Atuagagdliutit - 21.04.1994, Blaðsíða 3

Nr. 30 • 1994
3

GRØNLANDSPOSTEN
Dronning-lt marluk angalaartut: Ullumi sisamanngornermi Dan-
markip dronning-ia Margrethe aamma Norge-p dronning-ia Son-
ja Kalaallit Nunaanni Tunumut aallassapput, Daneborg-imiissal-
lutillu aprilip 26-iata tungaanut. Dronning-it marluullutik sisorar-
nermik nuannarisaqarluartuupput, Daneborg-imilu Upernaviup
nunaqarfiatut Nuussuartut portutigisumiittumi sisorarfigissorsuu-
voq. Assimi takuneqarsinnaavoq Dronning Margrethe 1989-imi
junimi sisorariartarfimmi Apussuarniittumi sisorartoq.
Daneborgip avannannguaniippoq nuna 1989-imi namminer-
sornerulernermit ukiunik qulinngortorsiornermut atatillugu Dron-
ning Margrethe II Land-imik atserneqartoq. Dronning Margrethe
Kalaallit Nunaannut tikeraakulasuuvoq, kiisalu Dronning Sonja
taamaallaat 1982-imi uini kunngissaagallarmat Kalaallit Nunaata
Kujataata ukiunik 1000-inngortorsiorneranut atatillugu tikeraarsi-
malluni.
To dronninger i Daneborg: I dag, torsdag, rejser dronning Mar-
grethe af Danmark og dronning Sonja af Norge til Nordøstgrøn-
land, hvor de skal opholde sig på stationen Daneborg frem til den
26. april. De to dronninger er begge ivrige skiløbere, og der skulle
være god mulighed for et godt skiføre i Daneborg, der ligger på
højde med bygden Nuussuaq (på dansk Kraulshavn) i Upernavik
kommune. På billedet er dronning Margrethe på ski på skicente-
ret Apussuit i juni 1989.
Lidt nord for Daneborg ligger for øvrigt det landområde, som i
forbindelse med hjemmestyrets 10 års fødselsdag i 1989 fik nav-
net Dronning Margrethe II Land. Droning Margrethe er en kær og
hyppig gæst i. Grønland, mens dronning Sonja kun har besøgt
Grønland en gang som kronprinsesse i forbindelse med 1000 års
jubilæet i Sydgrønland i 1982. (Foto: AGs arkiv).
Namminersomerunerput
soqutigineqarluarpoq
Inatsisartut nunanut allanut sillimanissamullu ataatsimiititaliaa qanittukkut
Canada-miillunilu USA-miippoq
Levende interesse
for hjemmestyret
Landstinget udenrigs- og
sikkerhedspolitiske udvalg har været
på rejse til Canada og USA
NUUK(KK) - Naalagaaffin-
ni allani nunap inoqqaavisa
namminersomerunerput
soqutigisorujussuuvaat.
Naalagaaffippassuarni
nunap inoqqaavi naqisima-
neqarput. Inuttut pisinnaa-
titaalliit suusupagineqar-
tarput, nunaannit arsaarne-
qartarput allaallu inuune-
rat navianartorsiortinne-
qartarluni toqumik kingu-
neqarsinnaasoq.
- Taamatut atugaqartu-
nut uagut namminersorne-
rulluta ingerlatsinerput isu-
massarsiorfigineqarluarsin-
naavoq.
Taama oqarpoq Aqqaluk
Lynge inatsisartut nunanut
allanut illersomissamullu
ataatsimiititaliaata siulit-
taasua.
Ataatsimiititaliaq Cana-
da-mi USA-milu angalaq-
qammerpoq. Siulittaasup
saniatigut ataatsimiititalia-
mi ilaasortat uku angalaqa-
taapput; Peter Grønvold
Samuelsen, Siumut, Peter
Ostermann, Atassut aamma
Konrad Stennholdt, Atassut
kiisalu folketinngimi ilaa-
sortat Hans Pavia Rosing,
Siumut aamma Otto Steen-
holdt, Atassut. Aammattaaq
atorfillit angalaqataapput,
tassa Hans Jakob Helms
aamma Tove Søvndahl Pe-
tersen.
Nunavut
Canada-p illoqarfiisa pi-
ngaarnersaanni, tassa naa-
lakkersuisoqarfimmi, ataat-
simiititaliami ilaasortat Jo-
sé Kusugak Rankling Inlet-
meersoq ataatsimeeqati-
gaat. Taanna Canada-p
avannaani, Nunavummik
taasami, namminersorneru-
lernissamik suliniuteqartut
ungasinngitsukkut siulit-
taasussamittut qinerpaat.
Canada-p ilarujussua taan-
na Norwest Territories-mik
taagorneqarpoq, 22.000-nik
inulik, 1999-mit Canada-p
ilaatut namminersortun-
ngussaaq. Tassani naggue-
qatigut 17.000-upput.
Naggueqatitta, Akiliner-
miut, ulluni makkunani
oqaluuseraat nunamik
aqunneqarnissaata sanarfi-
nissaa pillugu, sumilu qul-
lersaqarfissartik inissinne-
qassanersoq. Ilaatigut taa-
neqarput illoqarfiit, Copper-
mine, Rankling Inlet aam-
ma Frobisher Bay. José Ku-
sugak Rankling Inlet-miuu-
voq, taamaammallu taanna
quUersaqarlissatut ilippa-
naateqarneruvoq. Illoqar-
finnilli taakkunannga uagut
Eqaluit, Frobicher Bay, na-
lunngereerparput, tassa
80’-kkut aallartilaarneranni
timmisartutigut nunatsin-
nut attaveqaataalermat,
Nuup mittarfeqarfia aallavi-
galugu.
Namminersornerune-
rup sannaa tunngaviatigul-
lu ingerlanneqarnera José
Kusugak-mut oqalluttua-
raarput, Aqqaluk Lynge
oqaluttuarpoq. Nunavormi-
ut aappaagu tikeraassavaa-
tigut namminersornerunit-
ta sanarflnera paasisaqarfi-
giumanerullugu, immaqa
inatsisartunut qineriitsiar-
nitta kingoma.
- Isumaqarpunga Nuna-
vormiut nunatsinnut tike-
raarnermikkut namminer-
somerunitta qanoq inger-
lanneqamera annertuumik
isumassarsiorfigiumaaraat.
Inatsisartut nunanut al-
lanut ataatsimiitsitaliaata
Canada-mut angalanera
naalakkersuisut siulittaasu-
ata Lars Emil Johansen-ip
juli-mi Canada-liarnissaa-
nik malitseqassaaq.
Amazone
Inatsisartut nunanut alla-
nut illersomissamullu
ataatsimiititaliaata New
York-imi qallunaat FN-imi
sinniisaat ataatsimeeqati-
gai. Ataatsimiinnermi nu-
narsuit pingajuanni taane-
qatartumi inuit pisinnaati-
taaffii kalaallinit soqutigi-
neqarlutik paasiniarneqar-
put.
- Nunatta namminersor-
nemnera tunngavigalugu
ullumanna inissisimanera
nunarsuarmi nalissaqan-
ngiusarpoq, Aqqaluk Lynge
oqarpoq. Pisinnaatitaaffiit
eqqarsaatigalugit arlalip-
passuartigut isumannaa-
gaavugut - nunat inoqqaar-
passuisa amigaatigilluinna-
gaat.
- Ataatsimiititaliap Maxu-
are- aamma Maxuce-india-
neriisa, kuussuup Amazo-
ne-p sinnaata ilaani nunal-
lit, sinniisaat siornatigullu
indianerinut ministeriusi-
masoq Sidney Possuelo, so-
qutiginaqisumik ataatsi-
meeqatigai.
Ataatsimeeqatigiinnissa-
mik isumaginnittuuvoq
Christopher Stepens FN-p
(naalaaffnt peqatigiit) ava-
tangiisit pillugit suliniute-
qarfianit UNEP-meersoq.
Taassuma inuit nunanit ta-
malaaneersut peqatiserai
indiaanerit Maxuare-t aam-
ma Maxuce-t, kuussuut
Amazone-p sinaani nunalht,
nunaannut upernaaq man-
na imaluunniit ukiariator-
nerani angalasussat. Taas-
suma aamma kissaatigaa
nunarput aallartitaqassa-
soq - politikerimik imaluun-
niit Namminersornerullu-
tik Oqartussaqarfimmi
atorfilimmik. Ataatsimee-
qatigiinnermi peqataavor-
taaq Bianca Jagger, »Rolling
Stones«-miumik Mick Jag-
ger-mik ueqarsimanermik
ihsimaneqarneru gunar toq,
ullumikkulli kuussuup
Amazone-p indianeriisa nu-
ngutaannginnissaminnik
ilungersuuteqarnerat taper-
sersorlugu aningaasanik ka-
tersuiniarnermini anner-
tuumik suliaqarpoq.
- FN-nermiunik indiane-
rit nunaannut angalatitsi-
nissamik isuma aamma ka-
laallit sinniisaannik peqa-
taaffigineqarsinnaasoq isu-
maqatigilluinnarpara, Aq-
qaluk Lynge oqarpoq.
- Apeqqutigineqarsinnaa-
voq sooq inatsisartut nuna-
nut allanut illersornissa-
mullu ataatsimiititaliaa
kuussuup Amazone-p india-
neriinik ataatsimeeqateqar-
simanersoq. Tamanna ersa-
rilluinnartumik akissutis-
sartaqarpoq. Brasiliamiut
suhssuteqarnerisigut ataat-
simeqatigiinnerput piviu-
sunngorsinnaasimavoq,
taakkuami kissaatigisima-
vaat, soqutigisatik illersoru-
mallugit Kalaallinik ilaqar-
nissartik. Taamaammat
namminersornerulersima-
nerput pisooqataalaanngit-
suunngilaq.
- Nunarput maligassiui-
sinnaasutut isigineqarpoq,
naalagaaflinni allani nunap
inoqqaavisa atugarisaanik
suhssutiginnissinnaasutut.
Tassuunatigut piumasaqaat
annertoqaaq Kalaallit Nu-
naata ajornartorsiorfigisin-
n aas aa, taamaattorli nunat
tamalaat suleqatigiinneran-
ni pinngitsoorata peqataa-
sariaqarpugut, Aqqaluk
Lynge oqarpoq. Danmark
immikkut pisussaafieqar-
poq, uagullu kalaalht nam-
minersomemsuunerout
tunngavigalugu nunat inoq-
qaavisa atugarissaarnerule-
rumallutik ilungersuute-
qarnerat tapersersussallu-
git pisussaaffeqarpugut.
NUUK(KK) - Der er blandt
andre oprindelige folk en le-
vende interesse for det grøn-
landske hjemestyre.
I en lang række lande bli-
ver de oprindelige folkeslag
trådt under fode. Deres
menneskeretigheder bliver
krænket, deres land bliver
stjålet, og selv er de i fare for
at blive slået ihjel.
-1 denne verden af under-
trykkelse kan det grøn-
landske hjemmestyre virke
som inspirationskilde for
andre oprindelige folk.
Det siger formanden for
Landstingets udenrigs- og
sikkerhedspolitiske udvalg
Arqaluk Lynge, Inuit Ataqa-
tigiit.
Udvalget har netop været
på en længere rejse i Canada
og USA. Foruden forman-
den bestod det grønlandske
selskab af udvalgsmedlem-
merne Peter Grønvold Sam-
uelsen, Siumut, Peter
Ostermann, Atassut, og
Konrad Steenholdt, Atas-
sut, samt folketingsmed-
lemmerne Hans Pavia Ro-
sing, Siumut, og Otto Steen-
holdt, Atassut, og embeds-
mændene Hans Jakob
Helms og Tove Søvndahl Pe-
tersen.
Nunavut
I den canadiske hovedstad
Ottawa mødtes udvalget
med José Kusugak fra
Rankling Inlet, som netop er
valgt til formand for arbej-
det frem mod det nye hjem-
mestyreområde Nunavut.
Området, der i dag er en del
af Northwest Territories, vil
fra 1999 være en selvstæn-
dig delstat i Canada med
22.000 indbyggere, hvoraf
de 17.000 er inuit.
Nunavut-folkene diskute-
rer for tiden, hvordan deres
kommende administratio-
nen skal formes, og hvor ho-
vedsæde for Nunavut skal
placeres. Om det skal være
Coppermine, Rankling Inlet
eller Frobisher Bay. José
Kusugak er selv fra Rank-
ling Inlet, og det giver denne
by et forspring i forhold til
de to andre byer, hvoraf vi i
Grønland bedst kender Fro-
bisher Bay med sin flyfor-
bindelse til Nuuk.
- Vi havde informationer
om hjemmestyrets opbyg-
ning og funktion med til Jo-
sé Kusugak, siger Arqaluk
Lynge. Nunavut-folkene
kommer næste år, formon-
denligt lige efter landstings-
valet, til Grønland for at læ-
re mere om den grønlandske
opbygning af hjemmestyret.
- Jeg tror, at det vil være
en stor inspiration for Nu-
navut-folkene at komme til
Grønland for at se, hvordan
hjemmestyret fungerer i
praksis.
Det udenrigs- og sikker-
hedspolitiske udvalgs besøg
i Canada vil til juli blive
fulgt op af landsstyrefor-
mand Lars Emil Johansens
rejse til vor nabo mod vest.
Amazone
I New York havde det uden-
rigs- og sikkerhedspolitiske
udvalg møde med den dan-
ske FN-mission, hvor udval-
get lagde vægt på den grøn-
landske interesse for men-
neskeretighederne i den tre-
die verden.
- Grønlands situation er jo
på grund af hjemmestyret
unik i verdenssammen-
hæng, siger Arqaluk Lynge.
På mange områder er vi i
Grønland sikret rettigheder,
som mange andre oprindeli-
ge folk mangler.
- Udvalget har haft et me-
get interessant møde med
repræsentanter for Maxua-
re- og Maxuce-indianerne
omkring Amazone-floden og
med den tidligere minister
for indianske anliggende i
Brasilien Sidney Possuelo,
siger Arqaluk Lynge.
Mødets vært var Christo-
pher Stephens fra FNs mil-
jøprogram UNEP, som er i
færd med at samle en inter-
nation gruppe, som skal rej-
se til Maxuare- og Maxuce-
indianernes område i Ama-
zone-landet i foråret eller li-
ge i begyndelsen af efterå-
ret. Han ønsker, at Grøn-
land også sender en repræ-
sentant til denne gruppe,
enten en politiker eller en
embedsmand fra hjemme-
styret.
I mødet deltog også Bian-
ca Jagger, der måske er mest
kendt er for sit ægteskab
med Mick Jagger fra »Rollig
Stones«, men som i dag gør
et stort arbejde for at samle
penge ind til truede indiane-
re-stammer i Amazone-lan-
det i kampen for deres over-
levelse..
- Jeg mener, at ideen med
at sende en grønlandsk re-
præsentant til Amazone-
landet i denne FN-gruppe er
støtteværdig, siger Arqaluk
Lynge.
Forpligtigelse
- Man kan altid spørge,
hvorfbr det grønlandske
udenrigs- og sikkerhedspoli-
tiske udvalg holder møde
med Amazone-indianere.
Svaret er enkelt: Mødet kom
i stand på på foranledning af
brasilianerne, som ønsker
Grønland med i arbejdet for
at beskytte deres interesser.
Og det siger lidt om Grøn-
land situation.
- Grønland ses som et fo-
regangsland, der på den in-
ternationale arena kan bed-
re forholdene for andre op-
rindelige folk. Der ligger nok
et voldsomt krav, som Grøn-
land kan have svært ved at
leve op til, men vi skal helt
sikkert være med i dette in-
ternationale arbejde, siger
Arqaluk Lynge. Grønland
har som et selvstyrende om-
råde en moralsk forpligtigel-
se og Danmark har en særlig
forpligtigelse til at være ak-
tiv i kampen for de oprinde-
lige folks rettigheder.