Atuagagdliutit - 29.09.1994, Qupperneq 3

Nr. 75 • 1994
3

GRØNLANDSPOSTEN
Marianne Jensen
soraarsitaassanngilaq
- Naalakkersuisuni siuttuusut ilaannik soraarsitsinissamut
tunngaviusinnaasumik pisoqanngilaq, naalakkersuisunut
siulittaasoq Lars Emil Johansen tusagassiortunik
katersortitsinermini oqarpoq
Marianne Jensen-ip naalakkersuisuunera ulorianartorsior-
tinn eqarunanngilaq.
Marianne Jensen er næppe truet som landsstyremedlem.
Ilimagineqanngitsumik pi-
soqassappat naalakkersui-
sunut ilaasortaq Marianne
Jensen toqqissisimaannar-
sinnaasoq ilimanarpoq.
Naalakkersuisunit anger-
larsimaannartut paatsivee-
rusimaarlutik Lars Emil Jo-
hansen-ip uternissaa utaq-
qivaat, naalakkersuisunullu
siulittaasup marlunngor-
mat sulileqqikkami qularpa-
sinngivillugu oqaatigaa Ma-
rianne Jensen-ip soorunami
suliflini tigummiinnassa-
Landsstyremedlem Marian-
ne Jensen står øjensynligt
godt og sikkert ved roret i sit
landsstyreområde, hvis ikke
der sker noget uventet.
Skønt det hjemmegående
landsstyre var i syv sind og
måtte vente på Lars Emil
Johansens tilbagekomst,
var der ingen usikkerhed, da
den genindtrådte landssty-
reformand på et pressemøde
tirsdag gav udtryk for, at
Marianne Jensen naturlig-
vis beholder sit job. - Der er
ikke sket noget, der kan be-
grunde afskedigelsen af en
toppolitiker, sagde Lars
Emil Johansen.
Men det er der andre me-
ninger om. Atassut har op-
fordret Marianne Jensen til
at gå af, fordi hun åbenbart
ikke har tilstrækkelig styr
på sit område. Partiet ud-
sendte en pressemeddelelse
om, hvad de forstod ved Ma-
rianne Jensens forsømme-
lighed. - Hun kan ikke mere
være landsstyremedlem, var
partiets konklusion umid-
delbart før folketingsvalget.
Mistillidsvotum
På Lars Emil Johansens
pressemøde tirsdag blev det
luftet, at der måske vil blive
rejst et mistillidsvotum mod
Marianne Jensen i lands-
tingssalen i forbindelse med
mødets åbning eller åb-
ningsdebatten. Lars Emil
Johansen sagde, at det in-
genlunde ændrer hans op-
fattelse af denne sag. - Jeg
vil give hende min fulde op-
bakning, sagde han.
På spørgsmålet om, hvor-
dan det kan være i orden at
fyre nogle embedsmænd på
grund af kulturhuset og ik-
ke et landsstyremedlem for
det samme, svarede Lars
gaa. - Naalakkersuisuni
siuttuusut ilaannik soraar-
sitsinissamut tunngaviusin-
naasumik pisoqanngilaq,
Lars Emil Johansen oqar-
poq.
Taamaakkaluartorli alla-
nik allatut isumaqartoqar-
poq. Atassutip Marianne
Jensen kaj u m is saaralu ar-
paa naalakkersuisoqarfim-
mini iluamik aqutsisin-
naannginnera pissutigalugu
tunuaqqullugu. Partiip tu-
sagassiutinut nalunaarum-
Emil Johansen, at det sim-
pelthen er proportionerne i
den sag, der giver forskellen.
- For det første er der ikke
noget galt med kulturhuset,
siger Lars Emil Johansen. -
Der er ikke noget, der er
skredet, hverken huset eller
prisen for det. Men derfor
kan landsstyremedlemmet
jo godt være utilfreds med
nogle embedsmænd om
samme spørgsmål og er na-
turligvis i sin fulde ret til at
tage de konsekvenser, hun
mener er nødvendige.
Fyringerne
Sagen, der har skabt denne
ballade omkring Marianne
Jensens person, er den fy-
ringssag, som AG har om-
talt i tidligere numre. Direk-
tør Aqissiaq Møller og vice-
direktør Hugin Christian-
sen blev fyret i et snuptag
med den begrundelse at ti-
den var vokset fra dem. En
ny organisationsstruktur
skulle igangsættes, og der
måtte de ikke være med.
Men hvorfor de to em-
bedsmænd blev fyret så
pludseligt, har været en gå-
de for mange. Hvis udviklin-
gen overhaler én, er det no-
get, der sker lidt efter lidt,
og der vil være mulighed for
omplacering og overlapnin-
ger i takt med den planlagte
omstrukturering, som
landsstyreområdet var i
gang med at forberede.
Det er dette, der har fået
flere til at reagere så vold-
somt imod Marianne Jen-
sen. De point, hun selv har
taget hjem på den nye skole-
forordning er nemlig i høj
grad vundet ved hjælp af
Aqissiaq Møller og hans for-
beredende arbejde.
Men der er også folk, der
mini Marianne Jensen-ip
sumiginnaaneranut tunn-
gatillugu paasisimasaminik
saqqummiussivoq. - Naalak-
kersuisunut ilaasortaasin-
naanngilaq, partii folketin-
gimut qinersisoqanngitsiar-
toq taamatut nalunnaarute-
qarpoq.
Tatiginnikkunnaarneq
Lars Emil Johansen-ip mar-
lunngormat tusagassiortu-
nik katersortitsinermini er-
sersippaa inatsisartut ataat-
stiller sig i brechen for Mari-
anne Jensen, bl.a. den le-
dende skoleinspektør i Ta-
siilaq, Steen Egede Jensen.
Han skriver, at der netop i
Marianne Jensens tid er
sket store forbedringer på
skoleområdet, en forord-
ning der bryder med den
danske skolemodel på væ-
sentlige områder. - Hun gav
f. eks. mulighed for en posi-
tiv særbehandling af hjem-
mehørende børn med bog-
ligt talent, og det er den rig-
tige vej, når vi ønsker at ud-
danne en hjemmehørende
elite, der skal erstatte til-
kaldt arbejdskraft, skriver
Steen Egede Jensen. Han er
derfor helt uforstående
overfor de angreb, der føres
frem mod landsstyremed-
lemmets administration af
direktoratet.
Atassut har ikke
besluttet sig
Atassut kan i øjeblikket kun
supplere forlydenderne om
et eventuelt mistillidsvotum
i landstinget med oplysnin-
gen om, at der ikke er truffet
nogen beslutning endnu.
Lars Chemnitz erkender
dog overfor AG, at emnet
har været diskuteret. - Og
mere er der ikke at sige om
den sag nu, slutter han.
Uanset om sagen kommer
for i landstinget, arbejdes
der stadig med den i Grøn-
lands Lærerforening. Her
har man fra begyndelsen
valgt ikke at løfte sløret for,
hvad det er, Marianne Jen-
sen har gjort forkert.
Der er ingen grund til at
fyre alle sine argumenter af,
før sagen overhovedet er
kommet i gang.
simiinnissaata ammarne-
qarneranut imaluunniit
ammaanersiorluni oqallin-
nerannut atatillugu Mari-
anne Jensen-imut tatigin-
nikkunnaarneq taasissutigi-
neqarumaartoq. Lars Emil
Johansen-illi oqaatigaa suli-
aq taanna pillugu isummani
alianngortinnnianngilluin-
narlugu. - Tamakkiisumik
tapersersussavara, Lars
Emil Johansen oqarpoq.
Lars Emil Johansen ape-
rineqarami sooq atorfillit
marluk kulturip illorsuas-
saa pissutigalugu soraarsi-
taasinnaappata naalakker-
suisunut ilaasortaq soraar-
sitaassannginnersoq akivoq
suliap immikkuutaartortai
tassani apeqqutaasut. - Siul-
lermik kulturip illorsuas-
saanut tunngasut ajoqute-
qanngillat, Lars Emil Jo-
hansen oqarpoq. - Illumut
akinulluunniit tunngasu-
nikk qaangiisoqanngilaq.
Taamaakkaluartorli naalak-
kersuisunut ilaasortat apeq-
qutit pineqartorpiaat pillu-
git atorfilittami suliaannik
naammaginngisaqarsin-
naapput, taamaammallu
aaqqiissutissatut pisaria-
qartitaminik aaqqiissute-
qarsinnaalluni.
Soraarsitsinerit
Marianne Jensen pillugu
aaqqiagiinngissutaasunut
soraarsitsinerit AG-p nor-
muni siusinnerusuni eqqar-
tugai aallaaviupput. Direk-
tør Aqigssiaq Møller aamma
vicedirektør Hugin Christi-
ansen imaaliinnarlutik so-
raarsitaapput, soraarsitaa-
nerinullu tunngavilersuuti-
gineqarpoq piffissamut na-
leqqukkunnaarsim anerat.
Aaqqissuussineq nutaaq
aallartittussanngorpoq, in-
gerlanneqarneranullu inuit
taakku marluullutik ilaatik-
kusunneqanngillat.
Kisiannili sooq atorfillit
marluk soraarsitaariasaar-
nersut arlalinnit nalornis-
sutaavoq. Ineriartornermik
inorsalerneq annikitsunn-
guakkaarluni takkuttarpoq,
taamaattoqartillugulu sule-
riaatsinik allanngortiteri-
nissatut massakkut naalak-
kersuisoqarfiup ingerlanni-
arlugit pilersaarutigisai ma-
lillugit allamut inissiteriso-
qarsinnaavoq taarseraatsit-
sisoqarsinnaallunilu.
Tamannarpiarlu pissu-
taalluni Marianne Jensen
arlalinnit sakkortuumik qi-
suariarfigineqarpoq. Tassa-
mi tulluusimaarutissaqarsi-
manavianngikkaluarpoq
atuarfeqarneq pillugu peq-
qussut nutaaq Aqigssiaq
Møller-ip ilungersorluni
peqqissaarlunilu sulisissuti-
gisimanngitsuugaluarpagu.
Inoqarporli aamma Mari-
anne Jensen-imit illersuisu-
nik, soorlu Ammassalimmi
atuarflup pisortaa Steen
Egede Jensen. Taanna al-
lappoq, Marienne Jensen-ip
naalakkersuisuunerata na-
laani atuarfiup tungaagut
annertuumik allannguute-
qartoqarsimammat, soorlu
danskit atuartitseriaasiinik
arlalitsigit pingaartutigut
allanngortitsinikkut. - Soor-
lu, meeqqat atuagarsornik-
kut piginnaanillit immikkut
pineqarnissaat pillugit Ma-
rianne periarfissiisimavoq,
tamannalu eqqortuliorne-
ruvoq, tassami kissaatigut-
sigutsigu tikisitat nunaqa-
vissunit taarsiiartuaarne-
qassasyt taava taakkua ilin-
niartittariaqarpagut, Steen
Egede Jensen allapoq. Taa-
maattumik taassuma paasi-
sinnaannginnerarpaa sooq
Mariannep naalakkersuiso-
qarfiat pisortaqarfialu taa-
marsuaq saassutarineqas-
sappat.
Atassut suli
aalaj anginngilaq
Tamatumunnga tunngatil-
lugu tatiginnikkunnaarluni
Inatsisartuni taasisoqara-
tarsinnaaneranut Atassutip
maannakkorpiaq ilas sutis-
satuaraa, suli aalangiisoqar-
simannginnera. Lars Chem-
nitz-illi oqaatigaa pisoq oqa-
luuserineqarsimasoq.- Ta-
matumunngah tunngatillu-
gu allam ik oqaasissaqanngi-
lagut, Larsi naggasiivoq.
Pisoq pillugu Inatsisartut
suliarissagaluarpagulluun-
niit, tamanna Ilinniartitsi-
sut Kattuffiata suliassat
unitsinnavianngilaa. Mari-
anne Jensen-ip sutigut kuk-
kusimanera pillugu ilinniar-
titsisut kattuffiata avam-
mut saqqummiukkusunngi-
laa.
Suliaq suli aallartitsinna-
gu tunngavilersuutigiuma-
sat saqqummiunnissaat pis-
sutissaqanngilaq.
KALAALLIT NUNAATA
EQQARTUUSSIVIA
PINNGITSAALIISSUMMIK
TUNINIAANEQ
Elias Larsen akiliisinnaajunnaartup isumaginnittua advokat
Ole Horsfeldt, Postboks 59, Fjeldvej 16, 3900 Nuuk sinner-
lugu angallat aalisariut »AVA«, ilisamaaqutaa XP 3109, aali-
sariutip normua GR 8-281 pinngitsaaliissummik tuniniar-
neqarpoq.
Pinngitsaaliissummik tuniniaaneq ingerlanneqassaaq Nalu-
naarut nr. 201 maj-ip 3-ni 1978-imeersoq naapertorlugu.
Angallat aalisariutaavoq Langø Skibs- og Bådebyggeri-mi
1973-imi sanaajulluni angallallu angissuseqarpoq BRT 19,99
aamma NRT 4,60.
Kikkulluunniit angallat pisiarinissaanut soqutigisaqarsinnaa-
sut kajumissaameqarput neqerooruteqaqqullugit. Pinngitsaa-
liinikkut tuniniaanermi malittarineqartussat, tamatumalu ilu-
silemeqameranut aalajangersameqarsimanerata assilineqar-
neri piniameqarsinnaapput advokat Ole Horsfeldt-imut saaf-
figinnilluni.
Taamatuttaaq nalunaarsomeqarsimasunik nalunaarsomeqar-
simanngitsunilluunniit pisassaqarsorisut kajumissaameqarput
pinngitsaaliissummik tuniniaaneqalerpat pisassaqamertik
nalunaarutigeqqullugu.
Pinngitsaaliissummik tuniniaanivissaq ingerlanneqassaaq
Kalaallit Nunaata Eqqartuussiviani, Tjalfesvej 1, 3900 Nuuk
tallimanngomeq, 7. oktober 1994, nal. 11.00.
Allakkatigut neqeroorutit aalajangersimasumik aningaasanik
neqeroomteqarfiusussat advokat Ole Horsfeldt-imut nassiun-
neqarsinaapput.
Pinngitsaaliissummik tuniniaaneqamerani allakkatigut neqe-
roorutaasimasinnaasut saqqummiunneqassapput, najuuttunil-
lu periarfissaqarfigineqassallutik qaangemiussinissamut.
Nuuk, ulloq 21. september 1994
Kalaallit Nunaanni Landsdommeri
Postboks 1040.3900 Nuuk
Kønig, Homann & Erichsen
ADVOKATFIRMA
FJELDVEJ 16 POSTBOKS 59 • DK-3900 NUUK
TELEFON (299) 2 1370 • TELEFAX (299) 2 4117
Marianne Jensen
bliver ikke fyret
- Der er ikke sket noget, der kan berettige til afskedigelse af
en top-politiker, sagde landsstyreformand Lars Emil
Johansen på et pressemøde