Atuagagdliutit - 22.11.1994, Blaðsíða 8

8
Nr. 90 • 1994
/tfa^a^c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Avannaani kitaanilu aningaasarsiomikkut periarfissatsialaat
- Amerikap avannaani NAFTA-mi suleqatigiinnerup ineriartornera tuniniaaffissanik niueqatigiiffissanillu nutaanik
ammaassivoq, Nunat Avannaamioqatigiit akuliuffigilluartariaqagaannik, aamma EU-mi nuutaamik periaaseqarluni
suleqatigiinneq eqqarsaatigalugu, naalakkersuisut siulittaasuat Lars Emil Johansen oqarpoq
Allattoq, Naja Paulsen
Naalakkersuisut siulittaasu-
ata Lars Emil Johansen-ip
upperilluinnarpaa nunarput
EU-p avataaniiginnarsinnaa-
soq aalisarnermut isumaqa-
tigiissummik pitsaasumik
tunuliaqutaqartilluni. Lars
Emil Johansen isumaqarne-
rarpoq pissutissaqanngitsoq
EU-mut ilaasortanngorsin-
naaneq isumaliutigeqqissal-
lugu, kissaatiginerulluguli
nunatta nunallu avannarliit
allat, naalagaaffiit immik-
kuullarillutik avannaani ki-
taanilu inissisimasut periar-
fissatsialassuarmik peqarne-
rat eqeersimaarfiginerulissa-
gaat - tassa Canadami Ame-
rikami Avannarlermi, Is-
landimi Nunanilu Avannar-
lerni periarfissat eqqarsaati-
galugit.
- UE-innavissuaq uitsati-
ginermik periarfissat avataa-
niittut arajutsineqalersoor-
sinnaanerat mianersoqqus-
sutigissavara. Aarleqqutissa-
qarpallaarsorinanngilaq.
Nam minersorne ru le rneq
patajaatsumik ingerlavoq.
Aalisarneq pillugu EU-mik
isumaqatigiissuteqarpugut,
taamaattumik EU oqallisigi-
tillugu uivertunut ilanngun-
naveersaartariaqarpugut,
Lars Emil Johansen oqar-
poq.
Nunani avannarlerni naa-
lagaaffiit pissaaneqarnerusut
EU-mut ilaasortanngortitile-
ruttorneranni namminerlu a-
vataaniiginnarnissani aalaja-
ngiusimalluinnaraluarlugu
nunani avannarlerni politi-
kereqatini oqaasissaqarluar-
tutut nippalluni eqqaasippai,
pisariaqartoq eqqaamassal-
lugu nunat avannaani im-
mikkuullarillutik inissisima-
sut avannaani kitaanilu sule-
qatigiinnissamut allanik pe-
riarfissiimmata.
- Pingaartuuvoq qulak-
kiissallugu Nunat Avannaa-
mioqatigiit ataatsimoorlutik
aalajangiusimasariaqarmas-
suk ineriartornerup kitaani
ingerlasup peqataaffiginiar-
nissaa. Tamatumani immik-
kut taasariaqarsoraara Ame-
rikami Avannarlermi NAF-
TA-mi suleqatigiinneq, tuni-
niaanermi niueqatigiinner-
milu periarfissanik nutaanik
ammaassisoq, Nunat Avan-
naamioqatigiit akuliuffigil-
luartariaqagaannik, aamma
EU-mi nutaamik periaase-
qarluni suleqatigiinneq eq-
qarsaatigalugu, Lars Emil
Johansen Nordisk Råd-ip a-
taatsimiinnerani ilaatigut
taamatut oqarpoq.
Periarfissatsialaat
Naalakkersuisut siulittaasuat
Lars Emil Johansen Nordisk
Råd-imi sukataarluni kaju-
missaarivoq periarfissat allat
siunissami suleqatigiissutaa-
sinnaasut eqeersimaarfigini-
arneqaqqullugit. Soorlu
kaammattuutigaa nunat is-
sittormiut eqqarsaatigalugit
avatangiisit, ineriartortitsi-
nerup pilersaarusiornerullu
suleqatigiissutaasinnaanerat,
nammineq isummani naa-
pertorlugu aningaasarsior-
nikkut siuarsaanermi periar-
fissatsialannik EU-mi pigi-
neqanngitsunik tikkuussim-
mat.
- Kukkunerussaaq ani-
ngaasarsiornikkut siuarsaaf-
fiusinnaalluartut sequnngiu-
tiinnarlugit atorluarnian-
ngikkaanni, ungasinnerusor-
mi eqqarsaatigalugu nunani
issittuni teknoligi ineriartor-
titsinissamillu pilersaarusi-
ornissat siuarsarneqarnissaat
periarfissaareersut eqqarsaa-
tigalugit iluatinnaateqarluin-
nartuupput, Lars Emil Jo-
hansen Nordisk Råd-ip 45-
ssaanik ataatsimiinnerani
Tromsømi pisumi taama o-
qarpoq.
- Kalaallit Nunaata su-
miiffia eqqarsaatigalugu nu-
nat avannaamioqatigiit akor-
nanni aammalu NAFTA-mi
periarfissat nutaat eqqarsaa-
tigalugit qitiusumik inissisi-
mavugut. Aamma naggue-
qatigiit samit peqatigalugit
inuttut pisinnaatitaaffiit pis-
innaatitaaffiillu allat nunap
inoqqaavinut sammitinne-
qartut eqqarsaatigalugit nun-
nani avannarlerni suliniuti-
nut siulersuisuusinnaavugut.
Taamatut oqaasissaqartitaa-
sinnaanerit atorluartariaqar-
put, Lars Emil Johansen o-
qalugiarnermini ilaatigut
taama oqarpoq.
Taassuma assersuutitut pi-
viusutut taavaa silaannakkut
angallassinermi Grønlands-
flyp Iceland Air canadami-
ullu timmisartortitseqatigiit
First Air suleqatigalugit nu-
taaliulernera, angallassiner-
mi periarfissanik allanik
ammaassisoq.
- Taamatut suleqatigiin-
neq assartuinermi nutaanik
periarfissiivoq, tassa Cana-
damiit - taava NAFTA-mi
(North American Free Trade
Association - tassa Ameri-
kami Avannarlermi kikkul-
luunniit niucqatigiissinnaa-
nerannik isumaqatigiissut) -
Kalaallit Nunaat aqqutigalu-
gu Islandimut taavalu Nuna-
nut Avannarlernut atlaveqa-
lersitsisoq - tassanngaanniil-
lu aamma nunanut EU-mut
ilaasortaasunut attaveqarfiu-
lerluni. Assartuinikkut sule-
qatigiinneq avannaani nioq-
qutissat takornariartitsinerlu
eqqarsaatigalugit nutaamik
periaaseqarluni attavilersuu-
taalersoq, Lars Emil Johan-
sen oqarpoq.
Nunarput avammut
Lars Emil Johansen-ip taa-
matut saqqummiussinera
nunatsinni nutaamik tunaar-
taqarluni politikikkut inger-
latsisoqalerneranik ersersi-
tsivoq. Aningaasaliisinnaa-
sut, teknikikkut suleqatigiin-
neq nunanillu allanik niue-
qateqarneq eqqarsaatigalugit
nunatsinni periarfissat neqe-
roorutigineqalerput. Tamat-
umunngali ilutigitillugu Nu-
nat Avannaamioqatigiit ka-
jumissaarneqarput siunissa-
mi Nordisk Råd-imi suleqat-
igiinneq inukinnerusunut si-
uarsarneqarnissamillu pisa-
riaqartitsincrusunut sammi-
tinneqaleqqullugu.
- Naalagaaffissuit taakku-
nanilu nunap inoqqaavisa a-
kornanni pissutsit eqqarsaa-
tigalugit Nunat Avannarliit
immikkut angusaqarsimap-
put. Nunani Avannarlerni
nutaamik periaaseqarluni
nunap inoqqaavinik nammi-
nersornerulersitsiartorneq
FN-ip suliniarncrani aqqu-
tissiuussivoq, ukiut quliusut
Nunap Inoqqaavinut pigitin-
neqarmata, Lars Emil Jo-
hansen ilaatigut taama oqar-
poq, Nunallu Avannaami-
oqatigiit kajumissaarlugit
taamatut angusaqarsimaneq
atorluarlugu nunarsuarmi si-
uarsaanermi pingaarnertut
Nunap Inoqqaavisa pisin-
naatitaaffiisa atuutsinneqa-
lernissaat anguniarlugu suli-
niuteqaqqullugit. Soorlu Is-
sittormiut Siunncrsuisoqati-
giiffissaannik nutaamik Arc-
tic Council-imik pilersitsini-
ameq taperserlugu aningaa-
saliiffigalugulu pisinnaaneq
unnerlugu.
Aammattaaq Lars Emil
Johansen-ip Tromsø-miillat-
siarnerata kinguncraa nor-
skit aviisiata Dagbladep al-
laaserisaqarnera - taassuma-
gooq nunarput EU-mit ani-
sinnikuugaluarlugu allanit a-
vissaarsimanerlissaq anni-
laanngatiginngilaa, naak
Nunat Avannarliit sinneri
EU-mut ilaasortanngortitile-
raluartut.
Norgemilu EU pillugu o-
qallinnersuaq novemberip
28-ata tungaanut ingerlasus-
saq sukataarfiuleruttortoq
Dagbladet allappoq Kalaallit
Nunaatagooq naalagaa pis-
saaneqarpasilluni Tromsøp
aqqusernini ingerlasoq.
- Taassuma inuit ikittuin-
naal ilagai EU-p iluani ava-
taanilu inuuneq pillugu poli-
tikeqatiminik oqaluttuussi-
sinnaasut, Dagbladet taama
allaaserisaqarpoq Lars Emil
Johansen-ip Norgemi qiner-
sisartunut inassutaa immik-
kut maleqqullugu issumaaf-
figalugu:
Nalunngeqatigiinnis-
sutsit tunaartariuk sun-
nerniarneqarnerit nak-
kaannarflginagu.
- Angutip uuma EU-p iluani avataanilu inuuneq oqaluttua-
risinnaavaa, naalakkersuisut siulittaasuat Lars Emil Johan-
sen pillugu norskit aviisiisa ilaat allappoq.
- Her er en mand, der kan fortælle om livet både i og uden-
for EU, skriver en norsk avis om landsstyreformand Lars E-
mil Johansen (Arkivfoto: Knud Joséfsen).
Advarer Norden mod at overvurdere EU-medlemsskabet
Norske aviser omtaler landsstyreformanden som en mand, der kender til livet både indenfor og udenfor EU
Af journalist Naja Paulsen
Landsstyreformand Lars E-
mil Johansen har stadigvæk
en stærk tro på, at Grønland
kan forblive udenfor EU
med en god fiskeriaftale i
baghånden. Flan mener ikke,
at der er grund til at overve-
je et eventuelt EU-medlems-
skab påny og vil hellere, at
man fra Grønlands og andre
nordiske landes side åbner
øjnene for de store mulighe-
der, der ligger i relationerne
til nord og vest - Canada, U-
SA, Nordamerika og Nor-
den.
- Jeg vil advare imod, at
en alt for stærk focusering
på EU-medlemsskab vil
medføre, at andre mulighe-
der vil gå hen over hovedet
på os, sagde landsstyrefor-
manden i sin tale under den
udenrigs- og sikkerhedspoli-
tiske debat på Nordisk Råds
45. session i Tromsø i Nor-
ge. - Der er ikke noget at
frygte for Grønland, sagde
han. - Vi har et velfungeren-
de hjemmestyre og en god
fiskeriaftale med EU. Vi må
nu prøve at undgå de kaoti-
ske tilstande, som andre lan-
de lider under, når vi snak-
ker om EU-medlemsskab.
Lars Emil Johansen, der
talte med stor autoritet på
mødet, mindede sine nordi-
ske kolleger om, at det er
vigtigt at huske og udnytte
de samarbejdsmuligheder,
der for Norden ligger mod
nord og vest: - Det er vigtigt
at sikre, at Norden fasthol-
der en samlet position i for-
hold til den udvikling, der
foregår mod vest. - Jeg tæn-
ker her specielt på den nor-
damerikanske udvikling om-
kring NAFTA-samarbejdet
(den nordamerikanske fri-
handelsaftale - red.), der vir-
kelig byder på nye markeds-
og samhandelsforhold, som
Norden bør placere sig rig-
tigt i forhold til - også selv-
om man i forvejen er place-
ret i et nyt samarbejde med
EU, sagde Lars Emil Johan-
sen i sin tale Nordisk Råd.
Enorme muligheder
Landsstyreformand Lars E-
mil Johansen opfordrede s-
tærkt Nordisk Råd til også
at se på andre muligheder
for samarbejde, og han ap-
pellerede til, at de nordiske
lande arbejder sammen om-
kring miljøspørgsmål og om
udvikling og planlægning i
de arktiske områder. - Fler er
der desuden store mulighe-
der for økonomisk vækst in-
denfor områder, som EU ik-
ke selv råder over, sagde
han.
Landsstyreformanden
kom flere gange ind på det
potentiale, der ligger i et ud-
videt nordisk samarbejde
om arktiske forhold. Han
nævnte ikke bare øget sam-
arbejde på fiskerieksportom-
rådet, men også udviklingen
af arktisk miljøteknologi,
arktisk offshore-teknologi,
arktisk atmosfæresamarbej-
de og minedrift - et samar-
bejde, der ville kunne åbne
nye veje i Norden, ikke
mindst med EU-samarbcjdet
i baghånden.
Med Grønlands placering
udgør vi en central del af
den nordiske relation, til
såvel det arktiske område,
som det nye NAFTA-områ-
dc, sagde Lars Emil Johan-
sen blandt andet, og som et
konkret eksempel på alter-
native samarbejdsmulighe-
der nævnte han det nye luft-
trafiksystem, som Grøn-
landsfly har igangsat i sam-
arbejde med Iceland Air og
First Air i Canada.
Et udadvendt Grønland
Lars Emil Johansen giver
hermed klart udtryk for, at
den nye politik i Grønland
går ud på at åbne Grønland
for investeringer udefra, tek-
nisk samarbejde og en øget
handel med udlandet. Men
samtidig gør han opmærk-
som på, at det fremtidigie
samarbejde i Nordisk Råd
også bør koncentreres om de
småsamfund i Norden, der
har behov for udvikling.
- Norden er i en helt
særlig position, hvad angår
forholdet mellem suveræne
stater og oprindelige folk i
disse stater. Med Nordens
meget moderne forhold til
en udvikling af øget selvsty-
re for deres oprindelige folk,
viser vi vejen i det ti-år, som
FN har valgt som De Oprin-
delige Folks ti-år, sagde
Lars Emil Johansen. - Et
væsentligt initiativ i den an-
ledning kunne være at støtte
bestræbelserne for at danne
et Arktisk Råd og afsætte
midler til arbejdet.
Ved, hvad han taler om
Den norske avis, Dagbladet
omtaler Lars Emil Johan-
sens tale og fremhæver, at
Grønland ikke er bange for
isolation, selvom resten af
Norden skulle blive EU-
mcdlernmer.
Avisen skrev desuden: -
Han er manden blandt me-
get få, der kan fortælle sine
politiske kolleger om livet
både indenfor og udenfor
EU.
Med udgangspunkt i
Grønlands stilling og Lars
Emil Johansens tale, opfor-
drede bladet de norske væl-
gere til at følge samvittighe-
den og ikke give eller for
kollektivt pres.