Atuagagdliutit - 30.08.1994, Page 11

Nr. 66 • 1994

GRØNLANDSPOSTEN
Narsaq: - Erhvervskonference
skal sætte skub i kommunen
Borgmester Cecilie Vahl: - Vi vil meget gerne udvikle fåreavl, landbrug, fiskeri,
fangstervhverv, eksport, borgerservice og turisme
Borgmesterimut
apeqqutit qulit
10 spørgsmål lil
borgmesferen
NUUK(KK) - På vor strejf-
tog i sommerlandet er AG
kommet til en af Grønlands
mindste, men også smukke-
ste og hyggeligste kommu-
ner Narsaq.
Mens turismen først er
ved at blive udviklet andre
steder i Grønland har Nar-
saq, som rummer lufthav-
nen i Narsarsuaq, i en lang
årrække været målet for
mange turister.
Turisme er blot et af de
mange erhverv, som Narsaq
satser på i de kommende år.
I foråret holdt kommunen
en bredt anlagt erhvervs-
konference, og mange gode
ideer opstod. Det er så opga-
ven for kommunen at være
med til at føre de bedste af
ideerne ud i livet, så Narsaq
kan nedbringe sit meget hø-
je arbejdsløshedstal.
Narsaq var i mange år en
af partiet Atassuts højborge,
men sidste forår skete der et
systemskifte. Den 44-årige
overlærer Cecilie Vahl fra
partiet Siumut kunne sætte
sig i borgmresterstolen som
een af Grønlands fem kvin-
delige borgmestre, men
Narsaq har nu også en lang
tradition for kvindelige
borgmestre, så det var må-
ske ikke så overraskende
endda.
Den flotte natur
AG: - Hvad gør netop din
kommune til noget helt spe-
cielt i Grønland?
Cecilie Vahl: - Jeg kan
nævne flere ting. For det
første er det naturligvis
kommunens skønne natur
og dens renlighed, som man
uvægerligt lægger mærker
til. Vi har dejlige varme som-
merdage og ikke så kolde
vintre - når vi ser bort fra
områderne i bunden af fjor-
dene. På disse kanter kan
det godt være meget koldt
om vinteren, fordi det er så
tæt ved indlandsisen.
- Fiskeriet er det vigtigste
erhverv i kommunen. Det er
meget opmuntrende for os
at se Royal Greenlands ud-
bygning af produktionsap-
paratet, som gør Narsaq til
centrum for rejeproduktio-
nen i Sydgrønland. Jeg me-
ner, at Royal Greenlands
planer om udbygning af pro-
duktionen er gode og fornuf-
tige investeringer i fremti-
den. Grønland oplever i dis-
se år en økonomisk afmat-
ningsperiode. Derfor er det
nødvendigt at rationalisere
de samfundsvigtige opgaver,
selvfølgelig under hensynta-
gen til de forskellige potenti-
elle muligheder.
- Det næstvigtigste er-
hverv i kommunen er fåre-
avl, som også gør vor kom-
mune til noget specielt i for-
hold til andre kommuner.
Dertil skal ikke glemmes, at
det netop er fårholdernes
skyld, at vi har så rent et
miljø.
- Bygdebefolkningen ar-
bejder ihærdigt sammen for
at beskytte miljøet, som der-
ved også er med til at vise
kommunens renlighed ud af
til. Som den eneste by i
Grønland har Narsaq et
slagteri, netop på grund af
fåreavlen i kommunen.
Slagtningen af lam, der nor-
malt starter om efteråret,
giver en del arbejdspladser
for Narsaq, der i forvejen er
plaget af arbejdsløshed. Men
slagtningen finder kun sted
i kortere periode. Derfor
nærer vi store forhåbninger
til KNI, som fra 1995 overta-
ger slagteriet, blandt andet
med henblik på at udbygge
produktionen, som vil føre
til faste arbejdspladser året
rundt.
- Det, der også gør vor
kommune til noget specielt,
er, at der er masser af mine-
ralforekomster. Bland andet
kan jeg nævnte den berømte
smykkesten tugtupit samt
forekomsten af kvarts.
- Jeg vil heller ikke undla-
de at nævne lufthavnen i
Narsarsuaq. Kommunalbe-
styrelsesmedlemmet der
kan så selv flyve hertil med
sin egen fly, når kommunal-
bestyrelsen skal holde mø-
de.
- Lufthavnens nære place-
ring i forhold til Narsaq har
en meget vigtigt betydning
for turismen. Lufthavnen i
Narsarsuaq er også skrevet
ind i verdenshistorien, da
den med sin etablering un-
der II verdenkrig blev en
meget vigtigt transitluft-
havn for det amerikanske
luftvåben, der fløj tropper og
materiel til det krigshærge-
de Europa. Narsarsuaqs op-
land er et skønt område, og
turister har gode mulighe-
der for at nå ind til indlands-
isen. Elven med masser af
ørreder har gode fangstmu-
ligheder.
- Det er også for mig en
glæde at nævne en vigtigt
del af Grønlandshistorien,
nemlig nordboernes koloni-
sation af Sydgrønland for
1000 år siden. De kaldte om-
rådet for Østerbygden. Erik
den Røde bosatte sig på den
anden side af Narsarsuaq og
kaldte stedet for Brattalid,
hvor de nuværende beboere
kalder stedet for Qassiar-
suk. På dette sted byggede
Erik den Rødes kone Tjohil-
de en kirke, som i dag er be-
rømt som den ældste krisne
kirke i den nordamerikan-
ske kontinent.
- Vi skal heller ikke glem-
me Igaliko, som også er en
flot repræsentant for kom-
munens berømte skønne na-
tur. Fåreholderbygden Iga-
liko har ligesom Qassiarsuk
været nordboernes højborg.
Den var bispesæde i sin tid,
og arkæologerne fandt den
berømte bispestav under
udgravningerne for år tilba-
ge-
- Gletscheren nord for
Narsaq er også et yndet tu-
ristmål.
- Som den eneste by i
Grønland har Narsaq pr. 1.
juni fået et KNI-isfabrik. Da
mange af os kan godt li’ is,
håber jeg, at isfabrik kan kø-
re rentabel i fremtiden.
- Hvad angår skoler, så
har vi en levnedsmiddelsko-
le her i byen, i daglig tale
kaldet INUILI. Eleverne
kommer fra nær og fjern.
Skolen tilbyder forskellige
uddannelser som for eksem-
pel som kokke, tjenere og
bagere. Kommunen er me-
get glad for, at skolen er pla-
ceret her i byen, og dens til-
stedeværelse gavner også
turismen i Narsaq.
Balance i økonomien
AG: - Hvad er den største
opgave for kommunalbesty-
relsen i denne valgperiode,
og hvordan vil kommunal-
bestyrelsen løse denne opga-
ve?
Cecilie Vahl: - Kommu-
nens økonomi: Kommu-
nalbestyrelsens vigtigste op-
gave er at stabilisere kom-
munens økonomi. Det er
vigtigt, at budgetterne i de
næste fire år balancerer.
Socialområdet: For os
er det vigtigt at styrke ud-
viklingen af medborgemes
legemlige og åndelige vel-
færd og udvikle deres for-
skellige muligheder. Vi skal
derfor arbejde for
- at aflaste de arbejdsledi-
ges vilkår og sikre dem mu-
ligheder for aktiviteter,
- at aflaster de handicap-
pedes vilkår,
- at børneinstitutioner og
skoler har et fælles grund-
læggende mål,
- at de mindste skoleele-
ver har pasningsmuligheder
efter skoletid.
- at fritidsklubben og ung-
domsklubben deles op i to
selvstændige institutioner i
erkendelse af, at børns og
unges nehov er forskellige,
- at støtte ungdommen,
som med deres forening som
udgangspunkt arbejder for
oprettelsen af en dagklub,
der tilgodeser deres interes-
ser,
- at ældre mennesker del-
agtiggøres i det lokale sam-
fund,
- at sikre udbetalingen af
underholdsbidraget til enli-
ge forældre dagen før bar-
nets fødselsdag,
- at vi ved kommunekon-
torets ombygning også har
planer om at lave en sær-
skilt reception for børn, un-
ge og for familier.
Erhverv: Vio skal skitse-
re en plan for fåreholderste-
dernes udvikling i tæt sam-
arbejde med kommunalbe-
styrelsen og bygdebestyrel-
serne.
- Vi vil meget gerne udvik-
le fåreavl, landbrug, fiskeri,
fangstervhverv, eksport,
borgerservice og turisme.
For at kunne opnå de bedst
mulige produktionsresulta-
ter, er det for os vigtigt at
samarbejde med Royal Gre-
enland.
Anlægsarbejder: Vi vil
hele tiden prikke til Hjem-
mestyret, for at boligbygge-
riet kan komme i gang igen.
Med hensyn til det fremtidi-
ge boligbyggeri er det vig-
tigt, at byggeriet kommer til
at koste så lidt som muligt.
Her tænker vi på brugen af
forskellige byggematerialer,
der kan gøre byggeriet billi-
gere.
- Med i disse overvejelser
er det også vigtigt, at den
hjemmehørende arbejds-
kraft har første prioritet til
de ledige stillinger.
Bygder: Vi finder det vig-
tigt, at bygdebefolkningen
får mere kompetance om-
kring deres anliggender, og-
så når det gælder ledelse og
udvikling. Bygderne bør og-
så forhøres for tanken.
- Vi vil altid være op-
mærksom på, at der mellem
byen og bygdern er sam-
menhæng i undervisningen.
Forsamlingshus: Vi ar-
bejder for, at forsamlings-
huset omdannes til et med-
borgerhus med egen besty-
relse.
Mandetimer: Vi arbej-
der for, at ungdomsprojek-
tet NIS, kunsterværksted
og uldgarveri, der alle kører
med mandetimeordningen, i
fremtiden kører med renta-
ble økonomiske vilkår, og at
NIS også deltager i et arbej-
de som møbelbetræk.
AG: - Hvordan fungerer
samspilet mellem borger og
kommune i sin kommune?
Cecilie Vahl: - Informatio-
nen til borgerne sker via
borgermøder, radio- og Tv-
udsendelser og gennem lo-
kalbladet.
- Vi besøger bygderne
mindst én gang om året.
Erhvervsudvalg
AG: - Hvor stor er arbejds-
løsheden, og hvad gør kom-
m unen for at bekæmpe den ?
Cecilie Vahl: - Der er i dag
148 registrerede arbejdsløse.
Kommunen arrangerede i
april en erhvervskonference
med henblik på etableringer
af vedvarende arbejdsplad-
ser.
Erhvervskonferencen ud-
møntede blandt andet i, at vi
nedsatte et erhvervsudvalg,
hvis vigtigste opgave er - i
samarbejde med den kom-
mende erhvervskonsulent -
at danne basis for de tanker
omkring etableringen af
vedvarende arbejdspladser,
som blev fremlagt på er-
hvervskonferencen.
- Erhvervsudvalget, hvis
medlemmer har grundig er-
faring indenfor erhvervsli-
Cecilie Vahl: - Inuussutissa-
lerinermik ilinniariiup
INUILI-p Narsamiinnera
nuannaarutigeqaarput tak-
ornariaqarnermuttaaq ilua-
qutaammat.
Cecilie Vahl: - Vi er meget
glad for, at levnedsmiddel-
skolen INUILI er placeret
her i byen, og dens tilstede-
værelse gavner også turis-
men i Narsaq.
vet, er opsat på at yde et godt
stykke arbejde. Derfor reg-
ner vi med, at mange af tan-
kerne fra erhvervskonferen-
cen realiseres i den nærme-
ste fremtid.
-1 bestræbelser på at be-
kæmpe arbejdsløsheden har
Hjemmestyret i 1994 bevil-
ligt kommunnen 34.272
mandetimer. Vi er meget
glad for, at arbejdsløse selv-
stændig har etableret deres
egen forening. Vi håber, at
vi kan opnå mange positive
ting gennem et godt samar-
bejde med denne forening.
Musik- og
idrætshøjskole
AG: - Hvilken rolle spiller
kultur og fritid for din kom-
mune?
Cecilie Vahl: - Vi arbejder
med forskellige kulturelle
projekter. Vi har tilbudt æl-
dreforeningen et samarbej-
de omkring folkeskolen for
at sikre børnenes viden om-
kring Narsaqs historie, for
eksempel Narsaq og den om-
egn, gamle traditioner og
husflids arbejder, som nu til
dags ikke er kendt blandt
bøme og unge længere.
- Fritidsudvalget giver
økonomisk støtte til de fore-
nemger, der vil fremme kul-
turen. Men der er dog græn-
ser for, hvor meget kommu-
nen kan yde tilskud i dag. Vi
sigter mod større tilskud til
foreningerne fra og med
1996 - hvis vor økonomiske
situation taler herfor.
Amatørskuespillerne
har brug for udefrakom-
mende instruktører. Vi er
opmærkom på og støtter de-
res kulturelle arbejde og har
planer om at give økono-
misk tilskud.
- Vi er naturligvis også
meget opmærksomme på, at
børn og unge skal have gode
fritidsmuligheder i vort
kommmune. Derfor er
sportsforeningerne med i
vore budgetter. Vi har be-
mærket, at børnenes sports-
præstationer i de seneste år
er blevet bedre og bedre, og
på den baggrund vil vi søge
at skaffe flere penge til rej-
ser i 1995.
- Kommunen har en pas-
ningsordning for mindreåri-
ge børn efter skoletid og et
værested for ungdommen
om aftenen.
- Endeligt har vi det øn-
ske, at kommunen i samar-
bejde med Hjemmestyret
etablerer en musik- og
idrætshøjskole i Narsaq.
77
SDom arhgum.ent bruger vi
de gode muligheder, som
kommunen kan tilbyde.
Ældreforsorg
AG: - Hvilken rolle spiller
den sociale dimension for
din kommune?
Cecilie Vahl: - Strategien
bag kommunens aktivitets-
hus er, at de arbejdsløse har
et sted komme om dagen -
kort sagt: forebyggelse. Der
er også mulighed for social-
rådgivning i huset. Alle er
velkommen i huset, hvor
mennesker kan mødes og
være aktive.
- Planen er, at Narsap
Kommunea ansætter en to-
sproget psykolog i 1995.
Dermed vil omsorgen for
børn, unge og hele familien
bliver bedre; ikke mindst
hvad forebyggelsen angår.
- Der bliver flere og flere
ældre mennesker i kommu-
nen. For at de ældre kan væ-
re samlet på et sted, tilbyder
vi en bestemt boligblok til
dem; også dem der har et
særlig behov for pasning.
Kommunen yder også gratis
hjemmehjælp til dem, der
har behov for det.
Lavere renter
AG: - Hvad står aller øverst
på kommunens øsnkeseddel
- og hvordan bliver dette øn-
ske opfyldt?
Cecilie Vahl: - Etablering
af permanent arbejdsplad-
ser, stabilisering af økono-
mien og afviklingen af gæl-
den til hjemmestyret.
- Stabliseringen af økono-
mien og afviklingen af hjem-
mestyre-gælden finder sted
senest i 1997.
AG: - Hvordan får kom-
munen sit budget for 1995
til at hænge sammen? Er
der et misforhold mellem de
opgaver, som hjemmestyret
pålægger kommunerne, og
det bloktilskud, som følger
med landskassen til kom-
munekassen?
Cecilie Vahl: - Økonomi-
udvalget har pålagt alle af-
delingerne på kommune-
kontoret om nøje at følge
1995-budgettet og over-
slagsår sbudgetterne. Afvik-
lingen af gælden til Hjem-
mestyret kører stille og ro-
ligt, men det er vort ønske at
renterne sænkes, således at
det bliver lettere for os at
tilbagebetale gælden.
AG: - Er der langt fra din
kommune til Grønlands
Hjemmestyre, Landstinget
og Landsstyret?
Cecilie Vahl: - Det har al-
tid været vigtigt for Narsap
Kommunea et sikre konti-
nuerlig samarbejdet med
centraladministrationen,
Landstinget og Landstyret.
Tæt samarbejde udmønter
sig som bekendt i gode og
sunde resultater.
Velkommen til Narsaq
AG: - Hvordan ser din kom-
mune ud år 2000?
Cecilie Vahl: - Vi tror på at
et stabilt økonomi i år 2000,
fordi borgerne har vist deres
vilje til at nå målet.
- Bedre økonomiske vilkår
vil resultere i bedre borger-
service.
- Derfor regner kommu-
nen med, at opgaven bliver
løst gennem borgerne vilje,
arbejdssomhed og loyalitet.
- Narsap Kommunea er
berømt for sit storslåede
skønne natur og renhed.
Derfor vil jeg med glæde by-
de turister og alle andre in-
teresserede hjerteligt vel-
kommen, hvor indbyggerne
venligt modtager alle gæ-
ster.