Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 21.04.1994, Blaðsíða 3

Atuagagdliutit - 21.04.1994, Blaðsíða 3
Nr. 30 • 1994 3 GRØNLANDSPOSTEN Dronning-lt marluk angalaartut: Ullumi sisamanngornermi Dan- markip dronning-ia Margrethe aamma Norge-p dronning-ia Son- ja Kalaallit Nunaanni Tunumut aallassapput, Daneborg-imiissal- lutillu aprilip 26-iata tungaanut. Dronning-it marluullutik sisorar- nermik nuannarisaqarluartuupput, Daneborg-imilu Upernaviup nunaqarfiatut Nuussuartut portutigisumiittumi sisorarfigissorsuu- voq. Assimi takuneqarsinnaavoq Dronning Margrethe 1989-imi junimi sisorariartarfimmi Apussuarniittumi sisorartoq. Daneborgip avannannguaniippoq nuna 1989-imi namminer- sornerulernermit ukiunik qulinngortorsiornermut atatillugu Dron- ning Margrethe II Land-imik atserneqartoq. Dronning Margrethe Kalaallit Nunaannut tikeraakulasuuvoq, kiisalu Dronning Sonja taamaallaat 1982-imi uini kunngissaagallarmat Kalaallit Nunaata Kujataata ukiunik 1000-inngortorsiorneranut atatillugu tikeraarsi- malluni. To dronninger i Daneborg: I dag, torsdag, rejser dronning Mar- grethe af Danmark og dronning Sonja af Norge til Nordøstgrøn- land, hvor de skal opholde sig på stationen Daneborg frem til den 26. april. De to dronninger er begge ivrige skiløbere, og der skulle være god mulighed for et godt skiføre i Daneborg, der ligger på højde med bygden Nuussuaq (på dansk Kraulshavn) i Upernavik kommune. På billedet er dronning Margrethe på ski på skicente- ret Apussuit i juni 1989. Lidt nord for Daneborg ligger for øvrigt det landområde, som i forbindelse med hjemmestyrets 10 års fødselsdag i 1989 fik nav- net Dronning Margrethe II Land. Droning Margrethe er en kær og hyppig gæst i. Grønland, mens dronning Sonja kun har besøgt Grønland en gang som kronprinsesse i forbindelse med 1000 års jubilæet i Sydgrønland i 1982. (Foto: AGs arkiv). Namminersomerunerput soqutigineqarluarpoq Inatsisartut nunanut allanut sillimanissamullu ataatsimiititaliaa qanittukkut Canada-miillunilu USA-miippoq Levende interesse for hjemmestyret Landstinget udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg har været på rejse til Canada og USA NUUK(KK) - Naalagaaffin- ni allani nunap inoqqaavisa namminersomerunerput soqutigisorujussuuvaat. Naalagaaffippassuarni nunap inoqqaavi naqisima- neqarput. Inuttut pisinnaa- titaalliit suusupagineqar- tarput, nunaannit arsaarne- qartarput allaallu inuune- rat navianartorsiortinne- qartarluni toqumik kingu- neqarsinnaasoq. - Taamatut atugaqartu- nut uagut namminersorne- rulluta ingerlatsinerput isu- massarsiorfigineqarluarsin- naavoq. Taama oqarpoq Aqqaluk Lynge inatsisartut nunanut allanut illersomissamullu ataatsimiititaliaata siulit- taasua. Ataatsimiititaliaq Cana- da-mi USA-milu angalaq- qammerpoq. Siulittaasup saniatigut ataatsimiititalia- mi ilaasortat uku angalaqa- taapput; Peter Grønvold Samuelsen, Siumut, Peter Ostermann, Atassut aamma Konrad Stennholdt, Atassut kiisalu folketinngimi ilaa- sortat Hans Pavia Rosing, Siumut aamma Otto Steen- holdt, Atassut. Aammattaaq atorfillit angalaqataapput, tassa Hans Jakob Helms aamma Tove Søvndahl Pe- tersen. Nunavut Canada-p illoqarfiisa pi- ngaarnersaanni, tassa naa- lakkersuisoqarfimmi, ataat- simiititaliami ilaasortat Jo- sé Kusugak Rankling Inlet- meersoq ataatsimeeqati- gaat. Taanna Canada-p avannaani, Nunavummik taasami, namminersorneru- lernissamik suliniuteqartut ungasinngitsukkut siulit- taasussamittut qinerpaat. Canada-p ilarujussua taan- na Norwest Territories-mik taagorneqarpoq, 22.000-nik inulik, 1999-mit Canada-p ilaatut namminersortun- ngussaaq. Tassani naggue- qatigut 17.000-upput. Naggueqatitta, Akiliner- miut, ulluni makkunani oqaluuseraat nunamik aqunneqarnissaata sanarfi- nissaa pillugu, sumilu qul- lersaqarfissartik inissinne- qassanersoq. Ilaatigut taa- neqarput illoqarfiit, Copper- mine, Rankling Inlet aam- ma Frobisher Bay. José Ku- sugak Rankling Inlet-miuu- voq, taamaammallu taanna quUersaqarlissatut ilippa- naateqarneruvoq. Illoqar- finnilli taakkunannga uagut Eqaluit, Frobicher Bay, na- lunngereerparput, tassa 80’-kkut aallartilaarneranni timmisartutigut nunatsin- nut attaveqaataalermat, Nuup mittarfeqarfia aallavi- galugu. Namminersornerune- rup sannaa tunngaviatigul- lu ingerlanneqarnera José Kusugak-mut oqalluttua- raarput, Aqqaluk Lynge oqaluttuarpoq. Nunavormi- ut aappaagu tikeraassavaa- tigut namminersornerunit- ta sanarflnera paasisaqarfi- giumanerullugu, immaqa inatsisartunut qineriitsiar- nitta kingoma. - Isumaqarpunga Nuna- vormiut nunatsinnut tike- raarnermikkut namminer- somerunitta qanoq inger- lanneqamera annertuumik isumassarsiorfigiumaaraat. Inatsisartut nunanut al- lanut ataatsimiitsitaliaata Canada-mut angalanera naalakkersuisut siulittaasu- ata Lars Emil Johansen-ip juli-mi Canada-liarnissaa- nik malitseqassaaq. Amazone Inatsisartut nunanut alla- nut illersomissamullu ataatsimiititaliaata New York-imi qallunaat FN-imi sinniisaat ataatsimeeqati- gai. Ataatsimiinnermi nu- narsuit pingajuanni taane- qatartumi inuit pisinnaati- taaffii kalaallinit soqutigi- neqarlutik paasiniarneqar- put. - Nunatta namminersor- nemnera tunngavigalugu ullumanna inissisimanera nunarsuarmi nalissaqan- ngiusarpoq, Aqqaluk Lynge oqarpoq. Pisinnaatitaaffiit eqqarsaatigalugit arlalip- passuartigut isumannaa- gaavugut - nunat inoqqaar- passuisa amigaatigilluinna- gaat. - Ataatsimiititaliap Maxu- are- aamma Maxuce-india- neriisa, kuussuup Amazo- ne-p sinnaata ilaani nunal- lit, sinniisaat siornatigullu indianerinut ministeriusi- masoq Sidney Possuelo, so- qutiginaqisumik ataatsi- meeqatigai. Ataatsimeeqatigiinnissa- mik isumaginnittuuvoq Christopher Stepens FN-p (naalaaffnt peqatigiit) ava- tangiisit pillugit suliniute- qarfianit UNEP-meersoq. Taassuma inuit nunanit ta- malaaneersut peqatiserai indiaanerit Maxuare-t aam- ma Maxuce-t, kuussuut Amazone-p sinaani nunalht, nunaannut upernaaq man- na imaluunniit ukiariator- nerani angalasussat. Taas- suma aamma kissaatigaa nunarput aallartitaqassa- soq - politikerimik imaluun- niit Namminersornerullu- tik Oqartussaqarfimmi atorfilimmik. Ataatsimee- qatigiinnermi peqataavor- taaq Bianca Jagger, »Rolling Stones«-miumik Mick Jag- ger-mik ueqarsimanermik ihsimaneqarneru gunar toq, ullumikkulli kuussuup Amazone-p indianeriisa nu- ngutaannginnissaminnik ilungersuuteqarnerat taper- sersorlugu aningaasanik ka- tersuiniarnermini anner- tuumik suliaqarpoq. - FN-nermiunik indiane- rit nunaannut angalatitsi- nissamik isuma aamma ka- laallit sinniisaannik peqa- taaffigineqarsinnaasoq isu- maqatigilluinnarpara, Aq- qaluk Lynge oqarpoq. - Apeqqutigineqarsinnaa- voq sooq inatsisartut nuna- nut allanut illersornissa- mullu ataatsimiititaliaa kuussuup Amazone-p india- neriinik ataatsimeeqateqar- simanersoq. Tamanna ersa- rilluinnartumik akissutis- sartaqarpoq. Brasiliamiut suhssuteqarnerisigut ataat- simeqatigiinnerput piviu- sunngorsinnaasimavoq, taakkuami kissaatigisima- vaat, soqutigisatik illersoru- mallugit Kalaallinik ilaqar- nissartik. Taamaammat namminersornerulersima- nerput pisooqataalaanngit- suunngilaq. - Nunarput maligassiui- sinnaasutut isigineqarpoq, naalagaaflinni allani nunap inoqqaavisa atugarisaanik suhssutiginnissinnaasutut. Tassuunatigut piumasaqaat annertoqaaq Kalaallit Nu- naata ajornartorsiorfigisin- n aas aa, taamaattorli nunat tamalaat suleqatigiinneran- ni pinngitsoorata peqataa- sariaqarpugut, Aqqaluk Lynge oqarpoq. Danmark immikkut pisussaafieqar- poq, uagullu kalaalht nam- minersomemsuunerout tunngavigalugu nunat inoq- qaavisa atugarissaarnerule- rumallutik ilungersuute- qarnerat tapersersussallu- git pisussaaffeqarpugut. NUUK(KK) - Der er blandt andre oprindelige folk en le- vende interesse for det grøn- landske hjemestyre. I en lang række lande bli- ver de oprindelige folkeslag trådt under fode. Deres menneskeretigheder bliver krænket, deres land bliver stjålet, og selv er de i fare for at blive slået ihjel. -1 denne verden af under- trykkelse kan det grøn- landske hjemmestyre virke som inspirationskilde for andre oprindelige folk. Det siger formanden for Landstingets udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg Arqaluk Lynge, Inuit Ataqa- tigiit. Udvalget har netop været på en længere rejse i Canada og USA. Foruden forman- den bestod det grønlandske selskab af udvalgsmedlem- merne Peter Grønvold Sam- uelsen, Siumut, Peter Ostermann, Atassut, og Konrad Steenholdt, Atas- sut, samt folketingsmed- lemmerne Hans Pavia Ro- sing, Siumut, og Otto Steen- holdt, Atassut, og embeds- mændene Hans Jakob Helms og Tove Søvndahl Pe- tersen. Nunavut I den canadiske hovedstad Ottawa mødtes udvalget med José Kusugak fra Rankling Inlet, som netop er valgt til formand for arbej- det frem mod det nye hjem- mestyreområde Nunavut. Området, der i dag er en del af Northwest Territories, vil fra 1999 være en selvstæn- dig delstat i Canada med 22.000 indbyggere, hvoraf de 17.000 er inuit. Nunavut-folkene diskute- rer for tiden, hvordan deres kommende administratio- nen skal formes, og hvor ho- vedsæde for Nunavut skal placeres. Om det skal være Coppermine, Rankling Inlet eller Frobisher Bay. José Kusugak er selv fra Rank- ling Inlet, og det giver denne by et forspring i forhold til de to andre byer, hvoraf vi i Grønland bedst kender Fro- bisher Bay med sin flyfor- bindelse til Nuuk. - Vi havde informationer om hjemmestyrets opbyg- ning og funktion med til Jo- sé Kusugak, siger Arqaluk Lynge. Nunavut-folkene kommer næste år, formon- denligt lige efter landstings- valet, til Grønland for at læ- re mere om den grønlandske opbygning af hjemmestyret. - Jeg tror, at det vil være en stor inspiration for Nu- navut-folkene at komme til Grønland for at se, hvordan hjemmestyret fungerer i praksis. Det udenrigs- og sikker- hedspolitiske udvalgs besøg i Canada vil til juli blive fulgt op af landsstyrefor- mand Lars Emil Johansens rejse til vor nabo mod vest. Amazone I New York havde det uden- rigs- og sikkerhedspolitiske udvalg møde med den dan- ske FN-mission, hvor udval- get lagde vægt på den grøn- landske interesse for men- neskeretighederne i den tre- die verden. - Grønlands situation er jo på grund af hjemmestyret unik i verdenssammen- hæng, siger Arqaluk Lynge. På mange områder er vi i Grønland sikret rettigheder, som mange andre oprindeli- ge folk mangler. - Udvalget har haft et me- get interessant møde med repræsentanter for Maxua- re- og Maxuce-indianerne omkring Amazone-floden og med den tidligere minister for indianske anliggende i Brasilien Sidney Possuelo, siger Arqaluk Lynge. Mødets vært var Christo- pher Stephens fra FNs mil- jøprogram UNEP, som er i færd med at samle en inter- nation gruppe, som skal rej- se til Maxuare- og Maxuce- indianernes område i Ama- zone-landet i foråret eller li- ge i begyndelsen af efterå- ret. Han ønsker, at Grøn- land også sender en repræ- sentant til denne gruppe, enten en politiker eller en embedsmand fra hjemme- styret. I mødet deltog også Bian- ca Jagger, der måske er mest kendt er for sit ægteskab med Mick Jagger fra »Rollig Stones«, men som i dag gør et stort arbejde for at samle penge ind til truede indiane- re-stammer i Amazone-lan- det i kampen for deres over- levelse.. - Jeg mener, at ideen med at sende en grønlandsk re- præsentant til Amazone- landet i denne FN-gruppe er støtteværdig, siger Arqaluk Lynge. Forpligtigelse - Man kan altid spørge, hvorfbr det grønlandske udenrigs- og sikkerhedspoli- tiske udvalg holder møde med Amazone-indianere. Svaret er enkelt: Mødet kom i stand på på foranledning af brasilianerne, som ønsker Grønland med i arbejdet for at beskytte deres interesser. Og det siger lidt om Grøn- land situation. - Grønland ses som et fo- regangsland, der på den in- ternationale arena kan bed- re forholdene for andre op- rindelige folk. Der ligger nok et voldsomt krav, som Grøn- land kan have svært ved at leve op til, men vi skal helt sikkert være med i dette in- ternationale arbejde, siger Arqaluk Lynge. Grønland har som et selvstyrende om- råde en moralsk forpligtigel- se og Danmark har en særlig forpligtigelse til at være ak- tiv i kampen for de oprinde- lige folks rettigheder.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.