Atuagagdliutit - 27.10.1994, Side 11

Nr. 83 • 1994
11
iy y .- ■
GRØNLANDSPOSTEN
Qipinngi
Aallaqqaammut, uannut
oqaluasaarigama qanoq ate-
qarninnik, ateq taanna ilan-
ngullugu taasimavara,
angakkutut atera aammalu
ativittut naatsorsuuttagara.
Qipinngi tassa taartaq
(toornaq), Timerliinngooq
ilaat, inuk angissutsimigut
kakkaginartoq. Tu sar tar si-
mavara arlaleriarlunga inu-
it tamakku uatsitulli maani
inuusimagaluartut, tusar-
taannarpara, kisiannili na-
luara ilumut taamaasimas-
sanersoq. Uanga nalinni
toornassarsiarineqartartut
ilagiinnarpaat, qangasuarli-
mi inuusimanerarneqarta-
raluaramik.
Taamaallunga aasiit alia-
naallartoq pisuttualerpu-
nga, soorlu qanganit angine-
rusumik ilungersornerusu-
millu allajuartassannik ili-
masullunga, taamaattumil-
lu suna tamaat qinerluarni-
arlugu. Taama erserujunni-
arninnit ilimasunniartiga-
lunga kiisa pavungaraallas-
suaq tilTarpunga sumillu
malunnartorsinangalu, aali
aatsaalli taama tifiartigalu-
nga. Taamaattorli suli tim-
mut ingerlajuarsinnarpu-
nga, tassami pisuttuarninni
angiluttorneq ajorama,
aamma tamatumani ilima-
sulluarlunga. Kisiannili su-
na pillugu pinerpoq sumik
malunnartorsineq ajulerpu-
nga, aanali uannut ersitin-
En advarsel
Indtil nu var jeg gennem dis-
se møder og samtaler med
mine hjælpeånder kommet
til den forståelse, at de alle
gerne ville støtte og hjælpe
mig, hvor de kunne. Derfor
forbavsede det mig meget og
gjorde mig skrækslagen, da
jeg en dag kom ud for det
modsatte.
En sommer, da det var så
småt på vej mod efteråret,
men endnu tid til at søge,
var jeg i kajak på fangst i
Parpaluffik (hvor man ham-
rede lamper og andet husge-
råd af fedtsten) ved Iker-
saarsuk. Jeg tænkte for en-
gangs skyld ikke på at søge
eller møde noget fremmed-
artet. Mens jeg kiggede efter
sæler og roede ganske lang-
somt, så jeg en islom, som
søgende efter føde i ro og
mag ustandselig dykkede.
Fangstdyret vækkede min
lyst. Men jeg vidste, hvor
sky den var, da fuglen så ud
til at være gammel. Jeg gik i
land med min fuglepil. For-
sigtigt tog jeg min kajak
længere op, og jeg så, at den
ikke havde bemærket min
nærværelse, hvorfor jeg be-
gyndte at få henimod den,
idet jeg skjulte mig på pas-
sende steder. Jeg småløb
når den dykkede ned, og
stoppede og krøb sammen,
når den kom op igen. Såle-
niarsarigaluartunga.
Suli ingerlaqqillarlunga
qattuneqqiisaq qaqisimallu-
gu uninnissannik isumaliu-
lerlunga, ikaninnguamiit-
toq narsaamaneq aallarfi-
gaara, aallarflgalugulu ma-
lugalugu soorlumi aatsaat
ilimatsallualerlunga. Aa-
rimmi, narsaamaneq atual-
lallugulu kiisa ersarinniaka-
jeqaaq, manna ittuppallat-
talerami, qangami eqqara
imernaalasannguarsi! Unil-
lunga taannaqa qinileralu-
arpunga, sumillu takussaa-
soqarminanilu. Kinguller-
mik takunninniarsaarluar-
lunga arajutsinaveersaarlu-
nga qinerluaqqikkaluarama
aamma takusaqanngilanga.
Aallaqqeriassasunga qiner-
luaqqikkaluarama aamma
takusaqanngilanga. Aallaq-
qeriassasunga kingullermik
ittuppallattarialikasillar-
mat-aasiit qineqqerialersu-
nga, sumillu aamma takusa-
qarminangalu, aanali sior-
nanni talerpiatunginni taa-
maallaammi takussaalluni
soorlumi issuminersuaq
makinneqarsimasoq, takili-
masorsuaq. Aatsaannguum-
malli isigisarluarakku su-
mik malunnartoqanngim-
mat aamma isigigaluarsin-
narlugu alarnialissagigalu,
pileriarpara asuuna sanini
pattalaariakasillatsiaraa,
sunaaffaliuna inuk, una is-
suminersuutitara. Asuliin-
narlumi sanini pattalaassa-
nagu. Taakunga aallarfige-
riaraluarpara niukka nå-
des gjorde jeg også, da jeg
kom til en revne ved strand-
kanten, skønt den ikke var
oppe endnu, men fordi jeg
regnede ud, at den ville duk-
ke op ikke langt fra den rev-
ne, hvor jeg skjulte mig.
Men i det øjeblik jeg stand-
sede dér, hørte jeg en eller
anden lyd, som ikkke kunne
komme fra fuglen. Den var
endnu ikke dukket op. Jeg
prøvede at lokalisere lyden
og opdagede, at den kom fra
et sted lidt højere oppe bag
mig. Jeg drejede hovedet og
så, at det var et menneske,
som også var kommet hertil
- ikke langt fra mig, - et men-
neske, som ikke var større
end jeg. I det øjeblik jeg ret-
tede mine øjne mod ham,
sagde han: »Hvor er du på
vej hen?«
»Den islom dér prøver jeg
at fange.«
»Hvilken islom?«
»Den fugl, som søger efter
føde i vandet.«
I det øjeblik jeg sagde det,
dukkede fuglen op og jeg pe-
gede på den og sagde, at det
var den jeg kiggede efter.
Han var klar over det og sva-
rede: »Den fugl er til glæde
for menneskene. Derfor si-
ger jeg dig: hvis du sætter
pris på dit liv, skal du ikke
eftertragte den fugl. Nu har
du set den! Du skaffer dig
føde ved at ro i kajak. Denne
fugl gør det samme, den sø-
ger føde i vandet, dens for-
ngaanermit ajornartut,
unami ilumut inuuguni
anginersuanit. AllatuUi
ajornarmat ornerusaalerpa-
ra. Qanillinerullugu, aarim-
mi-una inuuniaraluarpoq,
mannalu inuk innarsima-
voq talini peqillugu itumam-
minut niaqqerluni ikutsimi-
nillu niaqqi qangatatinniar-
lugu nuna toorsimallugu.
Taamaattoq takugaluarlu-
gu unippunga, soorlumi ni-
keriaqqissanngitsunga.
Aammali sanini patlalaar-
paa, orneqqilerparalu suli
siullermernit arriinnerullu-
nga, kingunitsianngualumi
uneqqillunga. Ajornaqaarli -
timaata takunissaa imaan-
naanngilaq, kingullermik
sanini pattalaarpaa, patta-
laaqqippaa, siullermernit
sakkortunerusutut naalak-
keerpalunnerusutullu ittu-
mik. Allatut ajornartumik
orniinnalerpara, ornilerpa-
ra, qanilliartulerpara, tiki-
lerpara, tikillugu sanianut
periarpunga'suli inimini na-
lanerminilu allanngunngit-
soq. Uangami angisuujun-
nginniaraluarpunga, taa-
maattorli! Ikusianit passia-
nut portoqatigaara, uanga
nikorfallunga angissusera
tamaat. Nallarsimalluni si-
aarsimariarmat tummatai
(isigai) sumiippat, sumiip-
pat! Taannaqalimi takoq-
qaarsimalerakku nunami-
nersuutikkaluaqilara.
Inuusoq ilisareriarakku
ersigeriaraluarpara, imali
isumaliulerama: Taama
angitigaluni piniarsaariar-
panga qimaariaraluarumalu
ataasiinnarmilluunniit allo-
riaruni tikittariissagaanga.
Taamaammat ersiniaralu-
arlunga tikilluaannarpara.
Tikitsiarinnilu pivaanga,
sumillu allamillu oqaqqaar-
minanilu: »Itsaluartassa-
vit?«
»Ii, itsaluartassaanga taa-
jiinngoruma!«
»Ornittagarissavakkit?«
»Iimilaa, ornittagariniari-
nga! Uangalu toomartaari-
niassavakkit.«
»Ii, isattorniannga!«
Naalallugu saaminnik-aa-
siit saamia-tungaatigut-aa-
stand er den samme som
din. Derfor flygter den, når
den ser mennesker, fordi
den er bange for dem.«
Han tav og jeg blev usik-
ker, og da jeg ikke kunne fin-
de på noget andet, spurgte
jeg ham: »Hvad hedder du?«
»Jeg hedder Mikileraq«.
Vi sagde ikke mere til hin-
anden og lidt efter fik han
sin vej. Jeg kiggede efter is-
lommen - den var væk. Jeg
søgte videre og opdagede så,
at den var kommet langt ud,
muligvis havde den hørt vo-
res samtale og var flygtet.
Jeg tog min fuglepil op, an-
det kunne jeg ikke gøre. Der
var ikke mere at gøre, derfor
gik jeg hen til min kajak og
roede hjem. På vejen hjem
kiggede jeg ikke engang ef-
ter sæler, og jeg så heller in-
tet. Det var første gang jeg
kkom ud for en sådan advar-
sel, som resulterede i, at jeg
mistede lysten til at fange.
Det var sommerens sidste
oplevelse. Ganske vist havde
jeg ventet at møde noget me-
re før efterårets komme,
men det skete ikke.
Hans tøj lignede forøvrigt
vores. Det eneste fremmed-
artet ved ham var, at hans
ben var meget tynde.
GEORG QUPPERSIMAAN
fortsætter næste torsdag
i AG.
v_________________J
siit attorpara.
Taamaaliginnilu atersior-
paanga. Pivara: »Qaartiva-
mik ateqarpunga.« Taamaa-
lillungalu nipangiinnaralu-
arlunga aamma uanga ater-
serusulerlugu atianik aperi-
vara. Pivaanga: »Qipinngi-
mik ateqarpunga. « Taa-
maalilluta immitsinnut
atersivugut, kinaassusersi-
vugut, tassalu ateq taanna
taamanngarnilli pigilersi-
masara.
Allamik pisariaarummat
peqqippara: »Tassa inger-
laqqilerpunga.«
»Ii, itsaluartaleruit tassa
uanga ornittagarissavakkit,
tassa nalujunnaarpakkit.«
Qimapparalu. Ersiun-
naarniaraluarlungalu
angerlamut tuaviusukaar-
naqaaq, takusara taanna
anginersuanit, uffali nalun-
ngUluarlugu ersisaarnavi-
anngikkaanga. Tassalumi
pisarnerput malillugu pi-
ngasorialugu tikittarpara-
aasiit. Toornartaassavut ul-
lut pingasut tulleriissaarlu-
git takusarpavut, marloriar-
lugit attortarlugit, pingatsi-
utaanilli attussanagit.
Toornartaarisatta tamak-
ku piginnaanerminnik tuni-
niartarpaatigut, piginnaa-
nerillu tamakku ilaat imaat-
tarput, inoqatitta uatsinnut
qanoriliuuseriniarlugit pi-
lersaarutigisaat nalujun-
naartarlutigik. Taamaattu-
mik toornassarsiorneq pi-
ngaartaqaaq, angakkun-
ngorniartut pinngitsoorsin-
naanagu.
Pingasoriarlugit taku-
gaanni tassa naammaginar-
tarput immikkut takusaq-
qittariaaruttarlutik. Ta-
makkuh piumalleraanga-
mik nammineerlutik ullor-
mi piumallerfimminni tak-
kuttarput, tamaani angalaa-
rujulluni naapitassaasarlu-
tik, amerlanertigulli eqqaa-
neqarnissartik utaqqiinnar-
tarlugu.
Timerseq toornartaarisa-
ra taannaannaanngilaq. Ki-
ngusinnerusukkut aamma
allamik naapitsisimavunga,
taannalu kingulleq ateqar-
poq Qiisaat.
GEORG QUPPERSIMAAN
Tulliani sisamnngornermi
AG-mi nangissaaq
V J
FLUGGER
malervarer - tapeter
HEMPELS
skibsmaling
POLYESTER-
TOPCOAT
glasfibermåtter m.m.
KUNST-
ARTIKLER
blindrammer-lærred-
staffelier m.m.
Nuuk Farvelager ApS
Skibshavnsvej 22 . Box 295
3900 Nuuk . Tlf. 2 33 96
Sungiusarfik Ikinngut, llulissat
PISORTAMIK
TULLERSORTIMILLU
Sungiusarfik Ikinngut pisortamik tullersortissaanillu i-
nuttassarsiunneqarpoq 1. december 1994 aallamerfigalu-
gu sulilersussanik imaluunniit isumaqatigiinnikkut.
Sungiusarfik Ikinngut llulissaniittoq nunarput tamakker-
lugu eqqarsartaatsikkut timikkullu innarluutilinnut Su-
ngiusarfiuvoq malittarinnittarfiuutigisoq.
Ullumikkut sulisutigut inissisimanera imaappoq, pisor-
taq, tullersorti, l.ste assistentit marluk, perorsaasut sisa-
mat allaffimmioq qaammammut 20 timit, asaasoqarluni-
lu sap. ak. 20 timit.
Sungiusarfimmi malittarinnittarfimmilu 11-nik inissaa-
teqartoqarpoq, sivisunerusumillu najugaqarfik marlun-
nik inissaateqarpoq, illoqarfiullu ilaani marlunnik aam-
ma inissaateqartoqarpoq.
Sungiusarfik Ikinngut sannaveqarpoq pingasunik sulisu-
limmik 13-nillu atuisoqarluni.
Sungiusarfiup Ikinngutip siunertarivaa najugaqartut ma-
littarineqareemikkut sungiusameqareemikkullu nam-
minneq najugaqalemissaat imaluunniit najugaqatigiffin-
nut (bokollektiv) assigisaannulluunniit nuuttamissaat.
Ikinngut nunarput tamakkerlugu angerlarsimaffiuvoq
kiisalu Danmarkimiit timimikkut tarnimikkullu innar-
luutillit angerlartinneqamissaannut aamma siunertamut
ilaatinneqarpoq.
Siunissami pisariaqartitsineq malillugu Sungiusarfik Ikin-
ngut immikkoortanik nutaanik pilersitsiartuartussaavoq.
P1SORTAQ:
Suliassai:
Sungiusarfiup ingerlanneqameranut akisussaaneq, taas-
sumallu iluaniilluni allaffissornikkut aningaasatigullu
aqutsineq. Pisortatut aamma akisussaaffiuvoq allaffis-
somerup aningaasartuutinillu aqutseriaatsip allanngor-
tikkiartuaamissaa.
Sulincrmut atatillugu inuttutullu piginnaassutsinut
piumasaqaataasut:
- Perorsaasutut ilinniarsimanissaq, imaluunniit assingu-
sumik ilinniagaqarsimaneq, ilinniaqqissimaneq (års-
kursus kissaatiginarpoq)
- aalajangersinnaassuseqameq kiisalu suliassanik ataa-
siakkaanik salliutitsisinnaaneq
- pisortatut allaffissomikkullu iiisimasaqameq
- tamakkiisumik isiginnissinnaaneq, suleqatiginnikku-
sunneq,
- anguniagaqarsinnaanermut piginnaaneqameq
- sulianut nutaanut atatillugu ilikkagaqaqqikkumassuseq
- tamatigoortuuneq suliassanillu agguataarisinnaaneq
- ineriartortitsisinnaaneq anguniagaqartuamerlu
TULLERSORTI:
Suliassai:
Ulluinnami perorsaanikkut akisussaaneq kiisalu allaffis-
somikkut akisussaaffinnik ilaatigut tigummisaqameq.
Sulinermut atatillugu inuttutullu piginnaassutsinut
piumasaqaataasut:
- perorsaasutut ilinniarsimanissaq
- tamikkut timimikkullu innarluutilinnut sulisimareer-
nissaq
- suleqatiginnikkusussuseq
- aallartisaasuuneq ineriartortitsisinnaanerlu piginnaaffi-
gisariaqarput
- ilinniarsimasat piviusunngortissinnaanerannut pigin-
naaneqameq
- tamakkiisumik isiginnissinnaaneq, pisunik malinnaa-
sinnaaneq
Atorfinittitaanermut tunngasut:
Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisut kiisalu Perorsaaner-
mut Ilinniarsimasut Peqatigiiffiat, PIP imaluunniit SIK-p
isumaqatigiissutaat tunngavigalugu akissarsisitsisoqar-
tassaaq.
Inissaqartitsisoqarpoq malittarisassallu atuuttut tunnga-
vigalugit akiliisoqartussaalluni. Nuunnermut angalaner-
mut aningaasartuutit akilemeqartussaapput malittarisas-
sat tunngavigalugit.
Atorfiit pillugit erseqqinnerusumik paasisaqarusukkuvit
saaffigisinnaavat Kontorchef Martha S. Abeisen, tlf.
2 30 00 lokal 4464.
Qinnuteqaat ilinniarsimasamik paasissutissartalik, siu-
sinnerusukkut maannamullu suliffigisamik soraarum-
meerutigisimasat uppemarsaataannik ilalik kiisalu oqaa-
seqaatit ilanngullugit uunga nassiunneqassapput:
Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu
Pisortaqarfik
Box 260.3900 Nuuk
Qinnuteqarfissaq kingulleq: 15.11.1994.
- i AG er der også o lATUAfcS airaUTIT
SMA ANNONCER