Atuagagdliutit - 29.09.1994, Qupperneq 8

Inooriaaseq
Arbejdsmarkedsforhold
I det følgende gennemgåea
svarpersonernes arbejdssitua-
tion.
I den første tabel her i tek-
sten ses svarpersonernes er-
hvervsfrekvens, dvs hvilken
Erhvervsfrekvens
placering befolkningen har i
forhold til arbejdsmarkedet.
Svarpersonerne er alle over 18
år og har selv placeret sig i
svarkategorierne:
I erhverv/arbejdssøgende
Under uddannelse
Pensionister
Udenfor erhverv - permanent
Udenfor erhverv - midlertidigt
ialt
I den første katagori findes bå-
de de personer, der har arbejde
og de, der er arbejdsløse. Af
svarpersonerne opgav 18 pro-
cent at være arbejdsløse på det
tidspunkt, hvor de udfyldte
skamaet (marts-maj 1994).
Vedr. pensionister skal det
bemærkes, at gruppen indehol-
der både alderspensionister (8
procent) og førtidspensionister
(3 procent). Til gengæld er der
en del personer over 60 år, der
stadig er i erhverv og derfor i
dette spørgsmål er opgjort som
erhvervsaktive og ikke pensio-
nister.
Kategorien »udenfor erhverv
- permanent« dækker hjemme-
gående husmor og fangerko-
ner. Det er bemærkelsesvær-
digt, at kun 5 svarpersoner op-
gav at være fangerkoner. Dette
svarer til, at under en halv pro-
cent regner sig selv som fanger-
79 procent
6 -
11 -
3 -
1 -
100 procent
kone. I den forbindelse kan det
nævnes, at næsten 40 procent
af svarpersonerne opgav, at de-
res mor var fangerkone, da
svarpersonen selv var 10 år
gammel.
Kategorien »udenfor erhverv
- midlertidigt« dækker svarper-
soner med længerevarende
sygdom, barselsorlov el.lign.
Som det ses, falder godt én pro-
cent af befolkningen ind under
denne katagori, hvilket er no-
get mindre end man kunne for-
vente. Forklaringen herpå er
formentlig, at de fleste der er
midlertidig ude af erhverv har
placeret sig i forhold til deres
normale arbejde.
Erhvervsfordeling
I tabel 4 er svarpersonerne for-
delt efter erhverv. Alle svarper-
soner er medtaget uanset om
de har arbejde eller er arbejds-
Tabel 7
Suliffissaaleqineq inuussutissarsiutitigullu ilinniartitaaneq
Arbejdsløshed og erhvervsuddannelse
a
suliffillit
har arbejde erhvervs-
Inuussutissarsiutitigut ja nej uddannelse
aap 90 76 ja
naagga 10 24 nej
100 100
b niuerneq allaffissornerlu 93 7 handel og kontor
sanaartorneq 82 18 bygge og anlæg
aalisarneq tunisassiornerlu 84 16 fiskeri og prod.
umiartorneq sullissinerlu 88 12 søfart og service
isumaginninneq
peqqinnissaqarnerlu 90 10 social og sund.
Sivikinnerusumik atagarsorneq 99 1 mellemlang boglig
(sivisuumik atuagarsorneq) 93 _7) (lang boglig)
100 100
løse. Svarkategorierne er som
følger:
- fisker/fanger: alle svarper-
soner der har fangst og/eller
fiskeri som hovederhverv.
Hovederhverv forståes som
det erhverv der bruges mest
tid på.
- lav funktionær: gennemført
faglig uddannelse eller
ufaglært arbejde med rela-
tiv høj status. Eks. kateket,
kursusuddannet jordemor,
HK-assistent, pædagog,
sundhedsmedhjælper.
- mellem funktionær: mel-
lemlang uddannelse, højere
status og løn. Eks. lærer,
sygeplejeske, fuldmægtig,
politibetjent, institutionsle-
der, butiksbestyrer i bygd,
præst.
- høj funktionær: lederstil-
ling med høj status og løn.
Eks. afdelingsleder i kom-
mune eller hjemmestyre.
Butiksbestyrer i stor bybu-
tik, læge, provst.
- selvstændig: egen produk-
tionsvirksomhed indenfor
service, handel eller indu-
stri.
- faglært håndværker: inden-
for bygge og anlægsfag.
Eks. tømrer, maler, rørlæg-
ger.
- ufaglært arbejder: alle job-
typer der ikke kræver faglig
uddannelse.
I tabel 4b er svarpersonernes
erhvervsfordeling opdelt på
køn. Ikke overraskende er der
stor forskel på kønnenes place-
ring på arbejdsmarkedet. I ta-
bel 4c opdeles svarpersonerne
efter bosted således, at man
kan se erhvervsforskellene
imellem by og bygd. I tabel 4d
kombineres oplysningerne om
køn og bosted. Af denne tabel
kan man sammenligne, hvad
mænd og kvinder beskæftiger
sig med i henholdsvis by og
bygd.
Af tabel 4e fremgår erhvervs-
fordelingen opdelt på alders-
grupper. Umiddelbart fore-
kommer det interessant, at 16
procent af de unge under 30 er
beskæftiget som fiskere/fange-
re. Dette er mere end gennem-
snittet for hele landet og kun i
den lille gruppe af erhvervsak-
tive over 60 år er andelen af
fisker/fangere større.
I tabel 4f ses forskellen i er-
hvervsfordeling mellem svar-
personer født i henholdsvis
Grønland og Danmark.
Arbejdsløshed
Som det blev nævnt i begyndel-
sen af afsnittet om arbejdsmar-
kedsforhold, oplyste 18 procent
af svarpersonerne, at de var ar-
bejdsløse på det tidspunkt,
hvor de besvarede spørgeske-
maet. (Tabel 5a)
Af tabel 5b fremgår, at ande-
len af arbejdsløse er lige stor
for mænd og kvinder. Tilgen-
gæld er der stor forskel imel-
lem andelen af arbejdsløse i
henholdsvis by og bygd, - tabel
5c. Af svarpersonerne i byer til-
kendegav 15 procent, at de var
arbejdsløse, mens dette var til-
fældet for 28 procent af svar-
personerne i bygder.
I tabel 5d er foretaget en op-
deling efter både køn og bosted.
Her fremgår det, at der er stor
forskel i arbejdsløshedsmøn-
steret for mænd og kvinder i
henholdsvis by og bygd. I byer
er arbejdsløsheden for mænd
på 19 procent, mens den for
kvinder er 12 procent. I bygder-
ne derimod er arbejdsløsheden
blandt kvinder på undersøgel-
sestidspunktet helt oppe på 45
procent, mens den for mænd er
15 procent.
I tabel 5e er svarpersonerne
opdelt på erhvervsgrupper in-
denfor den erhvervsaktive al-
der fra 18 til 60 år. Som det ses
er arbejdsløsheden størst for de
unge og mindst i gruppen af
40-49 årige.
Arbejdsløshed og
erhverv
I tabel 6 vises sammenhængen
mellem arbejdsløshed og er-
hvervskategorier. Det skal be-
mærkes, at kun godt halvdelen
af de svarpersoner der tilken-
degav, at de var arbejdsløse har
svaret på spørgsmålet om, hvil-
ket arbejde de normalt er be-
skæftiget med. Da de der sva-
rer imidlertid fordeler sig rime-
ligt hvad angår køn, bosted og
alder så vover vi, at medtage
tabel 6 om arbejdsløshed og er-
hverv.
Som det ses af tabellen er der
fire af de opstillede erhvervska-
tegorier der indeholder ar-
bejdsløse. Om den første kata-
gori skal det bemærkes, at fri-
erhververe der har tilkendegi-
vet, at de lever af fangst eller
fangst/fiskeri, ifølge undersø-
gelsens definition, ikke kan væ-
re arbejdsløse. Det er erhver-
vets natur, at arbejdstiden
veksler i løbet af året afhængig
af vejr og fangstdyr. Derimod
kan fiskere der arbejder om-
bord på andres fartøjer være
arbejdsløse, idet disse er lønar-
bejdere og ikke frierhververe.
Arbejdsløshed og
erhvervsuddannelse
I tabel 7a undersøges den er-
hvervsaktive del af befolknin-
gen for sammenhæng mellem
arbejdsløshed og erhvervsud-
dannelse. Som det ses er der en
klar sammenhæng. Mens 10
procent af svarpersoner med
erhvervsuddannelse var ar-
bejdsløse på interviewtids-
punktet, gjadt dette for hele 24
procent af de, der ikke havde
gennemført en erhvervsuddan-
nelse.
I tabel 7b er svarpersoner
med erhvervsuddannelse ble-
vet opdelt efter uddannelseska-
tegorier. Som det fremgår er
der nogen forskel på størrrel-
sen af arbejdsløsheden inden-
for de enkelte kategorier. Det
skal dog bemærkes, at under-
søgelsen er gennemført i måne-
derne marts, april og maj, hvil-
ket er en periode med lav be-
skæftigelse indenfor bygge og
anlæg - og fiskerisektoren.
Kategorien »lang boglig« er
sat i parantes, på grund af de
forholdsvis få svarpersoner i
denne gruppe. Arbejdsløshed
og erhverv.