Atuagagdliutit - 12.04.1994, Blaðsíða 15

Nr. 27 • 1994
75

GRØNLANDSPOSTEN
Nunatsinni oqaatsit tassa kalaallit oqaasii
Oqaatsit allat allatut inissisimapput, oqaatsivulli pillugit
Inatsisartuni oqallinneq nuannerpoq kajumissaataallunilu
All.: Ulloriannguaq Kristiansen, »Kattuffik Kalaallisut
Oqaatsivut«-mi siulittaasoq
Kalaallip ileqqoraa kalaalli-
sut oqaatsini atorlugit eq-
qarsarneq, oqalunneq allan-
nerlu. Aamma taama ileqqo-
qarumasoraakka kikkul-
luunniit Kalaallit-Nunaan-
nut atasutut misigisut.
Kalaallit-Nunaat nammi-
nersortuuvoq, kalaallillu
oqaasiinik oqaaseqarfiuvoq,
taakkulu pillugit ilinniutis-
saaleqinanngeqaaq.
Oqaatsit allat tamarmik,
soorlu qallunaat oqaasii,
maani nunatsinni qujanar-
tumik aamma ilinniarsin-
naasavut, allatut inissisi-
mapput, pisariaqarfiisigullu
atortarpavut.
»Kalaallit-Nunaat arla-
riinnik oqaaseqarfiuvoq«,
tassa oqartoqartarnera eq-
qortuunngilaq. Kalaallit
oqaasii tassa Kalaallit Nu-
naanni oqaatsit, soorluttaaq
qallunaatut oqaasii tassaa-
sut Danmarkimi oqaatsit,
Savalimmiormiut oqaasii
Savalimmiuni, ilaalu ilan-
ngullugu.
Tam akku matumani ilan-
nguppakka Inatsisartut uki-
uunerani ataatsimiinner-
minni, issatsiannguaq,
oqaatsivut pillugit oqalbn-
nerat tunngavigalugu.
Inatsisartut oqallinnerat
tamanna nuannaaru tissaa-
voq, pisariaqartuugami, ka-
jumissaataavorlu politikkik-
kut akuliunnerummat
oqaatsivut pillugit ukior-
panngoqisuni inuinnaat
akornanni, peqatigiiffmnilu
kulturimut attuumassuti-
Min ide!!
Jørn Staus
Jacobsen,
Rådyrvænget 10,
Nyborg
I en turistreklame fra Gre-
enland Tourism/Verdensna-
turfonden tilbydes rejse til
Grønland incl. ophold i »ig-
lo«.
For flere år siden (august
1987) sendte jeg et skitse-
forslag til konstruktion af (i
princippet) samme type iglo
til daværende leder af Si-
rius, orlogskaptajn M.N.
Guldbrandsen. Jeg mente,
der med en sådan modul-
konstruktion - først og
fremmest plads-, vægt- og
transportmæssigt kunne lø-
ses et problem for patruljen
med hensyn til gode, solide
stationære hytter i Nordøst-
grønland.
Jeg modtog imidlertid al-
drig svar fra Sirius og bræn-
der nu inde med spørgsmå-
let, om denne gamle ide ad
snørklede veje er endt i tu-
ristmæssig mere sofistike-
ret regi?
Der er ingen ophavsretlig
bagtanke forbundet med ef-
terløsningen. Blot nysger-
righed - og eventuelt be-
kræftelse af, at forslaget ik-
ke endte i papirkurven: at
ideen måske ikke var så tos-
set endda?
Af Ulloriannguaq Kristiansen, formand for
sammenslutningen af de gri. sprogforeninger
»Kalaallit eqqumiitsuliortaasiata
kulturiatalu siuarsarneqarnissaanut
Malene Lund-ip Henrik Lund-illu
aningaasaateqar fiat«
Malene Lund-ip 100-inik ukioqalerluni inuuvissior-
neranut atatillugu Narsami kommunalbestyrelsip
aningaasaateqamk qulaani taaneqartoq pilersissi-
mavaa.
Aningaasaateqarfiup siunertaraa kalaallit eqqumiit-
suliomermik ingerlataqartut eqqumiitsuliomermillu
ingerlatsiviit atuuttut sunniuteqarsimasut imaluun-
niit kalaallit eqqumiitsuliortaasiannut siaruartinne-
qarsinnaanerannullu sunniuteqamissamik ilima-
naateqartut ikiorserumallugit tapersersorumallugil-
lu.
Aningaasaateqarfimmiit tunniussisoqartarpoq ukiut
tamaasa Malene Lundip inuuiani juunip arfemanni.
Aningaasaateqarfimmit qulaani taaneqartumit qin-
nutigmiakkat nassiunneqassapput Narsamilu kom-
munalbestyrelsimit, Box 37, 3921 Narsaq tiguneqa-
reersimassallutik kingusinnerpaamik juunip allaq-
qaataani 1994-imi.
»Malene Lunds og Henrik Lunds
Legat til fremme af grønlandsk kunst
og kultur«
I anledning af Malene Lunds 100 års fødselsdag
indstiftede Narsaq kommunalbestyrelse ovennævnte
legat.
Legatets formål er at yde støtte til udøvende grøn-
landske kunstnere og kunstinstitutioner, der har
ydet, eller forventes at ville yde en særlig indsats for
grønlandsk kunst og dens udbredelse.
Legatet uddeles hvert år på Malene Lunds fødsels-
dag den 6. juni.
Ansøgninger om ovennævnte legat skal indsendes og
være Narsap kommunalbestyrelse, Box 37, 3921
Narsaq i hænde senest den 1. juni 1994.
Inuulluaqqusillunga/
Med venlig hilsen
Cecilie Vahl
borgmesteri
Grønlandsk er sproget i Grønland
Alle andre sproe har en anden placering. Sprogdebatten i
Landstinget er ikke desto mindre god og opmuntrende
Det er naturligt for en grøn-
lænder at tænke, tale og
skrive grønlandsk. Jeg er og-
så sikker på, at det er lige så
naturligt at gøre det samme
for enhver, der føler, at de
hører til Grønland.
Grønland er selvstyrende,
og det har sit eget sprog, og
der er rigeligt af muligheder
for at lære det.
Alle andre sprog, - f. eks.
Dansk,- som vi her i landet
heldigvis også kan lære, har
en alternativ placering. Dem
bruger vi i givne tilfælde.
Det er egentligt forkert at
mene, eller tale om, at
»Grønland er et dobbelt-
sproget land«. Grønlandsk
er sproget i Grønland, lige-
som dansk er er sproget i
Danmark, Færøsk på Fær-
øerne osv. osv.
Disse betragtninger, for
ikke at sige konstateringer,
nedfælder jeg i nærværende
indlæg på baggrund af
sprogdebatten i Landstin-
gets vintersamling for nylig.
Det var en oplevende og
god politisk debat, der var
tiltrængt. Det er en opmun-
trende fortsættelse af den
løbende sprogdebat, der er
foregået i mange år blandt
den menige befolkning samt
i forskellige kulturelle fore-
ninger, tidsskrifter, aviser
og elektroniske medier.
Det grønlandske/eskimoi-
ske sprog har, - som så man-
ge andre sprog, - eksisteret
fra »tidernes morgen«, og vi
er i dag så godt som det ene-
ste blandt de eskimoiske
stammefrænder, der beva-
rer og udvikler det, og jeg
har i den forbindelse en stor
respekt for, og taknemlig-
hed til Danmark, fordi netop
Danmark, og de skiftende
danske regeringer siden ko-
loniseringen, aldrig har på-
linni, tusagassiorfinnilu
oqallittamernut, atuagassa-
nilu allaaserinnittarnernut,
nangissutitut.
Kalaallit/eskimuut oqaa-
sii, oqaatsitut allatulli, itsa-
rujussuarli atugaalerput,
ullumikkulli uagut kalaallit
naggueqatitta akornanni ki-
simiipajaarpugut oqaatsit-
sinnik attassilluartut ineri-
artortitsisullu, uangalu ta-
manna pillugu Danmarki
assut ataqqinartippara qu-
janiarfigalugulu, tassa Dan-
m ar kip tassanilu naalakker-
suisuusartut innuttatik ka-
laallit pinngitsaaliniarsi-
manngisaannarmatigik ka-
laallisut oqalukkunnaarnis-
saannut.
Tamatuma paarlattuanik
pivaatigut. Itsarli atuarfe-
budt grønlænderne til at op-
give deres grønlandske
sprog.
Tværtimod indførte Dan-
mark allerede på et meget
tidligt tidspunkt skoler,
hvor undervisningssproget
var Grønlandsk, ligesom
Danmark, ved hjælp af sine
gode danske og grønlandske
embedsmænd, tidligt gav os
grønlandsksprogede tids-
skrifter, først »Atuagagdliu-
tit« og senere »Avangnå-
mioK’«, og før dem oprette-
de den grønlandsksprogede
seminarieuddannelse, der
forøvrigt kan fejre 150 års
jubilæum næste år, 1995.
Det grønlandske sprog er
vores fornemste identitet
som grønlændere, og vi for-
venter, at det respekteres
som sådan.
qalersippaatigut oqaatsivut
atorlugit atuartitsiviusunik.
Aamma atorfilittani qallu-
naat kalaallillu sulisorillu-
arlugit kalaallisut naqiter-
takkanik piaartumik atua-
gassiaqalersippaatigut, siul-
lermik »Atuagagdliutit«-
nik, kingornalu »Avangnå-
mioK’«-mik, taakkualu si-
oqqullugilli seminaariaqa-
lersippaatigut kalaallisut
ilinniartitsiffiusunik, Dan-
markillu nunatsinni semi-
naariaqalersitsineraniit
ukiut 150-inngussapput
aappaagu 1995-imi.
Kalaallit oqaasii inuiaqa-
tigiittut ilisarnaatitta ataq-
qinarnersaraat, ataqqine-
qarnissaallu naatsorsuuti-
gaarput.
Kalaallit Nunaat arlariinnik oqaaseqarfiusutut oqartoqartarnera eqqortuunnginnerarlugu
isummani saqqummiullugit allappoq »Kattuffik Oqaatsivut«-mi siulittaasoq Ullorianngu-
aq Kristiansen. Allagaqarpoq Inatsisartut kingullermik ataatsimiikkamik oqaatsit pillugit
oqallinnerat tunngavigalugu. (Ass./Foto: Knud Josefsen)
Formanden for Sammenslutningen af de grønlandske sprogforeninger, Ulloriannguaq Kri-
stiansen mener, at det er forkert at kalde Grønland for et dobbeltsproget land, idet han
mener grønlandsk alene er det officielle sprog. Ulloriannguaq Kristiansen fremkommer
med sine synspunkter som opfølgning af Landstingets sprogdebat i sidste samling.
Tiulip Compact 486 sx/25i, 4 MB/
170MB, 14" farve. DOS 6.2, Win-
dows 3.1, Mus: kr. Æ, _ _ ^
- 7.196,-
Tulip Compact 486 dx2/50i, 4 MB/
170MB, 14" farve. DOS 6.2,
Windows 3.1, Mus: kr.
10396,-
Tulip pb 386sl (bærbar)
2 MB/80MB, trackball, 1.8 kg.
DOS 6.2, Windows 3.1,
Lotus Organizer: kr.
Computer Business Center:
atuagkat
Postboks 1009. 3900 Nuuk. 77/. 213 37. Fox 2 33 78
AG på tværs