Atuagagdliutit - 22.11.1994, Blaðsíða 20

20
Nr. 90 • 1994
GRØNLANDSPOSTEN
Nukappissat
attuuasarpaannga
14-iliingajalerpunga, nukap-
piararpassuarnillu attuua-
laarneqartarlunga. Taa-
maammallu aaqaraangama
atuariartomissara nuanna-
rineq qjorpara. Equutissia-
mik nalequtaqartarpunga,
ernumagisarparalu nalequ-
tara nukappiaqqanit malu-
gineqamissaa.
Tampon-imik ikkusseria-
raluaraangama an nern ar -
tarpoq mangussinnaanerlu
ajorpara. Suli atoqateqarsi-
mannginnera peqqutaava?
Ikiunnga.
Nukappiaqqat assatik no-
qissinnaanngippatigit as-
saasigut patittaqikkit.
Atoqateqarsimanngitsut
ilaasa tampon minnerpaaq
atorsinnaasarpaat. Kisian-
nilu amerlaqisut ameraasa-
mik putua mikivallaarnera
pissutigalugu ikkussisin-
naanngillat. Taamaammal-
lu nalequtaannarmik atui-
sariaqartarput.
Niviarsissap nalunngisa-
ma ilaata angutinit nulumi-
gut attuualaameqartuar-
tarnini nuannarinngilluin-
nartarpaa. Taamaammallu
nulumigut attorneqarnini
tamaasa angut attuisoq is-
suisigut tigusarpaa, taa-
maahllunilu angutit attuu-
anninniartut unipallattar-
put.
Drengene tager på
mig
Jeg er næsten 14 år, og der
er mange drenge, som tager
på mig. Derfor tør jeg ikke
gå i skole, når jeg har men-
ses. Jeg bruger nemlig wc-
papir til at optage blodet, og
så er jeg bange for, at dre-
ngene kan mærke det.
Det gør ondt, hvis jeg for-
søger at bruge en tampon,
for den kan ikke komme op.
Er det, fordi jeg er jomfru?
Hjælp mig.
Giv de knægte én over grab-
berne, hvis de ikke kan hol-
de dem for sig selv.
Nogle jomfruer kan bruge
mindste tampon-størrelse.
Men mange kan ikke, fordi
hullet i jomfruhinden ikke
er stort nok. I så fald må I
bruge hygiejnebind.
Jeg kender en pige, som
var irriteret over, at mænde-
ne altid klappede hende
bagi. Men så fandt hun på
hver gang at tage dem forpå
i pungen, så de lærte hurtigt
at holde hænderne for sig.
Uwnmataa putulik
Ernutaqarpugut inun-
nguutsiminik uummataa
putulimmik. Sunamita peq-
qutaasimava? Alliimiguni
pilatsittussaavoq. Pilaaner-
mita qanoq ingerlanneqar-
tarpa? Siunissamimi inuu-
nissaa qanorissava? Aataa.
Inunnguuseralugu uumma-
timikkut putoqartut sooq
taamaattarnersut amerla-
nertigut paasineqarsinnaa-
neq ajorput. Uummatip pu-
tua qeqqaniinnerusarpoq,
taamaalillunilu uummat ta-
lerpimmut saamimmullu
ataannartumik ammane-
qartarluni. Putut assigiin-
neq ajorput, tamannalu peq-
qutaalluni pilaariaatsit al-
lanngorarsinnaallutik.
Immikkoortortani taama-
tut suliaqartuni pilaasarneq
sungiusimaneqarluarpoq,
taamaammallu pitsaasunik
suliaqartarlutik. Meeqqat
amerlanerit ippigisaqaratik
peroriartortarput. Uumma-
tillu putua matuneqaraa-
ngami uummat ajoqutaa-
ruttarpoq.
Hul i hjertet
Vi har et barnebarn, der er
født med hul i hjertet. Hvad
skyldes det? Hun skal med
tiden opereres. Hvordan fo-
regår det? Hvad med frem-
tidsudsigterne? Farfar.
I de fleste tilfælde kan man
ikke påvise årsagen til de
medfødte hjertefejl. Hullet
plejer at sidde i midtervæg-
gen, så der er forbindelse
mellem højre og venstre
hjerteside. Der er forskellige

ROYAL GREENLAND A/S
SULIFFEQARFIMMI
Kukkunersiuisoq
Suliffeqarfiup iluani kukku-
nersiuisutut atorfik nutaaq,
suliffeqarfissuup aningaasaqar-
•nermut pisortaanik Nuummiittu-
mik qaninnertut pisortaqartus-
saq, inuttassarsiorparput. Atorfi-
nittoq Nuummi qullersaqarfim-
miissaaq, angalasaqattaartamis-
sarlu naatsorsuutigisariaqarpoq.
Suliffeqarfissuaq Nunatsinni
illoqarfinni anginemi tamani
fabrikkeqarpoq, Danmarkimilu
fabrikkit pingasut, nunanilu
ukunani tuniniaasarfeqarluni:
Danmark, England, Tyskland,
Frankrig, Italien, Japan USA-
milu. Suliffeqarfissuaq 2.500-t
missaannik sulisoqarpoq. Ukiu-
mut 2 mia. kr. missaat kaaviaar-
tittarpai. ROYAL GREEN-
LAND A/S-illu aalisakkat
qaleruallillu pisarisarisartakkani
tunisassarisarpai tuniniartarlu-
gillu, nunarsuarmilu nillertup
imaata raajaanik tuni-sassiortut
anginersaralugu.
Suliassarititaasut:
Atorfik suliffeqarfiup iluani
kukkunersiortuittut, siulersuisu-
nut nalunaarsuisartussatut piler-
sinneqanngilaq. Aningaasaqar-
nermulli pisortaq periarfississa-
vaa suliffeqarfissuup niuemer-
mut, kiisalu allanngortitsisoqar-
nissaanik pisariaqartitsisoqame-
ranik nakkutilliinissaanik peri-
arfississavaa.
Suliamut piginnaasasat:
Naatsorsuutigaarput kukku-
nersiuisutut naalagaafftup akue-
risaatut ilinniarsimanissat imlt.
Royal Greenland’
cand. mere. aud.-tut ukiuni pin-
gasuni sulereersimanissat. Ilu-
aqutaassaaq suliffeqarfissuami
pitsanngorsaanermik suliaqarsi-
maguit. Tuluttut allattariarsor-
nikkut oqalunnikkullu piginna-
aneqartariaqarputit.
Neqeroorutigaagut:
- suliffik ulapaarfik soqutigi-
nartorlu
- aningaasarsiaqamermut ator-
fininnermullu tunngasut
piginnaasat tunngavigalugit,
qinnuteqartup kattuffianik
isumaqatigiinninniutigineqar-
tussat.
- nammineerluni isumaqatigiis-
susiorluni atorfinittoqarsin-
naavoq.
- atorfminnermi soraamermilu
angalanerit il. il. maleruagas-
sat atuuttut malillugit.
- ineqartitaaneq siumullu akili-
utit, maleruagassat atuuttut
malillugit akilemeqartartus-
saq.
Atorfik pillugu annertunerusu-
mik paasisaqarusukkuit økono-
midirektør Egon Sørensen sia-
nerfigisinnaavat, telefon
+299 2 44 22, lokal 200.
Atorfik soqutigigukku ilinniars-
imaninnut allagartatit ilanngul-
lugit allakkatigut qinnuteqarit
ROYAL GREENLAND A/S
Afdelingen for personale,
uddannelse og organisation
Postbox 839.3900 Nuuk
Qinnuteqarnissamut
Royal Greenland AIS 2.500-1 missaat sulisorai, aalisarnerup, tunisassi-
ornerup kalaallillu tunisassiaal pitsaasut nunarsuaq tamakkerlugu tuni-
niaanerup iluani. Suliffeqarfissuup ullumikkul pigisarai kilisaatil 8-1.
Nunatsinni fabrikkit nutaaliat 16-it kiisalu Danmarkimi fabrikkit marluk
eqalunnillu tukertitsivik ataaseq, nunanilu ukunani immikkoortortaqarluni:
England, Tyskland, Frankrig, Italien, USA aamma Japan.
typer af disse huller, og ope-
rationsmetoden varierer
derfor.
Men det drejer sig i dag
som regel om rutineoperati-
oner på disse afdelinger, og
resultaterne bliver meget fi-
ne. De fleste børn vokser op
uden symptomer. Når først
hullet er lukket, er hjertet
normalt.
Tupaallannartoq
Arnanut quppersagaliat
ilaanni atuarpara arnat uil-
lit tamarmik 60 procentii al-
lasiorsimasut. Uanga arnat
taamaassorinngikkaluarak-
kit! Arneritooq.
Tupaallaqaanga! Kisiannili
atsiornerit malillugu nalun-
ngereersimassagaluarpat,
ilMmmi aamma naatsorsui-
nermut tapertaasimassaa-
tit.
Dameblad chokerer
Jeg har læst i en dameblad,
at 60 procent af alle damer
har været deres mænd utro.
Sådan troede jeg ikke, at da-
mer var! Bytyren.
Jeg er chokeret! Men med
din signatur skulle det ikke
komme bag på dig, for du må
vel have bidraget til stati-
stikken.
Isikkat annemartut
Isikkakka niukkalu oqi-
maattaqaat, qasoqqasaqaat
annernartaqalutillu. Alequ-
taqartaraluarama iluaqu-
taanngillat. Taqqanik tin-
nussorsimasunik peqalaar-
punga, amerlanngillalli. Aa-
ma ingerlaarnera pissutaa-
sinnaava?
Pujortarneq ajortoq
Ippigisatit assigiinngitsor-
passuarnik peqquteqarsin-
naapput, soorlu taqqannik
tinnussortoorsimasinnaa-
vutit, nissutit imertaqarpal-
laarsimasinnnaallutik, qa-
sutissimasinnaallugit aam-
malu nissuit isikkavillu nu-
kii naggu aalu aalatippal-
laarsimanngissinnaallugit.
Ippigisavillu oqaatigineri
malillugit isikkavit nissuillu
aammik aqqusaarneqartar-
neri ajorsimanngilaq.
Peqqutaasoq apeqqutaal-
luni katsorsaasarnerit assi-
giinneq ajorput, taamaam-
mallu nakorsamit misissor-
tittariaqarputit. Ajoqutaa-
soq paaseriaruniuk imaas-
sinnaavoq iluaqutaasumik
katsorsaaseraatit.
Ondt i fødderne
Jeg lider af tunge, trætte,
smertende fødder og ben.
Indlæg i skoene har ikke
hjulpet. Jeg har lidt åreknu-
der, men ikke meget. Kan
det hele skyldes dårlig blod-
cirkulation? Ikke-ryger.
De gener kan skyldes mange
forskellige ting, f.eks. åre-
knuder, væskeansamling,
overanstrengelse og for dår-
lig træning af ben- og fod-
muskler samt led. Derimod
tyder symptomerne ikke på,
at der kommer for lidt blod
til ben og fødder.
Behandlingen varierer
meget med årsagen, så De
må have en læge til at se på
»undersåtterne«. Når han
har påvist årsagen, vil han
måske kunne give en effek-
tiv behandling.
Grå stær
Jeg er helt blind på det ene
øje af grå stær. På det andet
er synet svækket; men læ-
gen siger, at jeg ikke kan bli-
ve opereret, før også det er
helt blindt. Er det virkelig
nødvendigt at gå så længe?
Det er en stor belastning.
Plaget.
Det almindelige er, at man -
i alt fald før i tiden - først
opererede, når det bedste af
øjnene var blevet så dårligt,
at patienten ikke mere kun-
ne læse med det.
Men det er en grov tom-
melfingerregel, og man hø-
rer da jævnligt om menne-
sker, som kun har fået opre-
ret det ene øje. Det er lettere
i dag, hvor man ofte sætter
en linse ind i øjet i stedet for
at lade patienten gå med de
meget tykke stærbriller.
De gav ændring i billed-
størrelsen, og så kunne det
være vanskeligt at se skarpt
med begge øjne på én gang,
når kun det ene var opere-
ret.
Men jeg synes, at De skal
diskutere problemet med
Deres øjenlæge. Han må nø-
je kunne forklare Dem sine
bevæggrunde.
ROYAL GREENLAND A/S

Automatikmekaniker/
Elektroniktekniker
ROYAL GREENLAND Nuuk
(GFI)-mi piaartumik sulilersussa-
mik automatikmekanikeritut ima-
luunniit elektronikteknikeritut ilin-
niarsimasumik pissarsiorpugut.
Suliassatut pingaamerupput iluar-
saassinerit aserfallatsaaliuinerillu,
naatsorsuutigineqassaarlu suliffis-
suarmi ingerlatsinermi misissueq-
qissaartamerit/pitsanngorsaasamerit
peqataaffigisamissaat.
Naatsorsuutigaatsigit:
* maskiinanik sulinemut atortunik
iluarsaassinemut aserfallatsaaliui-
nemullu misilittagaqassasutit, i-
luaqutaassaarlu aalisakkanik/neri-
sassanik tunisassiomerup iluani
misilittagaqaruit,
* Siemens P.L.C.-mik ilisimasaqas-
sasutit,
* akisussaanermut pitsaassutsimullu
aallussisuussasutit,
* piareersimasartussatut/paarlakaa-
jaalluni sulisamissamut peqataa-
nissat,
* suleqataarusussuseqameq tassu-
ngalu piumassuseqameq takussu-
tissaqartissavat.
Royal Greenland'
Neqeroorutigaagut:
* aningaasarsianut atorfininnermul-
lu tunngasut, taakkununnga ilaap-
put atorfminnermi soraamermilu
angalanerit, pequtit nassiunneri
il.il. atorfinittup kattuffianut isu-
maqatigiissutaasimasut qaqugu-
mulluunniit atuutut malillugit,
* inissaqartitsisoqassaq Namminer-
somerullutik Oqartussat Kalaallit
Nunaanni iniutaat il.il. pillugit
maleruagassat atuuttut malillugit
akilemeqartartussaq.
Atorfik piumasaqaatillu pillugit
annertunerusumik paasisaqartoqar-
sinnaavoq nunap immikkoortuani
teknikkimut pisortamut Mikael
Lemvigimut sianerluni, tlf. (+299)
210 85, lokal 225.
Allakkatigut qinnuteqartoqassaaq
ilinniarsimanermut allagartat, suli-
sitsisunillu oqaaseqaatinik peqa-
raanni ilanngullugit, kingusinner-
paamik 1. december 1994, uunga
nassiullugit:
ROYAL GREENLAND Nuuk
Postbox 1023
3900 Nuuk
Alt.: Teknisk regionsleder
Mikael Lemvig
Royal Greenland Al S 2.50 missaant sulisorai,aalisakkerinerup, tunisas-
siornerup kalaallillu tunisassiaal pitsaasut nunarsuaq tamakkerlugu
tuniniaanerup iluani.
Suliffeqarfissuaq ullumikkul pigisarai kilisaalit 8-t Nunatsinnilu fabrikkil
nutaaliat 16-it kiisalu Danmarkimi fabrikkit marluk eqalunnillu tukertit-
sivik ataseq, nunanilu ukunani immikkoortortaqarluni: England,
Tyksland, Frankrig, Italien, USA aamma Japan.