Atuagagdliutit - 18.08.1994, Side 4

Nr. 63 • 1994

Sapaatit akunnerini makkunani atualemgaat 1131-t atuar-
tuunerup misigisassartai siulliit misigillattaarpaat.
I disse uger får 1131 nye skoleelever deres første oplevelse af
folkeskolen. (Ass./Foto: Knud Josefsen.)
Inisslaatileqatigliffiup INI-p
Nuumml immikkoortortaqarfia
TAMANUT
SULIARIUMANNIT-
TUSSARSIUSSIVOQ
Inissiaatileqatigiiffiup INI-p Nuumml immik-
koortortaqarfiata sullassat makku sullariu-
mannittussarsiorpai:
KAPISILLIT:
Illu affarleriik ataaseq:
Suliassaq K1: Sanasut, - pequsiortut, - igalaaleri-
sut aamma natilerisut suliassaat
Suliassaq K2: Qalipaaneq
Suliassaq K3: Ruujorilerineq
Suliassaq K4: Innaallagisserineq
Suliassat tamakkerlugit suliariumaneqarsin-
naapput.
Suliassaq tassaavoq illumik affarleriimmik illulior-
neq, qaarsumut atasumik qisunnik toqqavilim-
mik, ilanngunneqassappullu kuuffiliorneq, -
imermik kuuginnartussaliorneq,- kiassaateqarfi-
liorneq kiisalu innaallagisserinerit allallu.
Suliassat suliarineqalissapput 1994-mi, naam-
massineqarsimassallutillu 1995-mi.
QEQERTARSUATSIAAT:
Illu affarleriik ataaseq:
Suliassaq Q1: Sanasut, - pequsiortut, - igalaaleri-
sut aamma natilerisut suliassaat
Suliassaq Q2: Qalipaaneq
Suliassaq Q3: Ruujorilerineq
Suliassaq Q4: Innaallagisserineq
Suliassat tamakkerlugit suliariumaneqarsin-
naapput.
Suliassaq tassaavoq illumik affarleriimmik illulior-
neq, qaarsumut atasumik qisunnik toqqavilim-
mik, ilanngunneqassappullu kuuffiliorneq, -
imermik kuuginnartussaliorneq,- kiassaateqarfi-
liorneq kiisalu innaallagisserinerit allallu.
Suliassat suliarineqalissapput 1994-mi, naam-
massineqarsimassallutillu 1995-mi.
Suliassat titartagartaat uunga inniminnerneqar-
sinnaapput:
Rambøll, Hannemann & Højlund, Ingeniøritut
Siunnersuisarfik A/S, tlf. 2 40 88, august-ip 22-at
1994 nallertinnagu, tamatuma kingorna suliassat
titartagartaat naqiterivimmit nassiunneqaru-
maarmata. Suliassat titartagartaat 500, kr-ninik
siumoortumik akiliinikkut piniarneqarsinnaap-
put. Akiliutissaq checkiussaaq krydserneqarsi-
masoq, Inissiaatileqatigiiffimmut INI, Box 1609,
3900 Nuuk-mik allassimassussaq.
GRØNLANDSPOSTEN
Nutaamik aaqqissuussineq iserfigaat
Ukioq manna meeqqat atualersut ukiup siulianut naleqqiullugit amerleriarput,
atuarneq nutaamik aaqqissuusaasoq atualemgaat iserfigaat
Nuuk (FL) - Ukiakkut pisar-
tut nalliuttorsiutigineqar-
tartut ilagaat meeqqanik
atualersitsisameq, ulluni
makkunani sinerissami
meeqqat tamarmik katillu-
tik 1131-usut siullerpaamik
atuariarnerup misigisassar-
tai misigillattaavaat. Ukiu-
mut kin gu liermut naleqqi-
ullugu ukioq manna atua-
leqqartussat nunarput ta-
makkerlugu 210-nik amerle-
riarput. Siulliullutik atua-
leqqartitsisuupput Nanor-
talimmiut, taqqavani atua-
leqqaat 67-iusut arfinin-
ngornermi aggustip arfer-
ngani atualerput. Sineris-
sap sinnerani sapaatit akun-
nerisa m arluk ingerlaneran-
ni atualersitsinerit inger-
lanneqassapput.
Ukioq manna atualersus-
sat atuarfiup isaaffia ilum-
mut qaangerunikku iserfigi-
sassaat atualeqqaarnersior-
nermi siulimik misigisaan-
niit misigisassaat illoqarfiit
amerlanersaanni nutaaju-
soq ilitsoqqussaralugu atu-
garilissavaat. Atuarfiup
aaqqissuuteqqinnerisa ki-
nguneranik atuarfinni ka-
laaliaqqat qallunnaaqqallu
ataatsimoortillugit atuar-
tinneqalernerat ukioq atu-
arfiusoq manna aallarnerfi-
galugu piusussiarineqarsi-
masoq aallarnerlugu atuga-
rilissagamikku.
Akuleriissinneqalerput
Taama aaqqissuussamik
atuartitsineq Qaqortumi
Tasersuup Atuarfiani 1990-
imiilli misilittagaqarfigine-
qarpoq, ukioq mannali aal-
larnerfigalugu sinerissap
sinnerani atugaalernissaa
atualersussanut ilinniartit-
sisunullu nutaajuvoq.
Aaqqissuusineq tunnga-
vigalugu siornagut angajoq-
qaat meeqqamik kalaallisut
qallunaatulluunniit atuar-
tinneqarnissaanik qinigas-
sinneqartarnerigaluat ato-
runnaarsinneqassaaq.
Upernaap ingerlanerani
ukiut arlerlugit eqqartorne-
qareerluni atuutsinneqar-
tussanngormat Nuummi
ataatsimoortitsilluni atuar-
titsilernissaq apeqquserne-
qaraluarpoq, qallunaaqqat
kalaalliaqqallu immikkut
akuerisaasumik immik-
koortinneqarnissaat piuma-
sarineqaraluarmat. Nunat-
sinni atuarfiit annersaanni
Qaqortumi Tasersuup Atu-
arfiani ukiut pingasut taa-
ma ataatsimoortitsineq
ingerlanneqareerpoq, atuar-
fiup pisortaata Arne Kyed-
ip oqaatigaa misilittakkat
tunngavigalugit qinigassin-
neqassagaluarunik ukior-
passuarni immikkoortitsil-
luni atuartitsisarsimanerup
uterfiginissaa orniginan-
nginneru tissallugu.
Misilittagaqarfigereer-
paat
Ukiut sisamat sioqqutsillu-
ni Qaqortumi aaqqissuusi-
neq aallartinneqalermat
qallunaatut oqaasillit meeq-
qamik kigaannerusumik
ilikkariartornissaat aarleri-
galugu aaqqissuussinerup
atuutsinneqalernissaa na-
ngaanartoqartissimagaluar-
paat. Tamakkuli tassaane-
rusartut ukiut ikittuinnaat
maaneereernermikkut Qal-
lunaat Nunaannut uternis-
saminnik siumut aalajangi-
ussereersimasut. Maannali
ukiut pingasut ingerlareer-
nerini angajoqqaat aaqqis-
suusinerup maanna atorne-
qartup atuutsinneqarnissaa
orniginerugaat malugisar-
lugu Arne Kyed oqarpoq.
IlinniartitsisuUugooq meeq-
qanik ataatsimoortillugit
atuartitanik ilinniartitaqar-
tut oqaloqatigisarnerini
misilittakkat ersersippaat
taama aaqqissuussinerup
qularutiginneqqajaasumik
isiginiarneqarpallaarnissaa
pisariaqavinngikkalu ar toq.
Oqaatsit atuartitsissuti-
gineqarnerini meeqqat im-
mikkoortillugit atuartinne-
qartarput, siunertaasima-
galuarpoq atuartitsissutit
tamakkerlugit ataatsimoor-
titsilluni atuartitsiviusassa-
sut. Tamassumali immik-
kut isiginiarneqarsimanera-
nut ingammik Nuummiit
tamassuma iluatsitsiviunis-
saa ilimagineqarsiman-
ngimmat, tamanna kingu-
neqarpoq ataatsimoortitsil-
luni atuartitsisarnerup aal-
lartinneqarnerani oqaatsi-
nik atuartitsisarnerit kalaa-
laliaqqat qallunaaqqallu im-
mikkoortillugit ingerlanne-
qartalernerannik. Qaqortu-
miligooq periaaseq tamanna
aallaqqaataaniilli atorne-
qarsimavoq, Arne Kyed-illu
periaaseq tamanna aallaq-
qaataanni atorneqassappat
tulluarnerusoralugu ilan-
ngullugu oqaatigaa.
Oqaatsit atuartitsissuti-
gineqamerisa saniatigut
sammisassat allat tamarmik
matumani matematik ilan-
ngullugu ataatsimoortitsil-
luni atuartitsissutigineqar-
tassapput.
-Aarleqqutissaqaimgi-
laq
Qallunaaqqat kalaaliaqqal-
lu ataatsimoorlutik atuar-
tinneqalernerisa qallunaaq-
qat ilikkagassaminnik ki-
nguaatoornissaat aarleqqu-
tigisariaqanngitsoq Qaqor-
tumi Tasersuup Atuarfiani
pisortap oqaatigaa. Kalaallit
nalunaaqquttat akunnerini
ikinnnerusuni qallunaat-
toortitaasarnertik tunnga-
vigalugu ilinniarfinnut qaf-
fasinnerusunut ingerlaqqit-
tarsinnaappata, qallunaaq-
qat ingerlaqqinnissaminnut
inunnguuseralugu oqaatsi-
timik ilinniarfinni atornis-
saanut naammaginartumik
ilikkarsinnaassimassasut
Tasersuup Atuarfiani pisor-
tap oqaatigaa.
Atuartitsinerup ataatsi-
moorussifiiulernata kingu-
neranik meeqqat ataatsi-
moornerulersimanerat Ta-
sersuup Atuarfiani malugil-
luarneqarsimasut ilagaat.
Siornagut meeqqat kalaallit
qallunaallu avissaanngane-
rullutik pisarsimagaluartut
maanna atuarfiup saavani
anitsiarnerni ataatsimoor-
nerullutik pinnguartut tak-
ussaanerulersimapput.
Ny ordning trådt i kraft
Der er i år flere nye skoleelever i forhold til sidste år, og de nystartede elever er
gået direkte ind i den nye integreringsordning
NUUK(FL) - En af de faste
traditioner, der sker om ef-
teråret er børnenes første
skoledag, og i disse dage be-
gynder 1131 nye skolebørn i
hele Grønland. Når man ser
på antallet af de nye skole-
børn i forhold til sidste år, er
der 210 flere skolebørn, som
oplever folkeksolen for før-
ste gang.
Nanortalik Kommune
har som den første i hele
Grønland, startet skolen
lørdag den 6. august, og af
alle skoleeleverne var der 67
børn, som kunne opleve sko-
len for første gang. I løbet af
de næste to uger vil skolerne
langs kysten åbne for under-
visningen.
Når de nye skolebørn, går
over dørtærsklen i skolerne,
vil de komme til at opleve
ting, som deres forgængere
ikke har oplevet før, idet in-
tegreringsordningen træder
i kraft i forbindelsen med
børnenes første skoledag.
Den nye integreringsord-
ning, som er trådt i kraft ef-
ter den nye reform i skole-
væsenet, betyder, at de dan-
ske og grønlandske skoleele-
ver bliver samlet i en klasse.
Integreringen
Integreringsordningen blev
allerede i 1990 indført i" Ta-
sersuup Atuarfia i Qaqortoq
på forsøgsbasis, men efter-
som man har besluttet, at
ordningen også skal være
gældende i alle andre skoler
langs kysten, vil det blive en
ny oplevelse for både skole-
børn og lærerne.
Før i tiden kunne foræl-
drene selv vælge, om deres
børn skullle gå i en grøn-
landsk- eller dansksproget
klasse, men efter ordnin-
gens ikrafttræden frafaldt
den gamle ordning automa-
tisk.
Emnet har været debatte-
ret gennem flere år, men da
man blev klar over, at ord-
ningen skulle realiseres i år,
samledes en del forældre i
Nuuk og forsøgte at stoppe
integreringsordningen. I
Grønlands største skole i
Qaqortoq, Tasersuup Atu-
arfia, har man gennem tre
år kørt ordningen på for-
søgsbasis, og dertil siger
skoleinspektør, Arne Kyed,
at han ikke er meget for at
vende tilbage til den gamle
ordning med sprogopdelte
klasser.
Har erfaringerne
Mange var i Qaqortoq imod
den nye ordning for fire år
siden, fordi forældrene var
bange for, at børnenes evne
til at lære ville blive forrin-
get med den nye ordning. Og
det var mest forældre, som
kun havde været i Grønland
i en kortere periode, og som
havde besluttet sig til at rej-
se tilbage til Danmark efter
en bestemt periode. Men ef-
ter tre år med forsøgsornin-
gen, kan skoleinspektør, Ar-
ne Kyed, nu konstatere, at
disse forældre ved flere lej-
ligheder har givet udtryk
for, at de foretrækker at kø-
re videre med den nye ord-
ning.
Endvidere siger Arne Ky-
ed, at lærerne med erfaring i
undervisning i integrerings-
klasserne ikke mener, at der
er grund til nogen form for
usikkerhed ved denne form
for skolegang.
Ved sprogundervisninger-
ne bliver de grønlandske og
danske elever undervist
hver for sig, til trods for, at
man fra starten havde taget
initiativ til, at alle eleverne
skulle undervises sammen.
Men da man især fra Nuuk
ikke forventede, at sådan en
ordning kunne have større
fordel for undervisningen,
endte det med, at de grøn-
landske og danske elever
skulle undervises særskilt,
når det drejer sig om sprog.
Derfor har man i Qaqortoq
brugt den fremgangsmåde
fra begyndelsen, og Arne
Kyed mener, at det ville ha-
ve været mere hensigts-
mæssigt at anvende frem-
gangsmåden fra begyndel-
sen.
Derfor skal alle eleverne,
bortset fra timerne i sprog-
undervisningerne, være
samlet i forskellige fag, in-
klusive matematik.
- Ingen grund til panik
Skoleinspektøren i Taser-
suup Atuarfia i Qaqortoq si-
ger, at der ikke er grund til
panik, når grønlandske og
danske elever bliver integre-
ret i skolerne. Endvidere si-
ger skoleindpektøren i Ta-
sersuup Atuarfia, at når de
grønlandske elever, trods
færre skoletimer i dansk,
kan komme videre på højere
uddannelser, så vil de dan-
ske elever også have grund-
lag nok til at lære deres mo-
dersmål tilstrækkeligt i sko-
len.
En af de positive erfarin-
ger i Tasersuup Atuarfia er,
at de grønlandske og danske
skoleelever har knyttet sig
mere til hinanden i løbet af
forsøgsperioden. Tidligere
legede grønlænderne og
danskerne hver for sig, men
i dag kan man se skolebør-
nene lege sammen i frikvar-
tererne ude i skolegården.