Atuagagdliutit - 27.10.1994, Qupperneq 5

Nr. 83 • 1994
5
GRØNLANDSPOSTEN
ISIGINNAARFIUP TUNUANI
TAGGARIMMI
Tupinnanngilaq landskarsip paarsiuisa paasi-
umammassuk isiginnaarfiup tunuani tagga-
rimmi sunik pisoqartamersoq, aningaasallu
millionilippassuit sumut atorneqartarnersut.
Qanoruup suliarinera qanoq akeqarpa? Ima-
luunniit TV-kut iganeq qanoq akeqarpa, radi-
umi kultureqamermut alikkutassiinermullu
aallakaatitassiortamermi atorneqartartunut
tamarmiusunut naleqqiullugu? Imaluunniit
radiaviisi? Tusagassiomermik ingerlatsivis-
suarmi immikkoortortani ataasiakkaani ani-
ngaasartuutit qanoq agguataarneqartarpat?
Aamma tupinnanngilaq isiginnaartartut tu-
sarnaartartullu paasiumassappassuk ani-
ngaasat sumut atorneqartarnersut. Taak-
kuuppummi atuisartutut akileraartartutullu
isiginnaagassianut tusarnaagassianullu »aki-
liuteqartartut«. Ilaqutariit nalinginnaasumik
amerlassusillit ukiumut 5.500 koruuniniit
7.000 koruuninut akiliuteqartarput, imaluun-
niit qaammatit tamaasa 450 koruuniniit 600
koruuninut akiliuteqartarlutik, TV-mik isi-
ginnaamerminnut radiumillu tusarnaamer-
minnut.
Taama akisutigitillugit alapemaannissaq
pissusissamisoorpoq. Atuisunut aamma
taakku sinniisaannut naalakkersuisunut aki-
sussaasunut.
ANINGAASALLI QANOQ AMERLATIGI-
SUT saqqummiunneqassappat? Aningaasam-
mi ikittuinnaanngillat. Radiu TV-lu nuna ta-
makkerlugu saqqummiunneqartartut 79 mil-
lioner koruuninik akeqarput. Nunalu tamak-
kerlugu isiginnaarsinnaanermut tusarnaar-
sinnaanermullu KNR akiliuteqartarpoq 32
millioner koruuninik Tele Greenland-imut.
Taakku kingornagut uterfigiumaarpavut.
Sinneruppullu 47 millioner koruunit, radiuk-
kut tusamaagassiornermut TV-kullu isigin-
naagassiomermut atugassat. Aningaasallu
taakku suli ima amerlatigaat, pissusissami-
soorluni apeqqutigissallugu taakku atorlugit
sunik pissarsisoqarsinnaanersoq.
Naalakkersuisullu maannakkut taamaali-
orsimapput. »Tunisassiat« assigiinngitsut
qanoq akeqamersut politikerit paaserusum-
massuk. Taamaaliornikkut erseqqinnerusu-
mik paasineqarsinnaammat ukiumut ani-
ngaasaliissutaasartut eqqortumik atomeqar-
tamersut.
Maannakkulli naatsorsomeqarsinnaale-
reerput kisitsisit ilisimasavut, iluamillu er-
sersinneqarsinnaanngikkaluartut taamaattoq
maluginiameqarsinnaavoq ilumut imminut
akilersinnaanersoq KNR-imi nutaamik eq-
qarsartoqalernissaa.
47 MILLIONER KORUUNIT aallakaatitassi-
ornissamut tusagassiomissamullu atorne-
qartussat sinneruttut soorunami KNR-ip ani-
ngaasartuutaanut matussutissaapput, kisian-
nili KNR isiginnaagassiorlunilu tusarnaagas-
siortussaammat, aningaasartuutit taakku isi-
ginnaagassiornermut tusamaagassiomer-
mullu aningaasartuutinut tamarmiusunut
ilanngunneqartariaqarput.
47 millioner koruunit ingerlatsinermut
atugassat saniatigut KNR aningaasaliiffigine-
qartarpoq sanaartornermut aamma teknikik-
kut atortussanut nutaanut assigisaannullu pi-
sinissamut, - aningaasartuutillu taakku man-
na tikillugu ukiumut atugassanngortitanut
ilanngunneqartarsimanngillat. Taamaattu-
mik siunissami takusassavarput ilaanneeri-
arluni aningaasarpassuit KNR-imut atugas-
sanngortinneqartamissaat, pingaartumik
KNR-TV-mut - ukiut arlallit ingerlaneranni
ukiumut millionillit qanoq amerlatigineri ili-
simaneqanngitsut.
KNR-TV TV-KUT AALLAKAATITASSIA-
NIK TV-utileqatigiit aallakaatitassiaannik
takutitsigaangami amerlanertigut aalajanger-
simasumik akiliuteqartarpoq, nal. akunnera-
ta affaanut akiliutaasarlutik 7.200 koruunit.
Aallakaatitassiat taamaattut tamarmik pitsaa-
sumik suliarineqarsimaneq ajorput, natsor-
suusiomissatsinnilu tulliuttumi KNR-TV
qinnuigissavarput akiliutit 25.000 koruuninik
nalileqqullugit, - tassalu nalinginnaasumik
akiliutaasartut pingajorarterutaat sinnerlugu
akilimmik, taarsiullugu aallakaatitassiat pit-
saalluartumik suliarineqarsimasut aallakaa-
tittamissaannut.
Taamatut akeqartitsinikkut KNR-imut
aningaasaliissutini tamakkiisuni inissaqartin-
neqalerput aallakaatitassiat ukiumut 1880-
inik amerlassuseqartut, imaluunniit nal.
akunneri 940-t. Taakkuli radiukkut aallakaa-
titassiomermut atorneqassappata, radioqar-
fiit marluk ulloq unnuarlu aallakaatitsisinnaa-
sut pigineqalissapput, ullut tamaasa immik-
kut nammineerlutik aallakaatitassiorsinnaa-
sut nal. akunnerini 15-ini.
Imaanngilarli TV kisiat naammagissagip-
put, imaluunniit radiu kisiat naammagissa-
gipput, taamaattumik aningaasaliissutit ave-
riartigik, taamalu TV-kut isiginnaarsinnaallu-
ta, radiumillu tusarnaarsinnaalluta. Kisitsisil-
lu siornagut taaneqartut atorlugit TV-kut isi-
ginnaarsinnaassaagut nal. akunnerini 750-ini,
KNR-imi pisortat naatsorsuutigigaat ukioq
manna aallakaatinneqassasut nal. akunneri
250-it - radiukkullu tusarnaarsinnaassalluta
nal. akunnerini 5250-ini. Kisitsisit kingulliit
taaneqartut assersuutigalugit taaneqartaria-
qarpoq ullumikkut ukiumut radiukkut aalla-
kaatitsisoqartartoq nal. akunnerini 5300-ni,
ilanngullugit qallunaatut aallakaatitassiat qa-
noq amerlatiginersut ilisimaneqanngitsut
Danmarks Radio-meersut. Naatsorsuinerni
marlunni naatsorsuutigineqarpoq isiginnaa-
gassiorneq tusarnaagassiomerlu kisimik isu-
magineqarsimasut, suliffiullu nalaani nali-
nginnaasumik sulisoqarsimasoq.
SULIASSALLI ALLANIK ILAQARALUAR-
PUT, soorlu DR-imi aallakaatitassiat båndit
isumaginerat, TV-mi radiumilu, taakkuli ani-
ngaasani KNR-ip atortagaani amerlavallaan-
ngillat. Radiumi TV-milu aallakaatittakkat
avinneqamissaannik siunnersuut taamaallaat
ilanngunneqarpoq aningaasaliissutit amerlas-
susiisa takutinneqamissaannut. Aningaasallu
pineqartut qanoq amerlatigaat? Apeqqut ta-
manna suli erseqqissumik akineqanngilaq,
maannakkulli ilisimalereerparput qanoq
amerlatiginerat, taamaattumik soqutaan-
nginngilaq sumut atomeqartameri.
Siornagut paasisitsiniutigereersimavarput
nunani allani aallakaatitassiortarnerup assili-
neqamera nunatsinni TV-qarfiup aningaasa-
tigut equngasumik ingerlalersimaneranut
pissutaasoq, inuiaqatigiit aningaasarsiorne-
rannut naleqqiullugu.
UKIUT TAMAASA KNR-imut atugassan-
ngortinneqartartut qanoq atorneqartarneran-
nik naalakkersuisut annertunerusumik ilisi-
masaqalerumanerat pissusissamisuuinnan-
ngilaq, pisariaqarlunili. Politikerimmi Kalaal-
lit Nunaanni tusagassiorfnt annersaanni ani-
ngaasat sumut atorneqartarnerannik soquti-
ginnissimanngitsuuppata, tullianik qinersi-
nissami tamaasa soraarsissimassagaluarpa-
vut.
KNR-imi piariillisaanissamik isumaginnit-
tussanik naalakkersuisut isumassarsiaat so-
qutiginarluinnartuuvoq. TV-kut aallakaati-
tassiorneq taama akisutigimmat, Kalaallit
Nunaannut taama mikitigisumut pingaarute-
qarluinnarpoq qulamaassallugu aningaasat
atugassanngortinneqartut sapinngisamik pis-
sarsissutigineqarnissaat.
Tamannalu KNR-imi pisortat siulersuisul-
lu soqutigisariaqarpaat. Taamaattumik pisor-
tat siulersuisullu naalakkersuisunik suleqati-
ginnittariaqarput, akerlilersuinermut taarsi-
ullugu. Maani AG-mi isumaqarunarpugut ili-
simareerlugu taama akerleriittoqalissappat
kikkut ajugaassanersut.
I MØRKET BAG SKÆRMEN
DER ER IKKE noget at sige til, at landskas-
sens vogtere gerne vil se ind i mørket bag
skærmen for at få indsigt i, hvad millionerne
egentlig bruges til. Hvad koster Qanorooq?
Eller hvad koster det for eksempel at produ-
cere TV-køkkenet i forhold til radioens sam-
lede kultur- og underholdningsafdeling? El-
ler radioavisen? Hvordan fordeles omkost-
ningerne indenfor de enkelte områder i den
store medieinstitution?
Der er også forståeligt, hvis seere og lytte-
re vil vide, hvad pengene går til. Det er nem-
lig dem, der som brugere og skatteydere be-
taler »licensen« for de programmer, de mod-
tager. En normal familie betaler fra 5.500
kroner til 7.000 kroner om året eller fra 450
til 600 kr. hver eneste måned for radio og TV.
Med de priser er en vis nysgerrighed helt
berettiget. Både fra brugerne og deres an-
svarlige stedfortrædere i landsstyret.
MEN HVOR STORE er de beløb egentlig,
som skal synliggøres? Ja, bagateller er det
ikke. Samlet koster det landsdækkende radio
og TV nemlig 79 millioner kroner. Men for
netop at gøre sendingerne landsdækkende
betaler KNR 32 millioner i distributionsom-
kostninger til Tele Greenland. Dem vender
vi tilbage til en anden gang. Tilovers er der så
47 millioner kroner til at producere radio og
TV for. Det er fortsat så mange penge, at det
må være i orden at spørge, om man kan få
noget mere for dem.
Det er det landsstyret nu har har gjort.
Politikerne vil simpelthen vide, hvad de en-
kelte »varegrupper« koster. På den måde
kan de bedre finde ud af, om den årlige bevil-
ling er godt givet ud.
Allerede nu kan man dog give sig til at
regne på de tal, vi kender, og selvom det
naturligvis bliver unuanceret, kan det allige-
vel give en fornemmelse af, om det overho-
vedet kan betale sig at tænke nye tanker i
KNR.
DE 47 MILLIONER kroner, der er tilbage til
produktion, skal naturligvis dække alle om-
kostninger i KNR, men da KNR’s produkt er
at producere og udsende programmer, bør
disse omkostninger indregnes i de samlede
udgifter til produktion.
Udover de 47 millioner til driften får KNR
yderligere bevillinger til anlæg og investe-
ring i ny teknik og lignende, - omkostninger,
der hidtil ikke har været med i de årlige
driftsbevillinger. Derfor vil vi også i fremti-
den opleve, at der ind imellem afsættes væ-
sentlige beløb til KNR og især KNR TV, -
over en årrække et uvist antal millioner om
året.
NÅR KNR TV UDSENDER et TV-program,
der er produceret af en lokal TV-station beta-
les der oftest en fast pris, der for en halv
times udsendelse er 7.200 kr. Disse pro-
grammer er ikke lige professionelle i form og
udførelse, så i det følgende lille regnestykke
beder vi KNR TV om at gøre det for 25.000
kroner, - altså for mere end tre gange så
meget mod til gengæld at sætte et tilfreds-
stillende professionelt præg på programmet.
Med denne pris er der i KNR’s samlede
budget plads til 1880 programmer på årsba-
sis, eller 940 timer. Hvis vi imidlertid brugte
det hele på radio, kunne vi programmæssigt
få to fuldtids radiokanaler med 15 timers
egenproduktion hver om dagen.
Nu er det jo sådan, at vi hverken vil nøjes
med TV alene eller radio alene, så lad os i
stedet dele bevillingerne lige over, så vi både
kan se TV og høre radio. Det giver - med de
samme tal - 750 timers TV mod de 250 timer
KNR-ledelsen forventer realiseret i år, og
5250 timers radio. Til sammenligning med
det sidste skal nævnes, at der i dag udsendes
5300 timer om året, ganske vist medregnet
et uvist antal dansksprogede radioprogram-
mer fra Danmarks Radio. I begge disse reg-
nestykkers tilfælde forudsættes det, at der
ikke er andre opgaver end produktion, og at
der bliver arbejdet normalt i arbejdstiden.
NU ER DER JO andre opgaver, for eksempel
båndservicen med DR-programmer, både TV
og radio, men det fylder ikke meget i den
økonomiske målestok, KNR bruger. Forsla-
get om dele ligeligt mellem radio og TV er
udelukkende medtaget for at tydeliggøre be-
villingernes størrelse. Hvor mange penge er
der tale om? Det spørgsmål er endnu ikke
helt besvaret, men vi ved nu, at der er så
mange, at det bestemt ikke er lige meget,
hvordan de gives ud.
Vi har tidligere henledt opmærksomheden
på, at kopieringen af andre landes produk-
tionsorganisation har været med til at bringe
vor nationale TV-station ud af økonomisk
ligevægt med den øvrige del af samfundet.
LANDSTYRETS ØNSKE om at få et større
kendskab til udnyttelsesgraden af de årlige
bevillinger til KNR er ikke bare rimeligt,
men nødvendigt. Hvis politikerne ikke havde
interesseret sig for, hvad pengene bruges til
i Grønlands største medieinstitution, så bur-
de vi afsætte dem ved næste valg.
Landstyrets ide med at sætte en rationalli-
seringgruppe på KNR er interessant. Når det
er så overvældende dyrt at producere TV, er
det for et lille land som Grønland af aller
største betydning af sikre, at man får mest
muligt for sine penge.
Det bør KNR’s ledelse og bestyrelse også
være interesseret i. Derfor bør ledelsen og
bestyrelsen samarbejde med landsstyret i
stedet for at bekrige det. Her på AG tror vi
nok, vi kender vinderen af den konflikt på
forhånd.