Atuagagdliutit - 29.12.1994, Qupperneq 3

Nr. 100 • 1994
3
£a ajpaøsMa £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Fiskeriaftalen med EU
endelig sikkert i hus
Aftale til 1,7 milliarder kroner underskrevet på fem
minutter
NUUK(JB) Landsstyrefor-
mand Lars Emil Johansen
var ikke sen til at underskri-
ve fiskeriaftalen med EU, da
dokumenterne forleden an-
kom fra Europa. Her var de
blev underskrevet sidste
mandag, og blækket var kun
lige akkurat tørt, da lands-
styreformanden i torsdags
placerede sin signatur ved
siden af formanden for EU's
fiskeriministre, Jochen Bor-
chert's, og fiskerikommissær
Yannis Paleokrasssas' un-
derskrifter. Det skete ved en
lille lynhurtig seance, - tju
hej, og ingen champagne! -
Sådan er det, sagde Lars E-
mil Johansen med et smil. -
Når det drejer sig om virke-
lig. store penge, så varer det
kun 5 minutter.
Og det er virkelig store
penge, det drejer sig om.
EU-aftalen indbringer Grøn-
land 38 millioner ECU om
året - i danske og grønland-
ske kroner det samme som
282 millioner kroner.
Ikke mere snak i dette
årtusind
- Selvom det kan være fri-
stende at skue tilbage til ti-
den omkring den første afta-
le i 1985, så lad os hellere
lade være, sagde Lars Emil
Johansen. - Fortiden hører
arkæologerne til, mens vi
må forberede os på fremti-
den. Og fremtiden, ja, den er
faktisk også hjemme - i alt
fald i forhold til EU - for
dem behøver vi ikke for-
handle mere med i dette år-
tusinde.
Og det er jo rigtigt. Den
netop underskrevne fiskeri-
aftale gælder i seks år, og
med 282 millioner kroner
om året er det det samme
som 1,7 milliarder kroner.
Efter den nye aftale får
EU stort set uændrede fiske-
rimuligheder i Grønland,
men det er noget nyt, at der
nu kan indgås såkaldte joint
ventures - samarbejdsaftaler
- mellem virksomheder i EU
og Grønland.
EU's torskekvote bliver
uændret uændret 31.000
tons, men det er nyt, at der
kan fiskes på både Østky-
sten og Vestkysten. Desuden
bliver det muligt at overføre
ubrugte kvoter til det føl-
gende år.
Efter underskrivelsen o-
verrakte .landsstyreformand
Lars Emil Johansen under
applaus fra de få fremmødte
fiskeriaftalen til landsstyre-
medlem Emil Abeisen, som
nu skal passe på den, lige-
som han passer på Hjemme-
styrets penge og Hjemmesty-
rets gæld, som det blev ud-
trykt.
- Una paarilluassavat, naalakkersuisunut siulittaasoq Emil Abelsen-imut oqarpoq - Aningaa-
saatitsitut akiitsutsitullu paarilluartigissavat.
- Pas godt på den her, sagde landsstyreformanden til Emil Abeisen - Ligeså godt som du pas-
ser på vores penge og vores gæld.
EU-mut isumaqatigiissut
kiisami inissippoq
Isumaqatigiissut 1,7 milliarder kroninik nalilik minutsit
tallimat ingerlanerini atsiorneqarpoq
Aalisarnermut isumaqatigiissut inissippoq: EU 1,7 milliarder kroninik akiliilluni ukiuni arfi-
nilinni Kalaallit Nunaata eqqaani aalisarsinnaanngorpoq.
Så er fiskeriaftalen hjemme: For 1,7 milliard EU-fiskeri ved Grønland over seks år (Ass./fo-
to: Vivi Møller-Olsen).
NUUK(JB) Naalakkersuisu-
nut siulittaasup Lars Emil
Johansen-ip EU-mut aalisar-
nermut isumaqatigiissutip
uppernarsaatitai ippassinga-
mi Europamiit takkummata
atsiulertorpai. Taakku ki-
ngullermik ataasinngormat
atsiorneqarput, atsiornermi-
lu pilikki panitsiaannartoq
naalakkersuisunut siulittaa-
soq sisamanngormat EU-mi
aalisarnermut ministerip siu-
littaasuata, Jochen Borchert-
ip aamma aalisarnermut
kommissær-ip Yannis Paleo-
krassas-ip atsiornerisa kil-
linganut atsiorpoq. Atsiui-
neq pilertortorujussuarmik
ingerlanneqarpoq - tuaviin-
naq, champagne-ttaqanngi-
tsumillu! - Tassa taamaas-
saaq, Lars Emil Johansen
qungujulluni oqarpoq. - A-
ningaasat taama amerlati-
gisut pineqartillugit minutsit
tallimat ingerlanerinnaani
naammassisariaqarput.
Ilami aningaasarpassuup-
put. EU-mut isumaqatigiis-
summit Kalaallit Nunaat u-
kiumut 38 millioner ECU-
nik pissarsisarpoq - taakkulu
qallunaat kalaallillu ani-
ngaasanngoraanni 282 milli-
oner kroniupput.
Oqallisaaqqissanngillat
- Isumaqatigiissut siulleq
1985-imi pilersinneqartoq
eqqaassallugu ussernartoqa-
raluaqisoq taamaatiinnarni-
artigu, Lars Emil Johansen
oqarpoq. - Pereersut itsarni-
sarsiuut suliassaraat, siunis-
sarlu uagut piareersarfigi-
niartigut. Siunissaq, aap,
aamma naammassereerpoq -
pingaartumik EU-mut tun-
ngatillugu - taakkumi ukiut
untritilikkaat atukkatta sin-
nerinut isumaqatigiissute-
qarfigisariaaruppagut.
Tamannalumi aamma ilu-
moorpoq. Aalisarnermut i-
sumaqatigiissut atsiorneqaq-
qammisoq ukiuni arfinilinni
atuuttussaavoq, ukiumullu
282 millioner kroninik pis-
sarsiffiusartussaagami ukiu-
ni taakkunani 1,7 milliarder
kroninik pissarsiffiusussaa-
voq.
Isumaqatigiissutip nutaap
atuutilerneratigut EU-p Ka-
laallit Nunaanni aalisarnis-
samut periarfissai allan-
ngortinneqanngillat, kisian-
nili nutaartaasutut EU-mi
Kalaallillu Nunaanni sulif-
fissuit akunnerminni suleqa-
tigiinnissamut isumaqati-
giissutaat ilanngunneqarpoq.
EU-p saarullittassai
31.000 tonsiusut allanngort-
inneqanngillat, nutaartaa-
vorli Tunumi Kitaanilu aali-
sarsinnaalernerat. Tamatuma
saniatigut pisarineqanngit-
soortut ukiumut tulliuttumut
nuunneqartalissapput.
Naalakkersuisunut siulit-
taasup Lars Emil Johansen-
ip aalisarnermut isumaqati-
giissut atsioreeramiuk patta-
anneqarluni naalakkersuisu-
nut ilaasortamut Emil Abel-
sen-imut tunniuppaa, taas-
sumami paarisussaavaa, o-
qaatigineqartutummi aamma
taassuma Namminersorne-
rullutik Oqartussat aningaa-
saatai akiitsuilu paarai.