Atuagagdliutit - 29.09.1994, Side 2

Inooriaaseq
Imia / Indholdfortegnelse
Side
2 - Siuleqqut / Indledning
3 - 5 Atuartitaaneq imiussutissarsiutitigullu ilinniartitaa-
neq/Skole & uddannelse
6 - 8 Suliffeqarnermi pissutsit / Arbejdsmarkedsforhold
9 -11 Isertitat / Indkomster
12 -15 Atuineq / Forbrug
16 -19 Inissiat qanoq ittuuneri / Bolig
20 - 21 Sunngiffimmi sammisat / Fritid
22 - 23 Misissuinermi periusaasoq, taasumalu tutsuviginassu-
sia / Undersøgelsens metode og repræsentativitet
Inuuniarnermi atukkanik
misissuineq
1992-imi naalakkersuisut Ka-
laallit Nunaanni Naatsorsueq-
qissaartarfik (GSK) qinnuigaat
nuna tamakkerlugu innuttaa-
sut inuunianerminni atugaasa
pitsaassusaannik misissueq-
qullugu. Suliassap qanoq
ingerlanneqarnissaa eqqarsaa-
tigilluaqqaarlugu aalajanger-
pugut innuttaasut toqqaan-
nartumik apersorutsigik pit-
saanerpaanik angusaqarsin-
naassalluta.
Misissuinerup ingerlanne-
qarnissaanut ikiuuttussanik
suleqatigiissitaliorpugut. Sule-
qatigiissitami inuit misilittaga-
qareersut suliamullu naleqqut-
tunik ilinniarsimasut, sulini-
ummut ingerlanniakkatsinnut
piukkunnaateqartut suleqa-
taapput. Tamatuma saniatigut
Ilisimatusarfik attaveqarfigi-
neqarpoq, apeqqutinut akissu-
tissatut immersugassamik sa-
nanissamut allaffissornermik
ilinniagaqartut ikiuunnissaat
qinnutigineqarluni. Taamaali-
ornermi siunertaq marloqiu-
saavoq. Ilinniartut suliniutip
taamaattup pilersaarusiome-
qarnissaa ingerlanneqarnis-
saalu ilisimasaqarfigilissavaat,
kiisalu inunnik apersuineq
ingerlanneqalerpat apersuinis-
saminnut piukkunnameruler-
simassallutik.
Aviisimut ilaliussap tunuani
misissueriaaseq erseqqinneru-
sumik nassuiaateqarfigineqar-
poq, kisiannili ilinniartut suli-
niutip ingerlanneqarnerani
annertuumik pingaarutilim-
millu suliaqamerannik qutsa-
viginngitsoorusunngilakka.
Tamatuma saniatiguttaaq su-
leqatigiissitami sulisimasut su-
linerminnilu pinngitsoorsin-
naanngisatsitut annertutigisu-
mik ikiuussimasut qutsavi-
gaakka. Naggataagut minne-
runngitsumillu qutsaviginiar-
pakka inuit apersomeqartut
misissuinitsinni piareersimal-
lutik ikiuussimasut.
Aviisimut ilaliussami misis-
suinitta inerneri saqqummiun-
neqartut paasissutissatut ka-
tersukkat ataatsimoortinneri-
sigut najoqqutassiomissamut
takussutissat siullersaattut isi-
gineqassapput. Takussutissiat
arlallit akissutaanerminniit
apeqqutaanerusarput, naqita-
mili uani inissaqartitsinerup
killeqarpallaarnera pissutiga-
lugu erseqqinnerusumik nas-
suiaateqarnissaq periarfissa-
qanngilaq. Tamatumunngali
taarsiullugu eqqarsaatigine-
qarpoq GSK qaammatini tulli-
uttuni piffissaq aningaasaqar-
nerlu apeqqutaatillugit misis-
sugassat annertunerusut
ilaannik suliaqassasoq.
Misissuineq HS Analyse-mi
siunnersortimit Henrik Skyds-
bjerg-imit ingerlanneqarpoq.
Levevilkårsundersøgelsen
Landsstyret bad i 1992 Grøn-
lands Statistiske Kontor (GSK)
om, at gennemføre en lands-
dækkendeundersøgelsen af be-
folkningens levevilkår. Efter
nogen overvejelser om, hvorle-
des en sådan opgave kunne gri-
bes an, kom vi frem til, at det
bedste resultat ville fremkom-
me, hvis vi gik ud og spurgte
befolkningen direkte.
Til hjælp for gennemførelsen
af undersøgelsen, nedsattes en
projektgruppe. I gruppen del-
tog en række personer med er-
faringer eller uddannelser, som
gjorde dem til særligt egnede
til, at fungere som sparrings-
partnere i et sådan projekt.
Samtidig blev der taget kon-
takt til Ilisimatusarflk/Grøn-
lands Universitet for, at lade de
studerende på administrativ li-
nie deltage i udformningen af
det spørgeskema, der skulle an-
vendes. Hensigten var dobbelt.
De studerende ville få indsigt i,
hvorledes et sådan projekt
planlægges og gennemføres, og
derved tillige blive ideele inter-
viewere, når interviewfasen
skulle gennemføres.
Bagest i indstiksavisen er
undersøgelsesmetoden beskre-
vet nærmere, men jeg skal ikke
undlade, at sige tak til de stude-
rende for den store og vigtige
rolle de har spillet i gennemfø-
relsen af projektet. Samtidig
skal jeg også sige tak til de per-
soner, der har brugt tid på at
arbejde i projektgruppen og
derved ydet et ligeså uundvær-
ligt bidrag. Sidst men ikke
mindst, en stor tak til de inter-
viewpersoner, der har stillet sig
til rådighed for undersøgelsen.
De resultater, der fremlæg-
ges i denne indstiksavis skal
opfattes, som en første smag-
sprøve på det materiale, der er
indsamlet gennem projektet.
Mange af tabellerne vil ganske
givet stille flere spørgsmål end
de besvarer, men det er ikke
muligt, på denne begrænsede
plads, at gå i dybden med em-
nerne. I stedet er det tanken, at
GSK i de kommende måneder
vil udarbejde detailanalyser i
det omfang, som tid og økono-
mi tillader det.
Undersøgelsen er gennemført,
som en konsulentopgave af HS
Analyse v/ Henrik Skydsbjerg.
Statistik og EDB-chef
Birger Poppel
Aaqqisuisoqarfik:
Redaktion:
Ane Bohmert, Biger Poppel (ansvarshavende/aaqqiss.)
Henrik Skydsbjerg
Farvefoto/ass.: Lone Madsen
Misissuinermi apeqqutit oqaaseqaatigiumasallu
uunga nassiunneqassapput:
Spørgemål og kommentar til undersøgelsen kan
sendes til:
Kalaallit Nunaanni Natsorsueqqisartarfik/
Grønlands Statistiske Kontor
Box 1025.3900 Nuuk . Tlf. 2 30 00 . Fax 2 29 54
Teknikkikkut suliarineqarfla:
Teknisk produktion:
Atuagassiivik/Eskimo
Press, Box 939, 3900 Nuuk.
Naqiterneqarfia:
Tryk:
Kujataata Naqiterivia,
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Takussutissiani tulliuttuni inuuniarnikkut atugarisat pil-
lugit misissuinermi kisitsisit inerneri takutinneqarput mis-
issuinermi peqataasut procentinngorlugit saqqummiunne-
risigut.
Assersuutigalugu quppernermi tullermi atuartitaaneq
ilinniartitaanerlu pillugit takussutissiisoqarpoq, tassanilu
kisitsisit arlallit imaluunniit oqaasertaata a - tamarmik na-
laani kisitsisit tulleriit takuneqarsinnaapput. Taakku ma-
lillugit misissuiffigineqartut 23 procentii ukiut arfineq
marluk inorlugit atuartuusimapput, 58 procentii nalingin-
naasumik ilinniagaqarsimallutik, 12 procentii annertune-
rusumik misilitsissimapput il.il. Procenti 23-iusimappat ta-
manit - tassa innuttaasut ataatsimut isigalugit - inuit 100-
uungaagata 23-it ukiut arfineq marluk inorlugit atuartuu-
simassapput. Nalunngilarpummi innuttaasut 1. januar
1994-imi 55.419-iusut, suleqatigiissitattalu naatsorsuiner-
mini paasivaa inuit 100-uungaagata 23-it pineqartartut.
Taamaammallu innuttaasut amerlassusaat 100-mik avissa-
varput, taassumalu inernera kisitsit 23 atorlugu amerleri-
artissallugu (gangerlugu). Taamatut procentinik naatsor-
suisoqartarpoq.
Naatsorsuineq paasinarnerusunngorniarlugu takussu-
tissiat allagartaqartinneqarput titartagaqartinneqarlutillu.
Titartagartarititaasut qummut titarnerusinnaapput am-
malortunngorlugilluunniit aggugaasinnaallutik. Taaneqar-
toq kingulleq paasinarnerusarunarpoq, kisiannili aamma
qummut titarnerit atorneqarnerini kisitsisit amerlassusaat
takujuminarluartarlutik. Siuliani naatsorsomeqartumut
assersuutissatut quppernermi tullermi kisitsisit ataatsimo-
ortitat qummut titamiliilluni amerlassusilerneqarneri tak-
usinnaavatit.
I de følgende tabeller er resultater fra levevilkårsundersø-
gelsen vist ved hjælp af tal, der står for den procentuelle del
af den gruppe, tallene fortæller om.
På næste side vises f. eks. et skema om skolegang og
uddannelse, og her kan man se en række tal eller en linie af
tal med teksten a - alle. Herfra fremgår, at 23 pct. har gået
i skole mindre end 7 år, 58 pct. har en almen skolegang, 12
pct. en udvidet afgangsprøve, o.s.v. Procent-tallet 23 bety-
der, at 23 af hver 100 af alle - altså den samlede befolkning
- har gået mindre end 7 år i skole.
Når vi nu ved det, så kan vi også finde ud af, hvor mange
mennesker i alt i Grønland, der har gået mindre end 7 år i
skole. Vi ved nemlig, at befolkningen pr. 1. januar 1994 var
på 55.419, og vor gruppe udgør heraf 23 for hvert hundrede.
Altså dividerer vi befolkningstallet med hundrede og ganger
med 23. Resultatet er 12.746. Sådan er procentregning.
For yderligere at gøre dette let forståeligt, ledsages ske-
maerne af et stykke tekst og en grafisk figur. Figurerne kan
enten være et søjlediagram eller et lagkagediagram. Sidst-
nævnte er nok de aller mest overskuelige, men også søjledia-
grammerne giver fint udtryk for skemaernes tal-størrelser.
På næste side kan du f. eks. finde søjler for de indbyrdes
talforhold i det eksempel, vi regnede på før.