Atuagagdliutit - 12.04.1994, Síða 7

Nr. 27 • 1994

GRØNLANDSPOSTEN
7

■

> 4 1
i
f 0'
Uummannap Kommuniani
ningittakkanik qassutinillu
qaleralinniartoqartarpoq.
Ningittakkanik pisat pitsaa-
nerusarput aammalu qassu-
tinit pisanit akisuninngor-
lugit tunineqarsinnaaUutik.
Hellefiskene i Uummannaq
Kommune bliver både fa-
nget med langline og med
garn. Bedste kvalitet er
langlinefiskene, som også
betales med en noget højere
kilopris end garnfiskene.
Hellefiskeboom i Uummannaq
Fra fangerkommune til fiskerkommune
Af Lone Madsen
Traditionelt set har Uum-
mannaq været en fanger-
kommune, men det billede
er begyndt at ændre sig dra-
stisk de senere år, hvor hel-
lefiskeindhandlingen er ste-
get eksplosivt år for år.
De sidste fire år er ind-
handlingen af hellefisk ste-
get markant. Fra 2.500 tons
i 1990 td 2.800 i 1991 ta
3.000 tons i 1992 ta 3.900
tons i 1993, og allerede nu i
marts 1994 lover fabriksle-
der Keld Rasmussen, at også
i 1994 bliver der sat rekord:
- Vi kommer helt sikkert
over 4.000 tons. Allerede i
marts måned er vi 330 tons
forud for sidste år.
- Kommunen svømmer i
heUefisk. Helt usædvanligt
har vi i år siden 1. februar
kørt med to holdsskift på fa-
brikken, hvor over 100 men-
nesker er ansat, og i praksis
er al ledig arbejdskraft igang
med at filetere heUefisk.
Fra 6 morgen til 10 aften
kører aUe fabrikkens egne
køretøjer heUefisk ind fra
bygderne. Og når det ikke
slår ta, og det gør det sjæl-
dent, så chartres ledige pri-
vate køretøjer i byen.
Uummannaq har syv byg-
der. I de to nærmeste, Saat-
tut og Qaarsut er der kun
indhandlingsanlæg, og fi-
skene køres ind til byen tU
videre bearbejdning. Meget
bekvemt er isen i Uumman-
naq Kommune så tyk, at
man uden problemer kan
køre med bd på den.
Langline og garnfiskeri
HeUefiskene i Uummannaq
Kommune bliver både fan-
get med langline og med
garn. Bedste kvalitet er
langUnefiskene, som også
betales med en noget højere
kdopris end garnfiskene.
- Vi indhandler gerne bå-
de langlinefisk og garnfisk,
men som fabrik er vi natur-
ligvis mest interesseret i pri-
Jens Ole Jensen, Uummannami aalisartorpassuit/piniartor-
passuit ilaat: - Qassutinik aalisartameq akerlerisutoqariga-
luarpara, kisianniU in uuniarnissaq tamatumunnga apeqqu-
taavoq. Ilaquttannik pilersugaqarpunga aammalu kommu-
nalbestyrelse isumaqarpoq qassutinik aalisarneq isuman-
naatsuusoq, taamaammallu taamatut aalisartarpunga.
Meeqqammi aamma atisaqartariaqarput.
Jens Ole Jensen, en af Uummannaqs mange fiskere/fange-
re: -1 mange år har jeg været modstander af garnfiskeri,
men det er blevet et spørgsmål om overlevelse. Når man har
en familie at forsørge og kommunalbestyrelsen har vurde-
ret, at det er forsvarligt at fiske med garn, ja så gør jeg det.
Børnene skal jo have tøj på kroppen.
ma kvalitet, fortæUer Keld
Rasmussen. - Det der tæUer
blandt kunderne i dag, er
nemlig kvalitet, og det er jo
dem, der bestemmer. Men vi
indhandler alt. Vi kan bruge
det hele.
Selvom langline-fiskene
er bedste kvalitet og kilopri-
sen højere, er der alligevel
mange, der fisker med garn.
Hvorfor det?
- Fordi man kan få flere
fisk i land med garn end med
langline, fortæUer en af
Uummannaqs mange fange-
re/fiskere Jens Ole Jensen.
- Garnfiskene er mindre,
kiloprisen er mindre, men
der er flere fisk i garnet end
på en langUne, så i det store
regnstykkie kan det bedst be-
tale sig.
Garnfiskeri bliver kritise-
ret for at »tage det hele
med«, og på længere sigt at
udrydde bestanden?
-1 mange år har jeg fak-
tisk også været modstander
af garnfiskeri, men det er
blevet et spørgsmål om over-
levelse. Når man har en fa-
miUe at forsørge og kommu-
nalbestyrelsen har vurde-
ret, at det er forsvarUgt at
fiske med garn, ja så gør jeg
det. Børnene skal jo have tøj
på kroppen, siger Jens Ole
Jensen.
Begrænset garnfiskeri
Om der må fiskes med garn
eUer ej er en kommunal be-
slutning. I Uummannaq har
kommunalbestyrelsen sagt
OK for garnfiskeri - dog i be-
grænset omfang, forstået på
den måde, at i nogle områ-
der er kun langUnefiskeri
tilladt.
Royal Greenland ind-
handler som sagt alt:
- Vi er interesseret i aUe de
fisk, vi kan få. Det er en poU-
tisk beslutning, hvordan de
skal fanges, forklarer Keld
Rasmussen, der med et hur-
tigt blik i sine mange stati-
stikker kan se, at i 80-erne
var 80 procent af de ind-
handlede fisk »store«, det vU
sige over 3,5 kUo. I dag er
billedet vendt. Nu er 65 pro-
cent af de indhandlede fisk
UNDER 3,5 kUo.
Uummannami qaleralittorsuit
Kommune piniartoqarfiusinnarluni
aalisartoqamnngulersoq
All.: Lone Madsen
Uummannaq qangaaniiUi
piniartoqarfiusimagaluar-
poq, kisianniU ukiuni ki-
nguUerni annertuumik al-
lanngorneqarpoq, ukiut ta-
maasa qaleraUit tunisat
amerleriangaatsiartalerlu-
tik.
Ukiuni kinguUerni sisa-
mani qaleraUit qaleraUit tu-
nineqartartut qafiaria-
ngaatsiarput. 1990-imi
2.500 tonsit tunineqarput,
1991-imi 2.800 tonsit tuni-
neqarlutik, 1992-imUu
3.000 tonsit tunineqarlutik,
1993-imi 3.900 tonsit tuni-
neqarlutik kiisalu 1994-imi
martsiuliinnartoq fabrikkip
pisortaata Keld Rasmus-
sen-ip neriorsuutigaa 1994-
imi tunisat qangaaniit
amerlaneroqqikkumaartut.
- 4.000 tonsit qularnan-
ngitsumik qaangertussaa-
vagut. Martsi qaammataa-
liinnaraa siornamut naleq-
qiuUugu 330 tonsinik pisia-
qarneruvugut.
- Kommunemi qaleralip-
passuaqarpoq. Ukiorman-
nalu tupinnaannartumik
ingerlapput, tassami febru-
arip aaUaqaqqaataaniit fa-
brikkimi suUsut paarlakaa-
jaatUerput. 100-tsinnerlugit
sulisoqarpugut, suliffissaa-
leqisuUu tamarluinnanga-
jammik qaleraUnnik nerpii-
aasuupput.
Ullaakkut arfinerniit un-
nukkut qulinut fabrikkip
biilii tamarmik nunaqarfm-
niit assartuisarput. Taakku-
alu naammakkunnaaraa-
ngata, naak qaqutiguinnaa-
galuartoq, iUoqarfimmi bii-
Ut namminersortunit pigi-
neqartut attartorneqartar-
put.
Uummannaq arfineq
marlunnik nunaqarfeqar-
poq. Qaninnerit m arluk,
tassa Saattut QaarsuUu tu-
niniaa ffiinnaqarput, aali-
sakkallu taakkunani tuni-
neqartut iUoqar fimmut suU-
arineqartussanngorlutik
ingerlanneqqartarput.
Uummannap kommuniani
siku Uuarinarluinnartumik
issussuseqarpoq, taamaam-
mallu biUerfigiUuarneqar-
sinnaaUuni.
Ningittakkanik
Sassutinillu aalisarneq
ummannap Kommuniani
ningittakkanik qassutiniUu
qaleralinniartoqartarpoq.
Ningittakkanik pisat pitsaa-
nerusarput aammalu qassu-
tinit pisanit akisuninngor-
lugit tunineqarsinnaallutik.
- Ningittakkanik qassuti-
niUu pisat pisiarisarpagut,
kisianniU pitsaanerpaat soo-
runami pisiarissaUugit so-
qutigineruagut, Keld Ras-
mussen oqaluttuarpoq. - Ul-
lumikkut pisisartutta pit-
saassusaat pingaamerutit-
tarpaat, taakkumi aamma
tunisassatsinnut aalajangii-
suusarput. KisianniU suut
tamaasa pisiarisarpagut.
Tamaasami atorsinnaava-
gut.
Ningittakkanit pisat pit-
saanerullutillu kilomut aki-
sunerugaluartut suli qassu-
tinik aalisartoqartarpoq.
Soormitaa vaana ?
- Qassutinik aalisarnermi
ningittagarsornermut na-
leqqiuUugu amerlanerusu-
nik pisaqartoqarsinnaavoq,
Uummannami piniartor-
passuit/aaUsartorpassuit
ilaat Jens Ole Jensen oqa-
luttuarpoq.
- Qassutinik pisat minne-
rusarput kilomuUu akikin-
nerusarlutik, kisianniU ni-
ngittagarsornermut naleq-
qiuUugu amerlanerparujus-
suarnik pisaqartoqar tarmat
ataatsimut isigalugu immi-
nut akilersinnaanerusar-
poq.
Qassutit atorlugit aalisar-
nermi »nu ngu tsitsipqjaarlu ■
ni« pisaqartoqartarnera
isornartorsiorneqartarpoq,
ungasinnerusoq eqqarsaati-
galugu qaleraleerutsitsisin-
naava?
- Qassutinik aalisartar-
neq akerlerisutoqarigaluar-
para, kisianniU inuuniarnis-
saq tamatumunnga apeqqu-
taavoq. Ilaquttannik piler-
sugaqarpunga aammalu
kommunalbestyrelse isu-
maqarpoq qassutinik aaU-
sarneq isumannaatsuusoq,
taamaammaUu taamatut
aalisartarpunga. Meeqqam-
mi aamma atisaqartariaqar-
put, Jens Ole Jensen oqar-
poq.
Killilimmik
qassusersomeq
Qassutinik aaUsartoqassa-
nersoq aalisartoqassanngin-
nersorluunnnt kommunal-
bestyrelsip aalajangertar-
paa. Uummannami kommu-
nalbestyrelsip qassusersor-
nissaq ajorinngilaa - taa-
Uummannami fabrikkimi
pisortaq Keld Rasmussen: -
Kommunemi qaleralippas-
suaqarpoq. Ukiormannalu
tupinnaannartumik inger-
lapput, tassami februarip
aaUaqaqqaataaniit fabrikki-
mi suUsut paarlakaqjaa tiler-
put. 100-t sinnerlugit suliso-
qarpugut, suliffissaaleqisul-
lu tamarluinnangøjammik
qaleralinnik nerpiiaasuup-
put.
Fabriksleder i Uummannaq
Keld Rasmussen: - Kommu-
nen svømmer i heUefisk.
Helt usædvanUgt har vi i år
siden 1. februar kørt med to
holdsskift på fabrikken,
hvor over 100 mennesker er
ansat, ogi praksis er al ledig
arbejdskraft igang med at fi-
letere heUefisk.
maakkaluartorU kilUlimmik
ingerlanneqartussaavoq, ta-
mannalu imatut paasine-
qassaaq, tassa sumufliit
ilaanni ningittagarsorneq
kisimi ingerlanneqaqqu-
saaUuni.
OqaatigineqareersutulU
Royal Greenland sunik ta-
manik pisisarpoq:
- Aalis akkat pissarsiari-
sinnaasagut tamaasa peru-
suppagut. TamakkuU qanoq
pisarineqassanersut pobti-
kerinit aalajangerneqartar-
poq, Keld Rasmussen nassu-
iaavoq, kisitsiserpassuiUu
qiviannaraanni 80-ikkut
ingerlaneranni qaleraUit
»angisuut«, tassa 3,5 Idiot
sinnerlugit angissusilUt tu-
nisanit 80 procentiusimap-
put. UUumikkut pissutsit
allanngorsimapput. Qale-
raUit tunisat 65 procentu
3,5 kilo ATAALLUGU
angissuseqartarput.
Uummannaq qangaaniiUi piniartoqarfiusimagaluarpoq, kisianniU ukiuni kinguUerni
annertuumik aUanngomeqarpoq, ukiut tamaasa qaleraUit tunisat amerleriangaatsiartaler-
lutik.
Traditionelt set har Uummannaq været en fangerkommune, men det bUlede er begyndt at
ændre sig drastisk de senere år, hvor heUefiskeindhandlingen er steget eksplosivt år for år.