Atuagagdliutit - 22.11.1994, Blaðsíða 14

14
Nr. 90 • 1994
Éa gp'Cig'c/é/'a É/É
GRØNLANDSPOSTEN
Tasiilami akileraarutit 1095-mi procentimik ataatsimik qaf-
fassapput 41 procentinngorlutik
Tasiilciq sætter skatten op med 1 procent til i alt 41 procent i
1995 (Toqqorsivimmik/Arkivfoto: AG).
1995-mi akileraarutissagut
ukiormannasut iinnangajassapput
Maannamut paasisat najoqqutaralu-
git Tasiilap kommunea Kisiartaalluni
akileraarumminik qaffaassaaq
Aappaagumut akileraarutissat
Aapaagu ajunngitsorsiassat akileraarutigineqarnissaanni
nalilersuutissat Akileraartarnermut Pisortaqarfimmiit
nalunaarutigineqarput
NUUK(JB) - Nunatsinni
kommuneqarfiit affaat aap-
pagumut innuttami akileraa-
rutissaat aalajangereerpaat,
kommuneqarfillu ataasiin-
neq qaffaaniarluni aalaja-
ngereersimalluni. Tassaavoq
Tasiilap kommuneqarfia 27
procentimik akileraatitsisa-
lernissamigut katillugit 42
procentimik akileraartitsisa-
lertussaq - nuna tamakkerlu-
gu agguaqatigiissitsinermit
qaffasinnerulaartumik.
Narsap Qasigiannguillu
kommuneqarfii 29 procenti-
mik akileraartitsipput. Ina-
tsisit naapertorlugit 30 pro-
centinngorsinnaavoq, siunis-
samili nunatsinni aningaa-
sarsiornerup qanoq issusis-
saanik ilimagisat naapertus-
sagaanni akileraartitsinermi
qummut killissarititap qaan-
gerneqarnissaa pisariaqale-
ratarsinnaavoq (qupp. 11 at-
uaruk - aaqqissuisoqarfik).
Kommuneqarfinni taakku-
nanni akileraarut tamakkii-
soq tassa kommunemut
landskarsimuilu 44 procenti-
miippoq.
Aappaagu kommuneqar-
fik minnerpaamik akileraar-
titsisussaq tassaavoq Uper-
naviup kommunea 23 pro-
centeertitsisassagami (katil-
lugit 38 pct), imaaratarsin-
naavorli Ivittuut kommunea-
NUUK(JB) Halvdelen af de
grønlandske kommuner har
fastsat skatteudskrivnings-
procenten for næste år, og
kun én har hidtil bestemt sig
for at sætte skatten op. Det
er Tasiilaq, der med sin nye
kommunale skatteprocent på
27, lander på en samlet skat
på 42 procent - en lille smu-
le over gennemsnittet blandt
kommunerne hidtil.
To kommuner, Narsaq og
Qasigiannguit, er nu oppe
på en kommunal skattepro-
cent på 29. Loven tillader 30
procent-point, men med den
forventede udvikling inden-
for grønlandsk økonomi,
bliver der brug for at over-
nit qaangerneqartoq, tassa
Kangilinnguanit aamma
aappaagu akileraarutinik i-
sertitaqartassappat. Ukioq
manna Ivittuuni akileraarut
(katillugit) 35 procentiuvoq.
Nanortallip kommuneqar-
fia kisiartaalluni 26 procen-
timik akileraartitsissaq (ka-
tillugit 41), illoqarfiit allat
27 procentimiitsitsiniarlutik
(katillugit 42) aalajangersi-
masut. Tassaapput Qaqor-
toq, Ilulissat, Qeqertarsuaq
kiisalu taariikkatsitut Tasii-
laq. Aasiaat kommunea 28
procentimik (katillugit 43)
akileraartitsissaaq tassalu
qummut killissarititaq tikik-
kaluttualerlugu.
Kommunemut akileraarut
eqqaassanngikkaanni, kom-
muneqarfiit tamarmik 4 pro-
centimik kommuninut ataa-
tsimut akileraarummut akili-
uteqartarput. Nunamut ta-
marmut akileraarut 11 pro-
centiuvoq.
1989-mi kommunemut a-
kileraarut agguaqatigiissillu-
gu 24,12 procentiuvoq, aki-
leraarut tamakkiisoq 37,12
procentiulluni.
Kommuneqarfiit qulingi-
luat taanngisagut 1995-mi a-
kileraartitsisarnissaminni
procenti decemberip 1 -at
nallertinnagu aalajangereer-
tussaavaat.
skride denne ramme inden-
for de næste par år (læs side
11 - red.). Den samlede ud-
skrivningsprocent i de to
kommuner er 44 procent.
Den laveste skatteprocent,
der hidtil er udskrevet for
1995, er Upernaviks 23
(samlet 38) procent, men
den bliver nok »slået« af I-
vitluut, som i alt fald det år
fortsat kan regne med skat-
tekronerne fra Grønnedal. I
år har Ivittuut en samlet
skatteprocent på 35.
Nanortalik har som den e-
neste valgt en udskrivnings-
procent på 26 (41), mens li-
re byer har lagt sig fast på
27 (42) procent. Det er
NUUK (FL) - Aappaagumut
akileraarutissanut naliler-
suutigineqartussat Akile-
raartarnermut Pisortaqarfim-
miit nalunaarutigineqarput.
Ukiup tullissaani akileraa-
ruserneqartartussat ukiut si-
uliinut naleqqiullugit amer-
leriaateqarput, ilaatigut aki-
liunneqarluni sulinngiffeqar-
nermi angalasarneq akile-
raaruserneqarsinnaalissam-
mat.
Aningaasarsiamik saniati-
gut ajunngitsorsiassaqartin-
neqartut ajunngitsorsianut
nalilersuutit tunngavigalugit
akileraartinneqartussaapput.
Ajunngitsorsiassanut assi-
giinngitsunul nalilersuuligi-
neqartut laakuupput Akiler-
aartarnermut Pisortaqarfim-
miit nalunaarutigineqartut.
Aningaasarsiat saniatigut a-
junngitsorsiassat aningaa-
sanngorlugit nalingat nalu-
naarusiami nalunaarsorne-
qarsimapput.
Ajunngitsorsiassat suul-
luunniit nalingat ukiorlu
naallugu aningaasarsiat
imminnut katinncqassap-
put, tamatuina kingorna i-
ianngaatissat ilanngaatigi-
neqassapput. Ilanngaatis-
sat ilanngaatigincqareer-
pata akileraartitsisoqas-
saaq.
Akiliunneqarluni
angalaneq
Aappaagumiit sullivimmiit
akiliunneqarluni sulinngif-
feqarnermi angalasussat aki-
leraartinneqarlalersinnaap-
put. Taamma pisoqartassaaq
arlaleriarluni akiliutsilluni a-
ngalasoqarneratigut. Tassa
ukiumut ataasiaannarluni a-
kiliutsilluni angalasoq aki-
leraartinneqartussaanngilaq,
arlalissaanilli angalasoq a-
ngalanermi akia tunngaviga-
lugu akileraartinneqassaaq.
Assersuutigalugu aappas-
saanik akiliunneqarluni
4.000 koruuninik naliiim-
mik angalagaanni 4.000 ko-
ruunit akileraaruserneqas-
Qaqortoq, Ilulissat, Qeqert-
arsuaq, og som sagt Tasi-
ilaq. En enkelt, nemlig Aasi-
aat udskriver 28 (43) og
nærmer sig hermed det »far-
lige« maksimum.
Foruden den ordinære
kommuneskat, betaler hver
kommune 4 procent til den
fælles udligningsskat, mens
landsskatten udgør 11 pro-
cent.
1 1989 var den gennem-
snitlige kommuneskat 24,12
procent og den samlede skat
37,12.
De sidste ni kommuner
skal fastsætte skatten for
1995 inden 1. december.
sapput! Illua'tungaani anga-
laneq 12.000 koruuncqara-
luarpalluunniit 10.000 ko-
ruunit tunngavigalugit aki-
leraarusiisoqassaaq, akile-
raarutissal annerpaaffilerne-
qarsimammata 10.000 ko-
ruuninut.
Kangerlussuarmi Pituf-
fimmilu sulisunut akileraa-
ruligitinneqarlartussaq min-
nerutinneqassaaq. Kanger-
lussuarmi Pituffimmilu su-
lisut akiliunneqarlutik aal-
larneri tamarmik inummut
ataatsimut 2.000 koruunit
nalinginut akileraarutigitin-
neqartassaaq.
Akeqanngimmik
ineqarneq
Ukiup tullissaani akcqan-
ngitsumik ineqarneq 10.000
koruuninik naleqartussan-
ngorpoq. Tassa Akileraartar-
nermul Siunnersuisoqatigiit
taama naleqartitsinissamik
aalajangiimmata.
Akileraartarnermut Siun-
nersuisoqatigiit akeqanngi-
tsumik ineqarnerup qanoq
paasisariaqarneranik nassui-
aatitaqar titsippu t. Akeqan-
ngitsumik ineqarneq tassa a-
torfinitsinneqarnermul ata-
sumik akeqanngitsumik ine-
qartinneqarneq, ineeqqamik
iggaveeralimmik inissiavit-
tulli laaneqarsinnaanngitsu-
mik ineqartinneqarneq tas-
sani pineqarluni.
Kangerlussuarmi Pituf-
fimmilu sulisut akeqanngi-
NUUK(FL) - Skattedirekto-
ratet har udsendt retnings-
linier omkring beskatning af
forskellige goder i forbin-
delse med ansættelsesfor-
hold.
I forhold til i år cr beskat-
ningspligtige goder øget, så
som blandt andet ferielrirej-
ser, og med skattedirektora-
tets retningslinier skal disse
goder som al andet skatte-
pligtig indkomst oplyses på
selvangivelsen.
Alt hvad der hedder go-
der i forbindelse med
ansættelsesforhold skal
opgives på selvangivelsen
som a-indkomst.
Feriefrirejser
Fra og med årskiftet kan tin-
satte, der har mulighed for
feriefrirejser, risikere al be-
tale skat. Det sker nemlig,
hvis der er tale om liere feri-
efrirejser. Det vil sige, al en
ansat der kun en gang har
benyttet feriefrirejse-ordnin-
gen ikke kommer til tit beta-
le sktit.
Hvis der er tale om, at en
person for 2. gang tager på
fri rejse, for eksempel, for
4.000 kroner, skal dette be-
løb beskattes. På den anden
side, hvis der er tale om en
rejse for 12.000 kroner, skal
skattepligten højst fastsættes
til 10.000 kroner.
For ansatte ved Kanger-
tsumik ineqartinneqarnerisa
nalingat annikinneruvoq,
taajakkununnga naligitinne-
qartoq ukiumut 9.200 koru-
uniummat.
Najugaqartinneqarncq
Pisortat, hotelini direktørit
allallu akeqanngitsumik na-
jugaqartinneqartut aappaagu
35.700 koruunit nalinganut
akileraartinneqassaput. Tas-
sa akeqanngitsumik najugar-
tinneqarneq aappaagu
35.700 koruuninik naleqar-
tinneqassasoq akileraartar-
nermut siunnersuisoqatigiin-
niit aalajangiunncqarpoq.
Akileraarusiinissamut na-
liliunneqartoq nalikillinc-
qarsinnaanngiluq, feeriarluni
allatulluunniit angalttnerit
naliliinermi cqqarsaaligine-
qareersimammata.
Imigassat kimittuut, im-
miaaqqat, viinit tupallu aki-
leraarutissap annertussusi-
lerneqarnerani ilanngullugit
naalsorsuunneqarsimanngil-
lat. Taagorneqareersunik a-
keqanngitsumik atuisimasut
atukkamik akii tamakkerlu-
git nalunaarusiortussaavaat,
nalii tunngavigalugit akile-
raaruserneqartussaammata.
Angallassissutit
Aappaagumiit sullivimmiit
biileqartinneqarnerup akiler-
aarutaasarnerata nalinga
20.000 koruuninul qaffatsin-
neqarpoq. Taamaalilluni aki-
lussuacj og Pituffik er be-
skatningsgrundlaget noget
mindre, nemlig 2.000 kroner
per person.
Fri logi
Ifølge skatterådets beslut-
ning bliver fri logi fra års-
skiftet beskattet indtil
10.000 kroner.
Skatterådet har i den for-
bindelse udarbejdet nogle
retningslinier. Fri logi er, når
man i forbindelse med
ansættelsesforhold, får stil-
let et værelse, en hybel (med
adgang til køkken) - der ik-
ke har karakter af en egent-
lig lejlighed - til rådighed.
For ansatte ved Kanger-
lussuaq og Pituffik cr be-
skatningsgrundlaget noget
mindre, nemlig 9.200 kroner
pro persona.
Frit ophold
Beskatningsgrundlaget for
bestyrere, hoteldirektører
med flere, der har frit op-
hold, bliver på 35.700 kro-
ner i 1995.
Beskatningsgrundlaget
kan ikke nedsættes, da man
ved fastsættelsen af satsen
har taget højde for fravær
grundet ferier og lignende.
Ved fastsættelsen af sat-
sen er forbrug af spiritus, øl,
vin og tobak ikke medreg-
net. I tilfælde af forbrug af
ovennævte nydelsesmidler
neqarneq 20.000 koruunitut
naleqartinncqartussanngor-
poq.
Sullivimmiit biileqartin-
neqarnermul akileraartinne-
qartussat tassaasapput sule-
reernermik kingorna biilinik
angerlartartut. Sulinngikka-
luarluni piareersimasussaa-
neq tunngavigalugu biili
pinngitsoorani angerlaan-
neqartussaagaluarpalluunniit
akileraaruserneqartussatul
naatsorsuunneqassaaq, ki-
sinni pissutsit immikkut il-
luinnarnerini akileraarusii-
nissami naligitinneqartussaq
10.000 koruuninul appartin-
neqarsinnaavoq.
Najugarisami nammineri-
samik biileqattaarujoornis-
samut periarfissaluppal pis-
sutsit immikkoorluinnartuu-
nerisut naatsorsuunneqarsin-
naavoq. Aqquserngil bii-
lcqattaarfissatut kajungerna-
apallaarpata, uppernarsarne-
qarsinnaappalluunniit naju-
garisami nalinginnaasumik
ingerlasarnermut naleqqiul-
lugu biilit suliffiup avataat-
igut atorneqartarnerat anni-
kinneralaarsuusoq - taava a-
kileraarusiinissami naligitin-
neqartussaq 10.000 koruuni-
nik annertussusilerneqas-
saaq. Taamattaaq annertus-
susiliisoqarsinnaavoq biilit
angerlaanneqarlartut inun-
nik angallassisutaannatik su-
linermi atugassiaanerugaan-
ngata.
Ukiup ingerlanerani asser-
suutigalugu sulinngiffeqar-
nermi sivisujaamik biili ti-
gummiarsimanngikkaanni a-
kileraarutissatut naliliussaq
annikillineqarsinnaavoq.
Qaamatinni marlunni biili
tigummiarsimanngikkaanni
taava akilcraarusiinissami
naliliussaq 2/12-imik ilan-
ngarneqassaaq.
skal værdien angives, idet
beskatningen foretages ud
fra værdien af forbruget.
Fri bil
Beskatningsgrundlaget for
fri benyttelse af tjenestebiler
forhøjes til 20.000 kroner
fra årsskiftet.
Der er tale om benyttelse
af tjenestebilen efter ar-
bejdstids ophør til hjemmet,
altså privat kørsel. Der er
også tale om beskatning,
hvis den skattepligtige af ar-
bejdsgiveren er pålagt at ta-
ge bilen med hjem eller har
tilkaldevagt. Men under
særlige forhold kan beskat-
ningsgrundlaget nedsættes
til 10.000 kroner.
For særlige forhold kan
nævnes dårlige vejforhold,
der hvor man bor. Hvis det
kan dokumenteres, at man i
forbindelse med privat kør-
sel har usædvanlig ringe for-
hold i forhold til »normal-
kørsel«, kan beskatnings-
grundlaget nedsættes til
10.000 kroner Særlige for-
hold ktin også være, at mo-
torkøretøjet mere har karak-
ter af en decideret tjeneste-
bil end en privatbil.
Såfremt den skattepligtige
har været afskåret fra at an-
vende motorkøretøjet i for-
bindelse med ferie og lig-
nende, nedsættes beskat-
ningsgrundlaget tilsvarende.
Skatten i 1995 bliver
nogenlunde den samme
Hidtil nar kun en enkelt kommune, Tasiilaq, bestemt sig
for at sætte skatten i vejret
leraarusnnissami biileqarlin-
Skat på frynsegoder i 1995
Skattedirektoratet har udsendt retningslinier omkring be-
skatning af goder, der har relation til ansættelsesforhold