Atuagagdliutit - 23.06.1994, Síða 6

6
Nr. 47 • 1994
GRØNLANDSPOSTEN
Fortsat tæt samarbejde mellem
Københavns og Grønlands stift
Solen går aldrig ned over biskop Erik Norman Svendsens stift
Biskoppit Kristian Mørch aamma Erik Norman Svendsen 1968-imili imminnut ilisarisima-
lersimapput, junillu 19-iani Erik Norman Svendsen-ip Kristian Mørch Kalaallit Nunaanni
biskoppitut atorfinitsippaa.
Biskopperne Kristian Mørch og Erik Norman Svendsen har kendt hinanden siden 1968, og
den 19. juni kunne Erik Norman Svendsen indsætte Kristian Mørch som biskop over
Grønlands stift. (Ass./Foto: Knud Josefsen).
NUUK(KK) - Københavns
og Grønlands stift kan fort-
sat bruge hinanden som go-
de venner. Vi har den fordel,
at vi har arbejdet tæt sam-
men i mange år på en utvun-
gen og ligefrem måde. Jeg er
ikke i tvivl om, at det vil fort-
sat være sådan, at når Kri-
stian Mørch trænger til et
godt råd - og det har enhver
biskop brug for en gang
imellem fra en kolega - så vil
han ringe til mig, og jeg vil
fortsat sætte mig i kontakt
med den grønlandske kirke,
når der er brug for det.
Det siger biskoppen over
Københavns stift Erik Nor-
man Svendsen, som søndag
den 19. juni indsatte Kristi-
an Mørch som Grønlands
første biskop.
Gennem et par århundre-
de var Grønland underlagt
Københavns stift, men si-
den den 1. november 1993
har Grønland været et selv-
stændigt stift med egen bi-
skop og domkirke.
Teologisk udsyn
AG: - På hvilke områder kan
Københavns stilt fortsat
hjælpe Grønlands stift?
- Vi kan fortsat være med
til at støtte bestræbelserne
på at højde den teologiske
standard i Grønland, siger
Erik Norman Svendsen. Det
er helt nødvendigt en gang
imellem at hente ekspertice
udefra, og det nærmeste
sted for Grønland vil meget
naturligt være Danmark og
Københavns stift. Med det
lille sprogområde og med
den forholdsvis lille skare
teologisk uddannede præ-
ster i Grønland er der et
stort behov for teologisk ud-
syn. Det er endnu ikke lyk-
kedes at stable en selvstæn-
dig teologisk uddannelse på
benene i Grønland, som ap-
pelerer til de unge om at gå
i gang med en teologisk ud-
danelse. Der ser jeg den stør-
ste opgave for den grøn-
landske kirke i de kommen-
de år. Ellers får man et me-
get stort problem med at
gennemføre det genera-
tionsskifte, som allerede nu
presser sig på.
- Det allerbedste for den
nye grønlandske folkekirke
er at blive en del af det dan-
ske folkekirke, og den grøn-
landske biskop en del af det
danske bispekollegium. Sto-
re væsentlige teologiske og
kirkelige spørgsmål kan den
grønlandske biskop nu de-
battere direkte sammen
med os andre, og han kan
hente inspiration og lægge
sig egen argumentation
frem for de andre bisper.
Der bliver tale om en meget
tæt vekselvirkning, teolo-
gisk og kirkelig, mellem
Grønlands stift og de øvrige
stifter, fordi biskopperne
mødes tre til fire gange om
året, og vi laver også andet
end at drikke the.
- Vi diskutere de spørgs-
mål, som er væsentlig for
folkekirken. Der udgår fra
disse bispemøder både teolo-
gisk og praktisk kirkelig in-
spiration hjem til ens eget
stift. Jeg tager aldrig fra et
bispemøde uden at have
lært noget, og det eneste
råd, jeg har givet biskoppen
i Grønland, er: Lad nu være
med at lade afstanden være
en hindring for at komme
sammen med os andre. Det
er vigtigt, at vi ikke undra-
ger os det arbejdsfælleskab,
som bisperne har.
Naturlig proces
- Hvordan oplever du den
proces, som er sket siden
Grønlands hjemmestyre i
1979?
- Den er både naturlig og
nødvendig. Jeg har såmænd
undret mig over, at det ikke
er gået hurtigere, siger Erik
Norman Svendsen. Med
hjemmestyret i 1979 og egen
vicebiskop i 1980 var det
kun et spørgsmål om tid om
indførelsen af den endelige
ordning, som nu er faldet på
plads. Jeg synes, det er den
rigtige ordning, som er fun-
det med Grønland som et
selvstændigt stift med egen
biskop og domkirke, men in-
den for det folkekirkelige
fælleskab. Det er vigtigt for
både Grønland og Danmark.
Nu skal den grønlandske
kirke finde sin egen identi-
tet og selv tage ansvaret for
sine beslutninger.
- Den nære forbindelse
mellem de to samfund fort-
sætter imidlertid, og det kan
vi begge have gavn og glæde
af. Samtidig betyder det, at
vi fremover kan samarbejde
som ligeværdige partnere.
Det er nu altid den bedste
måde at samarbejde på.
- Har Københavns stift
nogle gode råd til den grøn-
landske folkekirke, som sø-
ger fornyelse i disse år?
- Det er en problemstil-
ling, som vi også har i Dan-
mark, siger Erik Norman
Svendsen. Vi er i den heldige
situation i Danmark, at vi
inden for to år har fået en ny
bibeloversættelse af både
det nye og gamle testamen-
te, en ny musikbog til guds-
tjenesten, en ny ritualbog og
en ny salmebog er på vej,
mens der lige er kommet et
tillæg til den nuværende sal-
mebog med moderne sal-
mer. Vi er på dette punkt
længere fremme end den
grønlandske kirke med at
forny gudstjenesten, og det
er et af de vigtigste opgaver
for den grønlandske kirke i
de kommende år: At forny
gudstjenesten uden at slippe
traditionerne. Det er en ba-
lancegang, som er vigtig at
gennemføre med held.
- Hvis man havde spurgt,
hvordan kirken havde det i
Danmark for 10-15 år siden,
ville man nok kunne sige, at
den stod i de samme pro-
blemr som den grønlandske
kirker i dag. Det kneb med
at få fornyelsen i gang, at få
kontakt med de unge, og der
var mange, som gik andre
steder hen. Det har vendt i
løbet af de sidste 10-15 år
som følge af det teologiske
og kirkelige fornyelse i Dan-
mark. Jeg tror, at Grønland
oplever samme positive ud-
vikling, når en række initia-
tiver er kommet i gang.
- Jeg vil også pege på det
grundlæggende element, at
fornyelse skal komme som
følge af en teologisk nyvur-
dering: Hvad vil det sige at
forkynde evangeliet i et
grønlandsk sammenhæng.
Når dette teologisk feltar-
bejde er blevet udført, så
skal andre fornyelser nok
komme lidt efter lidt.
Åndelig sult
AG: - Hvorfor vinder nyreli-
giøske bevægelserne ind på
den grønlandske folkekirkes
traditionelle områder?
- Det hænger nok sam-
men med sekulariseringen i
begge vore samfund, siger
Erik Norman Svendsen.
Folk er brudt op fra genera-
tioners traditionele bindin-
ger, for eksempel til kristen-
dom og kirke, og derved bli-
ver man meget rodløs. Der
er vokset en generation op,
både i Grønland og Dan-
mark, som stort set ikke er
vokset op med en kirkelig
baggrund. De er selvfølgelig
nogen gange så åndelige
sultne, at de falder for det
første og det værste. Det ser
vi også i Danmark. Det er
vigtigt, at kirken hverken
lukker øjnene for den virke-
lighed eller lader sig for-
skrække. Vi skal komme på
banen med det kristne bud-
skab og gøre det på en måde,
så de unge kan se, at det er
noget bæredygtigt i deres
liv. Vi skal naturligvis også i
vor uddannelse sætte os ind
i hovedstrømninger i disse
nye religiøse bevægelser, for
for øvrigt ofte er gamle.
- Når sådanne religiøse
bevægelser vokser sig stær-
ke, er det gerne et tegn på, at
der er noget, der brænder
på. Men hvad? Jeg tror, at
det er åndelig rodløshed.
Denne rodløshed må kirken
tage alvorlig, og vi må sætte
ind med gedigen kristen-
domsundervisning for både
børn og unge, så de får noget
at vide om, hvad kristendom
virkelig er. Det er nok på
dette område, at der er ble-
vet svigtet, både i Danmark
og Grønland.
Beholder Bornholm
Indtil begyndelsen af
1990’erne bestod Køben-
havns stift også af Grøn-
land, Færøerne og Born-
holm. For et par år siden
blev Færøerne et selvstæn-
digt stift, og den 1. novem-
ber 1993 kom turen til Grøn-
land.
- Men Bornholm vil jeg ik-
ke af med, siger Erik Nor-
man Svendsen. Der har
skyldtes en naturlig udvik-
ling, at Københavns stift
har mistet Færøerne og
Grønland. Så kan jeg til gen-
gæld koncentrere mig om
København, hvor der er ri-
geligt med opgaver at tage
fat på.
- Jeg er også biskop i
Dansk Sømandskirke i
fremmede havne som Hong
Kong, Singapore, New York,
London, Antwerpen og
Hamborg. Selv om Færøer-
ne og Grønland nu er selv-
stændige stifter, er jeg fort-
sat biskop i »stiftet, hvor so-
len aldrig går ned«.
- Er du alligevel lidt ked af
at miste Grønland?
• Det er charmerende at
have med Grønland at gøre.
Jeg rejste straks herop efter
min bispevielse den 15. juni
1992, og jeg har været hert
igen i 1993 og nu 1994. Sam-
tidig er det en stor lettelse,
for Grønland er alligevel så
forskellig fra Danmark både
sprogligt og kulturelt, at jeg
ikke ville have en kina-
mands chance for at være en
effektiv eller brugbar biskop
i Grønland. Den rådgivning,
jeg har kunnet øve til vicebi-
skoppen, kan jeg lige så godt
øve til biskoppen, hvis han
ønsker det.
Mange kontakter
Den 53-årige biskop Erik
Norman Svendsen har i
mange år haft kontakt med
Grønland.
Som nyuddannet cand. te-
ol. i 1968 blev han bedt om at
læse teologi sammen med de
to grønlandske præster Kri-
stian Mørch og Jens Niel-
sen, som var på studietur til
Danmark. I seks år sad Erik
Norman Svendsen og Kristi-
an Mørch også i det køben-
havnske landemode, som er
kredsen af biskop og prov-
ster. Nu er de begge rykket
op i det danske bispekolle-
gium.
Fra 1980 til 1986 var Erik
Norman Svendsen general-
sekretær i Kirkefondet, som
i 1980 var med til at bygge
kirken i Napasoq. Ved indvi-
elsen af kirken fik Erik Nor-
man Svendsen foræret en
hvid anorak, som han også
bar i søndags ved kaflemi-
ken i Forsamlingshuset.
Den københavnske biskop
er også formand for Den
grønlandske Kirkesag. Nu
skifter Den grønlandske
Kirkesag i Danmark karak-
ter, idet forretningsudvalget
for Grønland er blevet op-
hævet på grønlandsk initia-
tiv den 1. november 1993.
- Vi skal på årsmødet til
efteråret tage beslutning
om, hvordan den grønlands-
ke kirkesag skal strukture-
res fremover, siger Erik
Norman Svendsen. Jeg reg-
ner med, at vi fortsat bevare
Den grønlandske Kirkesag
som en slags venskabsfore-
ning. Det er vigtigt for os i
Danmark løbende at få in-
formationer om, hvad der
sker i den grønlandske fol-
kekirke. Det kan vi bedst
formidle til præster og me-
nighed gennem Den grøn-
landske Kirkesag.
Der er jo også to store
grønlandske menigheder i
København med pastor Jens
Chr. Chemnitz og Århus
med pastor Karl Peter An-
dersen, som har brug for en
støttegrupe tæt på dem.
Så har Erik Norman
Svensen for øvrigt også læst
teologi på Københavns Uni-
versitet i 1960’erne sammen
med tidligere landsstyrefor-
mand Jonathan Motzfeldt
og provsten i Nordgrønland
Ilannguaq Jensen.
- Jeg husker Jonathan
som en meget venlig og lidt
stilfærdig studerende, siger
Erik Norman Svendsen.