Atuagagdliutit - 21.04.1994, Blaðsíða 5

Nr. 30 • 1994
S
■...... i................................................................ ■'■■'■'
GRØNLANDSPOSTEN
TUPIGUSULLUTIK ANGALAPPUT
Tupigusullutik angalapput
tikilluaqqusaaneq angeqaaq
Ajomaqaarli tikeraat
ittuujuipput killeqaratik
TAALLIORTOQ Aqqaluk Lynge taallaa-
timini »Tupigusullutik Angalapput«-mi
taamatut allappoq. Aammami naalakker-
suinermik suliaqartoq Aqqaluk Lynge in-
atsisartut nunanut allanut illersornissa-
mullu ataatsimiititaliaanni siulittaasutut
taamaaliorpoq. Tupingusulluni angala-
voq. Ottawa-mut. New York-imut. Wa-
shington-imut. København-imut.
TUPIGUSULLUTIK ANGALAPPUT.
Naalakkersuinermik suliaqartortanngu-
agut. Ajornanngippat nunatta avataanut.
Aningaasat ataatsimiititaliami oqallisigi-
neqartussaapput, kisiannili ajornanngip-
pat Danmarkimi. Toqqorsivik ammame-
qartussanngorpoq. Ataatsimiititaliaq
ataaseq USA-liartariaqarpoq. Inissiaati-
leqatigiiffiliortoqalerpoq. Tamanna
ataatsimiititaliami oqallisigisariaqarpoq,
kisiannili ajornanngippat Danmarkimi.
Borgmesterit ataatsimiittussanngorput -
Danmarkimi. Innuttaasut ilungersorlu-
tik akissarsiamik angalassutigineqartu-
arneri toqqissisimajunnaarutigimmas-
suk tupinnanngilaq. Taamaammallu in-
nuttaasut naalakkersuinermillu sulia-
qartut avissaariartuinnarput.
POLITIKERIT nunap kommunillu kar-
siinit namminerlusooq kaasarfimmiumi-
sut atuiinnanngillat, aammattaaq ajor-
nartorsiut ataaseq nassuiaavigisariaqar-
paat, tassaavorlu nunani allani ataatsi-
miittarneranni suna iluaqutissarinerip-
put. Politikeritta Danmarkimi ataatsi-
miinneranni nunatsinni ataatsimiinner-
minnit sumik pissarsiaqarnerussanersut
pillugu ersarissumik nassuiaaffigineqar-
nissarput amigaatigaarput.
NUNANUT ALLANUT illersornissamul-
lu ataatsimiititaliap siulittaasua, Aqqa-
luk Lynge nassuiaariaraluarmat, ataatsi-
miititaliap Washington-iliarluni B-52-ip
Thule-mi nakkarnera pillugu toqqortaa-
tigineqartut ilaannik ammaalluni suna
pissarsiarisimanerlugu kanngusunneq
saqqummersinneqarpoq.
Ataatsimilluunniit nassuiaatissarsinn-
gilagut. Torrutiinnarlugu naatsorsoraan-
ni angalanerinnarmut 100.000 kronit
atorneqarput, saniatigullu ineqarnermut
nerisaqamermullu aningaasartuuteqar-
toqarluni. Ataatsimiitsitaliarli USA-mut
angalanermini kusanavissumik pilersaa-
rusiorfigineqarpoq. Ilaasortat inunnut
nuimasunut neriartoqqutillutik qaaqqu-
neqaqattaarput, tamatumalu saniatigut
ataatsimiititaliami ilaasortat Ottawa-mi
New York-imi Washington-imilu takor-
nariartinneqaqattaarput.
Oqaatigineqanngitsuussanngilarli
ataatsimiititaliaq pilersaarusiorfigine-
qarnermini ataatsimiillattaarsimammat.
Atorfilinnik politikerinillu assigiinngitsu-
nik suliaqartunik ataatsimeeqateqartar-
simapput. Kisiannili, Aqqaluk Lynge-p
oqameratut ataatsimiinnerit paasissutis-
sanut tunngassuteqarneruinnartarput.
Aalajangersimasunik isumaqatigiinnin-
niartoqanngilaq ilisimatitsissutinillu
tunniussisoqarani. Tamakku ataatsimii-
titaliap oqartussaaffiisa avataanniipput.
OQANNGILAGUT angalanerit pisaria-
qanngitsuusut. Politikerit sulinerminni
angalasariaqartarput. Aammattaaq inat-
sisartut nunanut allanut sillimanissa-
mullu ataatsimiititaliaata nunanut alla-
nut angalasarnerat pissusissamisuugin-
narpoq. Kisiannili angalanerat aamma
isumaqartuusariaqarpoq.
Ataatsimiititaliap paasissutissaannar-
nik pissarsiniarluni imaluunniit nuan-
naarniaannarluni USA-mut angalasin-
naanera innuttaasunut illaruaatissiine-
rinnaavoq. Aammattaaq ataatsimiititali-
aq nalinginnaasumik ataatsimiinniarluni
Danmarkiliarsinnaammat innuttaasunut
ilaruaatissiinerinnaavoq. Angalanissaq
pingaaruteqarpoq aammalu alapernaa-
sernissaq pingaaruteqarluni. Kisiannili
silaqassutsip iluamik atornissaa pingaar-
neruvoq.
Toqqortat isertukkat ammartiinnarniar-
lugit USA-liartoqarsinnaammat silaqas-
sutsimik iluamik atuinerunngilaq. Ame-
rikap naalagaaffianut allakkatigut tim-
misartorsuup B-52-ip Thule-p eqqaani
nakkarneranut paasissutissat pigineqa-
reersut saniatigut pissarsiortoqarsinnaa-
galuartoq inuit arfineq pingasut USA-li-
arsinaammata silaqassutsimik iluamik
atuinerunngilaq.
Inuit arfineq pingasut USA-mut aqqus-
sua takeqisoq atoreerlugu susaavillutik
angerlarput. Inatsisartut nunanut alla-
nut sillimanissamullu ataatsimiititali-
aanni ilaasortatut nuimasuulluni politi-
keriugaanni suliami pineqartumi paasis-
sutissamik aalajangersimasumik ataa-
sinnguarmilluunniit angerlaassinngitso-
orluni kanngunassaaq. Kalaallit Nunaan-
niinnaq tupigusuttoqarani aammattaaq
USA-mi tupigusuttoqarsimassaaq.
PAASISSUTISSAMMITA SUUT ataatsi-
miititaliap angerlaatissallugit naatsor-
suutigisimagaluarpai. Paasissutissat
suut qallunaat naalagaaffiata, imaluun-
niit oqarluaannaraanni Marius Schmidt-
ip Amerikami naalagaaffimmit pissarsia-
risinnaanngisai ataatsimiititaliap anger-
laatissallugit ilimagisimagaluarpai?
Aallaqqaammulli ataatsimiititaliaq al-
lakkatigut saafilginnilluni paasiniaaq-
qaarsimassagaluarpoq USA-mut angala-
nissaq iluatsitsiffiusinnaanersoq, taa-
maalillunimi inatsisartut nunanut alla-
nut sillimanissamullu ataatsimiititaliaa-
ta paasereersimassagaluarpaa paasissu-
tissanik qallunaat naalagaaffiata Marius
Schmidt-illu pissarsiarisinnaanngisai pis-
sarsiariniarniarlugit USA-liarnissaq im-
minut akilersinnaanersoq, tamatumalu
kingornagut ataatsimiititaliaq inunnik
marlussunnik USA-liartitsisinnaasimas-
sagaluarpoq, paasissutissat taakku qanoq
pissarsiarineqarsinnaanerinik paasiniaa-
sussanik.
Imaluunniit aallaqqaammulli Marius
Schmidt tusarniaaffigineqarsinnaasima-
galuarpoq suliami tassani sunik sammis-
aqarsimanersoq imaluunniit USA-mit
paasissutissanik allanik pissarsisoqarsin-
naanera ilimagineraa paasiniarlugu.
Inuit arfineq pingasut paasissutissanik
isertukkanik ammaaniarlutik USA-liar-
nissaannut ataatsimilluunniit tunngavis-
saqartoqanngilaq. Kialluunniit ilisima-
vaa ataatsimiititaliap ataatsip angalane-
rinnaa peqqutigalugu toqqortat taamaat-
tut ammameqarsinnaanngilluinnarmata
- soorunami inatsisartut nunanut allanut
sillimanissamullu ataatsimiititaliaa kisi-
mi pinnani.
Tupigusullutik, angalagamik
angerlamullu apuullutik
Nuna assilioramikku
Inuilu allaaseralugit
Tusaamasanngorput nersornaasigaallu-
tillu
saqqarmiut ilaallu ilanngullugit
angallavigisimagamikku nuna
Inuit najugaat inuulliallu.
DE REJSTE OG REJSTE
De rejste og rejste
og gæstfriheden var stor
nysgerrigheden var uendelig
men gæsterne var ikke til at mætte
SåDAN SKRIVER digteren Aqqaluk
Lynge i sin digtsamling »Til hæder og
ære«. Og sådan gør politikeren Aqqaluk
Lynge som formand for Landstingets
udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg.
Rejser og rejser. Til Ottawa. Til New
York. Til Washington. Til København. Til
hæder og ære.
DE REJSER og rejser. Vore kære politi-
kere. Og helst ud af landet. Finanserne
skal drøftes i udvalg, men helst i Dan-
mark. Et arkiv skal åbnes. Et udvalg må
til USA. Et boligselskab skal dannes. Det
må drøftes i udvalg, men helst i Danmark.
Borgmestrene skal holde møde - i Dan-
mark. Kan det undre, at befolkningen bli-
ver frustreret, når den gang på gang hører
om rejser foretaget for sine surt tjente
penge. Afstanden mellem befolkningen og
politikerne må nødvendigvis øges.
IKKE ALENE bruger politikerne lands-
og kommunekasserne, som var de deres
egne lommer, men politikerne har også et
problem med at forklare, hvilket enormt
gode vi får af deres møder udenfor landet.
Vi mangler en fyldestgørende forklaring
på, hvorfor et møde i Danmark giver stør-
re udbytte for vore politikere, end hvis de
holdt det her i landet.
DET PINLIGE blev sat i relief, da for-
mand for Landstingets udenrigs- og sik-
kerhedspolitiske udvalg, Aqqaluk Lynge
forsøgte at forklare, hvad udvalget havde
fået ud af dets rejse til Washington for at
få åbnet nogle arkiver omkring B-52 fly-
ets nedstyrtning i Thule.
Vi fik simpelthen ikke nogen forkla-
ring. Alene i rejseomkostninger beløber
en sådan rejse sig til småt regnet 100.000
kroner, oven i det skal der lægges kost og
logi. Men programmet for udvalgets rejse
i USA var flot. Udvalget blev budt på en
del frokoster og middage med prominente
personer samtidig med, at udvalget blev
beriget med sightseeing både i Ottawa,
New York og i Washington.
Det skal dog ikke være usagt, at udval-
get havde nogle møder på programmet.
Møder med embedsmænd og politikere på
forskellige niveauer. Men, som Aqqaluk
Lynge dog fik sagt, så var møderne mere
af informativ art. Ingen konkrete for-
handlinger blev ført eller oplysninger gi-
vet. Det ligger udenfor udvalgets kompe-
tence.
VI SIGER IKKE, at rejser ikke er nødven-
dige. Politikere har et job, som indebærer
at rejse. Og det ligger i sagens natur, at
Landstingets udenrigs- og sikkerhedspo-
litiske udvalg rejser også ud af landet.
Men der må være en mening med rejseri-
et.
Det er at gøre grin med befolkningen, at
et udvalg rejser til USA for blive informe-
ret eller for den sags skyld at hygge sig.
Deter også at gøre grin med befolkningen
at holde et ganske almindeligt udvalgsmø-
de i Danmark. Det er vigtigt at rejse, og
det er vigtigt at være nysgerrig. Men det
er endnu vigtigere at bruge sin sunde for-
nuft.
DET ER IKKE sund fornuft at tage til
USA for at få åbnet hemmeligtstemplede
arkiver. Det er ikke sund fornuft, at otte
personer tager til USA for at få oplysnin-
ger, som de lige så godt kan sende et brev
med en forespørsel til den amerikanske
regering, om hvorvidt det kan lade sig
gøre at få flere oplysninger, end de der
allerede er givet omkring nedstyrtningen
af B-52-flyvet ved Thule.
Der er lang vej til USA for otte personer
for at komme hjem med absolut ingen-
ting. Det er en pinlig affære, at højtståen-
de politikere, som sidder i Landstingets
udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg,
rejser tilUSA for at gå til cocktailparties
og komme hjem uden bare en eneste kon-
kret oplysning i den sag, som de rejste for
- at få hemmeligholdte arkiver åbnet.
Man må ikke alene undre sig i Grønland
men også i USA.
HVILKE OPLYSNINGER regnede ud-
valget med at komme hjem med? Hvilke
oplysninger regnede udvalget at kunne få
fraden amerikanske stat, som den danske
stat, eller for den sags skyld den involve-
rede Marius Schmidt, ikke kunne få udle-
veret?
Et brev i første omgang ville have givet
udvalget en fornemmelse af, om det havde
nogen mening at rejse til USA, og havde
Landstingets udenrigs- og sikkerhedspo-
litiske udvalg derefter fornemmet, at det
virkelig kunne betale sig at rejse til USA
for at få oplysninger, som hverken den
danske stat eller Marius Schmidt har
kunnet få, så kunne udvalget have sendt
et par repræsentanter til USA for at un-
dersøge, hvordan disse oplysninger kunne
indhentes.
Eller også skulle man i første omgang
have talt med Marius Schmidt for at høre,
hvilket arbejde han havde lagt i det, og om
han mente, der var mere at hente i USA.
Intet berettiger, at otte personer tager til
USA for at få hemmeligtholdte arkiver
åbnet. Enhver kan regne ud, at det ikke
kan lade sig gøre at få disse arkiver åbnet,
blot fordi et udvalg kommer rejsende -
undtaget selvfølgelig Landstingets uden-
rigs- og sikkerhedspolitiskeudvalg.
De rejste og rejste
og rejste tilbage
med kort over landet
og livsform beskrevet
til hæder og ære
medaljer med mere
for at have berejst et land
hvor mennesker lever og bor.