Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 27.10.1994, Qupperneq 5

Atuagagdliutit - 27.10.1994, Qupperneq 5
Nr. 83 • 1994 5 GRØNLANDSPOSTEN ISIGINNAARFIUP TUNUANI TAGGARIMMI Tupinnanngilaq landskarsip paarsiuisa paasi- umammassuk isiginnaarfiup tunuani tagga- rimmi sunik pisoqartamersoq, aningaasallu millionilippassuit sumut atorneqartarnersut. Qanoruup suliarinera qanoq akeqarpa? Ima- luunniit TV-kut iganeq qanoq akeqarpa, radi- umi kultureqamermut alikkutassiinermullu aallakaatitassiortamermi atorneqartartunut tamarmiusunut naleqqiullugu? Imaluunniit radiaviisi? Tusagassiomermik ingerlatsivis- suarmi immikkoortortani ataasiakkaani ani- ngaasartuutit qanoq agguataarneqartarpat? Aamma tupinnanngilaq isiginnaartartut tu- sarnaartartullu paasiumassappassuk ani- ngaasat sumut atorneqartarnersut. Taak- kuuppummi atuisartutut akileraartartutullu isiginnaagassianut tusarnaagassianullu »aki- liuteqartartut«. Ilaqutariit nalinginnaasumik amerlassusillit ukiumut 5.500 koruuniniit 7.000 koruuninut akiliuteqartarput, imaluun- niit qaammatit tamaasa 450 koruuniniit 600 koruuninut akiliuteqartarlutik, TV-mik isi- ginnaamerminnut radiumillu tusarnaamer- minnut. Taama akisutigitillugit alapemaannissaq pissusissamisoorpoq. Atuisunut aamma taakku sinniisaannut naalakkersuisunut aki- sussaasunut. ANINGAASALLI QANOQ AMERLATIGI- SUT saqqummiunneqassappat? Aningaasam- mi ikittuinnaanngillat. Radiu TV-lu nuna ta- makkerlugu saqqummiunneqartartut 79 mil- lioner koruuninik akeqarput. Nunalu tamak- kerlugu isiginnaarsinnaanermut tusarnaar- sinnaanermullu KNR akiliuteqartarpoq 32 millioner koruuninik Tele Greenland-imut. Taakku kingornagut uterfigiumaarpavut. Sinneruppullu 47 millioner koruunit, radiuk- kut tusamaagassiornermut TV-kullu isigin- naagassiomermut atugassat. Aningaasallu taakku suli ima amerlatigaat, pissusissami- soorluni apeqqutigissallugu taakku atorlugit sunik pissarsisoqarsinnaanersoq. Naalakkersuisullu maannakkut taamaali- orsimapput. »Tunisassiat« assigiinngitsut qanoq akeqamersut politikerit paaserusum- massuk. Taamaaliornikkut erseqqinnerusu- mik paasineqarsinnaammat ukiumut ani- ngaasaliissutaasartut eqqortumik atomeqar- tamersut. Maannakkulli naatsorsomeqarsinnaale- reerput kisitsisit ilisimasavut, iluamillu er- sersinneqarsinnaanngikkaluartut taamaattoq maluginiameqarsinnaavoq ilumut imminut akilersinnaanersoq KNR-imi nutaamik eq- qarsartoqalernissaa. 47 MILLIONER KORUUNIT aallakaatitassi- ornissamut tusagassiomissamullu atorne- qartussat sinneruttut soorunami KNR-ip ani- ngaasartuutaanut matussutissaapput, kisian- nili KNR isiginnaagassiorlunilu tusarnaagas- siortussaammat, aningaasartuutit taakku isi- ginnaagassiornermut tusamaagassiomer- mullu aningaasartuutinut tamarmiusunut ilanngunneqartariaqarput. 47 millioner koruunit ingerlatsinermut atugassat saniatigut KNR aningaasaliiffigine- qartarpoq sanaartornermut aamma teknikik- kut atortussanut nutaanut assigisaannullu pi- sinissamut, - aningaasartuutillu taakku man- na tikillugu ukiumut atugassanngortitanut ilanngunneqartarsimanngillat. Taamaattu- mik siunissami takusassavarput ilaanneeri- arluni aningaasarpassuit KNR-imut atugas- sanngortinneqartamissaat, pingaartumik KNR-TV-mut - ukiut arlallit ingerlaneranni ukiumut millionillit qanoq amerlatigineri ili- simaneqanngitsut. KNR-TV TV-KUT AALLAKAATITASSIA- NIK TV-utileqatigiit aallakaatitassiaannik takutitsigaangami amerlanertigut aalajanger- simasumik akiliuteqartarpoq, nal. akunnera- ta affaanut akiliutaasarlutik 7.200 koruunit. Aallakaatitassiat taamaattut tamarmik pitsaa- sumik suliarineqarsimaneq ajorput, natsor- suusiomissatsinnilu tulliuttumi KNR-TV qinnuigissavarput akiliutit 25.000 koruuninik nalileqqullugit, - tassalu nalinginnaasumik akiliutaasartut pingajorarterutaat sinnerlugu akilimmik, taarsiullugu aallakaatitassiat pit- saalluartumik suliarineqarsimasut aallakaa- tittamissaannut. Taamatut akeqartitsinikkut KNR-imut aningaasaliissutini tamakkiisuni inissaqartin- neqalerput aallakaatitassiat ukiumut 1880- inik amerlassuseqartut, imaluunniit nal. akunneri 940-t. Taakkuli radiukkut aallakaa- titassiomermut atorneqassappata, radioqar- fiit marluk ulloq unnuarlu aallakaatitsisinnaa- sut pigineqalissapput, ullut tamaasa immik- kut nammineerlutik aallakaatitassiorsinnaa- sut nal. akunnerini 15-ini. Imaanngilarli TV kisiat naammagissagip- put, imaluunniit radiu kisiat naammagissa- gipput, taamaattumik aningaasaliissutit ave- riartigik, taamalu TV-kut isiginnaarsinnaallu- ta, radiumillu tusarnaarsinnaalluta. Kisitsisil- lu siornagut taaneqartut atorlugit TV-kut isi- ginnaarsinnaassaagut nal. akunnerini 750-ini, KNR-imi pisortat naatsorsuutigigaat ukioq manna aallakaatinneqassasut nal. akunneri 250-it - radiukkullu tusarnaarsinnaassalluta nal. akunnerini 5250-ini. Kisitsisit kingulliit taaneqartut assersuutigalugit taaneqartaria- qarpoq ullumikkut ukiumut radiukkut aalla- kaatitsisoqartartoq nal. akunnerini 5300-ni, ilanngullugit qallunaatut aallakaatitassiat qa- noq amerlatiginersut ilisimaneqanngitsut Danmarks Radio-meersut. Naatsorsuinerni marlunni naatsorsuutigineqarpoq isiginnaa- gassiorneq tusarnaagassiomerlu kisimik isu- magineqarsimasut, suliffiullu nalaani nali- nginnaasumik sulisoqarsimasoq. SULIASSALLI ALLANIK ILAQARALUAR- PUT, soorlu DR-imi aallakaatitassiat båndit isumaginerat, TV-mi radiumilu, taakkuli ani- ngaasani KNR-ip atortagaani amerlavallaan- ngillat. Radiumi TV-milu aallakaatittakkat avinneqamissaannik siunnersuut taamaallaat ilanngunneqarpoq aningaasaliissutit amerlas- susiisa takutinneqamissaannut. Aningaasallu pineqartut qanoq amerlatigaat? Apeqqut ta- manna suli erseqqissumik akineqanngilaq, maannakkulli ilisimalereerparput qanoq amerlatiginerat, taamaattumik soqutaan- nginngilaq sumut atomeqartameri. Siornagut paasisitsiniutigereersimavarput nunani allani aallakaatitassiortarnerup assili- neqamera nunatsinni TV-qarfiup aningaasa- tigut equngasumik ingerlalersimaneranut pissutaasoq, inuiaqatigiit aningaasarsiorne- rannut naleqqiullugu. UKIUT TAMAASA KNR-imut atugassan- ngortinneqartartut qanoq atorneqartarneran- nik naalakkersuisut annertunerusumik ilisi- masaqalerumanerat pissusissamisuuinnan- ngilaq, pisariaqarlunili. Politikerimmi Kalaal- lit Nunaanni tusagassiorfnt annersaanni ani- ngaasat sumut atorneqartarnerannik soquti- ginnissimanngitsuuppata, tullianik qinersi- nissami tamaasa soraarsissimassagaluarpa- vut. KNR-imi piariillisaanissamik isumaginnit- tussanik naalakkersuisut isumassarsiaat so- qutiginarluinnartuuvoq. TV-kut aallakaati- tassiorneq taama akisutigimmat, Kalaallit Nunaannut taama mikitigisumut pingaarute- qarluinnarpoq qulamaassallugu aningaasat atugassanngortinneqartut sapinngisamik pis- sarsissutigineqarnissaat. Tamannalu KNR-imi pisortat siulersuisul- lu soqutigisariaqarpaat. Taamaattumik pisor- tat siulersuisullu naalakkersuisunik suleqati- ginnittariaqarput, akerlilersuinermut taarsi- ullugu. Maani AG-mi isumaqarunarpugut ili- simareerlugu taama akerleriittoqalissappat kikkut ajugaassanersut. I MØRKET BAG SKÆRMEN DER ER IKKE noget at sige til, at landskas- sens vogtere gerne vil se ind i mørket bag skærmen for at få indsigt i, hvad millionerne egentlig bruges til. Hvad koster Qanorooq? Eller hvad koster det for eksempel at produ- cere TV-køkkenet i forhold til radioens sam- lede kultur- og underholdningsafdeling? El- ler radioavisen? Hvordan fordeles omkost- ningerne indenfor de enkelte områder i den store medieinstitution? Der er også forståeligt, hvis seere og lytte- re vil vide, hvad pengene går til. Det er nem- lig dem, der som brugere og skatteydere be- taler »licensen« for de programmer, de mod- tager. En normal familie betaler fra 5.500 kroner til 7.000 kroner om året eller fra 450 til 600 kr. hver eneste måned for radio og TV. Med de priser er en vis nysgerrighed helt berettiget. Både fra brugerne og deres an- svarlige stedfortrædere i landsstyret. MEN HVOR STORE er de beløb egentlig, som skal synliggøres? Ja, bagateller er det ikke. Samlet koster det landsdækkende radio og TV nemlig 79 millioner kroner. Men for netop at gøre sendingerne landsdækkende betaler KNR 32 millioner i distributionsom- kostninger til Tele Greenland. Dem vender vi tilbage til en anden gang. Tilovers er der så 47 millioner kroner til at producere radio og TV for. Det er fortsat så mange penge, at det må være i orden at spørge, om man kan få noget mere for dem. Det er det landsstyret nu har har gjort. Politikerne vil simpelthen vide, hvad de en- kelte »varegrupper« koster. På den måde kan de bedre finde ud af, om den årlige bevil- ling er godt givet ud. Allerede nu kan man dog give sig til at regne på de tal, vi kender, og selvom det naturligvis bliver unuanceret, kan det allige- vel give en fornemmelse af, om det overho- vedet kan betale sig at tænke nye tanker i KNR. DE 47 MILLIONER kroner, der er tilbage til produktion, skal naturligvis dække alle om- kostninger i KNR, men da KNR’s produkt er at producere og udsende programmer, bør disse omkostninger indregnes i de samlede udgifter til produktion. Udover de 47 millioner til driften får KNR yderligere bevillinger til anlæg og investe- ring i ny teknik og lignende, - omkostninger, der hidtil ikke har været med i de årlige driftsbevillinger. Derfor vil vi også i fremti- den opleve, at der ind imellem afsættes væ- sentlige beløb til KNR og især KNR TV, - over en årrække et uvist antal millioner om året. NÅR KNR TV UDSENDER et TV-program, der er produceret af en lokal TV-station beta- les der oftest en fast pris, der for en halv times udsendelse er 7.200 kr. Disse pro- grammer er ikke lige professionelle i form og udførelse, så i det følgende lille regnestykke beder vi KNR TV om at gøre det for 25.000 kroner, - altså for mere end tre gange så meget mod til gengæld at sætte et tilfreds- stillende professionelt præg på programmet. Med denne pris er der i KNR’s samlede budget plads til 1880 programmer på årsba- sis, eller 940 timer. Hvis vi imidlertid brugte det hele på radio, kunne vi programmæssigt få to fuldtids radiokanaler med 15 timers egenproduktion hver om dagen. Nu er det jo sådan, at vi hverken vil nøjes med TV alene eller radio alene, så lad os i stedet dele bevillingerne lige over, så vi både kan se TV og høre radio. Det giver - med de samme tal - 750 timers TV mod de 250 timer KNR-ledelsen forventer realiseret i år, og 5250 timers radio. Til sammenligning med det sidste skal nævnes, at der i dag udsendes 5300 timer om året, ganske vist medregnet et uvist antal dansksprogede radioprogram- mer fra Danmarks Radio. I begge disse reg- nestykkers tilfælde forudsættes det, at der ikke er andre opgaver end produktion, og at der bliver arbejdet normalt i arbejdstiden. NU ER DER JO andre opgaver, for eksempel båndservicen med DR-programmer, både TV og radio, men det fylder ikke meget i den økonomiske målestok, KNR bruger. Forsla- get om dele ligeligt mellem radio og TV er udelukkende medtaget for at tydeliggøre be- villingernes størrelse. Hvor mange penge er der tale om? Det spørgsmål er endnu ikke helt besvaret, men vi ved nu, at der er så mange, at det bestemt ikke er lige meget, hvordan de gives ud. Vi har tidligere henledt opmærksomheden på, at kopieringen af andre landes produk- tionsorganisation har været med til at bringe vor nationale TV-station ud af økonomisk ligevægt med den øvrige del af samfundet. LANDSTYRETS ØNSKE om at få et større kendskab til udnyttelsesgraden af de årlige bevillinger til KNR er ikke bare rimeligt, men nødvendigt. Hvis politikerne ikke havde interesseret sig for, hvad pengene bruges til i Grønlands største medieinstitution, så bur- de vi afsætte dem ved næste valg. Landstyrets ide med at sætte en rationalli- seringgruppe på KNR er interessant. Når det er så overvældende dyrt at producere TV, er det for et lille land som Grønland af aller største betydning af sikre, at man får mest muligt for sine penge. Det bør KNR’s ledelse og bestyrelse også være interesseret i. Derfor bør ledelsen og bestyrelsen samarbejde med landsstyret i stedet for at bekrige det. Her på AG tror vi nok, vi kender vinderen af den konflikt på forhånd.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.