Atuagagdliutit - 22.11.1994, Blaðsíða 17

Nr. 90 • 1994
17
fttaa&g&c/é/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Billigere byggetilsyn?
Luise Lumholtz fra Nuuk skriver i sit debatindlæg blandt andet: Grønland er blevet et eldora-
do for useriøse entreprenører der prioriterer på kort sigt, måske især uden for Nuuk og speci-
elt på bygderne. Kontrollen med kvaliteten af entreprisearbejder i alle størrelser er i stor ud-
strækning overladt til de udførende. De forskellige væseners tilsynsførende kommer kun på
sporadiske besøg i vandflyver og helikopter eller slet ikke (Foto: Knud Josefsen).
Debatoplæg af
Luise Lumholtz. Nuuk
Endelig lykkedes del! GTO
som var Grønlands ene-
rådende byggeadministrator
og enevældig på anlægsom-
rådet er efter en lang og sej
kampagne, - og en manglen-
de evne til at tilpasse sig det
hjemmestyrede samfund, -
nedlagt i alle sine forklæd-
ninger pånær nogle små u-
betydelige rester der endnu
eksisterer i boligselskabet.
Samfundet mener det har
sparet, for de private rådgi-
vende har lovet at de kan
gennemføre tilsyn og byg-
geadministration bedre og
billigere end det gamle om-
kostningstunge GTO.
Resultatet er blevet at
Grønland er blevet et eldo-
rado for useriøse entrepre-
nører der prioriterer på kort
sigt, måske især uden for
Nuuk og specielt på bygder-
ne. Kontrollen med kvalite-
ten af entreprisearbejder i
alle størrelser er i stor ud-
strækning overladt til de ud-
førende. De forskellige væs-
eners tilsynsførende kom-
mer kun på sporadiske be-
søg i vandflyver og helikop-
ter eller slet ikke.
De gamle ubehagelige
forhold hvor tilsynet dukke-
de op i tide og utide og kon-
trollerede mængder og kva-
liteter, betonstyrker og ud-
førelsen af håndværket er
heldigvis forbi. Kundekred-
sen er blevet udvidet, nu
hvor hvert direktorat og
hver hjemmestyreforretning
i byerne har ders egen byg-
gestyring -ikke de gamle
væmmelige forhold hvor al
offentligt anlægsarbejde gik
gennem byggelederen. Byg-
gelederen kendte således til
All.: Soken Moller.
Maniitsoo
Radio-kkut ullaakkut ualik-
kullu aallakaatinneqartartut
ullorsiortunut pilluaqqussu-
tit atorneqalernerat qujarun-
narpoq, imaallaat kikkut ul-
lormi tassani inuuissiortartut
paasisimaleratsigit, qassinil-
lu ukioqalerneri tusartalerlu-
git. Ilaqutariittullu atassute-
qaatitut isigineqarsinnaane-
rattaaq tamatsinnut iluaru-
suutiginarluni.
11a, kisianni ukiuminnik a-
kunnaalliisut, soorlu 30-lii-
sut, 40-liisut 50-iliisut ilaalu
ilanngullugit pilluaqqune-
qarnerannik oqaasertaliun-
neqartartut amigaateqartutut
isiginartarput, assersuutiga-
lugu »40-nik pilluarit« ima-
luunniit »50-nik pilluarit«,
uanga paasinnittaasera ma-
lillugu pilluaqquneqartoq
40-riarluni imaluunniil 50-
riarluni pilluartariaqassaaq,
allatummi qanoq paasine-
qassagaluarami. Pilluarner-
taqarnerata suna pineqartoq
ersersittanngippagu paatsuu-
nganartassagunaraluarpoq.
Kalaallisut Oqaatsivut pe-
qatigiiffiit sinerissami arla-
qarunarput kattuffeqarlutil-
lumi, siunertarineqarunarlu-
nilu kalaallisut oqaatsitta a-
både vore stærke og svage
sider og kunne gribe ind o-
verfor profitfremmende til-
tag og materialebesparelser
på håndværkersiden. Firma-
er som stod på afgrundens
rand og stirrede ned i kon-
kursens bundløse helvede
har nu virkelig mulighed for
en længe tiltrængt salt-
vandsindsprøjtning, de pri-
vate entreprenører og rådgi-
vere har endelig fået den af
landsstyret lovede chance.
Samfundet er naturligvis
den store taber i dette spil.
De faste værdier som
Landsstyret tror de skaber
ved at afsætte anlægsmidler
på finansloven vil i mange
tilfælde vise sig at være
tidsindstillede omkostnings-
bomber, som inden for en
meget begrænset fremtid vil
beslaglægge en temmelig
stor del af midlerne til nyan-
læg, der så vil gå til opret-
ning af »gamle« uanbringe-
lige fejl og mangler.
Alle faggrupper inden for
bygge og anlæg er i dagens
Grønland på denne bag-
grund nødt til at tage egois-
tiske hensyn og beslutninger
under gennemførelsen af de-
res entrepriser, og den kend-
te meget store forskel på fir-
maernes lødighed og selv-
kritik gør at disse beslutnin-
ger får et meget uensartet
resultat for kunden, der her i
landet altid vil være Hjem-
mestyret i en eller anden
form.
Det er muligt at de private
lokale rådgivende firmaer,
som jo har lokket politiker-
ne ud på denne galej, burde
tone rent flag og erkende at
de ikke er klædt på til at
gennemføre byggeadmini-
stration og tilsyn på betryg-
gende måde, når anlægsop-
junngitsumik atorneqarnis-
saat suliniutaasa ilagiguna-
raat, eqqarsaaligigaangakku-
lu tupigikuluttarpara oqaa-
tsitta eqqornerusumik ator-
neqarnissaannut saqqumine-
rusumik suliniuteqannginne-
ra. Eqqortumillu oqaatigis-
sagaanni inuit ataasiakkaat
oqaatsitsinnik oqaatsittalu
eqqortumik atornissaannut
soqutiginnittut annerusumik
atuagassiatigut allaaserisa-
qartarput soqutiginarluin-
nartunik.
Atuagassiaqaraluarpummi
»Kalaaleq« tassanili allaase-
rineqartut ataatsimut isigalu-
git oqaluppalaajunerupput
misigisalersaarutit nuanni-
vissut, oqaatsittali eqqortu-
mik atorneqarnissaannut a-
tuagassiaq imaqarnerusaria-
qalinnginnerluni, atuagassi-
aannaanngitsukkut aammali
tusagassiuulitigut oqaatsitta
eqqortumik atorneqartarnis-
saat annertunerusumik sam-
mineqarsinnaagaluarpoq, i-
nuit taakkutuaannaanngitsut
aallakaatitsinermi peqataa-
tinnagit allat aamma oqaasi-
lerinermik ilisimasallit so-
qutigisallillu peqataatinne-
qarsinnaasaraluarput. Alla-
nik taasassaqarnaraluarpoq
taannaannaagallarli.
gaverne gennemføres uden
for deres hjemby, uden at
bygherren accepterer ganske
væsentligt større merudgif-
ter til denne fase af byggeri-
et end hvad man har været
vant til tidligere.
Det er også muligt at
Grønlands Arbejdsgiverfor-
ening burde tænde et par rø-
de lamper. Det er trods alt
deres medlemmer der i kraft
af utilstækkeligt tilsyn kan
komme til al bære en ganske
stor del af denne truende
byrde.
Vi er som samfund ikke
rige nok, og den lokale en-
treprenør ikke veldicipline-
ret nok, til at vore anlægs-
midler kan styres uden en
passende løbende kontrol.
Det er ikke godt nok at
rådgiveren beder entrepre-
nøren i Uummannaq om at
tage nogle billeder af det
udførte arbejde, eller man
beder entreprenøren ringe
hver fjortende dag for afhol-
delse af telefonbyggemøde.
Der er stadig mange både
mestre og svende som har
behov for at der kommer en
tilsynsførende byggesag-
kyndig forbi og uddeler ris,
ros og gode råd. Denne
gruppe hægtes af i det nye
system og tvinges af den
økonomiske nødvendighed
til at gennemføre deres ar-
bejder som de kan bedst,
men måske ikke som det
burde have været, eller kun-
ne have været med det rigti-
ge tilsyn og den nødvendige
hjælp.
Måske burde politikerne
overveje at pålægge deres
landsdækkende INI A/S dis-
se opgaver i byer og bygder
hvor eksterne byggeadmini-
stratorer ikke har mulighed
for at være til stede eller
kunne tilkaldes uden meget
store unødvendige omkost-
ninger.
Dette debatoplæg ønskes
opfattet som et oplæg til en
saglig vurdering af hvordan
vi som samfund får den vare
vi har købt- også i entrepris-
eforhold, og samtidig en
vurdering af behovet for en
All.: Oi.e L. Poulsen.
Narsao
- Aammami »inuuinnarnis-
saa« piinnarnagu taamatut
siunertalimmik (perlertunik
ikiuukkumatunera ilaalu i-
lanngullugit) saqqummiineq
inuttaanut niuerpalaartumik
avatitsinnut saqqummiukku-
sunnera isornartoqarpoq.
-Juullip lnua eqqarsartaa-
serput meerarpallanermit
aallaaveqartoq tunngaviler-
sussagaanni, tassaavoq inuk
nuannersumik »oqariartuuti-
lik« pisussamut sumut qila-
naartitsisoq, tassalu taannar-
piaq tunngavigalugu pisi-
sartuusugut (kristumiut sila-
rsuaani inuusugut tassu-
ngalu uppertuusugut) ta-
manna tunngavigalugu qani-
gisagut meeqqagullumi
Juullip Inuata »aqqani« tu-
nisisarpugut.
Kingulliit tunngavigisak-
ka tassaapput siulitsinnit
kingornussat, tamannalu ua-
nga aamma meeqqannut i-
ngerlateqqippara, neriullu-
nga taakku kingullissat aam-
ma qanigisassaminnut taan-
na isumaq atorlugu, nuan-
naarutaasumik Juullip Inua-
ta »aqqani« tunisisarumaar-
tut.
Isummerfigissagaanni
maanna taamatut Juullip I-
nua avammut kiinaqaler-
saartoq una eqqarsarnarto-
qartippara, tassa »illuatu-
ngaanut tunisisoq, aappaa-
nilli tigusisoq«.
»Juulimaaq«, illit taan-
kvalificeret instruktion og o-
verordnet ledelse under et
byggesagsforløb, som kan
være ganske kompliseret og
samtidig har meget vidtræk-
kende samfundsmæssige
økonomiske konsekvenser.
HERMED ER DEBAT-
TEN ÅBNET!
naagit, allat ikiorsiisut piu-
aartut nunarsuatsinni pio-
reersut kaattunnguit ikiorta-
riallit uagut sinnerluta suli-
sut, sulitikkit, taakku taper-
sersussavagut ikioqataallu-
talu, illit siunertat taannaaju-
arnissaannut nukittorseruk.
Nioqqutaassaguit tusaa-
masanngorlutillu nuannersu-
mik, niuernerpalaanngilaq
taamak isumalimmit aal-
laaveqassaguit, sulissutigi-
neqareersut suli piorsarne-
qangaanngillat, aatsaammi
»nutaajuvutit« maanna Ka-
laallit Nunaanni kisiartaal-
lutit taannaasoq Juullip In-
ua, ilami nunarsuarput ta-
makkerlugu kisiartaasutit.
Qanorluunniimmi iliora-
luarutta siunertat taannaas-
sappat, inuiaqatigiit kalaali-
usugut iluanaarnermin-
ngaanniit annaasassarput a-
ngivallaaqaaq.
- Taamaattumik siunertaq
taannaassappat, taava Juul-
lip lnua immikkut kiinaqart-
ariaqarpoq allamik ilisar-
nartumik, Juullip Inuanut
sanilliunneqarsinnaanngi-
tsoq, tassami uanga nam-
mineq takorlooruminaatsip-
para Juullip lnua perlertut a-
kornanni tunissutinik aggua-
asoq, imaluunniit allatigut
ikiorsiutinik (nerisassat, na-
korsaatit ilaalu ilanngul-
lugit) agguaanera, naak siu-
nertaq kusanaraluaqisut, ta-
kuneqarsinnaasorigakku ilu-
anaarniarnerup »aqqani« tu-
saamanerlunneqaleriaannaa-
nera.
Qanornguna ittumik timitalersorniaraat taanna inuk, Ole L.
Poulsen Narsamiit aperaaq Juullip lnua pillugu nangillu-
nilu: Soorngunami imminut akilersinnaasuunissaa tamatsin-
nut soqutiginaateqarpoq, tassami uagut innuttaasuusugut
»iika« taanna piinnarlugu akilersuinissarput soqutiginngil-
arput. (Ass.:Knud Josefsen).
Qanoq paasisariaqarpa
Juullip lnua