Atuagagdliutit - 28.02.1995, Síða 12

12
Nunat
inoqqaavisa
nipaat
Isumaginninnermut naalakkersuisoq
Henriette Rasmussen aasamit
nunarsuatsinni nunat inoqqavinut
siunnersortinngussaaq
GRØNLANDSPOSTEN
Henriette Rasmussen, FN-mi nunat inoqqaavinut siunnersuisartussaq: Nunarput ukiuni kingullerni inuit pisinnaatitaaffii pil-
lugit kiisalu nunap inoqqaavinut illersuisutut ilisimaneqalersimasorujussuuvoq.
Henriette Rasmussen, kommende rådgiver i FN for oprindelige folk: Grønland er i de senere år blevet kendt som menneske-
rettighedernes og oprindelige folks forkæmper.
Henriette skal være talerør for
alle de oprindelige folk i FN
Grønland er blevet kendt for at forsvare menneskerettighederne, forklarer
den nye FN-medarbejder. - Derfor har de valgt en rådgiver fra Grønland
NUUK(LS) - Nunarsuarmi-
oqatsitinnit nunarput ukiuni
kingullerni inuit pisinnaati-
taaffii pillugit kiisalu nunap
inoqqaavinut illersuisutut i-
lisimaneqalersimasorujussu-
uvoq, qularinngilaralu taak-
ku pissutaallutik FN nunat-
sinneersumik nunat inoq-
qaavinut siunnersortimik a-
torfinitsiniarmat, taama
Henriette Rasmussen oqar-
poq.
-FN-p inuit pisinnaatitaaf-
fii pillugit kommisæriata
nunap inuvii ilisimasaqarfi-
ginerujumallugit siunnersor-
tinik atorfinitsitivoq, atorfi-
nitsinneqartullu ilangaan-
nga, Henriette Rasmussen
erseqqissaavoq.
Ukiuni qulini
FN siornaak ukiuni qulini
tulliuttuni nunat inoqqaavi-
nut annerusumik sullissini-
arluni anguniaqarpoq.
- FN-p inuit pisinnaati-
taaffii pillugit siorna høj-
kommisæreqalerpoq. Sior-
naallu inuit inoqqaavi pillu-
git Genevemi ataatsimeersu-
artoqarluni. Inuit pisinaati-
taaffii pillugit højkommisæ-
rip nunat inoqqaavinut an-
nerusumik ilisimaqarneruni-
arluni siunnersortinik atorfi-
nitsitivoq.
- Kisinia siunnersuisartus-
saanngilanga. Nalunngilara
aamma nunat inoqqaavinik
allanik siunnersuisoqartus-
saasoq.
- Nunarput danskit naala-
gaaffiannit ingerlanneqarun-
naarluni namminersorneru-
lersimasoq nunanit nunat i-
noqqaavilinnit isigineqarni-
artorujussuuvoq. Taanna im-
mikkooruterput taakkunanit
malinnaavigineqarlunilu so-
qutigineqartorujussuuvoq.
- Nunat inoqqaaviisa ilaat
namminiilerusupput, tas-
saapput misilittakkatsinnik
siunnersorneqarsinnaasut,
Henriette Rasmussen oqar-
poq.
Nunarsuatsinni nunat i-
noqqaaviisut taaneqartartut
300-350 milionit missaan-
niipput.
- Taakku ilarpassui naala-
gaaffinni innuttaaqataagalu-
arlutik immikkoorutitik pis-
sutigalugit naalakkersuisunit
naqisimaneqartarput.
Oqartussaaqataatinneqar-
neq ajorput pisinnaatitaaffii-
lu killeqartarlutik. Allaallu-
mi toqorarneqartarlutik.
Killeqarfiit
- Naalagaaffiit nunatik killi-
lersoqqissaartarpaat nuriap
inuvii puigorlugillisooq.
Nunammi inuiisa uummas-
suutaasa nunat killeqarfii a-
peqqutaatinnagit nunat neri-
niarfigisarpaat taamaalillu-
tik uumasuutitik naalagaril-
lugilusooq nuttartuartarput.
- Naalagaaffiillu ilaasa
taamaannerat akuerinagit
naqisimaniartuartarpaat.
- Tassa oqartussaaqataan-
nginnertik pissutigalugu i-
leqqutoqqaminnik pisinnaa-
junnaartinneqartarlutik.
- Soorlu aamma Tyrkiami
Kurderinik taaneqartartut
assersuutigineqarsinnaap-
put. Kurderit Tyrkiap naala-
gaaffiata iluaniikkarluarlutik
immikkoruteqarnertik pissu-
tigalugu nunamik naalagaaf-
feqarusukkualuarput nam-
minneerlutik oqartussaaf-
fimminnik.
Nunatta inuii
Henriette Rasmussen AG-
mit aperineqarpoq nunatsin-
ni innuttaaqataasut tamar-
mik nunap inuuiinik taane-
qarsinaanersut.
- Kalaaliusugut immik-
kuullarissuserput pissutiga-
lugu nunap inuiitut taane-
qarsinaavgut.
•• Qallunaallu nunatsinni i-
nuuniarlutik aalajangersima-
sut aamma taakku nunap i-
nuiisut taaneqarsinnaapput,
kaalillisummi avatangiise-
qarlutik inooqataangamik,
Henriette Rasmussen oqar-
poq.
- Aamma qallunaamik a-
taataqartoq anaanaqartor-
luunniit aamma isumaqarpu-
nga nunap inuiisut taaneqar-
sinnaasoq.
- Amerlanerit kalaalioru-
sussusertik qinertarpaat.
Soorlu aamma nunatsinni
kalaaleqarpoq kalaallisut o-
qalussinnaangitsunik qallu-
naallu nunaanni inoorusun-
ngitsunik, taakku aamma
nunap inuiitut taaneqarsin-
naapput.
- Nunatsinni inooqataaru-
supput kalaaliunertillu misi-
gisimasarpaat. Taakku tun-
niusinnaasaat iluatigalutigik
ajattortariaqanngilagut. Qal-
lunaaniit immikkooruteqar-
put kalaaliunertik pingaar-
tinnerusaramikku, Henriette
Rasmsussen oqarpoq.
Henriette Rasmussenip
naatsorsuutigaa ukiuni mar-
lunni pingasuniluunniit si-
unnersortitut atorfeqassallu-
ni.
Henriette Rasmussen
1984-mi inatsisartunut ilaa-
sortanngorpoq ukiullu arfi-
neq pingasut Nuup kommu-
nalbestyrelsiani ilaasortaal-
luni.
NUUK(LS) - Grønland er i
det senere år blevet kendt o-
ver hele verden, som et land
der forsvarer menneskeret-
tigheder og de oprindelige
folks rettigheder. Det er der-
for, at FN har valgt at ansæt-
te en rådgiver for de oprin-
delige folk fra Grønland, si-
ger Henriette Rasmussen.
- FN-s højkommisær for
menneskerettigheder har ud-
trykt sit ønske om at få til-
knyttet en grønlandsk rådgi-
ver for at få bedre indsigt i
de oprindelige folks verden,
understreger Henriette Ras-
mussen.
Ti år
FN har udråbt de næste ti år
som for de oprindelige folks
ti-år, for at bidrage til det in-
ternationale arbejde for op-
rindelige folks sag.
- For to år siden arrange-
rede FN en konference for
de oprindelige folk. Og sid-
ste år oprettede FN et Høj-
kommisariat for menneske-
rettigheder.
- Jeg bliver ikke alene om
rådgivningen, idet jeg ved,
at andre oprindelige folk og-
så vil være repræsenteret.
- Efter hjemmestyreord-
ningen har de andre lande
med oprindelige folk skævet
meget til Grønland og det,
vi har opnået, med stor in-
teresse.
- Nogle af de oprindelige
folk ønsker den ordning vi
har opnået, og på baggrund
af vor erfaringer kan vi
rådgive dem, siger Henriette
Rasmussen.
Der er omkring 300-350
millioner oprindelige folk i
verden.
- Mange af dem bliver un-
dertrykt af regeringerne på
grund af deres etniske oprin-
delser. De har ingen demo-
kratiske rettigheder og kun
få menneskerettigheder re-
spekteres. De bliver sågar
dræbt.
Grænser
- Når et land laver stats-
grænse, glemmer man som
regel de oprindelige folk.
Undertiden har de oprindeli-
ge folk dyr, som vandrer
tværvs over statsgrænserne
for at finde føde, og derfor
må de nødvendigvis følge
med.
- Der er stater som ikke
anerkender denne livsform,
og derved bliver de under-
trykt fordi de ikke har rettig-
heder.
- Vi kan tage kurderne i
Tyrkiet som et eksempel. De
kæmper for et selvstændig
stat på grund af deres etni-
ske oprindelse.
Oprindelige
grønlændere
AG spurgte Henriette Ras-
mussen om samtlige borgere
i Grønland kan anses som
oprindelige folk.
- Da grønlænderne har de-
res særpræg, kan de kaldes
et oprindeligt folk.
- Og de danskere som har
besluttet at leve her i landet
kan også anses for oprinde-
lige folk, da de lever med de
grønlandske betingelser, si-
ger Henriette Rasmussen.
- Jeg mener også at en
person som har en dansk far
eller mor kan anses som en
oprindelig kalaaleq.
- De fleste af dem anser
sig selv som grønlændere.
Eksempelvis kan jeg nævne
grønlændere som ikke kan
tale grønlandsk, men ikke
vil bo i Danmark. Disse per-
soner kan også anses som
oprindelige folk.
- De vil være medborgere
i Grønland, og de føler sig
som grønlændere. Vi skal
kunne modtage deres kun-
nen med åbne arme og ikke
diskriminere dem. De vil
helst beholde den grønland-
ske ånd frem for den dan-
ske. De føler sig ikke som
»syddanskere«, men føler
mest som grønlændere, siger
Henriette Rasmussen.
Henriette Rasmussen reg-
ner med at være rådgiver i
FN regi i to eller tre år.
Henriette Rasmussen blev
landstingsmedlem i 1984 og
landstingsmedlem i den se-
neste valgperiode. Herudo-
ver har hun været kommu-
nalbestyrelsesmedlem i
Nuuk Kommune i 8 år.