Atuagagdliutit - 30.08.1994, Page 2

Nr. 66 • 1994
GRØNLANDSPOSTEN
Ammassalik - Fortiden er nærværende
Mindeekspeditionen efter de glemte eskimoer i Sermilikfjorden fortsætter
AMMASSALIK(KK) - Det
store spørgsmål i Ammassa-
lik op til distriktets 100 års
jubilæum fredag den 26. au-
gust var, om Mindeekspedi-
tionen efter de glemte eski-
moer i Sermilikfjorden er
blevet gennemført med suc-
ces.
Har Gedion Qeqe og Palus
Taunajik og de øvrige med-
lemmer af Mindeekspeditio-
nen mødt folk, som lederen
af Konebådsekspeditionen
Gustav Holm overså for 100
år siden, da han atter kom
til Ammassalik for at opfyl-
de sit løfte 10 år tidligere om
at grundlægge handelen og
missionen på Østkysten?
Svaret blæser stadig i vin-
den. AG havde søndag den
Aningoasaqamermui
Pisortaqarfiup
Ineqamermut immikkoortorfaata
Sisimiuni immikkoortortaqarfia
maiumuuna
TAMAMUT SULIARIU-
MANN1TTUSSARSIUUSSIV0Q
Aningaasaqarnermut Pisortaqarfiup Ineqarner-
mut immikkoortortaata Sisimiuni immikkoortorta-
qarfia matumuuna inissiaatileqatigiiffiup INI A/S-
p allaffeqarfittaassaata suliassartaasa sinneri su-
liariumannittussarsiuuppai, tassaasut etape 4
aamma 5.
Beton-i/nik suliaq maanna suliarineqartoq pinga-
sunnik quleriiuvoq, sannai tassaallutik katitikkat
(illup saarni) nalinginnaasut. Qalia quassuttuu-
lersugassaavoq, pladersuarnillu scating c-c-nik
pappiliarsuartalinnik qaalersugassaalluni.
Suliassat fagentreprisitut suliariumannittus-
sarsiuunneqarput, periarfissaavorli suliassat
ataani taaneqartut ataasiakkaarlugit, arlarii-
aarluglt, tamakkerlugilluunniit suliariumas-
sallugit:
Suliassaq nr. 4: Sanasut suliasaat
Suliassaq nr. 5: Qammaasut suliassaat
Suliassaq nr. 6: Qalipaasut suliassaat
Suliassaq nr. 7: Ruujorilerisut suliassaat
Suliassaq nr. 8: Innaallagisserisut suliassaat
Suliassaq nr. 9: llluliorfissagissaaneq
Suliariumannikkumanermik neqeroorut aalajan-
gersimasumik akilimmik piffissallu aalajangersi-
masup iluani suliaqarnissamik neqeroorummik
imaqassaaq.
Pingasunngorneq august-ip 31-anit 1994 sulias-
sat titartagartaat Aningaasaqarnermut Pisorta-
qarfiup Ineqamermut immikkoortortaata Sisimiu-
ni immikkoortortaqarfianut, Box 430, 3911 Siisi-
miut, inniminnerneqarsinnaalissapput. Titartak-
kat pigineqartillugit tassanngaanniit tunniunne-
qarumaarput/nassiunneqarumaarput.
Suliassat titartagartaannik inniminniinermi akiliu-
tigineqassaaq checki krydsiligaq 1.000 kr.-ninik
nalilik Aningaasaqarnermut Pisortaqarfiup Ine-
qarnermut immikkoortortaata Sisimiuni immikko-
ortortaqarfianut allanneqarsimasussaq.
Akiliutigineqarsimasut utertinneqarumaarput ti-
tartakkat innerlerneqarsimanngitsut Aningaasa-
qanermut Pisortaqarfiup Ineqamermut immikko-
ortortaata Sisimiuni immikkoortortaqarfianut
utertinneqarpata. Utertitsinissaq kingusinner-
paamik pissaaq suliariumannittussarsiuussineq
ullunik arfineq pingasunnik pisoqaassuseqalere-
ernerani.
Suliariumannittussarsiuussisoqassaaq sisa-
manngornermi septemberip 29-ani 1994 nalu-
naaqutaq 10.00, Sisimiuni immikkoortortaqarfim-
mi Nikkorsuarni.
Pisortat aningaasaliissuteqartut akuersissute-
qarnissaat apeqqutaalluni sanaartorneq aallar-
tinneqassaq oktoberip naajartornerani 1994,
naammassineqarsimaassaarlu iserterfigeriaan-
nanngorlugu julip qeqqata missaani 1995.
Anlngaasaqanermut Pisortaqarfiup
Ineqamermut Immlkkoortortaa
Sisimiuni immikkoortortaqarfik
Box 430 • 3911 Sisimiut
Tlf.: 1 48 66 • Telefax: 1 48 87
28. august en snak med Ge-
dion Qeqe og Paulus Tauna-
jik, men de var yderst få-
mælte om Mindeekspeditio-
nens foreløbige resultater.
- Mindeekspeditionen rej-
ste som planlagt i juni ind i
Sermilikfjorden, fortæller
Gedion Qeqe og Paulus Tau-
najik. Vi har ført en detalje-
ret dagbog over vor rejse og
de observationer og funde,
som vi gjorde på turen. På et
kort over Sermilikfjorden
har vi nøje indtegnet vor ru-
te, så vi præcis ved, hvad vi
har set og fundet de forskel-
lige steder. Besejlingsforhol-
dene i Sermilikfjorden har
været fine i år, og det er lyk-
kedes os at trænge dybt ind
schere i bunden af fjorden.
AG: - Fandt Mindeekspedi-
tionen eskimoer, som ikke
har haft kontakt med resten
af distriktet i de seneste 100
år?
Gedion Qeqe og Paulus
Taunajik: - Det er endnu for
tidligt at sige noget konkret
om Mindeekspeditionens
rejse til bunden af Sermilik-
fjorden. Vi har gjort så man-
ge observationer og fund, at
vi ikke anser Mindeekspedi-
tionens arbejde for afsluttet.
Vi er parat til at rejse ind i
fj orden endnu en gang for at
fuldføre vort arbejde, og vi
er i gang med at rejse de nød-
vendige penge til at afslutte
ekspeditionen.
AG: - Hvad siger folk i Am-
massalik til Mindeekspedi-
tionen?
Gedion Qeqe og Paulus
Taujanik: - Mens vi forbe-
redte Mindeekspeditionen
sidste år, fik vi så mange
meldinger fra folk i hele di-
striktet, som klart pegede
hen mod håndfaste realite-
ter i bunden af Sermilikfjor-
den. Disse meldinger har gi-
vet os optimisme og styrke
til at gå videre med vort ar-
bejde. Andre i Ammassalik
trækker på smilebåndet og
kalder os for »Ghostbus-
ters« efter den amerikanske
film om spøgelsesjagt. Vi
har valgt at undlade at kom-
mentere denne snak indtil
ekspeditionen er helt gen-
nemført, så vi kan desværre
ikke i dag sige noget afgø-
rende om de glemte ekski-
moer i bunden af den store
Sermilikfjord.
Amuletter og tegninger
Det ligger altså fast, at Min-
deekspeditionen på selve ju-
bilæumsdagen fredag den
26. august ikke var i stand
til at komme med det ende-
gyldige bevis for Gedion Qe-
qes og Paulus Taunajiks teo-
ri om, at der stadig lever
eskimoer i bunden af Sermi-
likfjorden, som aldrig har
været i kontakt med vor så-
kaldte civilisation.
Til gengæld er der i denne
tid på museet i Tasiilaq rig
lejlighed til at se den eksi-
moiske fortid, som kun lig-
ger 100 år tilbage. I disse ju-
bilæumsdage udstiller mu-
seet i den gamle kirke både
præsten Christian Rosings
amuletsamling og Kaarale
Andreassens tegninger til
Knud Rasmussens bog om
myter og sagn fra Østgrøn-
land.
Christian Rosing blev i
1904 præst i Ammassalik, og
han fortsatte arbejdet med
at udbrede kristendommer i
distriktet. Han var imidler-
tid også stærkt interesseret i
østgrønlændernes tro og
kultur. I de første år fik han
indsamlet 66 amuletter fra
folk, der var blevet døbt. I
stedet for at brænde dette
hedenskab nedskrev han
omhyggeligt alle oplysnin-
gerne om amuletternes be-
tydning og formål. Samlin-
gen blev senere overgivet til
Danmark Nationalmuseum,
som i 1986 tilbageførte de 66
amuletter til Grønlands Na-
tionamuseeum og Arkiv i
Nuuk.
Anderledes står det til
med Kaarale Andreassens
tegninger, som stadig befin-
der sig på et magasin i Dan-
marks Nationalmuseum i
København. Kaarale Andre-
assen havde et nært og lang-
varigt samarbejde med
Knud Rasmussen. De smuk-
ke blyanttegninger, som i
denne tid kan ses på museet
i Tasiilaq, er lavet i 1919 på
bestilling fra Knud Rasmus-
sen til bogen »Myter og
Sagn«, som udkom i 1921.
Tegningerne endte på Na-
tionalmuseet i København,
hvor de er opmagasineret.
Ved åbningen af udstillin-
gen »Den gamle tro« den 8.
august i Tasiilaq beklagede
borgmester Anders Andre-
assen, at der ikke kan blive
tale om en længerevarende
deponeringsaftale af de
mange museumsgenstande
indsamlet i Østgrønland.
Den mangeårige præst i
Ammassalik Henrik Abei-
sen benyttede åbningen af
udstillingen til at slået slag
for Kaarale Andreassen.
Ifølge lokalbladet »Sukag-
saut« sagde Henrik Abeisen,
at Knud Rasmussen har fået
alt for meget af æren for den
storslåede film »Palos bru-
defærd«, mens Kaarale An-
dreassens store indsats helt
er blevet forbigået. - Godt
nok havde Knud Rasmussen
fået ideen til filmen, men
handlingen, replikkerne og
instruktionen var Kaarales
værk, sagde Henrik Abei-
sen.
- At disse kendsgerningen

Gedion Qeqe-p ilisimasas-
sarsioqatinilu allat ilagalu-
git Sermilimmiissimapput
eskimuutoqqanik ujarlersi-
mallutik. Gedion Qeqe siu-
mugaqarsimanerminnik
oqaaseqarumanngilaq, an-
galaqatinili ilalugit Sermili-
liaqqinnissaminnut piareer-
simanerarput, taakkua
inuit puigukkanik pineqar-
tartut ujariartorlugit.
Gedion Qeqe har sammen
med de øvrige medlemmer
af Mindeekspeditionen væ-
ret inde i Sermilikfjorden
for at lede efter de forsvund-
ne eskimoer. Gedion Qeqe
vil ikke i dag afsløre, hvad
ekspeditionen har fundet,
men han er sammen med de
øvrige medlemmer parat til
at tage på endnu en tur til
bunden af Sermilikfjorden
for at løse mysteriet om-
kring de forsvundne eski-
moer.
dag er ukendte for offentlig-
heden, skyldes dansk hov-
mod og arrogance overfor
grønlænderne, sagde Hen-
rik Abeisen. Ved genudsen-
delsen af »Palos brudefærd«
i dansk TV for nogle år tilba-
ge havde Henrik Abeisen
ringet til Danmark Radio og
gjort opmærksom på dette
forhold, men han var kun
blevet mødt med et skulder-
træk.
Mere om Ammassaliks
100 års jubilæum på torsdag
i AG.
inrfp
Tallimanngomermi august-ip 26-ani Ammassalik nalliut-
torsiutigineqarmat erfalosorpassuit amuneqarsimapput,
kommunellu allaffiata saavani kaffillertoqarpoq aliikkuser-
suisoqarlunilu.
Flagene var hejst i hele Tasiilaq på jubilæumsdagen fredag
den 26.august. Foran rådhuset var der kaffemik og masser
af underholdning.