Atuagagdliutit - 29.09.1994, Side 18

Inooriaaseq
Boligforhold
Boligtyper
central varme
el varme
pottefyr
fjern varme
0
andet
Tabel 26
Inip kiassarneqarnera - procent
Opvarmning af bolig - procent
qitiu- innaal- kissar- ungasis-
sumit lagiaq suut sumit allat kat.
central el potte fjern-
varme varme fyr varme andet ialt N
a - tamarmik a - alle
nuna tamakkerlugu 61 7 17 15 0 100 1086 hele landet
b - najugaq b - bosted
illoqarfik 67 6 8 19 0 100 874 by
nunaqarfik 39 7 52 - 2 100 205 bygd
c - inissiap suunera c - boligtype
ilaqutariinnut 1/2-nut
inissiat 62 6 31 1 0 100 504 en/tofamilie hus
uigulukutsut 57 9 7 26 1 100 173 rækkehus
inissiarsuaaraq 58 5 1 36 - 100 141 lille boligblok
inissiarsuaq 60 7 2 31 - 100 183 stor boligblok
allat 83 3 7 7 - 100 41 andet
1 tabellerne på modstående side
undersøges fire forskellige bo-
ligtyper:
- en/to-familie hus
- rækkehus (ingen etager)
- lille boligblok (højst to eta-
ger)
- stor boligblok
- andet (kollegie, alderdoms-
hjem, højskole og »ved ik-
ke«)
Af tabel 23a fremgår forde-
lingen af befolkningen i bolig-
type. Næsten halvdelen af be-
folkningen (48 procent) bor i
en/to familiehuse, mens resten
fordeler sigjævnt i de tre andre
boligtyper. I de fleste tabeller
er anført et N, hvilket betyder
antal personer der har svaret
på det pågældende spørgsmål.
I tabel 23b ses hvilke boligty-
per der er dominerende i hen-
holdsvis by og bygd. Tabellen
skal igen læses vandret og som
det ses, er der meget stor for-
skel. Næsten alle i bygderne
bor i fritliggende huse overfor
godt en trediedel i byerne.
Egentligt blokbyggeri findes
kun i byerne (og i bygden Kan-
gaamiut).
I tabel 23c undersøges sam-
menhængen mellem ejerfor-
hold og boligtype. De tre første
katagorier er lejeboliger, mens
beboerne i de næste tre katago-
rier selv ejer boligerne. Den sid-
ste katagori rummer en række
andre ejerformer med så få
svarpersoner, at de ikke kan
gøres til genstand for opdeling i
tabeller.
Katagorien »købt uden til-
skud« dækker boliger der er
handlet på et frit market uden
d - piginnittuuneq pisortanit attartugaq 62 6 7 25 0 100 474 d - ejerforhold lejet af det offentlige offentlig deltagelse. Fordelingen af ejerforhold i forhold til bosted og fødested
inuinnarnit attartugaq 70 8 20 2 “ 100 50 lejet privat fremgår af tabel 24. Bemærk at
atorfeqarnermi inigititaq 67 3 5 24 1 100 165 tjenestebolig tabellen skal læses nedad.
BSU-boligstøtte 61 11 26 1 1 100 178 BSU-boligstøtte
nammineerluni illuliaq 24 3 73 - - 100 66 selvbyggerhus
illu aallarniuteqarani pisiaq 75 2 23 - - 100 65 bolig købt uden tilskud
allat 66 7 21 6 - 100 56 andet
Boligstandard
Udvendige bygningsmaterialer
Den første side tabeller om-
handler udvendige bygnings-
materialer.
Katagorierne er som følger:
- trævægge på træfunda-
ment
- trævægge på betonfunda-
ment
- betonvægge med træbe-
klædning
- betonvægge uden træbe-
klædning
- andet
- ved ikke
Tabellerne er behæftet med
den usikkerhed, at svarperso-
nerne kan have svaret forkert
på spørgsmålet. F.eks. kan en
svarperson tro, at den bolig-
blok som vedkommende bor i
er lavet af træ på betonfunda-
ment, mens trævæggene i vir-
keligheden kun er træbeklæd-
ning udenpå betonvæggen.
I tabel 25 ses, hvordan be-
folkningens boliger er bygget.
Det skal bemærkes, at tabellen
ikke viser, hvorledes den sam-
lede boligmasse i Grønland er
opført, idet der kan være et for-
skelligt gennemsnitligt antal
beboere i de forskellige boligty-
per.
Af tabel 25b fremgår den sto-
re forskel der er i byggestil i
henholdsvis by og bygd. Gen-
nemført betonbyggeri findes
kun i byerne, mens bygderne
bruger beton til fundamenter. I
bygderne er træ det helt domi-
nerende bygningsmateriale.
I tabel 25c og tabel 25d ses,
hvilke bygningsmaterialer, der
hovedsageligt anvendes i de
forskellige boligtyper.
Opvarmning af bolig
Boligopvarmning er opdelt i
følgende katagorier:
- central varme (radiatorer)
- elektrisk varme