Atuagagdliutit - 21.04.1994, Blaðsíða 11

Nr. 30 • 1994
HVOR JEG SULTEDE
Jeg husker så tydeligt, efter
at vi var flyttet ind i vinter-
huset, hvor stor nød vi led,
min mor og jeg. vi havde in-
gen mad, vi sultede. Men
hos Kilimii-familien var der
ellers ingen nød, ak nej, de
sultede sandelig aldrig. Og
dog var min mor og jeg ikke
langt fra at dø af sult. Da
længtes vi efter at Kilimii
gik på fangst, for når det
skete og hans rigtige kone
kogte kød, så gav hun os lidt,
og så først kunne vi få noget
i maven.
I vinterhuset boede også
en anden familie, Uukkuut-
siiaaq, som kom hertil sam-
tidig med at vi flyttede ind.
Men det var sjældent, at han
fangede noget, desværre, for
når han fik noget, spiste vi
lidt mere. Mørketiden følte
jeg så lang, netop fordi sul-
ten gjorde mine tanker kla-
re, husker jeg det så godt.
lidelserne kan man jo ikke
glemme, selvom man var en
lille størelse som jeg.
Nu skal jeg fortælle dig,
hvormeget vi sultede: før
isen lagde sig, begyndte de
at fange alke. Når Kilimii
fangede en masse af disse
fugle, ventede vi, men igen
fik vi ikke noget fra ham.
Kun når den anden fanger
fik alke, gav han os et par
stykker, hvor skindet ikke
var fjernet.
Når Kilimiis fangst blev
bragt ind i huset, blev den
lagt ved siden af indgangen.
Så sparng deres børn ned fra
briksen til bunken og be-
gyndte at flå skindet af fug-
lene og skære svømmefød-
derne af. Når de havde gjort
det og mente det var nok,
tog de de fedeste skind og
begyndte at skrabe dem for
fedt og spiste det. jeg kigge-
de og ventede, men de gav
mig ikke noget. Åh, hvor det
så lækkert og indbydende
ud. Når de var færdige og
gik tilbage til briksen, så gik
jeg derhen, lystende af
angst, og samlede de svøm-
mefødder, som de havde la-
det ligge, jeg samlede dem til
jeg havde hænderne fulde,
gav dem til min mor og bad:
»Vil du ikke nok tørre dem!«
Hun tog dem så, bandt
dem sammen og hængte
dem over spæklampen. Og
så ventede jeg dér, uden at
tage mine øjne fra dem,-jeg
var jo så sulten,-og rørte på
dem for at føle, om de avr
tørre. Og lige så snart det
skete, tog min mor dem ned,
gav mig en mundfuld spæk,
og så begyndte jeg at spise
svømmehuden, som var ble-
vet mør ved at hænge over
spæklampen. Men selve al-
kene fik vi ikke noget af. Ki-
limii-familien fik dem alle,
skønt det af og til var man-
ge.
Senere i livet har jeg også
sultet, - sulten dengang var
umulig at glemme, så hårdt
var det; at sulte som er det
allerværste af alt.
Fra dengang stammer
min skræk for Kilimii, fordi
han stak min mor med sin
kniv, og fordi han var så ger-
rig. Jeg var bange forr ham!
Endnu mere bange blev jeg,
da jeg hørte, at han ville
drukne mig meget langsomt
gennem revnerne i isfoden.
Det resulterede i, at jeg fik
den tanke: aldrig nogen sin-
de vil jeg se ham igen. Og det
kom til at passe! Senere, ef-
ter at vi flygtede til Sermi-
likfjorden, så jeg ham aldrig
mere under min opvækst,
fordi jeg med vilje undgik at
møde ham. Jeg har aldrig
set ham siden. Og siden vi
rejste fra Kulusuk, har jeg
heller aldrig sat mine fødder
dér igen- og derfor elsker jeg
Sermilik-fjorden.
GEORG QUPPERSIMAAN
fortsætter næste torsdag
i AG.
V_________________/

GRØNLANDSPOSTEN
Kaannaqaaq
Eqqaamalluarpara iserter-
simaleratta ukiariartornera
uatsinnut qanoq ajorsarnar-
tigisoq, tassa anaanannut
uannullu. Nerisassaaleqina-
qaaq, kaannaqaaq, aakuali
illusimatitsisut Kilimiikkut
ajorsannginniaraluartut, ila
ila taakku kaanngeqisut,
uatsinni massa perlingajas-
simanartoq. Kihmiip saqi-
nissaa kisiat qilanaarisaler-
parput, aallariaraangammi
nulialu neqimik uutseria-
raangami minariaraangati-
gullu aatsaat ujaqqertarpu-
gut (tunigaangatigut aqaja-
rormiuler tarpugu t).
Taanna ukiarmiummat
illoqatigiligarput Uukuut-
siiaaq angukkajunnginner-
mit, taannami angoriaraan-
gat aatsaat iluamik nerisa-
raluarpugut. Taamaaloorlu-
ta misigisama anginersaa
kaannarnerusumi ukiup
qeqqa qaammariartulemis-
saa anguniaasaarsimavar-
put, anguniaasaarparput,
taama mikitigigaluarlunga
naalliunnarneranit puius-
saanngitsoq.
Imami kaannartigisar-
poq-aa: Taamaallutik ukias-
sartumi suli sikunngitsumi
appanik pisaqartalerput. Ki-
limii amerlakkaajunnik pi-
saqariaraangat utaqqisara-
luarpunga, aasiilli minar-
tinngitsiararaagut. Tassa
iluaqutigisarparput ilaanni
aamma Uukuutsiiaaq pisa-
qartarmat, naalli amerlann-
gitsunik, taassumami tuni-
sarpaatigut ameersimann-
gitsunik.
Kilimiip appatai amerlak-
kaajuit eqquteriarpata in-
gippimmut (ukkaq) ilisar-
paat. Taamaaleriarpata qi-
tornaasa ikaarfigisarpaat,
illermit avalaffigalugit piu-
masatillu amiiarlugit, tum-
mataat (isigaat) singerneri-
sigut kipisarlugit. Ajniikka-
tik naammagilerunikkik pu-
alanersiorlugillu kiliortar-
paat nerilerlugillu. Isiginia-
raluarlugit utaqqimisaara-
luarlugillu nu ngut siar ar aat.
Ilaaku usornartartut illin-
nartartullu. Piareerlutik il-
lermut ikaarsaaqqikkaanga-
ta ingippillu inoqarunnaari-
araangat uanga takanun-
nartarpunga, aana ersiorni-
arlungalu, tummataallu pii-
arlugit nakkaatitaat kater-
sorsarpakka. Singer natgui-
sigut tigullugit assakka im-
meriaraangata anaanannut
tunniuttarpakka oqarfiga-
lugulu: »Ukuat qaavi paner-
serniakkit!«
Anaanama tigugunigit
ataatsimut qilerlugillu uun-
naqqisip (qulliup) qulaanut
nivinngartarpai, uangalu
taannaqa alapernaaser-
tunnguanngortarpunga,
kaannarnermimmiilaa, pa-
nilaarnissaannut qaavi sa-
vittarlugit. Panilaariartullu
anaanamalu aqqarlugit. Aq-
qariarlugillu tunniukkaan-
gagit, orsumik oqummerse-
riarlunga, tamakkuat tum-
maataasa akunnaajuat, an-
guffatai, orsersorlugit neri-
saraakka. Appataanik ilan-
gersissaminatalu. Kilimiik-
kut kisimik tamakkeraraat,
aaku ilaanni amerlakkaa-
juusaraluartut.
Tamatuma kingornatigut
kaarujuttaraluarpunga,
kingorna tusarumaarpat,
taamanili kaattarnera alla-
nit tamanit naalliunnarner-
paatut puiortussaajunnaar-
simavara, meeraalluni
kaanneq naalliunnarnerusi-
mammat.
Taamani Kilimii ersigile-
qaara, anaanaga savimmik
kaportarmagu tunisissann-
ginneranillu. Ersigigiga! Er-
sigigiga! Taamaallunga tu-
s ari ar akku issinnikkunngo-
oq ipitsissagaluaraanga, suli
anginerusumik ersigilerpa-
ra, imannaluunniit isuma-
qalerlunga: Kingorna takoq-
qissanngikkiga. Sunaaffalu-
mi! Kingorna Sermilimmut
ingerlagatta peroriartorne-
ra tamaat takunngilara, tas-
sa uloriagalugu takunaveer-
s aar akku. Kiisa qangani-
sanngutsiarpunga (utoqqa-
livunga) takoqqimmmagu-
lu. Taamanngarnillumi Ku-
lusuk qimakkakku kingorna
tummaqqinngilara, taa-
maammailu Sermilik nu-
nannaaraara.
GEORG QUPPERSIMAAN
Tulliani sisamnngornermi
AG-mi nangissaaq
v y
Nedsættelse af
anpartskapital
Ved generalforsamling den 28. marts 1994 i Ka-
mik Købmandshandel ApS, reg.nr. ApS 206730,
er det besluttet at nedsætte selskabskapitalen
med kr. 200.000,- fra kr. 300.000,- til kr.
100.000,-, der udbetales til anpartshaverne til
kurs 1225.
I anledning heraf indkaldes enhver, der måtte
have fordringer mod selskabet, til i medfør af
anpartsselskabslovens § 28 inden 3 måneder fra
nærværende bekendtgørelse at anmelde deres
krav i selskabet. Anmeldelse skal ske til under-
tegnede.
Nuuk, den 28. marts 1994.
Kield-Gustrav Erichsen
Kønig, Homann & Erichsen
ADVOKATFIRMA
FJELDVEJ 16 • POSTBOKS 59 • DK-3900 NUUK
TELEFON (299) 213 70 • TELEFAX (299) 2 4117
//
I konkursboet
Aktieselskabet af 1/2 1994
opfordres enhver, der har fordring eller andet
krav, til inden 4 uger efter denne bekendtgørel-
se til boets kurator:
Advokat Niels Hansen Damm,
Postbox 1046, 3900 Nuuk
og
Advokat Niels Jess Aagaard,
Postbox 249, 3900 Nuuk,
skriftligt at anmelde deres krav, opgjort med
eventuelle renter pr. konkursdagen den 3. fe-
bruar 1994.
Dokumentation for kravet og genpart af anmel-
delsen bør medsendes.
Anmeldelse indgivet under forudgående beta-
lingsstandsning til
Advokat Arne H. Krusholm
Postbox 249, 3900 Nuuk
tages i betragtning uden ny anmeldelse, dog må
eventuelle renter opgøres pr. konkursdagen og
anmeldes.
Der indkaldes til skiftesamling:
mandag, den 25. juli 1994, kl. 09.00
til prøvelse af fordringerne og eventuelt andre
krav. En fortegnelse herover med kurators ind-
stillinger og anmeldelserne ligger til eftersyn i
landsretten 2 uger før skiftesamlingen.
Skiftesamlingen afholdes i Grønlands Lands-
ret, retssal 3, Tjalfesvej 1, 3900 Nuuk.
Grønlands Landsret
den 7. april 1994
Ammassallip Kommunia
OFFENTLIG
LICITATION
Boligbyggeri ved stenbruddet for
Ammassallip Kommunia II. etape, Tasiilaq
Med forbehold for bygherrens godkendelse af
A-overslaget vil man opføre i alt 14 mindre boliger
i Tasiilaq by.
Opgaven udbydes i en offentlig licitation og som
følgende fagentreprisen
1. Jord-, beton- og murerarbejde
2. Tømrer-, snedkerentreprise
3. WS-arbejdet
4. Malerarbejdet
5. Elinstallioner.
Arbejdet tænkes udført i perioden juli/aug. 1994
til september 1995.
Arbejdsbetingelserne er FBG-79 med tilhørende
tillæg.
Udbudsmaterialet kan rekvireres hos;
Ammassallip Kommunia, Teknisk Afdeling
Postbox 120
G-3913 Tasiilaq
Tel.; 1 82 77 fax; 1 80 77
fra den 25. april 1994 mod et depositum på kr.
500.
Udbudsmaterialet sendes ikke til underleveran-
dører. Leverandører kan mod betaling af tryk-
keudgifter og porto bestille relevant tegningsma-
teriale, SA og SB.
Eventuelle tvivlsspørgsmål skal stilles skriftligt el-
ler fremlægges mundtligt senest på tvivlspørgs-
målsmødet, som afholdes:
Fredag den 20. maj 1994 kl. 10.00.
Licitationen vil blive afholdt:
Mandag den 6. juni 1994 kl. 11.00.
Hos:
Ammassallip Kommunia
Teknisk Afdeling
Postbox 120
3913 Tasiilaq