Atuagagdliutit - 29.09.1994, Side 24

Paamiunut apersuiartomeq
Paamiunut suli unnukkaa
apuuppugut. Inuttaasut 2/3-ii
suli sinittut » M/S Disko« umi-
arsualivimmut tulappoq. Nas-
satarpassuakka niugikkalu
paasitinneqarpunga tamaani
taxa-qanngitsoq! »Hotel-ilu«
sumiippa ? Qaqugumita sin-
nattuga naassava ?
»Issumaak - Kalaallit Nu-
naanni Naatsosueqqissaartar-
fik-meerpit ?«, taarsuarmiit
aperisoqarpallappoq. Tuppal-
lemaq. »Hotel-imiit« aaneqar-
limi pitssaq. »Uku tamaasa
karsiutigivigit ?«, »Aap«, paat-
suungakujullunga akivara. Su-
naaffaana aallertora ’aamma’
pisuinnartoq. Ukiup sinnera
umiarsualivimmiiginnarsin-
naannginnma, aammami qiia-
namermik, karserpassuaatik-
ka apersuinermut atugassanik
imallit tigugerarlugit pisulluta
aallarpugut.
Aqqutissaq ataasiinnaavoq,
umiarsualiviup imartaanut
nakkarumanngikkaani, tassa-
lu illoqarfiup tungaanut. Illo-
qarfiup tungaanut ingerlaartil-
lu ta naapileriallaripput biili tu-
ngujortoq. Saneraatigut POLI-
TI-mikallannertalik. Qangalii?
Sulerigama? Iluatsitsinerpu-
nga imaluunniit. Inuttai pit-
saasaarlutik aperipput karsiu-
tikka arlaannukaassinnaaner-
lugit. Tassalu »hotel«-imut
apuuppugut, matuersaatillu
’inissannut’ pissarsiaralugit.
Ulloq siulleq!
’Ullaanngomissaa’
utaqqereerlugu
uffarnialerpunga. Qanoq
aamma! Imeq nillertuinnavoq,
kisiannili taanna suunngilaq,
tassami kuuffik
milittoorsimavoq!
'Illoqarfiup assinga’ aqqutis-
sannik titartaaffigiusimasoq ti-
goriarlugu apersuiartornissan-
nut saiullermut aallarpunga.
Apersugassara siulleq nassaa-
raara, taannalu angerlarsima-
voq! Apersuineralu siulleq aal-
lartippoq. Imminut tupaalla-
tippunga, tassami apersuinera
sukkavallaaqimmat, tassami

H *fl
.. ' ; | § 1 ^ w r
taamaasillatsiaannaq naam-
massigitta Ammalu apeqqutit
ajomartoqaratik apersome-
qartumut. Ullaap ingerlanera-
ni apersorniakkakka tamaasa
pissarsiaraakka. Aatsaat inun-
nik taama pissarsiarinartigisu-
nik!
Kisiannili inuk kinaluunniit
nerisariaqartarmat, neriartor-
lunga ’angerlarpunga’. Ualik-
kut apersugassannik immik-
koorsitseriarlunga aallaannan-
nguakkuloqaangaasiit. Soorlu
suna, aatsaat inuit pissarsiari-
niamerat sapernanngippoq.
Qujanarmi! Sioqqutitsillunga
naammassissagunarpunga.
Kisiannili ingerlanerliuler-
punga, taamaasimmallu paasi-
vara siviisumik sulisariaqaler-
sinnaallunga. Inuit ilaat aallar-
simasarput, ilaallu angerlarsi-
masaratik. Kisiannili ajornerit
ilagaat apersugassat allamut
nuussimagaangata, nuuffitsil-
lu nalunaarutiginagu. Ataase-
riarlunga naammattoorpara
apersugassaagaluara toqoreer-
simasoq.
Kisiannili piffissat ingerla-
voq, apersorsinnaasagullu pis-
sarsiarivagut. Aporfissat eqqo-
riaanertinniit amerlanerusi-
mapput, tassami inuit pissarsi-
arinissat assut ajomakusoorsi-
mavoq. Kisiannili oqaatigisari-
aqarpoq, inuit apersortakka-
gut assut pitsaasaartuumma-
ta. Pinerit tamangajaasami
kaafi imaluunnitt tii-mik tuni-
umaneqartaraluarpugut.
Utoqqaallu assut misigisarsi-
masamannit oqaluttuaruma-
sarlutik. Assut nuannertar-
puoq.
Kisiannili pisimasoq ataaseq
puigornavianngilara. Tassa ul-
lup aappani apersugassara or-
ninniartillugu inuk aggeriarlu-
ni aperimmat »Illit Grønlands
Statistik-imeerpit ?«. Imaas-
sinnavoq illoqarfimmiut ta-
marmik imminnut nalusiman-
ngitsut, imaluunniit tusaama-
sat illoqarfimmi assut sukka-
suumit siaruapallattarsimas-
sapput.
Levevilkårsundersøgelsen i Paamiut
Ankom til Paamiut midt om
natten. 2/3 af befolkningen sov
stadigvæk da, »M/S Disko« lag-
de til kaj i Paamiut. Tog mit
flyttegods fra borde. Hvad fik
man så at vide, »der er ingen
taxa’er her i byen«. Og hvor var
'hotellet' henne ? Hvornår våg-
ner jeg op af dette mærkværdi-
ge drøm ?
»Halløj - er du fra Grønlands
Statistik ?«, var der en stemme
i mørket. Hvor blev jeg lettet.
Der var service fra 'hotellets'
side. De havde sørget for af-
hentning af mig. ȯh - er alle
disse kasser dine ?«, »Ja«, sva-
rede jeg lidt mistroende. Det vi-
ste sig, at afhenteren 'også' var
til fods. Da jeg ikke kunne være
nede i havneområde resten af
vinteren og især ikke i den kul-
de, tog vi kasserne med spørge-
skemaerne og begyndte at gå.
Der var kun en vej, medmin-
dre man vil havne i havnebassi-
net, og det var at gå op mod
byen. På vej mod byen mødte
man en blå bil, hvor der stod
POLITI på siderne. Allerede ?
Hvad havde jeg gjort ? Men, var
man heldig eller ej. De rare tje-
nestemænd tilbyd at køre mine
flyttekasser op til 'hotellet'.
Ankom så til 'hotellet', fik nøg-
lerne til 'værelset'.
Den første dag!
Efter at have ventet til at det
blev 'morgen' ville jeg have
bad. Ups! Der var kun koldt
vand. Men ikke nok med det,
men vandløbet var også stoppet
til!
Tog mit 'by-kort' frem med
specielt udvalgte veje til mit
første togt. Begyndte så at gå
rundt i det forskellige veje.
Fandt frem til min første re-
spondent Pågældende var
hjemme! Og mit første intervi-
ew startede. Jeg var overrasket
over at det første interview gik
rimeligt hurtigt. Ingen nævne-
værdige problemer med
spørgsmålene. I løbet af for-
middagen havde jeg fået fat på
samtlige af mine respondenter
som jeg havde taget ud til den-
ne formiddags-togt. Tænk at
det var så let at få fat på folk!
Men noget mad skulle man nu
engang have, så jeg tog 'hjem'
til 'hotellet' få fat få noget at
spise. Udvalgte så igen en
'gruppe' til min første efter-
middags-togt. Tjaa, igen gik det
som smurt i olie. Nærmest alle
henvendelser gav pote. Wow!
Jeg bliver da tidligere færdig
end først antaget.
Men det blev værre, først da
indså jeg, at dette kunne let ta-
ge langt tid. Nogle var ude og
rejse, andre var ikke hjemme.
Men værst er det, når respon-
denten er flyttet til et 'ukendt'
adresse. Endda var der nogen,
der var døde.
Men tiden gik, og vi fik dem
vi kunne få fat på. Der var flere
problemer med at få fat på folk
end først antaget. Men til gen-
gæld var alle meget rare og ven-
lige. Man blev tilbudt kaffe/the
samt kager. Især ældre var me-
get for at snakke om 'alt' mu-
ligt andet end lige spørgsmåle-
ne. Det var vældigt sjovt.
Men en ting husker jeg væl-
digt godt. Den var på den anden
dag. jeg var i Paamiut. Jeg var
igang med at finde til den næ-
ste bygning, hvor nogen kom og
spurgte »Er du fra Grønlands
Statistik ?«. Enten var det for-
di, at alle kendte hinanden i
denne by, eller så var »jungle-
trommerne« meget hurtige i
denne by.