Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 06.12.1994, Síða 5

Atuagagdliutit - 06.12.1994, Síða 5
Nr. 94 • 1994 5 INUIAQATIGIITTUT AVIISI 1861-imi tunngavilerneqartoq Partiilersuulluni politikkimut aningaasaqarnikkullu immikkut arlaannaanulluunniit atanngitsoq GRØNLANDS NATIONALE AVIS Grundlagt 1861 Uafhængig af partipolitik og økonomiske særinteresser Naqiterisitslsoq Udgiver Suliffeqarfik imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/ Grønlandsposten Aqqusinersuaq 4, Postbox 39,3900 Nuuk, Tlf.: 2 10 83 Fax: 2 54 83 Fax:2 31 47 Slulersulsut Bestyrelse ________ Arqalo Abeisen (siulittaasoq/formand) Agnethe Nielsen (siulittaasup tullia/næstform.) Ib Kristiansen Juaaka Lyberth Hans Anthon Lynge Jens Carsten Nielsen Egon Sørensen Miki Larsen Allattoqarfik Administration Jan H. Nielsen (forretningsfører), Jørgen Olsen Inge Nielsen Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: Kl, 9-12 og 13-16 Aaqqissuisuuneqarfik: Chefredaktion: Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.) Martha Labansen (adm.) Aaqqissuisoqarfik Redaktion Kurt Kristensen John Jakobsen Pouline Møller Jens Brønden Frederik Lund Malene Lynge Andersen Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk) Larséraq Nielsen (nuts./tolk) Knud Josefsen (ass./fot.) Ilanngutassiortortaavut Korrespondenter Nanortalik: Klaus Jakobsen, Qaqortoq: Paulus Simonsen Narsaq: Johan Egede, Paamiut: Karl M. Josefsen, Maniitsoq: Søren Møller, Kangaatsiaq: Lone Madsen, Aasiaat: Oluf Ostemann, Kangaatsiaq: Lone Madsen, Qeqertarsuaq: Hans Peter Grønvold, Upernavik: Knud II Kristiansen, Uummannaq: Thorkild Nielsen, Emil Kristensen, Qaanaaq: Hans Karlsen, Taslilaq: Simon Jørgensen, Ittoqqormlit: Jonas Brønludn, Annoncet Annoncer Laila Bagge Hansen (annoncechef). Tlf. (009 299) 2 10 83 Fax: (009 299) 2 31 47 Telefontid: Kl.09-12og 13-16. (Danmark: Kl. 13-16 og 17-20). Svend Aage Svalberg Tlf. (009-299) 2 50 46 Fax. (009-299) 2 50 47 Ullut tunnlussiffissaq kingulleq: Marlun. aviisimut: Talliman. nal. 10. Sisiman. aviisimut: Ataasin. nal. 10. Sidste indleveringsfrist for: Tirsdagsavisen: Fredag kl. 10. Torsdagsavisen: Mandag kl. 10. Pisartagaqarneq Abonnement Ukiup affaanut: kr. 675,- Ukiup affaanut Politiken Weekly ilanngullugu: kr. 857,- Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,- 1/2 årligt abonnement kr. 675,- 1/2 årligt abonnement m/p.w. kr. 857,- Løssalgspris: kr. 15,- Giro 9 06 85 70. Nuna-Bank: 120-00-26973 Grønlandsbanken: 150-424-7 Suliarinnittut Produktion David Petersen (Tekn. Dir.), Miki Larsen (Grafik), Naqiterneqarfla Tryk _____________ Kujataata naqiterivia/ Sydgrønlands Bogtrykkeri Nissik Reklame Silvana Maqe Nielsen Lis Stender Box 929.3900 Nuuk Fax 2 31 47 /tfaø'O^c/^/a £/£ GRØNLANDSPOSTEN Norge: EU? atamannangajalli All. Josef Motzfeldt, Tuusi Norskit EF/EU-mut isumaat ukiut 22 ingerlasimagaluart- ut nikissimanngilaq. Skandinaviap nunavittaani EU-mut apeqqummi kiserngoruttussaagaluarlutik, perulluta 53 procentingajaat aappassaa naaggaarput. Inuiattut namminiorusulluni sapiitsuliorneq? Europap a- valliunerusortaani inissisimalersinnaanermut annilaan- ganeq? Qanimut oqartussaaqataanermik illersuineq? Finnit svenskillu angereernerisa kingunitsianngua nor- skit EU-mut naaggaarnerat amerlasuunit tupigineqan- ngitsuunngilaq. Pissutaasinnaasut amerlassaqaat, paasilluassagaannilu Norgip oqaluttuassartaa ullumikkullu Skandinaviami nu- nanut saniliminut naleqqiulluni periarfissai alakkartilaart- ariaqarput. Norge 1380-imiit 1814-imut Danmarkimut atavoq (uni- on). Nunasiaviunngilaq kisiannili nammineersinnaanera killeqarluni. Napoliuup sorsunnerinik taaneqartartut, Europap annert- unersaata akuuffigisai, 1814-imi qaangiummata Norge sorsunnermi pissarsiatut Sverigimut atalerpoq (union), taamalu inissisimalluni 1905-imi namminersulivinnermi tungaanut. Imaappoq, ukiuni kingullerpiani Europap kan- giani kunngiitsuuffiit »nutaat« takkuttut eqqarsaatiginn- gikkaanni, Norge Europap tamakkerlugu naalagaaffiit nu- taanersaraat. Taama ukiut 89-iinnaat matuma siorna tikillugu Norgip oqaluttuaasartaa tusaannarlugu, soorluuna oqaaseq »uni- on« inuiannut norskinut suli uulikullannalaassasoq. Aammami naalagaaffimmut taama nutaajutigisumut 1940-mi sorsunnersuup aallartinnerani naalagaaffimmit allamit isaaffigineqarneq tamatumunngalu annertuumik a- kerlilersuisimaneq, innuttaasut 10.000-t inuunerannik na- leqartoq, norskit ippassaq pisimasutut eqqaamalluarpaat. Ullumikkut Norge nunanut saniliinut, EU-mut akuersa- aqqammersunut, sanilliutissagaanni eqqaamasassat pi- ngaartut marlussuit ukuupput. Siullermik, Norge aalisarnikkut siuarsimasuuvoq EU-mi- lu aalisariuterpassuarnut avalaffissaaleqiinnartunut kajun- gernaqisumik imartarujussuaqarluni. Finlandimut Sverigi- mullu aalisarneq pingaaruteqanngilaq. Aappassaanik, Norge imartamini oliasiorferujussuaqar- poq. Pingajussaanik, norskinut inuiattut »namminiileqqam- mersunut« inuiattut namminiussuseq nammineerlunilu aqqutissanik nassaarsiorusussuseq suli kimeqarluarput. Ullumikkut ilaasortaareersut akornanni EU qanoq inger- laqqissanersoq annertuumik assortuussutaareerpoq. Tysk- land, Frankrig, Belgien, Holland Luxenburgilu Europap naalagaaffiinik kattullutik nukittuumik pilersitsinissamik sukataartuupput. Danmark, England allallu sakkukinner- usumik motorilerlutik ingerlarusupput, tamannami aam- ma Sverigip neriuutigigaa paasinarpoq. Aningaasat, illersornissakkut nukittussuseq naalagaaffi- illu kattufferujussuat EU-mi ilaasortat pilimasortaasa pile- rigaat. Nangaagaluarlutik ilaasortaasariaqartutut misigisi- masut, nukittunerit piumasarisaannut malinnaaniarlutik naleqqussarusaaginnartuunissaat ilimagisariaqarpoq. Norskit amerlanerit nunap pii pillugit angertariaqartutut misigisimanngillat. Norskit amerlanerit uummatertik mal- illugu naaggaassallutik nukissaqartutut misigisimapput. Nunatsinnilu aalisakkerinermiit Norgip naaggaarnera a- liasuutissaanngilaq. Naaggaarneq taanna atlantikup avannaani annertuner- usumik suleqatigiinnissamut kaammattuutaavoq. Aalisar- neq, puisinniarneq arfanniarneq issittumilu ilisimatusar- neq aallaqqaatigilluarsinnaavagut. Norge: EU? Næh ellers tak Af Josef Motzfeldt, Tuusi Det norske folks holdning til EF/EU er, de 22 års mellem- rum til trods, uændret. Trods udsigten til i hele nabolaget at stå alene udenfor EU, har godt 53% af nationen for an- den gang stemt nej til medlemskabet. Er dette en løben risiko i suverænitetens navn? Er det en reaktion mod risikoen for at stå i unionens randzone? Er det et forsvar for nærdemokrati og medbestemmelse? Det norske NEI, så umiddelbart efter Finlands og Sveri- ges ja, har utvivlsomt affødt manges forundring. Argumenterne for dette nej er sikkert mangfoldige, men for at forstå bare en del af disse er det nødvendigt at kaste et blik på Norges historie og at sammenholde Norges ak- tuelle situation med nabolandenes. Fra 1380 til 1814 var Norge i union med Danmark. Man kan ikke sige, at landet var koloni, men dets handlefrihed var stærkt begrænset. Efter Napoleonskrigenes afslutning i 1814, blev Norge afgivet som krigsbytte til svenskerne, fortsat under beteg- nelsen »i union«, og denne situation fortsatte frem til 1905, hvor Norge endelig opnåede sin egentlige selvstæn- dighed. Ser vi således bort fra alle de »nye« republikker i Østeuropa, kan vi således med andre ord konstatere, at Norge er hele Europas yngste nation. Efter dette hurtige blik i Norges historie indtil for blot 89 år siden, er det højest sandsynligt, at begrebet union for mange nordmænd er en historisk belastet ord. Ligeledes må en fremmed magts invation i 1940 og den stærke modstand herfor, som kom til at koste 10.000 nordmænd livet, huskes af denne unge nation, som om det var i går. Når man skal sammenholde Norges nei med dens nabol- ande, som netop har sagt ja til EU, er der et par forhold, man skal have in mente. For det første, er Norge en stærk fiskerination med et stort havområde, som utvivlsomt virker stærkt dragende for den store EU-fiskeflåde, som ingen fisk har at fange. Hverken for Finland eller Sverige har fiskeriet nogen be- tydning. For det andet, har Norge rige oliefelter i sit havområde. For det tredje, er nationalidentitet og viljen til selv at fin- de egne måder at løse problemerne på fortsat utæmmet hos den unge nation. Det er ikke nogen hemmelighed, at der blandt de allere- de etablerede medlemmer i EU i dag eksisterer stærk ue- nighed om hvilken retning unionen skal udvikles og hvil- ken tempo denne udvikling skal foregå. Tyskland, Frank- rig og Beneluxlandene taler åbent om en stærk samling af europas forenede stater. Danmark, England med andre ønsker et mere afdæmpet udvikling med en klar hensynta- gen til medlemslandenes særinteresser. Sverige og Fin- land kan tænkes at tilhøre denne kategori. Styrke i såvel fællesøkonomi som fællesforsvar i en s- tærk europæisk union er interessant for de stærke med- lemslande. Mens de, mere eller mindre, nødtvungne med- lemmer naturligt nok er bange for en mere tvivlsom til- passerstatus i unionens randzone. Et flertal har nu tilkendegivet, at der ikke er grund til et norsk ja begrundet alene i de materielle lokkemidler. Et flertal føler derimod, at Norge har råd til at stemme nej med hjertet. Fra den hjemlige fiskeindustri, har vi ingen grund til at begræde dette norske nei. Dette nej taler for en indsats for et forstærket samarbej- de i Nordatlanten. Vi kan udmærket starte med fiskeri, sæl- og hvalfangst samt arktisk forskning.

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.