Atuagagdliutit - 29.09.1994, Blaðsíða 10

/o
Nr. 75 • 1994

GRØNLANDSPOSTEN
Angakkut
Taamani akiniarnissamut
piareersalerama ingerlam-
mersulerninni angakkun-
ngornissaq siunertarilersi-
mavara, angakkunngorniar-
tut kisimik toornassarsior-
tarmata, taakkulu ikiortiga-
lugit aatsaat akiniarnissa-
mik naammassinninnissaq
ajornanngimmat. - angak-
kut, tassa toornillutik saq-
qummertartut - uangalu
taamaattunngorniarlunga. -
Aamma angakkut »iterta-
qartut« (isertuussaqartut),
tassa angakkuunerminnik
isertuussisut taamaattu mil-
lu saqqumminngisaannar-
tut. Taamaatuusimavorlu
Kunnak, ilisiitsuunermi sa-
niatigut. Taakkulu saqqum-
memeq ajoraluarlu tik toor-
naqartarsimapput, amerla-
nertigulli ataasiinnaasu-
mik.
Qangaanerusoq allanik
aamma angakkoqartarsima-
galuarpoq, uanga siunikkut,
angakkunilli allanit tusaa-
masaanerusunik, immaqa
tassa angakkuissuit, taak-
kulu taaneqartarput »Aqar-
tersaannallit« (aqaatissaan-
nallit?). Kisianni tassa ua-
nga nalinni tamakkuerute-
reersimavoq. Taakku ilan-
ngullugit tusaamasaqarfi-
gaakka, oqaluasaannginnin-
nili una ilanngteqqaarallar-
lara: Angakkut toornisar-
put, ilisiitsullu tupillisar-
put, aammalu ilaqarput ima
taasartakkatsinnik: Tusaa-
masoq. Taakku angakkuun-
ngillat ilisiitsuunatilluun-
niit, tusaamaannartuullu-
tilli. Soorlu kiap qitornani
pequtitaartinniaruniuk
(aarnuaq) tusaamasaminik
pisarpaa.
Aqartersaannalinnik ima
tusaamasaqarpunga: Taak-
ku angakkuuniaraluarlutik
toornineq ajorput, tassa
toornineq aallarnersaatigi-
neq ajorpaat, kisianni tival-
lutik. Aamma ataasiinna-
mik toornaqartarsimapput.
Taakkulu tivalersarput
qulliit ikumasuni, taaman-
nak najangaalaarlutik, timi-
tik peqiimissittarlugit oq-
qummut assumullu - illua-
niit illuanut. Taama naja-
ngartuusinerat ilaanni pik-
kunarsilluinnartarpoq,
soorluli tassa peqerujussu-
arnermik ilaanni orluinnas-
sasut, timitik kaavikulaarti-
utigalugillu natermut tutsi-
ngqjattarlugit, taamaaleree-
raangamillu illuanut aam-
ma aallartittarlutik. Taa-
maaliortut, taamaaliortun-
ngooq, aatsaat assaat (ise-
rissap ulii) isumaminnik at-
torneqarminatillu aallaria-
raangata qulleq ikumasoq
qameqqullugulu aatsaat na-
termut ingittarput - sumil-
lugooq qilersorneqannguas-
sanatik.
Angakkoq taamaattoq tu-
saamasara qanoq ateqar-
nersoq nalugaluarpara, kisi-
anni toornaata atia nalun-
ngilara, tassalu Uttaki.
Toornaa taanna pisinnaasi-
maqaaq, imami oqaluasaari-
neqarmat:
Taamaalluni tupillisoqar-
simavoq, tupilammik amii-
laarnartumik, nanorsuartut
ersinartutut isikkulimmik.
Taamaallutik malugilersi-
mavaat inoqutigiippassuit
illuat aseroriartulersoq, toq-
qavia assanneqartutut illu-
ni imaannaajunnaarsinne-
qartoq. Aarimmi taama ili-
magalugu! Angakkut ilaata
takulerpaa sunaalTaana na-
norsuup illortik taamaalio-
raa, assakkaa, assakkaa, kii-
sa teqeqquinnangajammi-
nik tunnganeqalersoq, tas-
salu illuat ataneerulluni
nakkaappat tassanermiut
tamarmik nungussasut.
Angakkut nanoq takullugu-
lu periarsaarniaraluarpaat
pisariniarlugu, unalu ajor-
sitsaartoq. Takusaraluar-
paat aggersillugulu, agger-
neralu arajutsineq ajorpaat,
asulu imaannarsuarmit na-
lulluni aggersartoq. Qanoq
iliornera tamaat malittari-
sarpaat, nunamut qaqinera,
majuarnera, illumullu tiki-
ulluni sumut tamaanga
tummarpallakkaangami qa-
ngami tassa pisorpaluttan-
nguarsi, illuat sajukulaaraa-
ngami-una! Kisianni tassa
taamaalisorlu angakkut sa-
pilertaraat, pigaluarunikku,
pigaluarunikku, nalulissa-
vaat, sumut pisoq nalulerlu-
gu, tassalu taamaatiinnar-
tarlugu, aanalu illortik ase-
roriartuaaq!
Sapilivikkamikku aqar-
tersaannalittartik inaler-
paat: »Illit takuniaraluassa-
git-aasiit!«
»Qanoq uanga soqqajar-
para uanga angakkuunngit-
sunga!« Tassa imminut ni-
kageqqaarami, tamarmik
taamaattaramik.
Kaammattuisullumi im-
minut nikaginerani akueril-
luarpaat, tatiginninnermin-
nilli tunuliaquteqartillugu
oqarfigaat: »Iimilaa, taku-
ginnarlugu.«
Inaannalermannilu tival-
luni avalappoq.
Tivalluni najangangajas-
simasutut pisaleriannguar-
luni ilungersoriartuinnari-
artoq aarimmi iserissap ulii
isumaminnik aallartale-
qaat. Taamaallutik aalajar-
tuinnariarmata peqqusivoq:
»Tassa qaminniarsiuk!«
Oqarfigisai pinasaanngillat.
Qaminniariarmatalu nater-
mut ingippoq.
Soorlu aatsaat inginnia-
raluarpoq: »Aana aggersoq,
aana nanorsuaq aggersoq
puumilluni (nalulluni)!«
Taannaqalimi aggilinnguar-
poq, qaqugumi tassa aara-
luttuassava, taamaalilluni-
gooq nunamut tummarialis-
sappat: »Aa!« Taannaqa aa-
riarnissaanik utaqqileralu-
arpaat. Erinitsaatilillarlugu
kiisami-una aariakasillatsi-
artoq. Aariarneragooq ma-
litsiinnarlugu soorlu gooq
aqartersaannaliup sania-
niittoq ingifliup sinaa uja-
rassuarmik milorneqarpal-
lattoq, ujarassuarmik nak-
kartitsivigalugu pisorpallat-
sinneqartoq, tassagooq na-
norsuup qaqilluni tummar-
nerata akisuanerinnaanik.
Taamaalisorlu taanna aqar-
tersaannalik ajaajaarpalut-
tuatsianngorpoq, ajaajaar-
nera sakkortusiartorluni
ilungersunarsiartorpalullu-
ni, ilaanni atasuinnavimmik
nipikisaarunnagu ajaajaa-
lerluni, sunaaffami tassa si-
lanissimanerigaluani ningo-
riartuinnariarmat, taa-
maammallu nanoq taanna
aanngariartortutut piartu-
innariarmat. Taama ilu-
ngersorpaloruttulerluni tas-
sanngaannaq nipangeratar-
poq, sivitsunngitsorli kingu-
nitsianngua appeqqippal-
lappoq aasiit ajaajaarluni,
aatsaannguummalli taam-
maaliornerminit sallaanne-
rusumik nipikinnerusumil-
lu, sunaaffami silanissima-
nini qamikkiartuinnaleralu-
arluni unilluni kingumut
qaammariartuinnaleriar-
mat taamaalisoq. Kiisami
aqartersaannalik iluatsitsi-
likaseqaaq.
Taannaqa arajutsisima-
junnaarpaluppaa, ingerla-
ninngua tamaat oqaluttua-
rilerpaa. Qaqivoq, majualer-
poq, majuarpoq, qanilliar-
torpoq, mannalu nanoq! Il-
lup inui inoqutigiippassuit
taannaqa pissanganartorsi-
ulerput.
Taamaanniarluni oqalua-
saarnera saneqqutiinnarlu-
gu taqqama oqarpallaratar-
poq: »Sakkussaqanngila-
nga?« Sunaaffa toornaa,
sakkussaminik qineraluar-
luni takusaqanngeriarami
igalassakkut ilummut tor-
lortoq. Tassalu aqartersaan-
nallit aamma allaassutaat,
toornaasa oqaasii inuit allat
oqaasiisut ikkamik, tassa
inuittut oqalukkamik. Taa-
ma apereriarmat inuata aki-
vaa: »Umiap siuani sanne-
rummut avalitsat (anguvik-
kat) nappakaatitersimap-
put, misissorniakkit!«
Umianngooq sanianiissi-
manerami tigusilertorsima-
nermilu sivikilluinnarpoq.
Misinnarianngitsorooq inua
oqaluarpaloqqilerpoq: »Qal-
lilerpaa, qanillilerpaa!«
Taamaalillunilu nipangil-
latsiaraluarlunilu kinguller-
mik appippoq: »Perialerpaa,
periarnialerpaa!« Oqaasia-
gooq naalluanngikkaaluun-
niit taqqamannga nanun-
nguulaarpalugiakasillarami
qangamigooq tassa akisua-
laannguarsi! Nannunnguu-
laarpalunneralu nipanger-
toq aqartersaannalik per-
pallappoq: »Tassa takuinna-
riaqaraluarpoq? Umiap sa-
niani aanavaa, tassa takuin-
nariaqaraluarpoq!«
Illup inui nuannaajum-
mernermit piukkuutsannia-
lissasullu taqqama silamit
allanartumik nipeqarpalla-
giatsiarpoq, sunaaffami na-
noq kapineqarnerminit ilisi-
majunnaaraluarluni toqun-
nginnamili silattuaqilerluni
qatimaariallaatigaluni pis-
sittoq. Taannaqa aqarter-
saannalik tupassimarpalul-
luni oqarpallattalerpoq:
»Uttakinnguukajik naqik-
kaluttuallaraa! Naqikkalut-
tuallaraa! Uttakinnguuka-
Napatariaq
Min far var blevet myrdet,
og jeg havde bestemt mig at
hævne ham, - ikke ved
mord, - men ved at nidsynge,
synge nidviser over Kilimii.
Derfor var jeg meget glad for
sang-duellerne og havde
haft mulighed for at høre en
del af den og få indblik i
fremgangsmåden. Men for
at realisere denne plan måt-
te jeg have noget materiale,
noget som andre ikke havde,
noget jeg kunne få gavn af.
Lad mig udtrykke det sådan:
Vi søgte efter hvad som
helst, en lille ting, som vi
mente kunne være til gavn
både for os og for vore efter-
kommere. Men derudover
tog man også hensyn til,
hvem der havde mest erfa-
ring, hvem der havde rigere
ordforråd, var dygtigere til
fortælling og sagn.
Selvom jeg ikke ville myr-
de ham, skulle hævnen ikke
bare ske ved nidsyngning.
Jeg ville også gøre ham ska-
de, uden af det blev rigtigt
opdaget. Men hvordan? Jeg
vidste det ikke. Muligvis
kunne en af hjælpeånderne
give mig råd i den retning.
Hjælpeånderne var jo for-
jik naqikkaluttuallaraa! Na-
qikkaluttuallaraa!« Uttakip
sakkuni ilisimaneramiuk
nanoq ilisimmarluni pissim-
mat sunaaffa pisseqatigalu-
gu qimaaUuni arpassuataa-
lersoq. Inuata sooruna alar-
niarunnaarpallappaa: »Pa-
ngalippaa! Pangalippaa! Qa-
nilliartorpaa, qanilliartuin-
narpaa! Tikikkaluttualer-
paa, tikikkaluttuinnaler-
paa! Uttakinnguukajik na-
qikkaluttualerpaa, naqikka-
luttuinnalerpaa! Uttakin-
nguukajik naqikkaluttuar-
paa, naqikkaluttuarpaa!
Taamaalisorlugooq taqqa-
ma silamit tutsiuppoq qiar-
paluk, sunaaffa Uttaki qi-
maagaluarluni angusussan-
ngormani qasunermillu
akugamiuk sapilerluni qis-
sasertoq.
Inuttakasia annilaanga-
nermit aku sim allu gu nipa-
ngiinnaraluarsinnaluni er-
ngerlugu nipittuutereerlu-
gu oqarpallagiakasitsiar-
poq: »Orlukajeqaaq, orluka-
jeqaaq!« Sunaaffa tupilak
nanoq orlusoq, ikilerneqar-
sim anermi angisimaniin-
naanik nukillaarluni.
Paasillugulu tupilak orlu-
soq aner iar lu tik orneriar-
paat, mannalu nanoq taku-
minarniarami! Taannarlimi
illuat toqqaviatigut aseror-
tileraluarsimavaa. Tassalu
nalunarsimalluni kiap tupil-
liarisimagaa.
Angakkut taamaattut qa-
noq sungiusartarsimaner-
put, qanoq perorsartarsima-
nerput? Naluara, tusaa-
manngilara. Kisianni
angakkunit allaninngarnit
pinertusimaqaat.
Angakkuinnamik allanik
tusaamasaqaqaanga, uanga
inuusunnerma nalaani
aamma allanik angakkoqar-
paluppoq, saqqummertartu-
nik toomisartunillu. Aam-
ma nalunngilara isertortu-
nik allanik taainaattoqar-
toq. Aammalu tuusaamagu-
jakka tamarmik uattulli aal-
larnertarsimasut: Akiniar-
niarlutik.
GEORG QUPPERSIMAAN
Tulliani sisamnngornermi
AG-mi nangissaaq
v!______________________J
skellige, og mellem disse
kunne der findes én, som jeg
kunne benytte til netop den-
ne form for hævn. Derfor
var det som allerede sagt af-
gørende for mig, at søge hele
tiden, indtil jeg fandt den
hjælp, som jeg skulle kunne
benytte i min kommende
hævn. Jeg vil derfor fortælle
dig alt, så du helt kan forstå,
hvordan vi bar os ad, selvom
det måske til dels bliver
trættende og ikke særlig
morsomt.
- Som så ofte før var jeg
ude i kajak udfor Orsuiattu-
aq og fangede en ung rem-
mesæl, som jeg bugserede
hjem.
Dagen efter var jeg derude
i kajak igen, dennegang dog
ud for Inissalik. Der var in-
gen andre kajakker, hvorfor
jeg regnede med at se en del
sæler. Men der kom ingen,
selvom jeg var længe dér.
Derfor tænkte jeg på at tage
et andet sted hen, da der
pludselig dukkede en sæl op.
Jeg fangede den og tog hjem.
Min moster Qimmaajik
flænsede den. Jeg var blevet
sulten, var faktisk i den se-
nere tid blevet tilbøjelig til
at fornemme sulten, fordi
jeg var begyndt at spise ofte-
re. Sult havde ellers ikkke
TVANGSSALG
af lystfartøjet »Taleroq« GR. 10-204
af Aasiaat
Landsdommeren i Grønland har fra Jess Aagaard,
Postbox 249, 3900 Nuuk på vegne konkursboet mod-
taget begæring om tvangssalg af fiskefartøjet »Tale-
roq« GR 10-204.
Tvangssalg sker i overensstemmelse med reglerne i
bekendtgørelse nr. 201 af 3. maj 1978.
I medfør af bekendtgørelsens § 3, 2. punktum opfor-
dres alle, der mener at have uregistrerede rettigheder
til ovennævnte fartøj om inden endeligt tvangssalg at
anmelde disse overfor Landsretten i Grønland. Ret-
tigheder, der ikke er gjort gældende inden tvangssal-
get, fortabes.
Landsdommeren opfordrer herved evt. interesserede
til at fremkomme med bud for køb af fartøjet på
grundlag af den af rekvirentens advokat udarbejdede
tvangssalgopstilling og vilkår, der på begæring kan
udleveres af denne.
Fiskefartøjet er bygget i 1985 og er af eg m/aluminium
ishud og er på 19,89 brt.. l.o.a. 15,1. Motoren er en 367
HK Volvo Penta TAMD, årgang 1985. Der medfølger
diverse elektronisk udstyr: Radar, VHF-radio, ekko-
lod m.v. samt 4 personers Viking redningsflåde 6/93.
Skriftligt tilbud kan stiles til Landsdommeren i Grøn-
land, postbox 1040, 3900 Nuuk og fremsendes til
Groth-Andersen & Nørkær advokatfirma A/S, Post-
box 249, 3900 Nuuk, således at tilbud er denne i
hænde senest 6. oktober 1994.
Skriftlige tilbud kan ikke danne grundlag for subsi-
diære overbud og skal være endeligt fastsat til et
bestemt beløb.
Under tvangssalgsmødet vil evt. skriftlige tilbud blive
fremlagt, og der vil for de mødende være mulighed
for at afgive mundtligt overbud.
Endeligt tvangssalgmøde afholdes i Grønlands
Landsret, Tjalfesvej, 3900 Nuuk 7. oktober 1994 kl.
10.00.
Landsdommeren i Grønland.
GROTH-ANDERSEN & NØRKÆR
Advokatfirma A/S
Jess Aagaard - Michael Jensen
Sdr. Herrnhutvej 23 . Postbox 249.3900 Nuuk
Tlf. 214 37
PROKLAMA
Ved Grønlands Landsrets meddelelse af
20.09.1994 er Auto og Marineservice Maniit-
soq A/S undertvangsopløsning Reg. nr. 158.510
trådt i likvidation, og undertegnede er udpeget
som likvidator.
Likvidationen finder sted efter reglerne i lov om
anpartsselskaber i Grønland, kap. 14. om likvi-
dation af solvente selskaber.
Under henvisning til anpartsselskabslovens § 91
opfordres selskabets kreditorer til inden 3 måne-
der fra denne bekendtgørelses indrykning i Atua-
gagdliutit at anmelde deres krav overfor under-
tegnede likvidator.
Nuuk, den 23.09.1994.
AQQUSINERSUAQ 32 . BOX 510 . 3900 NUUK
TLF. (009 299) 212 52 . TELEFAX: 2 58 77.