Atuagagdliutit - 06.12.1994, Side 15

Nr. 94 • 1994
15
Ca ag'ag'c/é/'a É/É
GRØNLANDSPOSTEN
Apersortirmeq pilluaqquneqameruvoq lutherikkuraii
saaneqarnerusariaqartut, eq-
qarsaatigisariaqarpoq nam-
minersornerunerup eqqun-
neqarneraniillu suliassat a-
merliartuinnartut inuiaqati-
giinnut kalaallinut suliak-
kiissutigineqartarsimamma-
ta. Taamaalillunilu. suliassat
40 procentiisa missaat mas-
sakkut kommuninit inger-
lanneqarpoq, 1979-imi 24
procentit missaanniissima-
galuarlutik.
Aammattaaq naalakker-
suisoqarfiit pissaaneqarne-
russappata qullersatut minis-
tereqarfiit pilersinneqassa-
natik naalakkersuisut siulit-
taasuata ataani inissisima-
suunissaa pillugu siunnersu-
ut tupigineqarsinnaavoq.
Pikkorinnianngikkaluarluni-
lu oqaatigineqarsinnaavoq
naalagaaffiit suulluunniit
naalakkersuisunut siulittaa-
soqartarmata, taakkualu fag-
ministerini atorfininitsitsis-
innaallutik soraarsitsisinnaa-
llutillu. Nalinginnaasumik
fagministerit ataasiakkaat
kisimiillutik akisusaasuusar-
put naalakkersuisoqarfim-
minnillu nammineerlutik
oqartussaasuusarlutik, kisi-
annili demokramik ingerlat-
siffiusumi sumiluunniit naa-
lakkersuisunut siulittaasuu-
sup ministeriaqarfinni ataa-
siakkaani aalajangiinernut
peqataanngitsoorniartoqar-
tamissaa isumaqarfigisima-
gaanni naalakkersuinermik
sianiittoqarsimassaaq ima-
luunniit iluareqqusaartoqar-
simassaaq.
Kiisalu aamma Colding-
Jørgensen isumaqarpoq -
toqqaannarluni oqaatigin-
ngikkaluarlugu - Ilisimatu-
sarfik demolaatimik qitiusu-
mik ingerlatsilluni aqutsi-
nerrai eqqorneqartut ilagi-
gaat. Sumiluunniit ilisima-
tusarfiit avataaniit akuleruf-
figiniarneqaleraangamik qi-
suariaatigisartagaasa asser-
luinnaanik qisuariarpoq.
Taamaakkaluartorli avataa-
niikkaluaraanniluunniit ta-
kuuneqarsinnaavoq piffis-
sami kingullermi naalakker-
suinermik suliaqartut llisi-
matusarfimmik samminnin-
nerat ilisimatusarsinnaane-
rup killilersorneqamiarnera-
nik tunngassuteqanngimmat.
Tamatumanili pineqarpoq
pisortat sulliviutaanik nak-
kutiginninnerup ilisimatus-
arfijt nakkutigineqarnerinut
attuumassuteqarnerat, taa-
maammallu ilisimatusarfiit
aqutsinikkut siunertaasoq
malillugu ingerlanneqartin-
nagit nakkutigineqartari-
aqartarlutik, tassanilu pine-
qartoq tassarpiaavoq ilinni-
artunik ilinniartitsineq ilisi-
matusamerlu.
Naggataagullu erseqqis-
sartariaqarpoq Colding-Jør-
gensen-ip KUP-mi soraar-
titsinerit pissugit isornart-
orsiuinera ilinniarsimasutul-
lu oqaatsit atugai »uniuutil-
luinnarmata«. Tassanimi
pineqartut tassaapput allaf-
fissornikkut soraarsitsinerit,
taakkulu naalakkersuisoqar-
fimmi naalakkersuisumit a-
alajangiiffigineqarput. Taa-
matut soraarsitsinermut ata-
tillugu ingerlatsinermut aa-
lajangersakkat imaluunniit
sianissutsimut tunngassute-
qartut malillugit aalajangii-
niamermut kikkulluunniit a-
kulerussinnaanngimmata.
Allaffeqarfinni pisortat qi-
nigaanngillat - kisiannili a-
torfinitsitaapput, taamaam-
mallu soorunami naalakker-
suisunit soraarsinneqarsin-
naallutik.
All,; Magnus Larsen,
Oaoortoo
AG nr. 90 22. november
saqqummersumi akissut
Levi Petersenip allagaanut
»Apersortinneq - Angeq-
qinneq«.
Apersortinneq lutherik-
kunni pileqqaarnerminiilli
pilluaqquneqameruvoq, ka-
tuullini upperisarsiornikkut
uppernermik inummillu pa-
asinninnermik tunngaveqar-
tumik tassaasimalluni »A-
ngeqqinneq«. Taamaattumik
lutherikkuussusermi ittugut
oqaatsip suussusianik tun-
ngaveqaannamata upperi-
sarsiornermili sumiinnitsin-
niilluta Martin Lutherip
isumaanik paasissutissiinia-
luttuarpugut sumiiffipput a-
Af Finn Becker-Chri-
STENSEN. DISTRIKTSLÆGE l
Maniitsoo
I anledning af interview
med formand for Grønlands
Sygeplejerorganisation Kar-
na Jokumsen, AG nr. 88 -
1994:
Modsat KJ mener jeg, at
SHV's ledelsesstruktur og
sygeplejerskernes løn er to
forskellige ting. At koble
dem sammen løser ingen
problemer; heller ikke det
problem at nogle får for me-
get, andre for lidt i løn. Det
gælder for alle personale-
grupper, også sygeplejer-
sker. De faglige organisatio-
ner må have forståelser for
at opadgående justeringer
skal afbalanceres med ned-
adgående justeringer, hvis
kuitsumik paasinarnerusu-
millu nalunaajaatigiumallu-
gu. Taamaattumik »Kati-
ngat« nr. 1-imi maj 1994-i-
mi saqqummersumi biskop
Kristian Mørchip Sisimiuni
ilagiit sinnersaasa allakkiaat
pillugu KNR-imi oqalugia-
reerluni Katingat-mut ilan-
ngutaa innersuussutigissa-
vara Katingat piumasuni nu-
natsinni illuni 7.500-ini pis-
sarsiarineqartarmat.
Tassani uagut biskoppillu
marluinnaanngilluaasarluta
isumarput saqqummiuppar-
put lutherikkuussusermik
tunngaveqarluta, Leeviaa.
Allakkat taakku atuarluarigit
apersortittarneq - qeqarneq
soqutigigukku lutherikkun-
niit paasissallugu. Ilisimatit-
sissutigissavaralu september
budgettet skal holde.
SHV's vigtigste omend
langt fra eneste opgave, er
undersøgelse og behandling
af patienter. I Grønland - i
hvert fald i bygder og for-
modentligt mange andre ste-
der på Kysten, er der traditi-
on for, at sygeplejersker og
sundhedsmedhjælpere løser
opgaver, der i Danmark va-
retages af reservelæger. Det
er meget glædeligt, at Grøn-
land har fået en sygeplejer-
skeuddannelse. Det har vi
ventet på længe. Jeg håber,
der i den nye grønlandske
sygeplejerskeuddannelse
bliver draget omsorg for at
bevare denne tradition. Det
bør til gengæld honoreres
bedre end tilfældet er idag,
specielt når det kommer
bygder og yderdisktrikter til
1994 palasit Ilulissani ataat-
simiinneranni biskop Kristi-
an Mørchip oqalugiaanni
saqqummiummagu palasi-
nut, »Katingat«-mi atuarsin-
naasimasat piumaguit.
Atuakkiatsinni ilaapput
Ritualimi ittut periaatsit
marluk Maanuup »apersor-
tinneq 2« atortarpaa pillu-
aqqusinerusoq angajoqqaat
isumaqatigalugit pissusissaq
eqqorlugu.
Allakkiaq manna allap-
para 22. november 1994
AG-p Levi Petersenip alla-
gaanik saqqummiussiviani,
tassa ukiut marlunngortut S-
isimiut Oqaluffiat-ni palasit
aqqanillit palasinngortitaa-
nerannit nalliuttorsiornartu-
mik. Taakku palasit aqqanil-
lit lutherikkut paasinninne-
gode. Til gengæld bør ude-
fra kommende medarbejdere
ikke præmieres med frynse-
goder for at rejse til Grøn-
land og påtage sig kortvari-
ge, evt. ultrakortvarige an-
sættelser.
Kvaliteten af SHV's ydel-
ser er til debat, specielt når
det drejer sig om behand-
ling. Der rejses flere og flere
klagesager mod læger, langt
flere klager end mod syge-
plejersker. Mange, men des-
værre ikke alle klager er u-
berettigede. Hvis sygeple-
jersker skal have ansvar for
det gode, der sker, så må de
også tage et medansvar for
det dårlige, også på en sådan
måde, at en bredere ledel-
sesstruktur ikke bare ender i
ansvarsforflygtigelse. Er sy-
geplejerskerne klar til det?
SHV's største problem i
Grønland er personalere-
kruttering. Modsat KJ ken-
der jeg ikke noget særligt til
DIH, men jeg ved har ledel-
sesstrukturen på Sana og på
Kysten altid været forskel-
lig. Det er der sikkert gode
grunde til.
Som sagt kender jeg ikke
noget til DIH, men jeg har
forstået, at efter den kollek-
tive 3-delte ledelse med del-
tagelse af bl.a. en sygeple-
jerske er kommet til på Sana
har det været sværere end
nogensinde at rekruttere fa-
ste sygeplejersker. Der er
flere vikarer end nogen sin-
de. På lægesiden er det hel-
ler ikke godt. Mig bekendt
har den kollektive ledelse
sagt farvel til flere højt kva-
lificerede læger, som man
med den rette form for per-
sonalepleje kunne have be-
holdt.
Jeg har engang arbejdet
på et hospital i Angola, hvor
der var en velfungerende
kollektiv ledelse. Jeg har ik-
ke noget imod det, hvis det
fungerer. Læsere med særlig
interesse for kollektive le-
delsesformer henvises til
min artikel: Rejsebrev fra
Angola. Ugeskrift for Læger
1976; 138: 2334-2339.
rannik ilinniarsimallutik so-
raarummeersimapput.
Nalliuttorsuit qanillimma-
ta kikkut tamarmik eqqissi-
All.; Marius Petrussf.n
(Anguteerao)
AG nr. 90 qupperneq 17-i-
mi Søren Møller Manii-
tsormiu allassimavoq: »40-
nik pilluarit«! - »SO-nik
pilluarit!« - qanoq paasi-
sariaqarnersut uparuaasi-
malluni.
Qangali inuulluaqqussuti-
nut/pilluaqqussutinut tun-
ngasut isumaliutigisareer-
pakka. Ataaseq taatsiaannar-
usuppara: »Naalisaasoqar-
tarunarpoq!« Pilluaqqusine-
rimmi akisuujupput.
Pisimasuimmik oqaluttuu-
tissavassi! 1992-imi suli
soraarninngornanga amerla-
nertigut ullormut marlori-
arlunga KNI-p allakkerivia-
nukartarpunga. Pisimasorli
ataaseq puigunngisaannar-
para. Piffissamillu naleqqut-
tumik takkuttoqarumaartoq
ilimagereersimavara. Quja-
nartumik Søren Møllerip al-
lagaqarnermigut periarfis-
sara ammarmagu saqqum-
miuterusoriigara oqaatigi-
sinnaaleipara.
1992-imi ullup'qeeqata si-
ornagut KNI-p allakkerivia-
nukarpunga, inunnik mar-
lussunnik siuleqarama tul-
leriinnerput atuinnarparput.
Uanga tulleraara - saanni -
arnaq utoqqaq utoqqaat illu-
anni najugaqartoq. Qanorlu
oqalussappat pinngitsoorna-
nga tusaasussaavara. Erniin-
narlu paasivara aqqaluussa-
nartunik atugaqarlutik nalli-
uttorsiorluarnissaannik kis-
saassivunga.
minut illoqarfimmi allammi
najugaqartumut inuuiani/-
nalliunnerani pilluaqqusini-
artoq. KNI-p allakkeriviani
sulisup - arnap - pilluaqqusi-
niartoq paasilluarlugu inus-
siarneqaluni ilitsersuuppaa,
allaat piumappat oqaasissaa-
nik allattuissukkumallugu,
taamaaliorpullummi.
Pilluaqqussutilli akissai
taaneqarmata uangattaaq i-
sanneqartutut misigalunga
arnaq utoqqaq ima oqartoq
tusarpara: »akissakka ami-
garput!« Kaasarfikka kaato-
raluarpakka, oorinilli ima-
qanngillat.
Arnaq utoqqaq inna KNI-
p allakkerivianit aniartorpoq
illuanik ajaappiaqarluni, kii-
naalu qiviarakku takusin-
naavara pakatsisimasoq.
Tassaaku tamakku atugaa-
lersimasut KNR-ip pisortaa-
sa nerrivimmut kialaartumut
ingillutik - pikkoreqalutik? -
aaliangersarsimasaat ullu-
mikkut atugaalersimasut.
Aap, ullumikkut suut ta-
marmik akeqarput, akiliisus-
salli assigiinngissusiat eq-
qaamaneqartarnerluni?
Savalimmiormiunngooq
Islandimiullu pilluaqqusi-
nerminni akiliisarmata ua-
guttaaq akiliuteqartarniarta.
- Ilaa, sapernaqaaq!
Pilluaqqusinerni akiliutaa-
sartut minnerulernissaat
eqqarsaatigineqalerniarli!
Pilluaqqusinernimi »naali-
saasoqartarunarpoq!«
Den tre-delte ledelse på Dronning Ingrids Hospital har ikke
gjort det lettere at rekruttere faste sygeplejersker til stillin-
gerne i Grønland. (Arkivfoto).
Løn, ansvar og ledelse
i Sundhedsvæsenet
Kalaallit Nunaata Radioatigut inuuissiortunik pilluaqqusi-
sarnermi akit innuttaasut tamarmik akissaqartinngilaat.
Arlaannik pissuteqar-
simassapput