Atuagagdliutit - 30.03.1995, Side 13

Nr. 26 • 1995
13
.. ■■ ty—y ■■
GRØNLANDSPOSTEN
Uummannap pigisaaneersut
angusarissaamerupput
Ukioq manna qimussimik sukkaniulluni nunatsinni pissartanngorniunnermi
Uummannap pigisaaneersut pissartanngortoqarlutik tulliusoqarlutillu
nr. 4-ranngortoqarput
UUMMANNAQ(LM) - Sa-
mannga ungasissumit qimus-
sit siulliit ersermata isigin-
naartoqatigiit marluk nipee-
raanngitsumik nippapput il-
lersukkatik illersorlugit: ar-
laasa Saattormiu Amuusi il-
lersoraat arlaasalu Iluliarmiu
Joorut illersoraat.
Iluliarmiulli pakatsisinne-
qarput, tassa Saattormiut
marluk aatsaat apuutereer-
mata, ajugaassangatitartik
Jørgen Kristensen apuum-
mat, ukioq manna pissartan-
ngortumit Saattormiumit
Amos Jensen-imit 2 minutsit
sinnilaarlugit kigaannerullu-
ni. Tulliullui apuuttuuvoq
aamma Saattormiu Nikolaj
Therkildsen. Sisamaalluni
apuuttuuvoq Nuugaatsiarmiu
(Uummannap kommuneani)
Edvard Samuelsen.
Taamaalilluni Uumman-
nap pigisaaneersut kingumut
angusarissaaqqipput, tassa
angusarissaamerpaat sisamat
ilaat pingasut pigamikkik.
Sioma aamma taamatorluin-
naq angusaqarput, allanilli
qimussersoqarlutik - qimmil-
lumi aamma allat.
Arfineq-marluk
peqataanngillat
Ukioq manna 45 kilometeri-
ni sukkaniulluni nunatsinni
pissartanngorniunnermi qi-
mussit 14-it peqataapput.
Imaassimagaluarpoq qimus-
sit 21-it pissartanngorniun-
nissamut anngussimammata.
Taakkua akornanniipput pi-
ngasut kommunemi pissartat,
kisianni tassa qimussit arfi-
neq-marluk peqataasinnaa-
junnaarlutik nalunaarsimap-
put. Qeqertarsuarmit peqa-
taasoqanngilaq. Aamma taa-
maappoq Kangaatsiap kom-
muneqarfianit tassa tassani
qimersersartoqatigiit pissar-
tanngorniunermut peqataa-
nissamut akiliutissat 6.000
kronit akilersinnaasiman-
ngimmatigik. Aasiannit pi-
ngasut angussimagaluarput
marluinnaalli peqataallutik.
Peqataanngitsoortup piniar-
neq ajugaalluni akissarsias-
saninngarnit pingaarnerutis-
simavaa.
Nr. 1-mut 10.000 kronit
Pissartanngomiunnermut pe-
qataaneq akissarsinartorsuu-
galuarpoq. Pingaartumik pis-
sartanngoraanni unammersu-
arfimmilu najugaqaraanni.
Ajugaasoq 10.000 kroninik
akissarsisinneqartarpoq.
Taakkua saniatigut peqataa-
sut tamarmik ullormusiaqar-
titaasarput, qimminut neruk-
kaatissarsiassaqartitaasarput,
angalanerat ineqartitaanerul-
lu akilemeqartarput. Tamar-
mik assigiimmik tunineqar-
tarput apeqqutaatinnagu su-
mit aggerneq. Qimminut
3.000 kroninik nerukkaatis-
sarsisinneqarput kaasar-
fimmiussarsisinneqarpul-
lilu 1.500 kroninik. Taamaa-
mmat Saattormiumut Amos
Jensen-imut arfininngorneq
marts-ip 25-a iluanaarfiul-
lualaavipoq. Taanna 14.500
kroninnappoq taakkualu sa-
niatigut tapersersortiminit
Uummannamiittumit niuer-
tarfimmit Rema-mit qassius-
sagaluamersunik akissarsia-
qartussaavoq, kiisalu kamiit
qimmunullu nerukkaatissat
80 kilot.
Unammiartorfik ungasik
Unamminersuaqataasunulli
tamanut unammersuarneq
pissarsiffiulluanngilaq. Tas-
sani eqqarsaatigaakka Uper-
naviup pigisaaneersut In-
naarsummiut Gustav Kri-
stensen aamma Hans Mathi-
as Kristensen. Taakkua sa-
paatip akunnera unammiffili-
arsimapput, sapaatillu akun-
nera alla ataaseq qasuersaar-
tariaqarsimapput sungiusseq-
qaamiarsimallutillu. Tassalu
taakkununnga pissartanngor-
niunnermi peqataaneq sapaa-
tip akunnerinik pingasunik
sivisussuseqarpoq aammalu
nr. 10 aamma 11-inngomerat
eqqarsaatigissagaanni akis-
sarsiassaat 1.000 kronimiil-
lutik, taakkuali qaavisigut
kaminnk qimminullu neruk-
kaatissanik akissarsisinneqa-
ratik. Taamaattorli angala-
nermut qimminullu neruk-
kaatissanik tapiiffigineqarlu-
arput ullormusiaqartitaallu-
tillu.
- Aggerfipput ungasikka-
luaqaaq peqataarusukkattali
peqataavugut, Innaarsummiu
Hans Mathias Kristensen
sukkaniuttut aallartinnagit
oqarpoq. - Nunaqarfimmiut
tamarmik tapersersorpaati-
gut, nunaliamalumi peqa-
taaqqullunga aallaqquaanga.
Tamarmik piumasarisima-
vaat nunaqarfitsik aallartita-
qassasoq.
- Kujammukarnitsinni i-
nunnik tikittakkatsinnit tikil-
luaqquneqarluartarpugut ne-
risinneqgrtarlutalu.
- Qimmivulli nallinnaalup-
put. Innaarsunnit aallarama
aqqaneq marlunnik qimme-
qarpunga. Aqqutaani ataaseq
toquttariaqarsimavara. Alla
ataaseq nunaqarfiit ilaannut
qimattariaqarsimavara, ullu-
mikkullu unammersuarnis-
saq ullunik marlunnik sioq-
qullugu qimmikka marluk
suli unammersuaqataanissa-
minnut piareersimanatik.
Qimmit 9-15-nit
Pissartanngorniuttut nam-
minneq aalajangertarpaat
qassineq qimmeqassanerlu-
tik qanorlu ittunik qamute-
qassanerlutik. Aallartilluin-
nalermata qamutit qulingilu-
at 15-illu akomanni qimmil-
lit takussaapput, apuukkaa-
ngatali amerlanertigut ikin-
nerusarput. Sukkaniunner-
mik ilungersuussisup sakkua
pingaameq tassaagunarpoq -
iperaataq eqqaassanngikaan-
ni - savik. Tassa qimmit aq-
qutaani malinnaaneq sapiler-
sut pitutaat ajornanngitsumik
kipineqarsinnaaniassamma-
ta. Assersuutigisigu Jørgen
Kristensen. Taanna aallarami
aqqaneq-marlunnik qimme-
qarpoq, apuupporli qimmii
tallimaannanngorsimasut.
Qamutissatik qanoq iluse-
qassanersut unammersuaqa-
taasut namminneq aalaja-
ngertarpaat. Oqitsunnguuni-
assammatali mikisunnguutit-
tarpaat amitsuutillugit. U-
ngasissumit unammersuari-
artoqataasut taanna qumatin-
nguaq qamutiminni angine-
rungaartumi oqimaanneru-
ngaartumilu nassartarpaat.
Aappaagu unammersuar-
toqalerpat ukioq manna aju-
gaasut ajugaassagunik sivi-
suumik angalasariaqassap-
put. Tassa Upemaviliaqqaar-
tariaqassagamik.
Uumannami silagissuugaa arfinnngorneq 25. marts inup-
passuit isiginnaartoralugit Avannaata Qimussersua 14-inik
peqataaffigineqartoq ingerlanneqarpoq. Qimusserfik 45
kilometerinik isorartussusilik ajugaasup uani kivinneqartup
Amos Jensen-ip Saattumeersup ingerlaffigaa 2 timer 1 minut
17 sekunder. Tullii sisamat ima inissititerput:
Det var det mest pragtfulde vejr da Grønlandsmesterskaber-
ne i hundeslædevæddeløb blev afviklet i Uummannaq den
25. marts, og en stor del af Uummannaq's befolkning var på
isen for at følge begivenheden. Den første der kom i mål
efter den 45 kilometer lange strækning, Amos Jensen fra
Saattut, løftes her af tilskuerne. Han tilbagelagde stræknin-
gen på 2 timer 1 minut 17 sekunder. De næste fire kom ind
med følgende tider:
Nr. 2: Nikolaj Therkildsen, Saattut. Tid: 2.02.50.
Nr. 3: Jørgen Kristensen, Ilulissat. Tid:2.03.30.
Nr. 4: Evald Samuelsen, Nuugaatsiaq. Tid 2.06.15.
Nr. 5: Johannes Mathæussen, Ilulissat. Tid: 2.11.17.
(Ass./Foto: Lone Madsen).
Uummannaq på hjemmebane
Uummannaq vandt første- anden- og fjerdepladsen ved dette års
Grønlandsmesterskab i slædevæddeløb
Ukiup arfimilissaannik Avan-
naata Qimussersua inger-
lanneqarpoq, ukioq mannalu
aaqqissuisuupput Qimusseq
'85 Uummannaq. Nikolaj
Therkildsen Saattut, sukkan-
eq tulleralu tikittoq peqataa-
sunit 14-iusunit pingajuullu-
ni aallarpoq.
Det er sjette år i træk, at
Grønlandsmesterskaberne i
hundeslædevæddeløb bliver
afviklet. I år var det forenin-
gen, Qimusseq 85 i Uum-
mannaq, der stod for arran-
gementet. Her er det Nikolaj
Therkildsen Saattut, der blev
nr. 2 af de 14 deltagere.
(Ass./Foto: Lone Madsen).
UUMMANNAQ (LM) - Da
de først slæder øjnedes i det
fjerne, var der to fraktioner
af tilskuere, som skreg sig
hæse på deres favoritter: Den
ene heppede på Amos fra
Saattut og den anden på Jør-
gen fra Ilulissat.
Iluliarmiutterne måtte
skuffende konstatere, at der
skulle køre hele to Saattut-
slæder over målstregen, før
deres favorit Jørgen Kristen-
sen kørte over målstregen, 2
minutter og 13 sekunder ef-
ter vinderen af dette års GM
i slædevæddeløb Amos Jen-
sen fra Saattut. Anden slæde
over målstregen var Nikolaj
Therkildsen, som altså også
kommer fra Saattut. På fjer-
depladsen var Edvard Samu-
elsen fra Nuugaatsiaq, også
Uummannaq Kommune.
Så Uummannaq har gjort
det igen. Besat tre af de fire
bedste pladser ved GM.
Nøjagtig som de gjorde sid-
ste år i Ilulissat. Men med
andre slædekørere - og hun-
de.
Afbud fra syv
Der var 14 slæder, der stille-
de op til dette års Grønlands-
mesterskab på 45 kilomer.
Egentlig havde 21 slæder
kvalificeret sig - de tre bedste
fra de deltagende kommuner,
men der var afbud fra syv.
Der var ingen deltagere fra
Qeqertarsuaq Kommune.
Der var heller ingen fra Kan-
gaatsiaq Kommune, hvor der
blev meldt afbud, fordi den
lokale slædeforening ikke
havde penge til at betale de
tre gange 2.000 kroner i del-
tagergebyr. 1 Aasiaat var der
kun to af tre kvalificerede
mødt op. Den tredie satsede
på fangst frem for penge-
præmierne i Uummannaq.
10.000 til nr. 1
Det kan ellers være en god
forretning at være med til
GM. Især hvis man render
med førstepladsen og bor tæt
på konkurrencestedet. En
førsteplads giver 10.000 kro-
ner. Derudover får alle delta-
gere dagpenge og penge til
hundefoder, til rejse og op-
hold. Samme beløb til alle
uanset hvor langt væk man
kommer fra. 3.000 kroner til
hundefoder samt 1.500 kro-
ner i lommepenge. Så for
vinderen Amos Jensen fra
Saattut, der bor et par timers
slædekørsel fra Uummannaq
blev lørdag den 25. marts en
ganske indbringende dag.
14.500 kroner plus hvad han
måtte indkassere fra sin pri-
vate sponsor Rema-butikken
i Uummannaq, samt et par
kamikker og 80 kilo hunde-
foder.
Lang rejse til start
Men GM er ikke en indbrin-
gende forretning for alle.
Skal man bruge en uges tid
på overhovedet at rejse frem
til startstregen samt endnu en
uges tid til rekreation og
akklimatisering, som for ek-
sempel to af Upernaviks del-
tagere fra Innaarsuit, Gustav
Kristensen og Hans Mathias
Kristensen, er det en hel
anden sag. Så tager et GM alt
i alt en tre ugers tid, og når
man placerer sig som hen-
holdsvis nummer 10 og 11 er
pengepræmien reduceret til
1.000 kroner, og der er hver-
ken kamikker eller hundefo-
der oveni. Til gengæld rige-
lig brug for rejsetilskuddet til
hundefoder og dagpenge.
- Men selvfølgelig skal vi
deltage, selvom vi kommer
så langt væk fra, sagde Hans
Mathias Kristensen fra In-
naarsuit før løbet. - Hele
bygden bakker op om os, og
min kone støttede mig også i,
at jeg skulle tage tage afsted.
Alle vil gerne have, at byg-
den skal repræsenteres ved
GM.
- Vi er også blevet utrolig
godt modtaget af folk på vej
hertil, er blevet budt ind at
spise mange steder.
- Men turen hertil var hård
ved hundene. Jeg startede fra
Innaarsuit med 12 hunde. En
blev aflivet undervejs. En
anden er sat af i en bygd på
ruten og i dag, to dage før
løbet, har jeg to hunde, som
ikke er køreklare.
9-15 hunde
Deltagerne ved GM bestem-
mer selv, hvor mange hunde
de vil stille op med og med
hvilken slags slæde. Ved
startskuddet var der mellem
9 og 15 hunde spændt foran
slæderne, men som regel me-
get færre, når slæderne kørte
over målstregen. En seriøs
slædevæddeløbsdel tagers
vigtigste værktøj er tilsynela-
dende - udover pisken - en
kniv. Så de hunde, der ikke
kan følge med, let kan sættes
af undervejs. Skaglerne bli-
ver simpelthen skåret over.
Jørgen Kristensen for eksem-
pel, startede med 12 hunde
og havde kun fem tilbage, da
han kørte i mål.
Deltagerne har også frit
valg med slæder. Og af vægt-
hensyn er det naturligvis
meget små og spinkle slæder,
som deltagerne bruger. De
der kommer langvejs fra har
den lille lette konkurrences-
læde spændt ovenpå den
større og tungere rejseslæde.
Til næste år må også Uum-
mannaq-deltageme ud på en
længere rejse, hvis de skal
forsvare titlen. Da finder GM
nemlig sted i Upemavik.