Atuagagdliutit - 26.04.1994, Blaðsíða 6

6
Nr. 31 • 1994
7^ftZx<Z£frCZ^C&/C<.É/i?'
GRØNLANDSPOSTEN
Ataatsimeersuarnermi gruppini sulineq pingaartinneqar-
poq. Aajuku Gruppe 6-miut Narsapkotnmuniani takomiar-
titsinerup periarflssaanik oqaluuserinnissimasut.
Gruppearbejde indgik som et væsenligt led i erhvervskonferencen i Narsaq. Her er det
Gruppe 6, som drøftede turismens muligheder i Narsaq kommune. (Ass./Foto: Roland
Thomsen).
Narsaq - og den gode vilje
Narsaqs stærke og svage sider blev vurderet på erhvervskonferencen
Af Roland Thomsen
NARSAQ - De var der alle-
sammen - lokal- og landspo-
litikeren, kunstneren, hånd-
værkeren og entreprenøren,
fiskeren, fangeren og fåre-
holderen, ingeniøren og tek-
nikeren, pensionisten, ar-
bejdstageren og den arbejds-
løse, for hvem det hele fak-
tisk var sat i scene.
Erhvervsrådet, det forelø-
bige, i Narsaq, havde hyret
Flemming Bølø Manage-
ment ApS, som de i samar-
bejde med, havde iscenesat
en erhvervskonference, der
fra den 16. til den 18. april
blev gennemført i forsam-
lingshuset i Narsaq.
60 mennesker var i tre
døgn involveret i et usæd-
vanligt veltilrettelagt arran-
gement, som i mindste de-
talje tilgodeså konference-
deltageren, så alle forstod li-
ge præcis, hvad de andre
sagde og mente. Godt hjul-
pet på vej af Helene Riisa-
ger, der som simultan-tolk
behændigt skiftede fra det
ene til det andet sprog.
Konferencen, som Flem-
ming Bolø havde givet over-
skrift eller slogan »Viden og
vilje og samarbejde« passede
lige akkurat til den positive
stemning, der herskede i sa-
len, og som der på alle muli-
ge og umulige måder blev gi-
vet udtryk for hos både in-
terne som eksterne delta-
gere.
Megen idérigdom
Der blev fremlagt en mænge
viden og idérigdom om,
hvordan der kan etableres
arbejdspladser til de i gen-
nemsnit på årsbasis, 166 le-
dige eller 15,7 procent af den
arbejdsduelige befolkning i
kommunen. Der blev sat
spøgsmålstegn ved, om den
ledige nu også var arbejds-
løs, om den arbejdsløse var
arbejdsduelig eller som di-
rektør for Eskimo Pels,
Hanne Hartvig, udtrykte
det - om den arbejdsløse er
»parat« til at indgå i et job.
Der blev fra mange delta-
gere i konferencen givet ud-
tryk for medfølelse for de
medborgere, som ikke har et
job at stå op til.
- Enhver har ikke kun
pligt, men også ret til at sør-
ge for sig selv, sagde Hanne
Hartvig. For eksempel kun-
ne man lade gæstelærere fra
Sulisartut Højskohat kom-
me til Narsaq og give de ar-
bejdsløse kurser, så de blev
parate til at gå i arbejde, så
de fik selvtillid og personlig
udvikling.
- Det er de samme menne-
sker, der er arbejdsløse. Det
gør dem utrænede, bemær-
kede Flemming Bolø. STI-
skolen kan indrettes til de
uddanneser, der mangler.
- Det at være en stabil ar-
bejdskraft afhænger af hvil-
ket job, man har, fremførte
Torben Emil Lynge. Nogle
er arbejdsløse på grund af
manglende uddannelse.
- Den arbejdsledige er ikke
en arbejdskraft, hvis den ik-
ke er klar til at virke, sagde
direktør i socialdirektoratet,
Nukakkuluk Kreutzmann,
blandt andet.
Alvorlig og aktuel
problem
- Stor arbejdsløshed er ble-
vet et af landets alvorligste,
aktuelle problemer, og de
tiltag i form af mangeartede
bevillinger til bekæmpelse
deraf, har efter min mening
ikke haft nævneværdig ef-
fekt i form af varige arbejds-
pladser, udtalte Tuusi Motz-
feldt, og fortsatte: - Ethvert
arbejde skal gerne skabe no-
get af værdi - til glæde eller
til salg for andre.
Jonas Christiansen, for-
mand for erhvervsrådet, ud-
trykte håb om, at erhvervs-
konferencen ville give de ek-
sisterende virksomheder op-
muntring og samtidig være
idegivende til nye, små fore-
tagender, som skal skabe be-
skæftigelse.
Fra lørdag, hvor borgme-
ster Cecilie Vahl åbnede
konferencen, til mandag ef-
termiddag, vekslede konfe-
renceforløbet mellem taler
og gruppemøder. Og igen
mellem fællesdrøftelser og
fremlæggelse af gruppens
resultater.
De deltagere, der kom fra
kommunen, blev opdelt i
seks arbejsgrupper, som
skulle bearbejde emner som
uldprodukter, skindproduk-
tion, kunsthåndværkspro-
duktion, levnedsmiddelpro-
duktion, turisme samt an-
den form for produktion.
En dagsorden dannede
grundlag for gruppernes ar-
bejde og målet med den var,
at der skulle fremlægges be-
skrivelse af Narsaqs svage
og stærke sider, at vurdere
mulighederne for et regio-
nalt samarbejde, angive mu-
lige erhvervsaktiviteter, de-
res rentabilitet, antal muli-
ge bekæftigede med mere.
Eksterne deltagere
De eksterne deltagere leve-
rede information om, hvad
der allerede var under plan-
lægning og snarlig igang-
sætning og tre af de frem-
mødte landstingsmedlem-
mer var blevet anmodet om
at give deres verbale bidrag.
Et dagordenspunkt måtte
udgå, idet direktør Niels
Fensbo fra det nyetablerede
Erhvervsudviklingsselskab,
som skal koordinere er-
hvervstiltag rundt langs
kysten, ikke var mødt op.
Dette blev beklaget fra flere
sider - ligeledes måtte re-
gionschef i Royal Green-
land, Knud Albrechtsen, er-
stattes fra en anden taler.
- Det er tydeligt, at befol-
kingen, specielt om vinte-
ren, mangler en spiserestau-
rant og en café, som udover
at opfylde mavens og smags-
løgenes ønsker, også kan
være stedet, hvor man kan
hvile sin sjæl - opleve noget
kulturelt og samle energi -
altså stedet, hvor man kan
møde andre mennesker,
sagde forstander på levneds-
middelskolen INUILI, Bola
Egede Martinsen, som på af-
bud skulle præsentere »Den
offentlige sektor«.
INUILI
Da INUILI er en alsidig
virksomhed, kunne der
fremdrages emner både in-
den for undervisning, turis-
me, hotelvirksomhed, re-
stauration og produktion
med grønlandske produk-
ter.
- Produktudvikling har gi-
vet resultater, og hvis det
bliver fulgt op med relevan-
te samarbejdspartnere, vil
det kunne give 4-5 arbejds-
plasker allerede nu. Og Bola
Martinsen fortsatte:
Levnedsmiddelskolen
INUILI var for lille allerede
fra starten. Vi har en kata-
strofal mangel på plads, bå-
de hvad angår undervis-
ningsfaciliteter, lærerværel-
se, administration og så vi-
dere. Der er for trange for-
hold til den nuværende elev-
mængde og medarbejder-
stab. Men samtidig hører vi
løbende, at landspolitikerne
foreslår, at INUILI skal ud-
danne KNI’s slagteriarbej-
der, at INUILI skal bespise
eleverne i efterskolen, at
INUILI skal være bespis-
ningssted for elever på den
kommende idrætshøjskole
og så videre.
- Den fysiske kapacitet er
for lille og er dermed med til
at begrænse udviklingen,
men det er vores håb, at der
ved en snarlig udvidelse kan
opnås tilfredsstillende ar-
bejdsforhold, som kan være
med til at skabe flere ar-
bejdspladser.
Bola Egede Martinsen
fortsatte:
- Byen vil med glæde tage
imod de nye skoler, men
hvis man opretter selvstæn-
dig bespisning på disse nye
institutioner, vil det skabe
en del nye arbejdspladser og
praktikpladser for levneds-
middelbranchen - noget der
er for få af.
Narsami inuussutissarsiornermik siunnersuisoqatigiit siu-
littaasuat Jonas Christiansen, direktør Flemming Bolø »Bo-
lø Management ApS«-meersoq aamma Narsap borgmesteria
Cecilie Vahl tassaapput Narsami inuussutissarsiorneq pil-
lugu ataatsimeersuarnermik sulissutiginnittut.
Formanden for Erhvervsrådet i Narsaq Jonas Christiansen,
direktør Flemming Bolø fra »Bolø Management ApS« og
borgmester Cecilie Vahl var initiativtagere til den store er-
hvervskonference i Narsaq. (Ass./Foto: Roland Thomsen).