Atuagagdliutit - 29.09.1994, Side 7

Nr. 75 • 1994

GRØNLANDSPOSTEN
Oqaluuserisassanit
soqutiginartorpassuit
Inatsisartunut qinersinissaq inatsisartut
ataatsimiinnissaannut sunniuteqassasoq
BH
' 4*. ■? j.
Aqagu aallartikkunik qaammammi ilivitsumi ataatsimiissapput.
Så går det løs igen fra i morgen og en måned frem.
Mange interessante
ting på dagsordenen
Landstingssamlingen bliver påvirket af det forestående
landstingsvalg
NUUK(JB) Der er næppe
tvivl om, at pkt. 28 på lands-
tingets dagsorden bliver det
mest debatskabende emne
på efterårssamlingen, der
starter i morgen, fredag. Det
er nemlig det allerede meget
omtalte forslag til lands-
tingsforordning om tobak og
sikring og røgfrie miljøer
samt mærkning af tobaks-
varer. Så er det naturligvis
spørgsmålet, om politikerne
vover ligeså meget, som de
på forhånd har bundet sig
for, eller om de har stukket
fingeren i jorden og fundet
ud af, hvor mange vælgere,
rygerne egentlig repræsen-
terer. Og sådan vil det gå
med mange emner.
Landstingsvalget til vin-
ter vil uden tvivl præge
mange landstingspolitikeres
optræden. For dem gælder
det nu ligeså meget karrie-
ren som sagen. Det har vi
oplevet før, og denne sam-
ling bliver ingen undtagelse.
Men der sker meget inden
da.
Åbningen
Aller først mødes lands-
tingsmedlemmer og em-
bedsmænd fra sekretariatet
hos den netop hjemvendte
landsstyreformand, Lars
Emil Johansen, for i samlet
tog at promenere til kirken
klokken 10.
Efter gudstjenesten, der
altid har markeret starten
på landstingets efterårs-
samling, åbnes mødet kl. 11
ved landstingsformand
Bendt Frederiksen. Derefter
holder landsstyreformand
Lars Emil Johansen sin åb-
ningstale, og tinget holder
læsepause tU mandag, hvor
åbningsdebatten starter kl.
13.
Der er mange interessan-
te emner på dagsordenen
denne gang. Heriblandt nog-
le debatforslag, ét om lands-
tingets arbejdsform og for-
retningsorden og ét om
landsstyrets personalepoli-
tik på sundhedsområdet.
Desuden bliver den ende-
lige betænkning fra kom-
munalreformkommissionen
fremlagt, ligesom også me-
dieansvarslovens ikrafttræ-
den i Grønland er en princi-
pielt væsentlig begivenhed,
der gør det nemmere for
pressen at beskytte sine kil-
der.
Valgemner
Redegørelsen for fangerer-
hvervet vil helt givet også
være et spørgsmål af betyd-
ning for mange landstings-
medlemmer, især i erin-
dring om, hvor mange væl-
gere denne gruppe repræ-
senterer eller har berøring
med i Grønland. I tilknyt-
ning hertil skal naturligvis
nævnes et forslag om støtte
til fiskeri, fangst og land-
brug.
Og så er der forslaget til
lov om anlæg af regionale
landingsbaner, hvor politi-
kerne helt sikkert vil gå
stærkt ind for prioritering
af landingsbanerne i netop
deres valgkreds.
Et forslag om at afholde
en konference om princip-
perne vedrørende prisfast-
sættelse i de hjemmestyree-
jede aktieselskaber vil inter-
essere en stor del af de priva-
te erhvervsliv, som efter
sansynlighed vil blive bedt
om at stille op med deltagere
på konferencen.
I alt 61 dagsordenspunk-
ter og en enkelt forespørgsel
er det blevet til - forslag om
love, forordninger og debat-
ter. Desuden en lang række
beretninger og ligeså mange
udvalgsbetænkninger.
INATSISARTUT
LANDSTINGET
NUUK(JB) - Inatsisartut
ukiamut ataatsimiinnis-
saanni, aqagu tallimanngor-
nermi aallartittussami oqa-
luuserisassani immikkoor-
toq 28 oqallisigineqangaat-
siassasoq qularnanngilaq.
Oqaluuserisassaq taanna
tupamut, isumannaallisaa-
nissamut pujortarfiunngit-
sunillu pilersuisoqarnissaa-
nut kiisalu tupat tuninia-
gaasut nalunnaaqutsersor-
neqarnissaannut tunngas-
suteqarpoq. Tamakkualu
oqaluuserineqarnerini soo-
runami apeqqutaalissaaq
politikerit saqqummiusue-
reernermisulli pisinnaatigi-
nersut, imaluunniit qinersi-
sartunit pujortartartut qa-
noq amerlatiginersut paasi-
niarsimaneraat. Oqaluuse-
risassarpassuimmi allat
aamma taamatut ingerlaju-
maarput.
Ukiumut inatsisartunut
qinersinissaq inatsisartu-
nut ilaasortarpassuit pissu-
silersornerinut sunniute-
qarsimassasoq qularnanngi-
laq. Tamanna siornatigut
misigisareerparput, mas-
sakkullu aamma ataatsi-
miinnissami misigiumaar-
lutigu.
Taamaakkaluartorli qi-
nersinissap tungaanut arla-
lissuarnik pisoqarsinnaa-
voq.
Ammaanersiorneq
Aallaqqaaterpiaani inatsi-
sartut allattoqarfimmilu
atorfillit naalakkersuisunut
siulittaasup qanittukkut ti-
kittup, Lars Emil Johan-
sen-ip angerlarsimaffianut
katersuutissapput, tassan-
ngaanniillu nalunaaqutaq
qulinut oqaluffimmut inger-
laaqatigiissallutik.
Ukiakkut ataatsimiinnis-
saq aallamerlugu ileqquu-
sumik naalagiaqatigiitto-
qassaaq, nalunaaqutarlu
aqqanerniit inatsisartut
ataatsimiittarfianni inatsi-
sartunut siulittaasup,
Bendt Frederiksen-ip ataat-
simiinneq ammassavaa. Ta-
matuma kingornagut naa-
lakkersuisunut siulittaasoq,
Lars Emil Johansen am-
maanermut atatillugu oqa-
lugiaateqassaaq, tamannalu
pereerpat inatsisartut ataa-
sinngornermi nalunaaqutaq
ualikkut ataatsiniit ataatsi-
miinnissamik tungaanut
oqaluuserisassanik atuar-
nissaminnut periarfissinne-
qassapput.
Massakkut ataatsimiin-
nermi oqaluuserisassat ar-
lallit soqutiginaateqarput.
Taakkununngalu ilaatinne-
qarpoq inatsisartut suleri-
aasiat pillugu oqallisissia-
mik ataatsimik aammalu
peqqinnissaqarfik pillugu
naalakkersuisoqarfiup suli-
sunut atugassarititai pillu-
git oqallisissiamik ataatsi-
mik siunnersuuteqartoqar-
poq.
Tamatuma saniatigut
kommunini iluarsartuus-
seqqinnissamut ataatsimii-
titaliap isumaliutissiissutaa
inaarutaasoq saqqummiun-
neqartussaavoq, taamatullu
tusagassiutit akisussaaffe-
qarneri pillugit inatsisip Ka-
laallit Nunaanni atuutiler-
neratigut tusagassiortut tu-
sarfimminnik illersuisin-
naalernerat pisut pingaaru-
tillit ilagissallugu.
Qineqqusaarutissat
Aammattaaq piniartutut
inuussutissarsiorneq pillu-
gu nassuiaat inatsisartunut
ilaasortarpassuarnut sunni-
uteqartussaavoq, pingaar-
tumik eqqarsaatigissagu-
nikku piniartoqarfinni qi-
nersisartut imaluunniit
taakkununnga attuumassu-
teqartut qanoq amerlatigi-
nersut. Tassunga atatillugu
aalisartunut piniartunut
nunalerisunullu tapiissute-
qartarneq pillugu siunner-
suutip taaneqarnissaa pis-
susissamisuussaaq.
Kiisalu aamma oqaluuse-
rineqartussat ilagaat nunat
immikkoortuini mittarfili-
ortiternissaq pillugu siun-
nersuut, siunnersuutiUu
oqallisigineqarnerani politi-
kerit qinigaaffigisamik salli-
utinneqarnissaannik euigu-
saqarniarnissaat ilimanar-
poq.
Namminersornerullutik
Oqartussat piginneqataaffi-
gisaanni akitigut aalaja-
ngersaasarneq pillugu
ataatsimeersuartitsinissaq
siunnersuutinut ilaavoq, ta-
mannalu inuussutissarsiu-
tinik ingerlataqartunit
namminersortunit soqutigi-
neqarluassagunarpoq, taak-
kumi aamma ataatsimeer-
suarnissamut peqataatita-
qarnissaannik qinnuigine-
qarnissaat qularnanngillu-
innarmat.
Oqaluuserisassat katillu-
git 61-it apeqquteqaallu
ataaseq oqaluuserineqar
tussaapput - tassani pine
qarlutik inatsisissatut, peq
qussutissatut oqaluuseri
sassatullu siunnersuutit
Kiisalu aamma nalunaaru
tit arlalissuit ataatsimiitita-
liallu isumaliutissiissutaat
taama amerlatigisut saq-
qummiunneqartussaapput.
- i AG er der også
SMÅ ANNONCER
60-inik ukioqalerninni
pilluaqqussuterpassuarn ut
tunissuterpassuarnullu uummammit
pisumik qujavunga.
★ ★ ★ ★ ★
I anledning af min 60 års
fødselsdag sendes en hjertelig tak
til de mange lykønskninger og gaver.
Knud - Severine Sørensen