Atuagagdliutit - 21.07.1994, Blaðsíða 5

Nr. 55 • 1994
5
GRØNLANDSPOSTEN
KULTURISINILERLUGU
DEN NORDISKE TEATERFESTIVAL
Nuummi ingerlanneqartoq naammassineqaq-
qammerpoq, taamalu Nuuk nipaarutiimivoq.
Nuuk Nordisk Teaterfestival iluatsilluartu-
mik ingerlavoq, isiginnaartut eqqarsaatigalu-
git. Inuit isiginnaartitsineq soqutigilluarmas-
suk. Aaqqissuisut isiginnaartitsisartoqatigiit
Silamiut, isiginnaartitsisartut kattuffiat KAI-
SKA aamma Silamusic suliartik annertooq
pillugu nersomeqartariaqarput. Takutissi-
mavaat inuit ornigutitinneqarsinnaasut, ajor-
nanngitsorlu soqutiginartunik isiginnaagas-
siomeq, naak isiginnaagassiat inini kusamar-
torsuami takutinneqanngikkaluartut.
Isiginnaartitsisaqattaamerup qanoq iline-
rani pinissaa aaqqissuisut nalunngilluarsima-
vaat. Aasaanera toqqameqarsimavoq meeq-
qat eqqarsaatigalugit, aallaamissamut periar-
fissaqanngitsut, imaluunniit allatut iliorlutik
illoqarfimmit qimagussinnaanngitsut. Taa-
maattumik qaammat juli toqqameqarpoq isi-
ginnaartitsisaqattaarfissatut. Aaqqissuisullu
isiginnaariartoqarpallaannginnissaa ersissu-
tigisimagunikku, ersissutigisaat qatangiin-
narpoq. Meeqqat inersimasullu isiginnaaria-
kaasorsuupput. Inuit aliikkusersomeqamis-
sartik kissaatigaat. Aliikkusersomeqarpullu
isiginnaartitsisartunit 52-init.
NORDISKE TEATERFESTIVAL-ip Nuum-
mi ingerlanneqamissaanut aaqqissuisut anin-
gaasanik katersiniamerminni annertuumik
suliniuteqarsimapput. Kalaallit Nunaanni isi-
ginnaartitsisartut kattuffiat, KAISKA, qallu-
naat isiginnaartitsartut kattuffiannik suleqa-
tigiinnissamik isumaqatigiissuteqarpoq, an-
ingaasallu amerlanersaat isiginnaartitsisaqat-
taamissamut tassannga pissarsiarineqarput.
Isiginnaartitsisaqattaarnermut aningaasat
missingersuusiat atugassat ikittuararsuup-
put, suliallu annertunersaat piumassutsimin-
nit ikiuuttunit suliarineqarlutik.
ISIGINNAARTITSISAQATTAARNERUP
nalaani Nuummi eqqumiitsuliomermut kul-
tureqamermullu illorsuassamik 1996-ip in-
gerlanerani inertussamik suliariumannittut
40-t neqeroorutaat tunniunneqarput. Anin-
gaasat atugassat qanoq amerlatiginissaat so-
qutigineqarpallaanngilaq. Illorsualiassaq
4.900 kvadratmeterinik angissuseqartussaq
60 millioner koruuninik akeqartussaavoq,
avillugulu akilemeqassalluni Nordisk Mini-
sterråd-imit, Nuup Kommuneanit aamma
Namminersomerullutik Oqartussanit. Sulia-
riumannittussatut neqeroorutit imminnut as-
sersuunneqarsinnaanngikkaluartut, taamaat-
toq Nuummi kulturimut illorsuassaq 71 mil-
lioner koruunit ataallugit akeqamavianngi-
laq.
Suliariumannittutut neqeroortut arlallit
neqerooruteqamerminni atortussat suuner-
sut sanaartornerullu qaqugu aallartinnissaa
apeqqutaatissimavaat. Suliariumannikkuma-
sut isumaqatiginiameqalissapput augustip
aallartinnerani, naammassissallutillu qaam-
matip naalemerani. Taamaattumik sanaar-
tomeq aatsaat aallartissaaq septemberip in-
gerlanerani - apisalemerata nalaani.
NORDISK MINISTERRÅD taamaallaat 20
millioner koruuninik akiliuteqarumavoq, so-
orlu tamanna rådep neriorsuutigereersima-
gaa. Akilli iluarsiissutaat tunngavigalugu aki-
liutissat 24 millioner koruuninik amerlassu-
seqalersimapput. Maannakkut komité anin-
gaasanik katersisitsilersimavoq, aningaasat
sinnerisa matussutissaannik.
Katersiniamikkut aningaasat qanorluun-
niit amerlatigisut isertinneqaraluarpata, an-
ingaasat sinneri Kalaallit Nunaanni nassaari-
neqartariaqarput, tassungalu atatillugu Nor-
disk Ministerråd erseqqissaateqarsimavoq il-
lorsuassap ulluinnami ingerlanneqameranut
aningaasanik akiliuteqamiamani. Ulluinnami
aningaasartuutit akilemissaat Nuup Kommu-
neata aamma Namminersomerullutik Oqar-
tussat isumagiumasimavaat.
Ingerlatsinermut missingersuusiaagallar-
tukkut takuneqarsinnaavoq ingerlatsinermut
aningaasartuutit 7 millioner koruuninik
amerlassuseqassasut, isertitallu 2,5 million-
er koruuninik amerlassuseqassallutik. Taa-
maattumik Nuup Kommuneata aamma Nam-
minersomerullutik Oqartussat matussutis-
saqartissavaat sinneruttut 4,5 millioner ko-
ruuniusut. Siomagut erseqqissaatigereersi-
mavarput - sulilu taama isumaqarluta - illor-
suaq 4.900 kvadratmeterinik angissuseqar-
toq atorlugu kusanartunik isiginnaartitsiso-
qarsinnaanngitsoq saqqummersitanillu taku-
titsisoqarsinnaanngitsoq 7 millioner komunit
taamaallaat atorlugit.
SIUSINNERUSUKKUT AG politikerinik
atorfilinnillu nassuiaaqqusisimagaluarpoq
kultureqamermut illorsuarmik taama angiti-
gisumik sooq peqartariaqamersugut. Sooq
Kalaallit Nunaanni aningaasat minnerpaamik
50 millioner komunit atomeqassappat kul-
tureqamermut, akikinnerusumik kulture-
qameq ingerlassinnaagaluaratsigu, aammami
kissaatigigatsigu zinkimik akuiaaveqalemis-
saq, aammalu Kalaallit Nunaanni mittarfilior-
nissaq arfineq-marlunnik, imaluunniit arfi-
neq-pingasuunerpat?
Suli nassuiaanneqanngilagut atortorine-
qarsinnaasut, soorlu katersortarfiit illoqarfin-
ni tamani pigineqartut iluarsaanneqarsin-
naannginnersut, taamalu aningaasarpassuar-
nik sipaarluta. Katersortarfiimmi atomeqar-
sinnaammata isiginnaartitsisartut eqqumiit-
suliortullu atugaasa pitsanngorsamissaan-
nut.
Iluaqutaanngilaq kultureqamermut illor-
sualioraanni igalaaminemik siniliinnarlugu.
Imaqartinneqartariaqarpormi. Naatsorsuutil-
lu manna tikillugu takusimasavut inissaqar-
tinneqanngillat.
(.Foto: Vivi Møller-Olsen).
KULTUR I GLAS OG RAMME
DEN NORDISKE TEATERFESTIVAL i
Nuuk er netop overstået, og stilheden har
igen lagt sig over byen. Nuuk Nordisk Tea-
terfestival var en succes, hvad publikum an-
gik. Folk vil gerne se teater. Arrangørerne
Silamiut Teatret, skuespillerforbundet KAI-
SKA og Silamusic skal have ros for deres
store arbejde. De har vist, at det kan lade sig
gøre at trække folk til, og det kan lade sig
gøre at lave interessante forestillinger, selv-
om stykkerne ikke blev fremvist i store flotte
lokaler.
Arrangørerne var bevidste omkring tids-
punktet for festivallen. Sommertiden blev
netop valgt af hensyn til de børn, der ikke har
mulighed for hverken at komme ud at sejle
eller på anden måde komme lidt væk fra
byen. Derfor blev juli valgt. Og havde arran-
gørerne sommerfugle i maven i angst over
om publikum ville blive væk, blev de bange
anelser gjort til skamme. Voksne og børn
strømmede til. Folk ønsker underholdning.
Og det fik de af 52 teaterfolk.
ARRANGØRERNE HAR lagt et stort arbej-
de i indsamling af penge til den nordiske
Teaterfestival i Nuuk.
Den grønlandske skuespilsammenslut-
ning, KAISKA, har en samarbejdsaftale med
det danske skuespillerforbund, hvorfa de fle-
ste af pengene til festivallen kommer. Festi-
vallen har kørt på et minimum af et budget,
og det meste af arbejdet er udført på privat
basis.
I MELLEMTIDEN indløb 40 tilbud på licita-
tionen af det kommende kunst- og kulturhus,
som skal placeres i Nuuk og være færdigt i
løbet af 1996. Her er ingen smalle steder. 60
millioner kroner er sikret det 4.900 kvadrat-
meter store projektet ligeligt delt mellem
Nordisk Ministerråd, Nuup Kommunea og
Grønlands Hjemmestyre. Og selvom de
mange tilbud umiddelbart ikke er sammen-
lignelige,, kommer byggeriet af det kommen-
de kulturhus i Nuuk ikke til at koste under 71
millioner kroner.
Mange af tilbudsgiverne tager i deres til-
budsgivning forbehold for materialevalg eller
starttidspunktet for byggeriet. Forhandlin-
gerne med tilbudsgiverne begynder i august
og ender i slutningen af måneden. Byggeriet
kan ikke begynde før engang i september -
når sneen så småt er begyndt at lægge sig.
NORDISK MINISTERRÅD har betinget sig
ikke at betale mere end de 20 millioner kro-
ner, som rådet oprindeligt gav tilsagn om.
Pristalsreguleret er det dog blevet til små 24
millioner kroner. En komité er i fuld gang
med at indsamle de resterende penge til det
kommende kulturhus i Nuuk.
Uanset hvor mange penge, der kommer
ind ved indsamlingen, skal resten af pengene
findes i Grønland, samtidig med at Nordisk
Ministerråd har understreget, at det intet vil
have med den daglige drift af kulturhuset at
gøre. Disse omkostninger har Nuup Kom-
munea og Hjemmestyret forpligtet sig til at
dække.
Et foreløbigt driftsbudget viser udgifter for
syv millioner kroner og indtægter på 2,5 mil-
lioner kroner. Således skal Nuup Kommunea
og Hjemmestyret ligeligt dække de reste-
rende 4,5 millioner kroner. Vi har tidligere
gjort opmærksom på og mener stadig, at det
er ren utopi at tro, man kan drive 4.900 kva-
dratmeter og vise mange flotte teaterstykker
og udstillinger for syv millioner kroner.
AG HAR TIDLIGERE efterlyst en god for-
klaring fra politikere og embedsmænd på,
hvorfor vi skal have så stort et kulturhus.
Hvorfor skal vi her i Grønland bruge mindst
50 millioner kroner på kultur, som vi kan få
på anden og billigere måde, når vi samtidig
ønsker et zinkraffinaderi og 7, eller var det 8,
landingsbaner i Grønland?
Vi har endnu ikke fået forklaringen på,
hvorfor vi ikke kan gøre de faciliteter, som
for eksempel de forsamlingshuse vi har i
hver en by, gjort bedre og dermed spare en
masse penge, som kunne bruges til at gøre
forholdene for skuespillerne og andre kunst-
nere bedre.
Det nytter ikke at lave et kulturhus, som
sættes i glas og ramme. Der skal også ind-
hold i det. Det er der ikke plads til i de
regnstykker, som vi har hidtil har set.