Atuagagdliutit - 18.08.1994, Blaðsíða 14

Nr. 63 • 1994
/■/
KAPITEL
Kingumut Kunnak tunuar-
poq. Anersa taamani puisi-
mik pisaqakulajunnaarsi-
mariarami taamaalluni pit-
siorsimanersoq?
Kulusummiut Sermili-
gaarmiunit Sermilimmiu-
nillu akaarineqanngitsuup-
put, taamanili aamma Kulu-
suup eqqaamiunik tusar-
naartoqarput. Uku ivertut
inermata allamik avalatto-
qarianngimmat kinguliini-
arluni avalappoq, immaqa
aamma nammineq nunaq-
qatigisartakkani ersigisarsi-
manerlugit, toqutsiniara-
juttarmatami. Imalu appip-
P°q:
Taqqavunga orniikkuma
Kulusumut orniikkuma
kialusup ilassissanerpaa-
nga
kulusumiukajiit
mikernuakkqj illu tik pika-
jipput (soorlu meeqqat
naakkigusuffeqanngitsut)
isumakitsukajiit
kisialli eqqarsaatigigaat
toqutsinissaannartik eq-
qarsaatigigaat
kulusumiukajiit
mikernuakqjUlutik pika-
jipput.
Tunuartorlu nipangerput.
Mannalu silarsuaq alia-
naak, suli uanga isumanni
alian aannerusorilerpara,
ivertunik tusamaarneq nu-
annarinermit - ilinnialunni-
aramami.
Maannamullumi ilikka-
gaqarpunga, misigisimavu-
ngali suli amigarluinnartut.
Aatsaammi aallartinniami-
saalerpunga.
Tassa meeraanerma ilaru-
jussua Kunnakkunniittara-
ma misigisaqarfigisaqaak-
ka, taakkunaniittarnermil-
lu qitornaat sammisaqaak-
ka. Eqqaamalluakkama ila-
gaat Kunnaap tupanngin-
nersua. Uaanni-aasiit Toq-
qutamiilluta tupaaruppoq,
tupanik amerlasuunik piga-
luaraangami ingerlatiinnar-
taramigit. Taamani tupaa-
rukkami-aasiit Kunnak
utoqqalaarsuanngoreersi-
mavoq. Taamanikkullu Qe-
qertaasarmiuniipput
Imaakkakkut Nusukkali-
vakkullu, qatanngutigiit, ta-
maasalu Kunnaap illoralu-
git, asulumigooq taakkua
tupanik nunguutsiuitsuul-
lutik. Kunnak tupagunner-
mit noqinneq sapilerami pi-
leritsaffigai, asulu taamani
ukiassalerluni mallersor-
suulluni. Kunnaalli taman-
naluunniit soqutiginngilaa.
Aallamiinnalermat - tupa-
tornialufllginiarlugit - nuli-
ata pivaa: »Illorajuit ilivit-
suusisarput pingaartumik
natsersuaq amiiginnarlugu
ammarnaguluunniit toq-
qortaq, qerisalernissaanut
nerisassamaat.
»Eeqqi, minassanngila-
nga, uanga attamaartuk (tu-
pa) ajuleqaara.« Tassali tu-
pagunnerinnarminit neri-
sassalluunniit soqutiginngi-
lai. Qaarasiuseriarluni taa-
mak aallarpoq. Aqagukkul-
lu unnugiartulersoq aatsaat
tikippoq, ikkumi ungasia-
qimmata, tupamik naam-
massisimagunarluni, kisi-
anni nerisassamik nassataa-
qarani. -
Aamma ilaanni Kunnak
aliasuttorsiorpara. Ikkatsi-
miilluta ernerisa ilaat Qut-
suluk napparpoq, sivisu-
laartumillu napparsimallu-
ni piartuinnarluni kiisa to-
quvoq. Ernertik taanna
angajoqqaavisa assut nuan-
nar isar aat. Toqummat alia-
suuteqaat, taamani taama
aliasutsigisunik aatsaat tak-
uvunga, tassa erligigaluar-
neq, paniugaluarpat taa-
mannartuakajik pinnavian-
ngikkaluaraat. Nuliakasia
Natsi aliasuinnavippoq,
ataataatali erni toqusareer-
soq innarfigisarpaa. Innarfi-
gisimalerlugulu qissaserpal-
lattaraaq. Qialluni, qialluni
aqqaamarpaluleriaraanga-
mi anerneeruttaraaq. Taa-
maaligaangat aatsaat inuit
allat aalaterlugu anersaar-
teqqittaraat.
Taamani palasimik takor-
narpunga. Uffa oqariartor-
toqarsimariamata, palasip
Kristiaap taamani tikeq-
qammersimalluni ornippai,
tusarsimaneramigit eqqissi-
veqanngitsut. Tassanee-
reermat aliasuppallaarun-
naarput, qularnanngitsu-
mik oqaluussimariarmagit.
GEORGQUPPERSIMAAN
Tulliani sisamnngornermi
AG-mi nangissaaq
Nuummi Ilisassanik
Isumaginniffik
Bedemandsforretningen
Blok P, stuen Nr. 007
Tlf. 2 24 36 • Priv. 2 67 55
3900 Nuuk • Grønland

GRØNLANDSPOSTEN
KAPITEL 16
Kunnak, som havde an-
strengt sig meget, fortsatte i
almindelig tale: »Da blev
min forstand væk fra mig,
da denne min tåre løsnedes
fra mine øjne, hvorefter
denne tåre fløj over til denne
sæl, det åbne havs sæl. Så
blev min forstand væk fra
mig sammen med min tåre.
Denne tyndhårede sæl hav-
de taget det med udad.«
Hvilken magtfuld oplevel-
se, resultatet af de store til-
skikkelser i livet. Mon der
var noget andet, som kunne
komme på højde med dette?
Kunnak tav, og efter en kort
stund at have stået dér, gik
han tilbage til sin plads, og
rettede sine øjne et øjeblik
mod sine tilhørere, især Ma-
ratsi. Hvem andre mon hav-
de haft en så tor oplevelse?
Maratsi viste sig at være
parat til at svare Kunnak og
begyndte:
Så meget viden,
så megen erfaring,
- hvem skulle svare ham, -
Der blev sagt, at det var
mig, med megen viden
med megen erfaring
som skulle svare ham,
det var mig, der skulle
korrigere ham.
(Dette sang han med
tromme, men så begyndte
Maratsi at fortælle i en al-
mindelig tale, uden brug at
tromme):
Et nyt underlag, et under-
lag til en nyfødt kendte jeg
ganske vist, det nyud-
sprungne barns kkommen-
de underlagt kendte jeg gan-
ske vist. Hvad skulle det
bruges til, det øverste skind
af sæl, som en spækhugger
havde fanget?
(Maratsi havde fundet en
sæl drivende i vandet, som
en spækhugger havde
dræbt. Det stykke sælskind,
som lå øverst, havde han ta-
get fra, for at bruge det som
amulet. Maratsi havde for-
talt det til sin søn Ikimaleq,
som skulle have den amulet,
så han kunne fange sæler
nemt og ofte. At Maratsi
havde gjort sådan, havde
Kuuitsi fra Kulusuk hørt,
hvorefter Kuuitsi havde vi-
deregivet oplysningen til
Kunnak. Maratsi og Kun-
nak var jo uvenner, trods de-
res »sangvenskab«, og de
udslyngede ondskabsfuld-
heder mod hinanden, når
den anden part ikke hørte på
det. At Kuuitsi havde fortalt
Kunnak om det, var kom-
met til Maratsis kendskab,
og da han mistænkte Kun-
nak for at ville benytte det,
begyndte han selv at nævne
det. Han erfarede jo, at
KUnnak havde digtet en vi-
se, og det kunne tænkes, at
han måske ville tage dette
med. Efter en kort tavshed
og da hans modpart forblev
tavs, fortsatte han:)
Dette var ikke til brug
som underlag til en nyfødt,
kun som sæltække , da jeg
meget heldigt hørte om, at
det øverste stykke skind af
en sæl i vandet, som en
spækhugger har fanget kan
bruges som amulet for at
fange flere sæler, beholdt jeg
det for mig selv, - og jeg ven-
tede til han, jeg tænkte på
(sin søn), begyndte sin
fangst, og da han begyndte
at fange, tænkte jeg, at hvis
det kniber for ham at fange
sæler, da først vil jeg benytte
den, men da han »den gode«
heldigt ingen vanskelighed
havde med at fange sæler,
undlod jeg at benytte den,
beholdt den bare i mine tan-
ker, - hvem der har sagt mig
det? Hvem der siden havde
meddelt mig det, siden jeg
kendte det? Det var ham, en
af min familie, min svoger,
Kuuitsi, der havde meddelt
mig det, havde sagt mig det,
og således hørte jeg om det -
det var mærkeligt, for
Kuuitsi, min familie, min
svoger, er et usselt barn,
åbenmundet som et barn!
Han trak sig tilbage. Tilhø-
rerne ventede med spændte
ører, og det var et godt tids-
fordriv. Og lidt efter kom
Kunnak igen frem og sang:
Jeg sang en sang
på randen af kæmpegråd,
da den store kval
var på sit højeste,
men jeg ville også nævne,
jeg ville også udtale,
da jeg med min tryllesang
hidkaldte hin den tyndhåre-
de sæl,
den - ved bræens rand og
den kløfter,
grundigt tabte jeg,
min forstand mistede jeg,
for den tyndhårede sæl
tog den med sig,
tog den med sig udefter,-
og det resulterede i, at jeg
ikke mere kunne fange
en tyndhåret sæl, kunne
jeg ikke mere.
Igen trak Kunnak sig tilba-
ge. Mon det kunne tænkes,
at han havde digtet den vise,
fordi han netop på det tids-
punkt fangede ret sjældent?
Kulusuk-folkene var ilde-
sete af Sermiliks og Sermili-
gaaqs befolkning, og til
sangkampen var der tilhøre-
re fra Kulusuk-området. Da
nidvisesangerne var færdi-
ge, og der ikke var flere, der
trådte frem, rejste en af Ku-
lusuk-folkene sig for at give
sit besyv med, som afslut-
ning, muligvis fordi han selv
havde været bange for sine
pladsfæller, fordi de var så
mordlystne. Og han sang:
Når jeg kom derover til
når jeg kom til Kulusuk,-
hvem tog mig imod?
De usle Kulusuk-folk,
lignede børn uden hjerter;
de usle Kulusuk-folk
så overfladiske,
deres tanker drejede sig
kun om eet,
at myrde var det eneste,
de tænkte,
de usle Kulusuk-folk,
lignede børn uden hjerte.
Da han trak sig tilbage var
det slut med sangene. Vejret
var pragtfuldt, men inde hos
mig, i mit indre var det end-
nu smukkere, så glad var jeg
over at være tilhører til den-
ne sangduel - jeg ville jo lære
noget.
Og indtil nu havde jeg da
lært noget, men jeg følte, at
det var langtfra nok. Jeg
skulle først lige til at begyn-
de nu.
Som sagt: en stor del af
min barndom opholdt jeg
mig hos Kunnaks, og derfor
har jeg så mange oplevelser
med dem og sammen med
deres børn. Lad mig slutte
dette med at fortælle om
hans tobakshunger.
Det skete engang mens vi
var i Toqqutaq, at han ikke
havde mere tobak. For selv-
om han fik store forsynin-
ger, varede det ikke Isenge,
før han gik ud for det. Den-
gang han sædvanligvis gik
ud for tobak, var Kunnak al-
lerede højt til års. Og netop
dengang boede Imaakkats
og Nusukkalivats i Qeqer-
taasaq, to brødre, begge
Kunnaks fætre og disse gik
aldrig ud for tobak. Kunnak
kunne ikke mere bekæmpe
sin tobakshunger, hvorfor
han ville ud til dem. Det var
da efterår og der var høje
bølger. Men det generede ik-
ke Kunnak. Da han skulle af
sted - for at få noget tobak
hos dem - sagde hans kone
til ham: »Når dine fætre by-
der på en hel sæl, så tag et
stykke med hjem.« En hel
sæl plejede at være en klap-
myds, hvor kun skindet var
taget af og som var hengemt
til spisning. Den er en smule
fordærvet og frosset.
»Nej, jeg vil ikke have no-
get kød, det eneste jeg øn-
sker er tobak«. Han var ikke
interesseret i mad, kun i to-
bak. Så tog han sin kajak-
pels på og tog afsted. Først
dagen efter henimod aften
kom han tilbage - muligvis
mæt af tobak, men uden
madvarer.
- En anden gang observe-
de jeg også, at han var tyn-
get af sorg. Mens vi var i Ik-
katseq, blev en af hans søn-
ner, Qutsuluk, syg, og efter
en længere tids sygdom for-
værredes hans tilstand og
han døde. Forældrene var
meget glade for denne søn.
De blev meget sorgfulde, og
det var første gang jeg ople-
vede så stor en sorg blandt
mine landsmænd. Det var et
stort tab for dem at miste
ham. Hvis det havde været
en datter, havde de ikke sør-
get så meget. Kunnaks op-
rindelige kone, Natsi, fore-
tog sig ikke noget, men Kun-
nak lagde flere gange ved si-
den af sin døde søn. Hans
gråd endte i en hulken, så
han til sidst ikke mere kun-
ne få luft. Når det skete,
hjalp andre folk ham at få
luft igen.
På det tidspunkt så jeg en
prøst for første gang. Muli-
vis havde man sendt bud ef-
ter præsten. Kristian, som
Uge var kommet til østkys-
ten kom, måske fordi han
havde hørt, at famihen in-
gen fred havde på sig. Efter
hans besøg mildnedes deres
sorg, vel nok fordi han hav-
de talt til dem.
GEORG QUPPERSIMAAN
fortsætter næste torsdag
i AG. .
V_________________J