Atuagagdliutit - 06.12.1994, Síða 5

Nr. 94 • 1994
5
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
Naqiterisitslsoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4,
Postbox 39,3900 Nuuk,
Tlf.: 2 10 83 Fax: 2 54 83
Fax:2 31 47
Slulersulsut
Bestyrelse ________
Arqalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Juaaka Lyberth
Hans Anthon Lynge
Jens Carsten Nielsen
Egon Sørensen
Miki Larsen
Allattoqarfik
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører),
Jørgen Olsen
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl, 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik:
Chefredaktion:
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.)
Martha Labansen (adm.)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Jens Brønden
Frederik Lund
Malene Lynge Andersen
Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk)
Larséraq Nielsen (nuts./tolk)
Knud Josefsen (ass./fot.)
Ilanngutassiortortaavut
Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen,
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede,
Paamiut: Karl M. Josefsen,
Maniitsoq: Søren Møller,
Kangaatsiaq: Lone Madsen,
Aasiaat: Oluf Ostemann,
Kangaatsiaq: Lone Madsen,
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold,
Upernavik: Knud II Kristiansen,
Uummannaq: Thorkild Nielsen,
Emil Kristensen,
Qaanaaq: Hans Karlsen,
Taslilaq: Simon Jørgensen,
Ittoqqormlit: Jonas Brønludn,
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef).
Tlf. (009 299) 2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: Kl.09-12og 13-16.
(Danmark: Kl. 13-16 og 17-20).
Svend Aage Svalberg
Tlf. (009-299) 2 50 46
Fax. (009-299) 2 50 47
Ullut tunnlussiffissaq kingulleq:
Marlun. aviisimut: Talliman. nal. 10.
Sisiman. aviisimut: Ataasin. nal. 10.
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Fredag kl. 10.
Torsdagsavisen: Mandag kl. 10.
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/p.w. kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70.
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.),
Miki Larsen (Grafik),
Naqiterneqarfla
Tryk _____________
Kujataata naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik
Reklame
Silvana Maqe Nielsen
Lis Stender
Box 929.3900 Nuuk
Fax 2 31 47
/tfaø'O^c/^/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Norge: EU? atamannangajalli
All. Josef Motzfeldt, Tuusi
Norskit EF/EU-mut isumaat ukiut 22 ingerlasimagaluart-
ut nikissimanngilaq. Skandinaviap nunavittaani EU-mut
apeqqummi kiserngoruttussaagaluarlutik, perulluta 53
procentingajaat aappassaa naaggaarput.
Inuiattut namminiorusulluni sapiitsuliorneq? Europap a-
valliunerusortaani inissisimalersinnaanermut annilaan-
ganeq? Qanimut oqartussaaqataanermik illersuineq?
Finnit svenskillu angereernerisa kingunitsianngua nor-
skit EU-mut naaggaarnerat amerlasuunit tupigineqan-
ngitsuunngilaq.
Pissutaasinnaasut amerlassaqaat, paasilluassagaannilu
Norgip oqaluttuassartaa ullumikkullu Skandinaviami nu-
nanut saniliminut naleqqiulluni periarfissai alakkartilaart-
ariaqarput.
Norge 1380-imiit 1814-imut Danmarkimut atavoq (uni-
on). Nunasiaviunngilaq kisiannili nammineersinnaanera
killeqarluni.
Napoliuup sorsunnerinik taaneqartartut, Europap annert-
unersaata akuuffigisai, 1814-imi qaangiummata Norge
sorsunnermi pissarsiatut Sverigimut atalerpoq (union),
taamalu inissisimalluni 1905-imi namminersulivinnermi
tungaanut. Imaappoq, ukiuni kingullerpiani Europap kan-
giani kunngiitsuuffiit »nutaat« takkuttut eqqarsaatiginn-
gikkaanni, Norge Europap tamakkerlugu naalagaaffiit nu-
taanersaraat.
Taama ukiut 89-iinnaat matuma siorna tikillugu Norgip
oqaluttuaasartaa tusaannarlugu, soorluuna oqaaseq »uni-
on« inuiannut norskinut suli uulikullannalaassasoq.
Aammami naalagaaffimmut taama nutaajutigisumut
1940-mi sorsunnersuup aallartinnerani naalagaaffimmit
allamit isaaffigineqarneq tamatumunngalu annertuumik a-
kerlilersuisimaneq, innuttaasut 10.000-t inuunerannik na-
leqartoq, norskit ippassaq pisimasutut eqqaamalluarpaat.
Ullumikkut Norge nunanut saniliinut, EU-mut akuersa-
aqqammersunut, sanilliutissagaanni eqqaamasassat pi-
ngaartut marlussuit ukuupput.
Siullermik, Norge aalisarnikkut siuarsimasuuvoq EU-mi-
lu aalisariuterpassuarnut avalaffissaaleqiinnartunut kajun-
gernaqisumik imartarujussuaqarluni. Finlandimut Sverigi-
mullu aalisarneq pingaaruteqanngilaq.
Aappassaanik, Norge imartamini oliasiorferujussuaqar-
poq.
Pingajussaanik, norskinut inuiattut »namminiileqqam-
mersunut« inuiattut namminiussuseq nammineerlunilu
aqqutissanik nassaarsiorusussuseq suli kimeqarluarput.
Ullumikkut ilaasortaareersut akornanni EU qanoq inger-
laqqissanersoq annertuumik assortuussutaareerpoq. Tysk-
land, Frankrig, Belgien, Holland Luxenburgilu Europap
naalagaaffiinik kattullutik nukittuumik pilersitsinissamik
sukataartuupput. Danmark, England allallu sakkukinner-
usumik motorilerlutik ingerlarusupput, tamannami aam-
ma Sverigip neriuutigigaa paasinarpoq.
Aningaasat, illersornissakkut nukittussuseq naalagaaffi-
illu kattufferujussuat EU-mi ilaasortat pilimasortaasa pile-
rigaat. Nangaagaluarlutik ilaasortaasariaqartutut misigisi-
masut, nukittunerit piumasarisaannut malinnaaniarlutik
naleqqussarusaaginnartuunissaat ilimagisariaqarpoq.
Norskit amerlanerit nunap pii pillugit angertariaqartutut
misigisimanngillat. Norskit amerlanerit uummatertik mal-
illugu naaggaassallutik nukissaqartutut misigisimapput.
Nunatsinnilu aalisakkerinermiit Norgip naaggaarnera a-
liasuutissaanngilaq.
Naaggaarneq taanna atlantikup avannaani annertuner-
usumik suleqatigiinnissamut kaammattuutaavoq. Aalisar-
neq, puisinniarneq arfanniarneq issittumilu ilisimatusar-
neq aallaqqaatigilluarsinnaavagut.
Norge: EU? Næh ellers tak
Af Josef Motzfeldt, Tuusi
Det norske folks holdning til EF/EU er, de 22 års mellem-
rum til trods, uændret. Trods udsigten til i hele nabolaget
at stå alene udenfor EU, har godt 53% af nationen for an-
den gang stemt nej til medlemskabet.
Er dette en løben risiko i suverænitetens navn? Er det en
reaktion mod risikoen for at stå i unionens randzone? Er
det et forsvar for nærdemokrati og medbestemmelse?
Det norske NEI, så umiddelbart efter Finlands og Sveri-
ges ja, har utvivlsomt affødt manges forundring.
Argumenterne for dette nej er sikkert mangfoldige, men
for at forstå bare en del af disse er det nødvendigt at kaste
et blik på Norges historie og at sammenholde Norges ak-
tuelle situation med nabolandenes.
Fra 1380 til 1814 var Norge i union med Danmark. Man
kan ikke sige, at landet var koloni, men dets handlefrihed
var stærkt begrænset.
Efter Napoleonskrigenes afslutning i 1814, blev Norge
afgivet som krigsbytte til svenskerne, fortsat under beteg-
nelsen »i union«, og denne situation fortsatte frem til
1905, hvor Norge endelig opnåede sin egentlige selvstæn-
dighed. Ser vi således bort fra alle de »nye« republikker i
Østeuropa, kan vi således med andre ord konstatere, at
Norge er hele Europas yngste nation.
Efter dette hurtige blik i Norges historie indtil for blot
89 år siden, er det højest sandsynligt, at begrebet union
for mange nordmænd er en historisk belastet ord.
Ligeledes må en fremmed magts invation i 1940 og den
stærke modstand herfor, som kom til at koste 10.000
nordmænd livet, huskes af denne unge nation, som om
det var i går.
Når man skal sammenholde Norges nei med dens nabol-
ande, som netop har sagt ja til EU, er der et par forhold,
man skal have in mente.
For det første, er Norge en stærk fiskerination med et
stort havområde, som utvivlsomt virker stærkt dragende
for den store EU-fiskeflåde, som ingen fisk har at fange.
Hverken for Finland eller Sverige har fiskeriet nogen be-
tydning.
For det andet, har Norge rige oliefelter i sit havområde.
For det tredje, er nationalidentitet og viljen til selv at fin-
de egne måder at løse problemerne på fortsat utæmmet
hos den unge nation.
Det er ikke nogen hemmelighed, at der blandt de allere-
de etablerede medlemmer i EU i dag eksisterer stærk ue-
nighed om hvilken retning unionen skal udvikles og hvil-
ken tempo denne udvikling skal foregå. Tyskland, Frank-
rig og Beneluxlandene taler åbent om en stærk samling af
europas forenede stater. Danmark, England med andre
ønsker et mere afdæmpet udvikling med en klar hensynta-
gen til medlemslandenes særinteresser. Sverige og Fin-
land kan tænkes at tilhøre denne kategori.
Styrke i såvel fællesøkonomi som fællesforsvar i en s-
tærk europæisk union er interessant for de stærke med-
lemslande. Mens de, mere eller mindre, nødtvungne med-
lemmer naturligt nok er bange for en mere tvivlsom til-
passerstatus i unionens randzone.
Et flertal har nu tilkendegivet, at der ikke er grund til et
norsk ja begrundet alene i de materielle lokkemidler. Et
flertal føler derimod, at Norge har råd til at stemme nej
med hjertet.
Fra den hjemlige fiskeindustri, har vi ingen grund til at
begræde dette norske nei.
Dette nej taler for en indsats for et forstærket samarbej-
de i Nordatlanten. Vi kan udmærket starte med fiskeri,
sæl- og hvalfangst samt arktisk forskning.