - Kommunemi qaleralip- passuaqarpoq. Ukiorman- nalu tupinnaannartumik ingerlapput, tassami febru- arip aaUaqaqqaataaniit fa- brikkimi suUsut paarlakaa- jaatUerput. 100-tsinnerlugit sulisoqarpugut, suliffissaa- leqisuUu tamarluinnanga- jammik qaleraUnnik nerpii- aasuupput. Ullaakkut arfinerniit un- nukkut qulinut fabrikkip biilii tamarmik nunaqarfm- niit assartuisarput. Taakku- alu naammakkunnaaraa- ngata, naak qaqutiguinnaa- galuartoq, iUoqarfimmi bii- Ut namminersortunit pigi- neqartut attartorneqartar- put. Uummannaq arfineq marlunnik nunaqarfeqar- poq. Qaninnerit m arluk, tassa Saattut QaarsuUu tu- niniaa ffiinnaqarput, aali- sakkallu taakkunani tuni- neqartut iUoqar fimmut suU- arineqartussanngorlutik ingerlanneqqartarput. Uummannap kommuniani siku Uuarinarluinnartumik issussuseqarpoq, taamaam- mallu biUerfigiUuarneqar- sinnaaUuni. Ningittakkanik Sassutinillu aalisarneq ummannap Kommuniani ningittakkanik qassutiniUu qaleralinniartoqartarpoq. Ningittakkanik pisat pitsaa- nerusarput aammalu qassu- tinit pisanit akisuninngor- lugit tunineqarsinnaallutik. - Ningittakkanik qassuti- niUu pisat pisiarisarpagut, kisianniU pitsaanerpaat soo- runami pisiarissaUugit so- qutigineruagut, Keld Ras- mussen oqaluttuarpoq. - Ul- lumikkut pisisartutta pit- saassusaat pingaamerutit- tarpaat, taakkumi aamma tunisassatsinnut aalajangii- suusarput. KisianniU suut tamaasa pisiarisarpagut. Tamaasami atorsinnaava- gut. Ningittakkanit pisat pit- saanerullutillu kilomut aki- sunerugaluartut suli qassu- tinik aalisartoqartarpoq. Soormitaa vaana ? - Qassutinik aalisarnermi ningittagarsornermut na- leqqiuUugu amerlanerusu- nik pisaqartoqarsinnaavoq, Uummannami piniartor- passuit/aaUsartorpassuit ilaat Jens Ole Jensen oqa- luttuarpoq. - Qassutinik pisat minne- rusarput kilomuUu akikin- nerusarlutik, kisianniU ni- ngittagarsornermut naleq- qiuUugu amerlanerparujus- suarnik pisaqartoqar tarmat ataatsimut isigalugu immi- nut akilersinnaanerusar- poq. Qassutit atorlugit aalisar- nermi »nu ngu tsitsipqjaarlu ■ ni« pisaqartoqartarnera isornartorsiorneqartarpoq, ungasinnerusoq eqqarsaati- galugu qaleraleerutsitsisin- naava? - Qassutinik aalisartar- neq akerlerisutoqarigaluar- para, kisianniU inuuniarnis- saq tamatumunnga apeqqu- taavoq. Ilaquttannik piler- sugaqarpunga aammalu kommunalbestyrelse isu- maqarpoq qassutinik aaU- sarneq isumannaatsuusoq, taamaammaUu taamatut aalisartarpunga. Meeqqam- mi aamma atisaqartariaqar- put, Jens Ole Jensen oqar- poq. Killilimmik qassusersomeq Qassutinik aaUsartoqassa- nersoq aalisartoqassanngin- nersorluunnnt kommunal- bestyrelsip aalajangertar- paa. Uummannami kommu- nalbestyrelsip qassusersor- nissaq ajorinngilaa - taa- Uummannami fabrikkimi pisortaq Keld Rasmussen: - Kommunemi qaleralippas- suaqarpoq. Ukiormannalu tupinnaannartumik inger- lapput, tassami februarip aaUaqaqqaataaniit fabrikki- mi suUsut paarlakaqjaa tiler- put. 100-t sinnerlugit suliso- qarpugut, suliffissaaleqisul- lu tamarluinnangøjammik qaleralinnik nerpiiaasuup- put. Fabriksleder i Uummannaq Keld Rasmussen: - Kommu- nen svømmer i heUefisk. Helt usædvanUgt har vi i år siden 1. februar kørt med to holdsskift på fabrikken, hvor over 100 mennesker er ansat, ogi praksis er al ledig arbejdskraft igang med at fi- letere heUefisk. maakkaluartorU kilUlimmik ingerlanneqartussaavoq, ta- mannalu imatut paasine- qassaaq, tassa sumufliit ilaanni ningittagarsorneq kisimi ingerlanneqaqqu- saaUuni. OqaatigineqareersutulU Royal Greenland sunik ta- manik pisisarpoq: - Aalis akkat pissarsiari- sinnaasagut tamaasa peru- suppagut. TamakkuU qanoq pisarineqassanersut pobti- kerinit aalajangerneqartar- poq, Keld Rasmussen nassu- iaavoq, kisitsiserpassuiUu qiviannaraanni 80-ikkut ingerlaneranni qaleraUit »angisuut«, tassa 3,5 Idiot sinnerlugit angissusilUt tu- nisanit 80 procentiusimap- put. UUumikkut pissutsit allanngorsimapput. Qale- raUit tunisat 65 procentu 3,5 kilo ATAALLUGU angissuseqartarput. Uummannaq qangaaniiUi piniartoqarfiusimagaluarpoq, kisianniU ukiuni kinguUerni annertuumik aUanngomeqarpoq, ukiut tamaasa qaleraUit tunisat amerleriangaatsiartaler- lutik. Traditionelt set har Uummannaq været en fangerkommune, men det bUlede er begyndt at ændre sig drastisk de senere år, hvor heUefiskeindhandlingen er steget eksplosivt år for år.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.