Atuagagdliutit - 28.02.1995, Qupperneq 7

7
GRØNLANDSPOSTEN
Politiit amerlineqartariaqarput
Ikiaroornartumik eqqussuisarneq sukannernerusumik nakkutigineqartariaqalerpoq, taama qin-
eqqusaartut piumasaqarput
NUUK(LS) - Nunatsinni
politiit suliaqarpallaarnertik
pissutigalugu anngiorluni
ikiaroornartumik eqqusseri-
artartut tuniniaasartullu ta-
makkiisumik nakkutigisin-
naaneq ajorpaat, taamaattu-
mik nunatsinni politiit amer-
lineqartariaqarput, taama ip-
passigami qineqqusaartut
ilaasa Nuup atuarfiisa ilaan-
ni ASK-mi qinersisartumin-
nut oqarput.
Tusarnaariat 50-t missan-
niipput. Qinersisartut ilaasa
apeqqutigaat ullumikkut iki-
aroornartup atugaavallaar-
nerujussua qanoq pakkersi-
maartinneqarnerusariaqarner
soq.
- Anngiorluni ikiaroornar-
tumik nunatsinnut eqqussui-
sarneq pakkersimaarniaru-
tigu allatut ajornartumik po-
litigut amerlineqartariaqar-
put, taamaattumik qallunaat
inatsiseqarnermut ministeri-
at piumaffigineqartariaqar-
poq politiitta amerlineqar-
nissaannik, Atassummit qi-
neqqusaartoq Arqalo Abei-
sen oqarpoq.
- Anngiorluni eqqusseri-
artut naammattuujaarneqar-
tariaqalerput. Ullumikkut
politiit ilanngaaserisullu su-
leqatigiinnerat ajunngikkal-
uartoq taamaattoq suli aam-
ma immikkut ilinniarsima-
sunik atorfinitsitinissaq pi-
sariaqarluinnarpoq, kisimiil-
luni qinigassanngortittoq Jo-
han Karl Lennert oqarpoq.
Nakkutigalugit
- Aamma nunatsinnut ava-
taaniit tikiffigineqaqqaart-
artut timmisartoqarfiit umi-
arsuliviillu politiinit nakku-
tigineqarnerusariaqalerput,
Johan Karl Lennert er-
seqqissaavoq.
Anngiorlutik ikiaroornar-
tumik eqqussisartut sukan-
nemerusumik pineqaatinne-
qartalernissaat aamma piu-
masarineqarpoq.
- Anngiorluni ikiaroor-
nartumik eqqussuisut tunini-
aasartullu sukannernerusu-
mik pineqaatissinneqartari-
aqalerput, tamannalu inatsi-
sartut sulissutigisariaqar-
paat, Isiittup Partianeersoq
Knud Kleist oqarpoq.
- Pineqaatissiisarneq kisi-
at sukannertunngortinneqas-
sanngilaq aammali amerla-
nerusunik akiliisitaasalerni-
saat sulissutigisariaqarluni.
Taakku pinaveersaartitsiner-
tut atorneqarnerusariaqaler-
put, Knud Kleist oqarpoq.
Inuit Ataqatigiit qiningas-
sanngortitaat Agathe Fon-
tain oqarpoq tunaartaqarner-
usumik qaammaarsaanerit
paasitsitiniaanerillu aallun-
neqarnerusariaqalersut.
- Kommunit tamarmik
paasitsitiniaasartussamik a-
torfinitsitisariaqarput. Taan-
na meeqqanut inuusuttunul-
lu tunaartaqarnerulluni paa-
sitsitiniaasariaqarpoq, Aga-
the Fontain oqarpoq.
Ikiaroornartumik atuisar-
simasut aamma paasitsiniaa-
nermut atorneqarluarsinnaa-
sutut utoqqaat innarluutil-
lillu sinnerlugit qineqqu-
saartup Karl Mikkelsenip
piumasaraa.
Atorlik
-Ikiaroornartumik atuiner-
luisarsimasut paasititsiniar-
nermut atornerusariaqarput,
taakku timimikkut tarnimik-
kullu nalunngilaat ikiaroor-
nartoq qanoq sunniutipilo-
qarsinnaasoq. Atuipiluler-
nissamik pinaveersartitissin-
naakutsoorput, Karl Mikkel-
sen oqarpoq.
Kisimiilluni qiningassan-
ngortittup Vittus Jerimiasen-
ip qularinngilaa ilinniartut
amerlaqisut ilinniarnermin-
nik unitsitsiinnartartut ikia-
roornartumik patsisaqartas-
sammat.
- Ilinniarfinni ilinniartullu
inaanni ikiaroornartup iner-
teqqutaanera paasitsitiniuta-
anerusariaqarpoq, Vittus Je-
rimiassen oqarpoq.
Inuusuttunngulersunik qi-
tornaqarluni ernumanartar-
poq qitornat illoqarfissuar-
mut iliniariartuleraangata.
- Angajoqqaarpassuit illo-
qarfissuarni ilinniartuutillit
erloqissuteqartarput, taa-
maattumik anngiorluni iki-
aroornartumik eqqussuisar-
neq tuniniaasarnerlu sukan-
nernerusumik pinaveersaart-
inneqartariaqalerpoq, Ruth
Heilmann, Siumut, oqarpoq.
Arqalo Abeisen isumaqar-
poq meeqqaniit pinaveersar-
titsinissaq sulissutigineqar-
nerusariaqartoq.
- Angajoqaat meeqqamin-
nut piffissaqarnerusariaqa-
lerput. Meeqqat inuusuttu-
aqqallu sunngiffimmini
sammisassaat pitsanngor-
saavigineqartariaqarput.
Meeqqanut assaninneq suli
annerusoq tunniunneqartari-
aqarluni, tassa pinaveersaar-
titsinissamut aqqut pitsaa-
nerpaaq, Arqalo Abeisen o-
qarpoq.
Qineqqusaartoq: Nunatsinnut avataanit tikiffigineqaqqaartartut nakkutigineqarnerusariaqarlerput.
Landstingskandidat: Der er behov for flere kontrolløre i lufthavnene og havnene.
Flere politifolk ønskes.,
Det er på tide at skærpe kontrollen af hashsmuglingen, siger kandidater til
landstingsvalget
NUUK(LS) - På grund af
for stort arbejdspres inden-
for politiet i Grønland er der
ingen kapacitet til større
kontrol over hashsmugling
og handel. Derfor er der be-
hov for flere politifolk i
Grønland, var en af meldin-
gerne under vælgermødet i
Atuarfik Samuel Kleins-
chmidt i Nuuk forleden.
Der var mødt omkring 50
tilhørere. En af vælgerne
spurgte, hvad man kan gøre
for at mindske hashmisbru-
get.
- Vi bliver nødt til at
ansætte flere politifolk for at
få bugt med hashindsmug-
lingen. Derfor må vi stille
krav til den danske justits-
minister om at normere flere
stillinger til politiet, ssagde
Arqalo Abeisen, Atassut.
- Vi må gøre en indsats
for at afsløre flere hash-
smuglere end tidligere. Der
er et godt samarbejde mel-
lem politiet og tolderne i-
dag, men der er klart behov
for flere folk, der kan tage
sig af disse sager, sagde en-
keltkandidaten Johan Karl
Lennert.
Bedre kontrol
- Derudover er der behov
for flere kontrollører i luft-
havnene og havnene, under-
stregede Johan Karl Len-
nert.
Der kræves også forslag
om strengere straffe.
- Det er på tide, at der bli-
ver indført strengere straf til
hashsmuglere og handlere.
Og det bør være landstingets
opgave, sagde Knud Kleist,
Issittup Partia.
- Der skal ikke kun være
tale om strengere straffe,
men også større bøder i for-
hold til nu. Strengere straffe
og større bøder kan være
med til forebyggelse, sagde
Knud Kleist.
Inuit Ataqatigiits kandi-
dat, Agathe Fontain, sagde
at mere målrettede informa-
tions- og oplysningskam-
pagner bør iværksættes.
- Alle kommuner skal
ansætte en informations-
medarbejder. Informations-
medarbejderen skal derefter
sættes til at klare målrettede
oplysnings- og information-
sopgaver til fordel for børn
og unge, sagde Agathe Fon-
tain.
Gamle hashmisbrugere
kan med stor fordel bruges
til informationsarbejdet, fo-
reslog Karl Mikkelsen, som
er stillet op på vegne af æl-
dre og handicappede.
Bedre udnyttelse
- Det er på tide at udnytte
gamle misbrugere til oplys-
ningskampagner, fordi de
selv har prøvet hashens
dårlige virkninger på krop-
pen og psyken. De er veleg-
nede til at arbejde med fore-
byggelse mod misbrug af
hash, sagde Karl Mikkelsen.
Enkeltkandidaten Vittus
Jeremiassen er overbevist
om, at der er mange stude-
rende, som stopper deres
uddannelse på grund af has-
hmisbrug.
- Der bør arbejdes mere
for at give oplysninger om
forbudet i de forskellige ud-
dannelsesinstitutioner og
kollegierne, der hører dertil,
sagde Vittus Jeremiassen.
- Man er altid bekymret,
når man skal til at sende si-
ne børn til større byer, hvor
de skal have en uddannelse.
- Der er mange forældre,
der er bekymrede for deres
børn, som går i skole i større
byer, derfor er det på tide at
sætte strengere regler for ha-
shsmuglere og -sælgere,
sagde Ruth Heilmann, Siu-
mut.
Arqalo Abeisen mente, at
der bør gøres mere for børn
omkring forebyggelsesar-
bejdet.
- Forældrene skal have
mere tid til deres børn. Der
bør gives flere tilbud om
fritidsaktiviteter til børn og
unge. Større omsorg til børn
er vejen til den bedste fore-
byggelse af hashmisbrug,
sagde Arqalo Abeisen.
Qineqqusaartut: Politiit suliaqarpallaarnertik pissutigalugu
ikiaroornartumik eqqusseriartartut tuniniaasartullu tamakki-
isumik nakkutigisinnaanngilaat, tamaattumik polittit amer-
lineqarput.
Landstingskandidater: Der er behov for flere politifolk i
Grønland. På grund af for stort arbejdspres indenfor politiet
er der ingen kapacitetet til større kontrol over hashsmugling
og handel.