Atuagagdliutit - 18.08.1994, Side 3

Nr. 63 • 1994
3

GRØNLANDSPOSTEN
Isertitsivinnut utaqqisuerappoq
Politiit ukiumoortumik nalunaarusiaat naappertorlugu isertitsivinni
inissinneqamissaminnut utaqqisut nungussimapput
NUUK(FL) - Politiit ukiu-
moortumik nalunaarutaat
saqqummeqqammerpoq.
Nalunaarusiaq politiit uki-
up kingulliup ingerlanerani
suliarisarsimasaannik ima-
qarpoq, nalunaarummi naa-
lagaaffiup iluani politiit su-
liarisimasaannik nalunaar-
suutit saniatigut Qallunaat
Nunaanni politiit katersu-
gaasivittaarsimanerat atu-
arneqarsinnaavoq.
Pinerluuteqarsimasunut
inissiisarfinniittussanngor-
lugit eqqartuunneqarsima-
sunik utaqqisuerussimane-
ra nunatsinni najugaqar-
tuulluni soqutiginaateqar-
sinnaasorinarpoq. Piner-
luuteqarnermik kinguneri-
saanik pinerluuteqarsima-
sunut inissiisarfinniittus-
sanngortitaallutik eqqar-
tuuneqarsimasut akornini
utaqqisuerussimanera poli-
tiit mattussiviisa pinerluu-
teqarsimasunut eqqartuu-
saareersunullu inissiivigi-
neqartalernerat pissutaasoq
nalunaarusiami allaqqavoq.
Isertitsiviit nutaat
Ukiualunnguit matuma si-
ornagut politiit isertitsivi-
anni marluusuni toqusoqar-
nerata kinguneranik isertit-
siviit nutaanngilisimaqisut
nutaanik taarserneqartaria-
qamerat aalajangiunneqar-
poq. Isertitsiviit Qaqortumi,
Narsami, Maniitsumi, Aasi-
anni QeqertarsuarmUu ittut
nutaanik taarsernerisa sa-
niatigut nunaqarfinni pi-
ngasuni isertitsivinni ikual-
Nul ventelister
på Hotel Gitterly
lattuulemermi kalerrisaa-
rutinik pilersuisoqarsima-
soq nalunaarusiami ilan-
ngullugu nalunaarutigine-
qarpoq.
Politiit mattusiviini inis-
sinneqartartut tassaane-
rupput sivikitsumik isertit-
sivinniitussanngorlugit eq-
qartuunneqarsimasut. Sivi-
kinnerusumik isertitsivin-
niittussanngorlugit eqqar-
tuunneqartartut tassaane-
rusarput annikinnerusunik
pinerluuteqartarlutik iser-
titsivinniittusanngortitaa-
sartut, peqqarniisernermik-
kullu isertitsivinnut inger-
lasussangorteqqinneqartar-
tut.
Taaniatut illoqarfigisaq
qimannagu inissiisarneq eq-
qartuusaasimasunut sulif-
feqarsimagunik suliflim-
minnik qimatsisariaqan-
nginnerinik kinguneqartar-
mat iluaqutissartaqartoq
politimester Ole Gaard-ip
oqaatigaa. Politiit inissiisar-
fianni inissinneqartartut si-
visunerpaamik ukiup affaa-
ni inissinneqartussanngor-
lugit eqqartuusaasimasunu-
innaq atorneqartartut poli-
tiit qullersaata oqaatigaa.
Ukiut kingulliit arfinillit
ingerlanerini 1992-ip tu-
ngaanut piner luttaalisitsi-
nermi inatsimmik unioqqu-
titsisimasut politiinut naiu-
naarutigineqartartut ikili-
artuinnavissimagaluarput.
Ukiut kingulliit marluk
ingerlanerini politiinut suli-
assanngortitsisarnerit ki-
ngumut amerliartoqqilersi-
masut nalunaarusiami tak-
usassiarineqartut ilagaat.
Inunnik isumaginninner-
mut pisortaqarfik suleqati-
galugu politiinut nalunaa-
rutiginnittamerit amerliar-
toqqilernerat sumik pissu-
teqarnersoq misissuiffigine-
qarniartoq politimester Ole
Gaardip ilanngullugu oqaa-
tigaa. Taasuma pinerluute-
qartartut ikiliartulersima-
nerigaluat inuit ataatsimut
isigalugit ukioqqortusisima-
nerannik pissuteqarsorine-
rarpaa, ilisimaneqarmat
inuit ukioqqortusinerminni
pinerlunniartarnitik unitsi-
vinngikkunikku annikilli-
sittaraat.
Pineqaatissinneqarsimasunut isertitsiviit ulikkaaqqanerat
pissutigalugu eqqartuunneqarsimasut utaqqisariaqartar-
nerinik kinguneqartarsimagaluarpoq, maannali utaqqisue-
ruppoq.
Anstalterne for domsfældte har i mange år været overboo-
ket, nu er der ingen på venteliste. (Ass./Foto: Knud Josef-
sen)
Nu skal domsfældte ikke længere
vente for at blive anbragt på en anstalt,
siger politiets årsrapport
NUUK(FL) - Politiets års-
rapport er netop udkommet.
Som de foregående år inde-
holder årsrapporten oplys-
ninger om politiets mange-
artede opgaver både i Grøn-
land, Færøerne og i Dan-
mark. Udover statistikker
med videre kan man læse
om det nye politimuseum,
som blev indviet i Danmark
i november sidste år.
Det er dog mere interes-
sant - som grønlænder - at
bemærke, at domsfældte ik-
ke længere skal vente på at
blive anbragt i en anstalt.
Det skyldes, står der i års-
rapporten, at man er be-
gyndt at sætte lovovertræ-
derne og dømte personer i
politiets detentioner.
På grund af de tragiske
dødsfald i politiets detentio-
ner for et par år siden, har
rigsmyndighederne beslut-
tet at lave nye detentioner
eller istandsætte de eksiste-
rende. Udover de nybyggede
detentioner i Qaqortoq,
Narsaq, Maniitsoq, Aasiaat
og Qeqertarsuaq, er der i tre
bygder sat brandalarmer op
på. detentioner.
Det er hovedsalig perso-
ner der dømmes for at have
begået mindre grove krimi-
nelle handlinger, der døm-
mes og anbringes i detentio-
nerne i en kortere periode.
Personer som dømmes for
grovere kriminelle handlin-
ger bliver senere anbragt i
en anstalt.
Positivt
Politimesteren i Grønland,
Ole Gaard, siger, at der er
positive træk med hensyn til
detentions anbringelser i de
forskellige byer, idet de på-
gældende dømte pærsoner i
mange tilfælde kan beholde
deres arbejde - vel at mærke,
hvis den pågældende havde
et arbejde før domsafsigel-
sen. Videre siger politime-
steren, at detentionerne
kun bliver brugt til dem, der
har fået en dom på højst
seks måneders detentions-
anbringelse.
Domme om detentionsan-
bringelse har ikke i det væ-
sentlige berørt politiets dag-
lige arbejde. Narsaqs nye de-
tention er en enkelt gang
blevet brugt i den sidste må-
neds tid, mens detentionen i
Maniitsoq er blevet brugt to
gange, men det har ikke
voldt problemer for andre
midlertidige detentionsan-
bringelser oplyses det.
I Qaqortoq har der været
andre forhold at arbejde
med. Tre personer var i vin-
terperioden varetægtfængs-
let, hvilket betyder, at disse
må samles i en af detentio-
nerne i weekenderne, siger
stationslederen Bent Ole
Kristiansen i Qaqortoq. - Da
vi ikke længere har venteli-
ste for personer som er dømt
til anstaltanbringelse har vi
ikke flere personer i vores
detention, siger stationsle-
der Bent Ole Kristiansen.
Stigende kriminalitet
I de seks år, der er gået frem
til 1992 er politianmeldte sa-
ger vedrørende overtrædel-
se af kriminalloven været
faldende. Men desværre er
tallet igen de sidste to år sti-
gend.
Politimester Ole Gaard si-
ger også, at man i samarbej-
de med socialdirektoratet
agter at kulegrave baggrun-
den for de stigende politian-
meldelser. Politimesteren
mener, at den faldende kri-
minalitet, som skete i slut-
ningen af 80’erne kan for-
klares med ændringer i be-
folkningens aldersmæssige
sammensætning, fordi man
ud fra et videnskabeligt syn-
punkt ved, at jo ældre men-
nesker er jo mindre tilbøjeli-
ge er de til at begå kriminelle
handlinger - eller de droppier
helt kriminelle handlinger.
Qeqertarsuup isertitsiviani 1980-ikkut naalerneranni alia-
naqisumik toqusoqarnerata kingunerisaanik Kalaallit Nu-
naanni isertitsiviit pillugit oqallittoqalerpoq. Tamatuma
kingunerisaanik Qaqortumi, Narsami, Maniitsumi, Aasian-
ni - aammalu Qeqertarsuaq (assimi), oqallinnerup aallar-
nerfigisaani nutaanik isertitsiveqalerpoq.
Efter et tragisk dødsfald i detentionen i Qeqertarsuaq i
slutningen af1980’erne blev der rejst en debat om detentio-
nerne i Grønland. Resultatet blev blandt andet nye detentio-
ner i Qaqortoq, Narsaq, Maniitsoq, Aasiaat - og Qeqertarsu-
aq (billedet), hvor debatten startede.